Fordøjelse Hest

Question 1

Hvilke tre typer deler vi dysfagi ind i?

Answer 1

Afvigelse i foderoptagning.
Afvigelse i tygning.
Afvigelse i synkning.

Question 2

Hvilke generelle årsager (patogenese) kan der være til dysfagi?

Answer 2

Smertefuld (inflammatoriske) lidelser.
Neurologiske lidelser.
Obstruktioner.
Mekaniske lidelser (eks. tandproblemer).

Question 3

Hvilke kliniske tegn er der på typen ”afvigende foderoptagelse” af dysfagi?

Answer 3

Kan ikke tage fat om foderet og føre det aboralt.
Savlen.
Hængende læber.
Tab af foder fra munden.
Kaster med hovedet.
Dypper hele hovedet i vandspand.

Question 4

Hvilke årsager kan der være til typen ”afvigende foderoptagelse” af dyfagi?

Answer 4

Traume af læbe- og/eller kindmuskulatur: Lacerationer, ulcerationer, fotosensibilisering.
Tand og kæbe lidelser: Incisiver løse eller fraktuerede, malcclusion, congeitale defekter af kæbe/tænder (brachynathi (parrot mouth), prognathi (sow mouth)).
Centrale eller perifere nervesystem: Direkte eller indirekte nervedysfunktion sekundært til traume eller inflammation.

Question 5

Hvad er de kliniske tegn på typen ”afvigende tyggefunktion” af dysfagi?

Answer 5

Taber foder-boller ud af munden.

Pakker foder i kinden.

Question 6

Hvad kan årsagerne til typen ”afvigende tyggefunktion” af dysfagi være?

Answer 6

Tandlidelser.
Fraktur af kæbe.
Temperomandibulær artritis.
Neuro-muskulære (tetanus (spasme), cauda quina neuritis).
Fremmedelegemer.
Inflammation I mundhule/tunge.

Question 7

Hvad er de kliniske tegn på typen ”afvigende synkning” af dysfagi?

Answer 7

Foder/mælk ud af nares.

Question 8

Hvad kan årsagerne til typen ”afvigende synkning” af dysfagi være?

Answer 8

Spiserørsforstoppelse (choke).
Neurologiske: Pharyngeal parese (luftpose mykose, luftpose empyema, fraktur af stylohoid, botulisme, græssyge).
Mekaniske: udspillede luftposer (tympani), displacering af den blødegane, neoplasi, medfødte (ganespalte, sub epiglottic cyste).
Traume.

Question 9

Hvilke komplikationer kan der være til dysfagi?

Answer 9

Aspirationspneumoni.
Stor risiko, tjek for tegn på det: 
Auskulter trachea og lunger.
Temperatur – Feber?
Endoskopi af trachea.
Røntgen af lunger.

Question 10

Hvad er den diagnostiske plan ved dysfagi?

Answer 10

Anamnese: Andre der er syge? Dårligt wrap? Tidligere/anden sygdom?
Iagtag dyret under fodring: Afvigelse i foderoptagning, tygning, synkning.
Klinisk undersøgelse: TPR, inspicer hovedet (symetri?), palper hoved og hals (varme, ømhed, hævelse), mundhule (tunge, slimhinder, tænder, halitosis), neurologisk undersøgelse (hjernenerver).
Sondering af spiserøret.
Endoskopi af svælg og spiserør.
Billeddiagnostik: Røntgen med kontrast, ultralydsscaning, CT-scanning.
Ledaspirat.

Question 11

Hvad er de kliniske tegn på regurgitation?

Answer 11

Kløgninger (choke).
Foder, vand og spyt udaf mund og næsebor.
Hoste.
Dysfagi.
Excessiv salivation.

Question 12

Hvad kan årsagerne til regurgitation være?

Answer 12

Spiserørsforstoppelse.
Andre lidelser: Striktur, ruptur, fremmedlegeme, divertikel, fistel, cyster, neoplasi, megaesophagus (obs. friserere).
Ventrikeldilatation.
Mavesår (føl).

Question 13

Hvad kan komplikationerne ved regurgitation være?

Answer 13

Aspirationspneumoni.
Ischæmisk nekrose.
Perforation.

Question 14

Hvad er de kliniske tegn ved orale vesikler, erosioner, ulcera og tumores?

Answer 14

Dysfagi.
Salivation.
Slmhinde læsion.

Question 15

Hvad kan årsagerne til orale vesikler, erosioner, ulcera og tumores være?

Answer 15

Tandspidser/kroge.
Toxisk (NSAID).
Uræmi.
Fremmedlegemer.
Mavebremselarver.
Infektiøse (vesikulær stomatitis (anmeldepligtig, aldrig set i DK)).

