Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Basal klinisk teori - Store dyr > Shock, kollaps og principper for væskebehandling. > Flashcards

Shock, kollaps og principper for væskebehandling. Flashcards

1
Q

Hvilke typer af shock findes der?

A 
Cirkulatorisk shock (hypovolæmisk, kardiogent, distributivt).
Hypoxisk shock (manglende iltning).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke typer af cirkulatorisk shock er der?

A

Hypovolæmisk shock.
Kardiogent shock.
Distributivt shock.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvornår ser man hypovolæmisk shock?

A 
Ved blodtab (traume).
Sequestrering af blod (torsio coli) (dehydration).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvornår ser vi distributivt shock?

A

Ved blodtryksfald (sepsis, endotoxæmi, anafylaksi).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke faser er der af shock?

A

Faser (klasse) 1 – 4.
Klasse 1: <15 % af total blod volumen.
Klasse 2: Kompenseret/hyperdynamisk shock, 15 – 30 % af total blodvolumen.
Klasse 3: Dekompenseret/hypodynamisk shock.
Klasse 4: Ukompenseret, livstruende shock.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke ændringer ser vi på temperatur, hjerte, respiration, slimhinder, hud, urin og mentalt ved en klasse 2 ”hyperdynamisk shock”?

A 
Temperatur: Nedsat.
Hjerte: Takykardi, kraftig puls.
Respiration: Takypnø.
Slimhinder: blege --> hyperæmisk (sepsis/SIRS), CRT < 1s.
Hud: Varm.
Urin: Nedsat.
Mentalt: Nedstemt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilke ændringer ser vi på temperatur, hjerte, respiration, slimhinder, hud, urin og mentalt ved en klasse 3 ”hypodynamisk shock”?

A 
Temperatur: Nedsat.
Hjerte: Takykardi, svag puls.
Respiration: Takypnø.
Slimhinder: Blege --> Cyanotiske, CRT < 2s.
Hud: Kølig.
Urin: Nedsat.
Mentalt: Apatisk.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke ændringer ser vi på temperatur, hjerte, respiration, slimhinder, hud, urin og mentalt ved en klasse 3 – 4 ”terminal shock”?

A 
Temperatur: Nedsat.
Hjerte: Bradykardi, svag puls.
Respiration: Normal til nedsat.
Slimhinder: Cyanotiske --> grå, CRT > 2s.
Hud: Kold.
Urin: Anuri.
Mentalt: Somnolent.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er de hyppigste årsager til shock i klinikken (store husdyr)?

A

Traume –> Blodtab.
Akut abdomen (Iskæmiske tilstande (inkarceration/torsion), mave/tarm ruptur, diarré).
Neonatal sepsis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan behandler man shock?

A 
Opretholde perfusion: 
Væsketerapi.
Stor-lumen katheter (10G eller 12G).
Evt. vasopressor, men sjældent nødvendig (dobutamin, vassopressin).
Anti-koagulantia (Low molecular weight heparin).
Anti-endotoxinbehandling.
Ilt.
Glucose og evt. Insulin (føl).

Behandle udløsende årsag: Antibiotika hvis sepsis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad står SIRS for (Ifb. med sepsis)?

A

Systemic inflammatory response syndrome.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er den kliniske definition på SIRS?

A

2 eller mere af følgende:
Pyrexi (> 38,5 grader) eller hypothermi (< 37 grader).
Tachykardi (Hjertefrekvens over 52/min.)
Tachypnø (Respirations rytme over 20/min, eller PaCO2 under 32 mm Hg i arterielt blod).
Leukocytosis (> 12,5 G/l eller < 5 G/l), eller leukopeni eller > 10% bånd neutrofile.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad står ”MODS” for?

A

Multi organ dysfunktion syndrome.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad dækker ”MODS” over?

A

AKI – Acute kidney injury.
ARDS – Acute respiratory distress syndrome.
DIC – Disseminated intravascular coagulation.
Hjertesvigt: Reduceret hjertefunktion.
GIT: Ileus, diarré.
Lever skade – Metaboliske forstyrrelser (hyperlipæmi, hypo/hyperglykæmi).
Encephalopathi – Matt, forandret adfærd.
Musculoskeletal – Laminitis.
Binyre – Relative adrenal insufficience – Transient hypocorticoidism.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er de vigtigste akutfase proteiner hos hest?

A

SAA (serum amyloid A).

Fibrinogen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er de vigtigste akutfase proteiner hos kvæg?

