Hjertekredsløb Flashcards

1
Q

Hvilke sygdomsmanifestationer er der indenfor hjertekredsløb?

A
Hjertemislyd.
Hjertearytmi.
Ødemer, pleural effusion og ascites.
Dæmpede hjertetoner.
Motionsintolerance.
Venestase og -puls.
Smertefulde perifere hævelser.
Forstørrede lymfeknuder.
Abnorm perifer puls.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er det for nogle ting vi kigger på i amnamnesen?

A
Alder.
Laktationsstatus.
Race.
Anvendelse.
Andre sygdomme; træthed/forlænget restituion, næseflåd/-blod, ødemer, vægttab, respirationsvejslidelser.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke ting tjekker vi, for at tjekke op på om det perifere kredsløb er funktionelt?

A
Vi tjekker:
Slimhinder.
Pulskvalitet.
Venestase/-puls.
Hudtemperatur.
Ødemer.
Næseflåd.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke ting tjekker vi, for at tjekke op på om det centrale kredsløb er funktionelt?

A

Palpere hjetestødet (apex beat).

Lokalisation, om der er snurren og dets styrke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad lytter vi efter ved auskulation?

A

Puls.
Hjertetoner, diastole og systole identificeres.
Rytme.
Mislyd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er hestes normale hvilepuls?

A

28 – 40 slag/min.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er drøvtyggeres normale hvilepuls?

A

60 – 80 slag/min.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor mange og hvilke af de 4 hjertetoner kan normalt høres ved hest?

A

De kan normalt alle 4 høres.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad skal man være obs. på hvis pulsen er forhøjet uden anden kendt lidelse?

A

Hjerteproblemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor mange og hvilke af de 4 hjertetoner kan normalt høres ved kvæg?

A

1., 2. og 4. hjertetone kan normalt høres ved kvæg.

Hvis 3. hjertetone kan erkende, kan det være patologisk (højt venøst tryk).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor mange og hvilke af de 4 hjertetoner kan normalt høres ved får, ged og svin?

A
  1. og 2. hjertetone kan normalt høres.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er de hyppige årsager til funktionel mislyd?

A

Høj hastighed i aorta eller a. pulmonalis, høres over hjertebasis især hos væddeløbsheste.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er de hyppige årsager til fysiologisk mislyd?

A

Ændringer i blodets viskositet; kolik, dehydrering, sepsis, elektrolytforskydninger, feber anæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er de hyppige årsager til patologisk mislyd?

A

Valvulære forandringer (degeneration, endokarditis, dilatation).
Hypertrofi af myokardiet.
Perikarditis.
Misdannelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke to ting snakker man om når man snakker mislydens placering i hjertecyklus?

A

Om det ligger i systolen eller diastolen.

Diastoliske mislyde kan være meget lange

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken mislyd kan være længst, den der ligger i systolen eller diastolen?

A

Diastolen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke definitioner har vi på længden af en hjertemislyd?

A

Holo, pan, tidlig, midt, sen.

Funktionelle mislyde er kortvarige

18
Q

Hvilke af de tre forskellige typer af hjertemislydårsager (funktionel, fysiologisk, patologisk) er kortvarig?

A

Funktionel.

19
Q

Hvilken skala/definition anvender vi til at beskrive en hjertemislyds styrke?

A

Grad I – VI.

20
Q

Hvad står PMI for?

A

Point of maximum intensity (hvor høres mislyden tydeligst).

21
Q

Ved hvilken “grad” bliver hjertemislyden let at høre?

A

Ved grad III, og kan høres videre op til grad VI.

22
Q

Ved hvilke grader kan man både høre hjertemislyden, og palpere snurren?

A

Ved grad V og VI.

23
Q

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved hjertemislyde?

A

Anamnese: Alder, varighed, udvikling, motionsintolerance.
Klinisk undersøgelse: auskulation af hjerte og lunger. Beskriv mislyd(e) og udbredelse. Undersøg perifere kredsløb (venestase, -puls, pulsstyrke).
Blodundersøgelse: Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A), iltmætning, hjertemuskel enzymer.
Ultralydsscanning af hjertet: Hjertemorfologi og funktion. Hjerteklappers funktion, misdannelse, perikardiet evalueres.
EKG: Arytmi.
Ultralyd og røntgen af thorax: Væske i thorax sam evt. lungeødem.

24
Q

Hvilken årsag til diastolisk mislyd er relevant?

A

Aorta insufficiens.

25
Q

Hvad er definitionen på en hjertearytmi?

A

Abnorm hjertefrekvens, rytme eller ledningsmønster.

26
Q

Hvilke årsager er normalt forekommende hjertearytmier?

A

Anden grads AV-blok.
Sinus arytmi.
Sinus bradykardi.
Sinoatrialblok.

27
Q

Hvad er de patofysiologiske mekanismer til hjertearytmi?

A

Abnorm impulsdannelse eller ledning af impulserne gennem myokardiet ofte pga. lokale forandring i ionkanalerne.
Ændringer i det autonome nervesystem: Tachy- eller bradykardi.
Ektopiske områder: Tilfældige arytmier der enten stammer fra forkamrene (supraventrikulære) eller ventriklerne (ventrikulære).
Re-entry: En impuls kører ”i ring” (tilfældigt eller ordnet).

28
Q

Hvad er hyppige årsager til hjertearytmi?

A
Feber.
Elektrolytforstyrrelser.
Metaboliske forstyrrelser.
Hypoxæmi.
Kolik og mavetarmlidelser.
Klapinsufficiens.
Myokarditis.
29
Q

Hvad er den diagnostiske framgangsmåde ved hjertearytmier?