Question 16

Hvad er den diagnostiske plan ved orale vesikler, erosioner, ulcera og tumores?

Answer 16

Anamnese.
Grundig inspektion af mundhulen: Sedation, mundspærre, lys, spejl.
Klinisk undersøgelse: Feber? Læsioner i hovrande, yver.
Blodprøve: Carbamid, antistoffer.
Svaber.

Question 17

Hvad er de kliniske tegn på ikterus?

Answer 17

Gullig farve af slimhinder.

Lettest at se på sclera.

Question 18

Hvad er årsagerne til ikterus?

Answer 18

Forhøjet bilirubin i blodet (anoreksi, hæmolyse, leversygdom).

Question 19

Hvad er den diagnostiske plan for ikterus?

Answer 19

Anamnese (ædelyst)
Klinisk undersøgelse (feber).
Blodprøve: Tjek for hæmolyse i serum, PCV, billirubin, Levertal (GGT, ASAT, galdesyre).

Question 20

Hvad er definition på kolik?

Answer 20

Akutte smerter fra bughulen.

Mange forskellige årsager, stor variation i sværhedsgrads.

Question 21

Hvad er definitionen på en ”simpel obstruktion” ifm. kolik?

Answer 21

Simpel obstruktion: Okklusion af tarmlumen UDEN kompromittering af tarmvæggens cirkulation.

Question 22

Hvad er definitionen på en ”strangulerende obstruktion” ifm. kolik?

Answer 22

Okklusion af tarmlumen MED kompromittering af tarmvæggens cirkulation.

Question 23

Hvad er definitionen på ”non-strangulerende-infakrt (trombo-emboli)” ifm. kolik?

Answer 23

Kompromittering af tarmvæggens cirkulation UDEN okklusion af lumen.

Question 24

Hvilke typer af kolik findes der?

Answer 24

Simpel obstruktion.
Strangulerende obstruktion.
Non-strangulerende-infarkt (trombo-emboli).
Infektion/inflammation.
Extraenterale.

Question 25

Hvorfor er hesten prædisponeret for kolik?

Answer 25

Lille ventrikel.
Kraftig esophagus sphincter.
Langt mesenterie.
Mange indsnævringer (ostium ileocecale, ostium ceaecocolicum, Flexura pelvina, colon transversum).
Løstliggende stortam.
Store åbninger/rum (foram epiploicum, canalis inguinalis, nyre-miltbåndsrummet).
Hesten er lavet til at græsse 16 timer i døgnet - denne livsstil fører mange heste ikke nu til dags.

Question 26

Hvad er den diagnostiske plan ved kolik?

Answer 26

Anamnese.
Klinisk undersøgelse: almenbefindende (TPR)/smerteintensitet, fokus på kredsløb, fokus på abdomen (inspektion, auskultation, perkussion, rektalundersøgelse, ventrikelskylning).
Para-kliniske undersøgelser (primært hospital): Fæces, blod, bughulevæske, billeddiagnostik.
Svar på terapi (kontrol af koliksmerterne): Smertestillende, dekompression (ventrikel/caecum).

Question 27

Hvad er formålet med den diagnostiske plan angående kolik?

Answer 27

Kontrol af smerterne.
Problemet art – kategori, hvilken læsion og hvor? Prognose for livets opretholdelse?
Beslutning/behandling: Hvad er den optimale terapi (herunder aflivning), henvisning til klinik/hospital.
Ofte nødvendigt at foretage gentagne undersøgelser.

Question 28

Hvad skal indgå i anamnesen mht. kolik?

Answer 28

Signalement.
Varighed: akut (under 24/36 timer), kronisk (over 36 timer), tilbagevendende.
Tidspunkt/intensitet.
Foderoptagelse/gødningsafgang.
Håndtering/behandling.
Ændringer i managemnet.

Question 29

Hvad skal der indgå i signalementet i anamnesen, ifm. kolik, og hvorfor skal disse ting indgå?

Answer 29

Alder: Føl (mekoniumforstoppelse), yngre heste (parasitter), over 9 år (strangulredende lipom).
Køn: Hingste (lyskebrok), drægtige hopper (uterus torsion), nyligt folende hopper (colon torsion).
Race: Obs. på forskelle i smerteytring mellem koldblods- og varmblodsheste. Frisere har collagen effekt (ventrikeloverfyldning).

Question 30

Hvad er tegnene på stærke smerter ved kolik?

Answer 30

Kaster sig uhæmmet.
Ligeglad med omgivelserne.
Sved.
Kan ikke afledes.

Question 31

Hvad kan det tyde på hvis temperaturen er subnormal ved den kliniske undersøgelse ifm. kolik?

Answer 31

Kredsløbsinsuficiens.