A

SAA (serum amyloid A).
Acid glycoprotein.
Fibrinogen.
Haptoglobin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er den vigtigste årsag til SIRS hos hest?

A

Endotoxæmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er de kliniske tegn på endotoxæmi?

A 
Matt, rastløs, kolik.
Anoreksi.
Tachypnø.
Tachykardi.
Fascikulationer.
Slimhinder: Blege --> Toksisk linje --> Hyperæmiske, cyanose, forlænget CRT.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er definitionen på ”kollaps”?

A

Pludseligt tab af muskeltonus uden af miste bevidstheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er definitionen på ”synkope”?

A

Bevidshedsforstyrrelse af kort varighed, udløst af en kortvarig blod- og ilt-mangel i hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er baggrunden for kollaps grundet ekstrem udmattelse (den kemiske baggrund)?

A

Sved isoton-hyperton i forhold til plasma.
Især tab af Na, K, CL.
Mindre tab af Ca, Mg.
Væsketab op til bis zu 10-15 l/h –> Hypochloræmiske metaboliske alkalose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad kan årsagerne til synkope være?

A

Vævs hypoxia (hjerte-kar, respiratorisk).
Neuro-cardiogenic syncope (stress, vasodilation (mennesker)).
Neurologiske lidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er definitionen på “kramper”?

A

Tab af bevidsthed med tonisk-klonisk aktivitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad kan årsagerne til kollaps/akut død være ifb. Nervesystemet?

A

Infektiøse årsager: Encephalo menigitis (viral eller bakteriel), abscesser.
Metaboliske årsager: Hypoglycami, elektrolyt forstyrrelser, Lever.
Toxiske årsager: Pesticider/Insekticider, muggen majs (leukoencephalomalacia).
Neoplastiske årsager.
Andre årsager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad kan årsagerne til kollaps/akut død være ifb. Det kardiovaskulære system?

A

Hjerte-kar: Reduktion af vævs (eller hjerne) oxygering.
Cirkulatorisk shock.
Distributivt shock (Acepromazine (plegicil)).
Hypovolæmisk shock (blødning (postpartum, luftpose mycose)).
Obstruktivt shock (luft embolisme).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er oftest den overordnet grund til kollaps/akut død ifb. Myopati?

A

Noget toksisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke eksempler kan der være på noget toksisk ift. kollaps/akut død, ifb. Myopati?

A

Taks.
Agern (acer psudoplatanus).
Små blomstret katost (malva parviflora)
Jern tilskud (anafylatisk/toksisk).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er myasthenia?

A

Muskel svaghed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad kan give ”myasthenia” (muskel svaghed) og senere fører til kollaps/akut død (foruden plante toxiner)?

A

Selen – Vitamin E mangel.
Botulisme.
Hyper kaliemic periodic paralysis (HYPP).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad kan give svære muskel spasmer/kramper?

A

Tetanus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er oftest den overordnet grund til kollaps/akut død ifb. Respiratoriske årsager?

A

Hypoxic shock.
Kollaps af de øvre luftveje.
Svær lungesygdom: Lunge ødem, aspirations pneumoni, svær exercise-induced pulmonary hemorrhage (EIPH), pleuropneumoni, pneumothorax.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er den hyppigste årsag/hvilket organ er der oftest problemer med ved kollaps/akut død hos hest?

A

GI-kanalen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilke ting er det især man skal være opmærksom på hos hest ved problemer i GI-kanalen ved kollaps/akut død?

A

Akut colitis, kan dø før der ses diarré (akutte clostridien infektioner).
Ruptur af mave-tarm kanal.
Endotoxæmi, sepsis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilke ting ved hestes metabolisme kan fører til kollaps/akut død?

A

Dårlig vævs oxygering: Sepsis – endotoxæmia, kardiovascular, respiration.
Elektrolyt forstyrrelser: Hypo Na, Hyper K, Hypo/hyper Ca, Hypo/hyper Mg.
Hypoglykæmia.
Toksikosis: Kardiomyopathier og myopathier, pesticider – insekticider, andre toksiner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilke ”tilfældige/atypiske” ting kan fører til kollaps/akut død?

A 
Lynnedslag.
Skud.
Elektrisk stød (tygge på hegn).
Hedeslag.
Overanstrengelse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvilke typiske årsager til kollaps/akut død ser vi hos drøvtyggere?