A

Er arytmien primær eller sekundær til anden lidelse?

Anamnese: Behandlet med f.eks vanddrivende, bicarbonat før løb, motionsintollerance, kollaps, feber, kolik, diarré.
Klinisk undersøgelse: Grundig auskulation af hjrete og lunger, undersøg det perifere kredsløb (venepuls, -stase, ødemer, slimhinder).
EKG. Evt. ultralydsscanninger af hjerte.
Blodundersøgelser: Infektion (hvideblodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A), iltmætning (blodgas analyser). Elektrolytter (Na, K, Cl, Ca, Mg, P) og hjertemuskel enzymer.
Urin undersøges for elektrolyttab.

30
Q

Hvad er definitionen på ødem? Og hvad hedder ødemer i henholdsvis bug- og brysthulen?

A

Ødem er unormal ansamling af væske i interstitiel rum.

Hvis det ansamles i bughulen taler vi om ascites, og er de i thorax kalder vi det pleural effusion eller hydrothorax.

31
Q

Hvad er de patofysiologiske mekanismer for ødem, pleural effusion og ascites?

A

Ødem opstår på grund af forskydninger i ligevægt mellem kapillær permeabilitet og de kræfter som holder på væske:
Stigning i intravaskulær hydrostatisk tryk.
Fald i det intravaskulære kolloidosmotiske tryk.
Karvæggens permeabilitet og funktion nedsættes.
Nedsat lymfedrænage.

32
Q

Nævn nogle årsager som kan føre til ødem grundet stigning i det intravaskulære hydrostatiske tryk:

A

Kongestiv hjertesvigt, venøse tromber, obstruktion af vener i lever pga. leverlidelser, tumorer i medastinum.

33
Q

Nævn nogle årsager som kan føre til ødem grundet fald i det intravaskulære kolloidosmotiske tryk:

A

Proteintab som følge af tarm- og nyresygdomme, nedsat produktion af proteiner som følge af leversygdomme eller afmagring, overhydrering ved intravenøs væskebehandling.

34
Q

Hvilke hyppige årsager er der til ødem, pleural effusion og ascites?

A

Gastrointestinale lidelser, f.eks parasitter, malabsorption, inflammation.
Leverlidelser (især kvæg).
Vasculitis pga. EVA, ehrlichiose, infektiøs anæmi, purpura hemorrhagica.
Hjertelidelser, f.eks. kongestiv hjertesvigt, klapinsufficiens, endokarditis (især kvæg), myokarditis, misdannelser, perikarditis (især kvæg).
Nyrelidelser (især kvæg).
Lymfangitis.

35
Q

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde for ødem, pleural effusion og ascites?

A

Anamnese: Parasitprofylakse, fodring, flokproblem, feber, ødelyst, fæceskonsistens.
Klinisk undersøgelse: Palper ødem, mærkes som dejagtig hævelse (tegn på inflammation?), perifer kredsløb inkl. slimhinder, venestase, venepuls, pulskvalitet i arterier, auskulter hjerte og lunger.
Blodundersøgelser: Infektion (hvide blodlegemer, fibronogen, serum amyloid A), plasma protein, albumin, lever enzymer (GGT, ASAT), nyreværdier (urea, creatinin, elektrolytter), antistoffer for equine viral ateritis virus (EVA).
EKG og hjertescanning: Arytmier eller nedsat hjertefunktion.
Pleura og/eller peritonealvæske undersøges for infektion.
Virus isolation (EVA).
Glucose absorptionstest: Hvis der er proteintab kan tarmens absorptionsevne undersøges vha. glucose absorptionstest.

36
Q

Hvornår siger man at der er venepuls (karakteriseret ved v. jugularis)?

A

Når der er venepuls i mere end nederste 3. af v. jugularis.

37
Q

Hvad skal man være opmærksom på ift. hovedholdning ifb. med tjek af venepuls?

A

Halsen skal holdes vandret.

Hvis hoved/hals er sænket, kan falsk venepuls erkendes.

38
Q

Forklar hvordan venepulsbølgen er tredelt:

A

A-bølge: Atriekontraktion.
C-bølge: Tidlig systole, hvor trikuspidalklapperne buler op i atriet.
V-bølge: Fyldning af atrierne mod de lukkede trikusspidalklapper i slutsystolen.

39
Q

Hvad er den patofysiologiske mekanisme til venepuls?

A

Abnorm venepuls og oftest også venestase opstår ved øget modstand under fyldning af højre ventrikel.

40
Q

Hvad er årsagerne til venepuls og venestase?

A

Højresidigt hjertesvigt.
Kardiomyopati (hos visse kvægracer).
Pulmonal hypertension (cor pulmonale, RAO).
Trikuspidal insufficiens, f.eks. endokarditis eller erhvervet.
Atrieflimmer.
Perikarditis (især hos kvæg).
Mediastinale tumorer, udfyldninger, abscesser.

41
Q

Hvad er den diagnostiske fremgangsmåde ved venepuls og venestase?

A

Anamnese: Fokuser på luftvejslidelser, højdesyge, magnet ilægning hos kvæg, bovin leukose i besætning.
Klinisk undersøgelse: Grundig auskulation af hjerte (arytmi, misylyd). Er der tachykardi, tachypnø?
Blodundersøgelser: Infektion (hvide blodlegemer, fibrinogen, serum amyloid A). Antistoffer for euine viral ateritis virus (EVA), bovin leukose (BLV, vitamin E og selen (kvæg mistænkt for kardiomyopati).
Thorax røntgen: Tumorer i mediastinum, lungelidelser, fremmedelegeme.
EKG: arytmi primært supraventrikulære.
Hjertescanning af kraniale thorax: Mediastinale tumorer.