Question 32

Hvad kan det tyde på hvis pulsen er forhøjet ved den kliniske undersøgelse ifm. kolik?

Answer 32

Smerte, kredsløbsinsuficiens.

Question 33

Hvad kan det tyde på hvis respirationen er forhøjet ved den kliniske undersøgelse ifm. kolik?

Answer 33

Smerter, syre-base forstyrrelser.

Question 34

Hvad er den normal kapillærfyldningstid?

Answer 34

1 – 2 sekunder.

Question 35

Hvad skal hudelasticiteten gerne være (tid), og hvorfor tester man hudelasticiteten?

Answer 35

Under 2 sekunder er normalt.

Man tester for at se om hesten er dehydreret.

Question 36

Hvad er normalt palperbare strukturer ved en rektalundersøgelse af hest?

Answer 36

Aorta.
Nyremiltbånd.
Miltenscaudale rand.
Bugvæg.
Colonslynge (flexura pelvina).
Blære/uterus.
Bugvæg.
Blindtarmens ventrale taenie.
Colon descendens fæcesknolde.

Question 37

Hvad er formålet med ventrikel skylning?

Answer 37

Diagnostisk – Tjek for overfyldning af ventriklen.

Behandling: Dekompression af ventrikel, indgift af væske/elektrolytter/olie/andet.

Question 38

Hvordan tjekker man at man er kommet ned i ventriklen med sonden og ikke lungerne ved ventrikelskylning?

Answer 38

Der er mere modstand i esophagus end trachea.
Sondespids er synlig som bule på venstre side af hals når den føres igennem esophagus.
Sonde kan tømmes for luft ved sug med mund (i esophagus).
Boblelyde og duft af maveindhold ved pust i trakt.

Question 39

Hvilke ting omkring fæces skal man undersøge?

Answer 39

Afgår fæces.
Konsistens: Normal, kokasse, vandig, tør.
Farve.
Tilblanding: Sand/blod/korn/parasitter/slim/fibrin.
Lugt: Normal/sur/ildelugtende.
McMaster + larvedyrkning.

Question 40

Hvilke ting vil man gerne teste for i blodet ved kolik?

Answer 40

Hæmatokrit (PCV).
Plasma protein (refraktometer).
Standard base excess og pH.
Elektrolytter.
Laktat.
Glucose.
Total white bloodcell count.
Differentialtælling.

Question 41

Hvad kan man anvende bughulepunktat/abdominocentesis til af diagnosticere?

Answer 41

Peritonitis.
Hæmoperitoneum.
Tarm ruptur.
Tarm ischæmi/inflammation.
Neoplasi.

Question 42

Hvad er fordelene ved ultralydsscaninger ifm. diagnostik af abdominalelidelser?

Answer 42

Mulighed for at se dilaterede tyndtarme før de kan palperes rektalt.
Kan hjælpe med at skelne mellem enteritis og strangulation.
Vurdere sværhedsgrad af enteritis.

Question 43

Hvad kan man anvende røntgen til ift. kolik?

Answer 43

Til sandkolik.
Vurdere mængden af sand i colon.
Vurdere effekt af behandling.

Question 44

Når en ejer siger at hans/hendes hest har diarré hvad skal man så undersøge/klarlægge?

Answer 44

Hvad menes der med ”diarré”?
Er det øget frekvens?
Øget mængde per gang?
Øget ”fugtighed”?
Konsistensændring?

Question 45

Hvad skal man have fokus på i anamnesen mht. diarré?

Answer 45

Er andre heste, dyr eller mennesker syge?
Smitsom infektiæs/parasitær lidelse?
Nylige ændringer i management (fodring/brug/transport)?
Anden sygdom/behandling? (Antibiotika, NSAID, Anthelmintika).
Andre symptomer – kolikuro og/eller vægttab.

Question 46

Hvilke hovedgrupper af laboratorie undersøgelser kan man lave på fæces ifm. diarré?

Answer 46

Bakteriologisk undersøgelse (dyrkning): Clostridium og salmonella.
Parasitologisk undersøgelse: McMaster, larvedyrkning, Ziehl nielsen farvning.
PCR: L. intracelkularis (god på slimhinde, mindre god på fæces).
Toxinbestemmelse: Cl. Difficile toxin A og B.

Question 47

Hvilke ting vil man undersøge på blod mht. diarré?

Answer 47

Hæmatologi (WBC).
Plasma protein.
Serum amyloid A.
Laktat Na, K, Cl.
Creatinin.
Albumin.

Question 48

Hvilke ”unormale” undersøgelser kan man lave ifb. diarré?

Answer 48

Rektal biopsi.
Duodenal biopsi ved endoskopi.
Tarmbiopsi udtaget ved eksplorativ laparotomi.
Leverbiopsi (ultralydsguided).