A 
Absces ruptur (lever abscesser).
Endocarditis med pulmonær thromboembolisme.
Clostridie infektioner.
Leptospira.
Hypocalcemia – Hypomagnesiemia.
Svær ruminal acidoses.
Ruptur af mavesår.
Trommesyge.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvordan behandler man kollaps?

A

Primære årsag behandles.
Generelt: IV væske, Adrenalin, Korticosteroider, Oxygen.
Ved kramper –> Diazepam (stesolid) eller midazolam.

38
Q

Ift. væskebalance, hvad er så 20:40 reglen?

A

At kroppens væskerum består af
20 % ekstracellulærvæske (Bestående af 5% plasma og 15% interstitialvæske).
40 % Intracellulærvæske.
Procenter er af kropsvægt, så for en hest på 500 kg, så er det 200 kg intracellulær og 100 kg ekstracellulær.

39
Q

Hvor mange procent af kropsvægten udgør kropsvæsken hos et voksent dyr?

A

60 procent.

40
Q

Hvor mange procent af kropsvægten udgør kropsvæsken hos et føl/kalv?

A

80 procent.

41
Q

Hvilke passive mekanismer har vi i væskeforskydningen i et dyr?

A

Osmotisk/onkotisk kræfter: Fordeling af elektrolytter og proteiner.
Hydrostatiske kræfter: Fordeling af vand.
Elektrostatiske kræfter: Fordeling af positive og negative ladninger.

42
Q

Hvilke aktive mekanismer har vi i væskeforskydningen i et dyr?

A

Elektrolytter: Energikrævende ion kanaler, hvor Na/K pumper er den mest betydende (1/3 af kroppens samlede energiomsætning).

43
Q

Hvordan kan væsketab forekomme (hvor kan vi tabe væske hen)?

A

Et ydre væsketab (væsken tabes til omgivelserne, f. eks diarré, svedudbrud eller blødning).
Et indre væsketab (Væsken sekvestreres internt, f. eks til mave-tarmkanalen eller bughulen).

44
Q

Giv eksempler på et ydrevæsketab/tab af væske til omgivelserne.

A

Diarré, svedudbrud, blødning,

45
Q

Giv eksempler på et indre væsketab.

A

Væsken sekvestreres internt, f. eks til mave-tarmkanalen eller bughulen.

46
Q

Hvilket kropsvæskedepot ser vi mest tab fra ved akut væsketab?

A

Ekstracellulærvæsken.

47
Q

Ved længerevarende lidelse/væsketab vil vi se væsketab fra hvilke to væskedepoter og i hvilken rækkefølge?

A

Akut væsketab ekstracellulærvæsken, længerevarende også fra intracellulærevæsken.

48
Q

Hvilken egenskab har betydning for en infusionsvæskes evne til at give en varig forøgelse af det intravaskulære volumen…
Antallet af molekyler (osmotiske egenskaber).
Molekylernes størrelse (onkotiske egenskaber).
Molekylernes ladning (elektrostatitske egenskaber).

A

Antallet af molekyler (osmotiske egenskaber) (ingen svar på slides, men det er mit bud).

49
Q

Hvad er den normale pH-værdi i blodet?

A

7,4 (7,35 – 7,45).

50
Q

Hvordan reguleres blodets pH?

A 
Blodets buffersystemer (primært erytrocytterne):
Bikarbonat (HCO3-).
Fosfat (PO4--).
Plasmaproteiner.
Hæmoglobin.
Respirationsvejene.
Nyrerne.
51
Q

Hvad er ”standard base exces”?

A

Den mængde base (bikarbonat), der skal bruges for at titrere pH tilbage til normal.
Beregnes ud fra pH og pCO2 i blodet.
Angives i mEq/l.
Anvendes bikarbonat, laktat eller acetat til korrektion regnes der mmol/l.

52
Q

Hvordan opstår en respiratorisk acidosis?

A

Hypoventilation.

53
Q

Hvordan er pH, primær forstyrrelse og kompensation ved en respiratorisk acidose?

A

pH: Lav.
Primær forstyrrelse: Øget pCO2.
Kompensation: Øget renal syreudskillelse med øget serum bikarbonat.

54
Q

Hvordan opstår en respiratorisk alkalosis?

A

Hyperventilation.

55
Q

Hvordan er pH, primær forstyrrelse og kompensation ved en respiratorisk alkalosis?

A

pH: Høj.
Primær forstyrrelse: Nedsat pCO2.
Kompensation: Nedsat renal syreudskillelse med nedsat serum bikarbonat.

56
Q

Hvordan opstår en metabolisk acidosis?

A

Diarré.

Dehydrering.

57
Q

Hvordan er pH, primær forstyrrelse og kompensation ved en metabolisk acidosis?

A

pH: Lav.
Primær forstyrrelse: Nedsat HCO3- (øget laktat, hypo Na, Hyper Cl).
Kompensation: Hyperventilation med resulterende lav pCO2.

58
Q

Hvordan opstår en metabolisk alkalosis?

A

Ileus med sekvestrering af H+ og Cl- i ventrikel (løbedrejning, proximal enteritis).

59
Q

Hvordan er pH, primær forstyrrelse og kompensation ved en metabolisk alkalosis?

A

pH: Høj.
Primær forstyrrelse: Øget HCO3- (Hyper Na, Hypo Cl, hypo albumin).
Kompensation: Hyporventilation med resulterende stigning i pCO2.

60
Q

Hvad er en ”mixed syre-base” forstyrrelse?

A

2 eller flere forskellige primære årsager til syre-baseforstyrrelser.
F. eks både diarré (metabolisk acidose) og underudviklet lungefunktion eller dehydrering med forhøjet CO2 (respiratorisk acidose), så er der tale om en ”mixed-acidosis” tilstand.

61
Q

Hvordan er en ”mixed syrebase forstyrrelse” ofte kendetegnet?

A

pH er sjældent korrigeret til normal.
pH kan være forskudt i modsat retning ift. primærlidelsen.
Ved en normal kompensation følger både HCO3- og CO2 samme retning, i en mixed vil de ofte bevæge sig i modsatte retninger af hinanden.

62
Q

Hvad kan årsagerne til hypokalæmi være?

A 
Diarré.
Kraftig sved.
Væsketerapi over 48 timer.
Anoreksi i flere dage.
Reflux.
Nyrelidelser.
63
Q

Hvordan behandler man hypokalæmi?

A

Suppler med KCL (20 mE1/L) til IV eller PO væske med k+ <3,0 mmol/L.
Dosis: 0,1 mmol/kg BW.

64
Q

Hvad kan årsagen til hyperkalæmi være?

A

Blæreruptur hos føl eller små drøvtyggere.

65
Q

Hvad skal man behandle hyperkalæmi med?

A 
Giv NaCL (ikke ”ringers”).
Træk kalium ind i cellen: Ca++, Glukose, HCO3.
66
Q

Hvad kan årsagerne til hypocalcæmi (<1mmol/L ioniseret Ca)?

A 
Kolik.
Transit tetani.
Akut nyresvigt.
Olie biller (blister beetle) toxicity.
Rhabdomyolysis.
Iatrogenic (lasix (furosemide)).
67
Q

Hvad kan årsagerne til hypercalcæmi være, og ser vi det ofte?

A

Nej, ses sjældent.
Kronisk nyresvigt.
Iatrogen.
Giv furosemide, diuresis.

68
Q

Hvornår vil man se en stigning af laktat i blodet?

A

Stiger ved vævshypoxi (dehydrering/dårlig vævsperfusion, tarmstrangulationer/tarmbetændelse).

69
Q

Hvad kan man bruge gentagende målinger af laktat i blodet til?

A

Det kan bruges til at følge effekt af væskebehandlingen.

70
Q

Hvilke ting kigger vi på når vi skal vurdere et dyrs væskebehov?

A 
Almen tilstand.
Slimhinder farve og fugtighed.
Kapillærfyldningstid.
Hudelasticitet.
Øjnenes placering.
Puls (frekvens og styrke).
Respiration.
Temperatur (rektal og perifer).
Urin produktion.
Fyldning af v. jugularis.
71
Q

Hvad er de kliniske tegn på dehydrering?

A

Tørre slimhinder (finger klister til gingiva).
Indsunkne øjne.
Nedsat hudelasticitet (Tages på øvre øjenlåg eller ved sidste ribben hos ko, ældre dyr har mindre elastisk hud).

72
Q

Hvad er de kliniske tegn på hypovolæmi?

A 
Tachykardi.
Svag perifer puls.
Langsom v. jugularis fyldning.
Tachypnø.
Kolde ekstremiteter.
Nedsat urin output.
73
Q

Hvad er ”hypovolemia”?

A

Utilstrækkelig cirkulerende blodvolumen.

Kræver akut behandling.

74
Q

Hvad er de kliniske tegn på shock?

A 
Ændret slimhinde farve (blege, hypræmiske, cyanotiske (lilla), smudsige (grå)).
Forlænget CRT.
Tachykardi.
Tachypnø.
Somnolens/apatisk.
75
Q

Hvilke laboratorieundersøgelser laver man/hvilke ting undersøger man for ved vurdering af væskebehov?

A 
Hæmatokrit.
Plasmaprotein.
Elektrolytter.
Blod pH.
SBE.
CO2 og HCO3.
Laktat.
Creatinin.
Urinvægtfylde.
76
Q

Hvordan vurderer man et dyrs væskebehov til erstatning af væsketab (formel) (ikke til vedligehold)?

A

Væskebehov i liter = procent af dehydration * vægt (kg).

77
Q

Hvordan er slimhinderne, kapillær fyldnigstiden, øjnenes placering og puls frekvensen ved en mild (4-6%) dehydrering?

A

Slimhinder: Fugtige.
Kapillær fyldningstid (sek): 1-2.
Øjnenes placering: normal placeret.
Puls frekvens: 40-60.

78
Q

Hvordan er slimhinderne, kapillær fyldnigstiden, øjnenes placering og puls frekvensen ved en moderat (7-9%) dehydrering?

A 
Slimhinder: Klistrede.
Kapillær fyldningstid (sek): 3-4.
Øjnenes placering: Indsunkne.
Puls frekvens: 60-40
Svag puls, langsom fyldning af v. jugularis.
79
Q

Hvordan er slimhinderne, kapillær fyldnigstiden, øjnenes placering og puls frekvensen ved en svær (>10%) dehydrering?

A 
Slimhinder: Tørre.
Kapillær fyldningstid (sek): over 4.
Øjnenes placering: Dybt indsunkne.
Puls frekvens: Over 80.
Apatisk, kolde ekstremiteter.
80
Q

Hvad er ”grundreglen” for hvor meget et dyr har af væskebehov til vedligehold (formel)?

A

50-60 ml/kg/døgn, eller cirka 2 ml/kg/time.

81
Q

Hvilke væsketyper kan man anvende til væsketerapi?

A 
Oral: Rent vand (evt. tilsat elektrolytter) (ved P.O).
Krystalloider.
Kolloider.
Plasma.
Fuldblod.
82
Q

Nævn et eksempel på en ”krystaloidvæske”.

A

Ringers laktat/ringers acetat, ringers klorid.

83
Q

Ved korrektion af syre/basebalancen, hvilke væsker bruger man så til behandling af acidose?

A

Ringers laktat/acetat.

Natriumbikarbonat (NaHCO3).

84
Q

Ved korrektion af syre/basebalancen, hvilke væsker bruger man så til behandling af alkalose?

A

Ringers klorid.
NaCl.
Ammoniumclorid (NH4Cl).

85
Q

Forklar hvordan kolloider virker som væsketerapi.

A

Væske med store molekyler –> Forbliver i intravaskulære rum.
Onkotisk tryk –> Trækker væske IND i det intravaskulære rum.

86
Q

Nævn nogle naturlige kolloider (og også gerne syntetiske).

A

Naturlig: Plasma, fuldblod, bovines albumin.
Syntetisk: Hydroxyethyl starch = Voluven.

87
Q

Hvad er fordelene og ulemperne ved at anvende ”plasma” som væsketerapi, og hvilken type væske er det (hvilken type væsketerapi)?

A

Det er en kolloid.
Fordele:
Plasma kan holde væske i blodkarrene pga. indholdet af store molekyler (proteiner).
Plasma har desuden negativt ladede molekyler der også holder på vandet.
Indeholder også anti-inflammatoriske proteiner, koagulationsfaktorer og antistoffer.
Ulemper:
Dyrt (hvis det købes færdigt).
Svært at få adgang til doner.
Risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylatisk shock).
Tids-, mandskabs- og udstyrskrævende.
Smitterisiko.

88
Q

Hvad er den bedste behandling af blodmangel?

A

Fuldblod.

89
Q 
Hvad kan man gøre for at mindske risikoen for anafylatisk reaktion på blodtransfusion...
Vælge en hoppe.
Hurtig infusion.
Langsom infusion.
Steroid før transfusion.
A

?? en af de to sidste gætter jeg på.

90
Q

Hvad er det vigtigste i shock behandling?

A

Opretholdelse af det cirkulatoriske volumen i form af væsketerapi.

Basal klinisk teori - Store dyr (20 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions