Brainscape's Knowledge GenomeTM


Top Flashcards (Certified)
All Flashcards

Basal klinisk teori - Store dyr > Fordøjelse Hest > Flashcards

Fordøjelse Hest Flashcards

1
Q

Hvilke tre typer deler vi dysfagi ind i?

A

Afvigelse i foderoptagning.
Afvigelse i tygning.
Afvigelse i synkning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke generelle årsager (patogenese) kan der være til dysfagi?

A 
Smertefuld (inflammatoriske) lidelser.
Neurologiske lidelser.
Obstruktioner.
Mekaniske lidelser (eks. tandproblemer).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke kliniske tegn er der på typen ”afvigende foderoptagelse” af dysfagi?

A 
Kan ikke tage fat om foderet og føre det aboralt.
Savlen.
Hængende læber.
Tab af foder fra munden.
Kaster med hovedet.
Dypper hele hovedet i vandspand.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke årsager kan der være til typen ”afvigende foderoptagelse” af dyfagi?

A

Traume af læbe- og/eller kindmuskulatur: Lacerationer, ulcerationer, fotosensibilisering.
Tand og kæbe lidelser: Incisiver løse eller fraktuerede, malcclusion, congeitale defekter af kæbe/tænder (brachynathi (parrot mouth), prognathi (sow mouth)).
Centrale eller perifere nervesystem: Direkte eller indirekte nervedysfunktion sekundært til traume eller inflammation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er de kliniske tegn på typen ”afvigende tyggefunktion” af dysfagi?

A

Taber foder-boller ud af munden.

Pakker foder i kinden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kan årsagerne til typen ”afvigende tyggefunktion” af dysfagi være?

A 
Tandlidelser.
Fraktur af kæbe.
Temperomandibulær artritis.
Neuro-muskulære (tetanus (spasme), cauda quina neuritis).
Fremmedelegemer.
Inflammation I mundhule/tunge.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er de kliniske tegn på typen ”afvigende synkning” af dysfagi?

A

Foder/mælk ud af nares.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad kan årsagerne til typen ”afvigende synkning” af dysfagi være?

A

Spiserørsforstoppelse (choke).
Neurologiske: Pharyngeal parese (luftpose mykose, luftpose empyema, fraktur af stylohoid, botulisme, græssyge).
Mekaniske: udspillede luftposer (tympani), displacering af den blødegane, neoplasi, medfødte (ganespalte, sub epiglottic cyste).
Traume.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke komplikationer kan der være til dysfagi?

A 
Aspirationspneumoni.
Stor risiko, tjek for tegn på det: 
Auskulter trachea og lunger.
Temperatur – Feber?
Endoskopi af trachea.
Røntgen af lunger.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er den diagnostiske plan ved dysfagi?

A

Anamnese: Andre der er syge? Dårligt wrap? Tidligere/anden sygdom?
Iagtag dyret under fodring: Afvigelse i foderoptagning, tygning, synkning.
Klinisk undersøgelse: TPR, inspicer hovedet (symetri?), palper hoved og hals (varme, ømhed, hævelse), mundhule (tunge, slimhinder, tænder, halitosis), neurologisk undersøgelse (hjernenerver).
Sondering af spiserøret.
Endoskopi af svælg og spiserør.
Billeddiagnostik: Røntgen med kontrast, ultralydsscaning, CT-scanning.
Ledaspirat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er de kliniske tegn på regurgitation?

A 
Kløgninger (choke).
Foder, vand og spyt udaf mund og næsebor.
Hoste.
Dysfagi.
Excessiv salivation.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kan årsagerne til regurgitation være?

A

Spiserørsforstoppelse.
Andre lidelser: Striktur, ruptur, fremmedlegeme, divertikel, fistel, cyster, neoplasi, megaesophagus (obs. friserere).
Ventrikeldilatation.
Mavesår (føl).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad kan komplikationerne ved regurgitation være?

A

Aspirationspneumoni.
Ischæmisk nekrose.
Perforation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er de kliniske tegn ved orale vesikler, erosioner, ulcera og tumores?

A

Dysfagi.
Salivation.
Slmhinde læsion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kan årsagerne til orale vesikler, erosioner, ulcera og tumores være?

A 
Tandspidser/kroge.
Toxisk (NSAID).
Uræmi.
Fremmedlegemer.
Mavebremselarver.
Infektiøse (vesikulær stomatitis (anmeldepligtig, aldrig set i DK)).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er den diagnostiske plan ved orale vesikler, erosioner, ulcera og tumores?

A

Anamnese.
Grundig inspektion af mundhulen: Sedation, mundspærre, lys, spejl.
Klinisk undersøgelse: Feber? Læsioner i hovrande, yver.
Blodprøve: Carbamid, antistoffer.
Svaber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er de kliniske tegn på ikterus?

A

Gullig farve af slimhinder.

Lettest at se på sclera.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er årsagerne til ikterus?

A

Forhøjet bilirubin i blodet (anoreksi, hæmolyse, leversygdom).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er den diagnostiske plan for ikterus?

A

Anamnese (ædelyst)
Klinisk undersøgelse (feber).
Blodprøve: Tjek for hæmolyse i serum, PCV, billirubin, Levertal (GGT, ASAT, galdesyre).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er definition på kolik?

A

Akutte smerter fra bughulen.

Mange forskellige årsager, stor variation i sværhedsgrads.

21
Q

Hvad er definitionen på en ”simpel obstruktion” ifm. kolik?

A

Simpel obstruktion: Okklusion af tarmlumen UDEN kompromittering af tarmvæggens cirkulation.

22
Q

Hvad er definitionen på en ”strangulerende obstruktion” ifm. kolik?

A

Okklusion af tarmlumen MED kompromittering af tarmvæggens cirkulation.

23
Q

Hvad er definitionen på ”non-strangulerende-infakrt (trombo-emboli)” ifm. kolik?

A

Kompromittering af tarmvæggens cirkulation UDEN okklusion af lumen.

24
Q

Hvilke typer af kolik findes der?

A 
Simpel obstruktion.
Strangulerende obstruktion.
Non-strangulerende-infarkt (trombo-emboli).
Infektion/inflammation.
Extraenterale.
25
Hvorfor er hesten prædisponeret for kolik?
Lille ventrikel. Kraftig esophagus sphincter. Langt mesenterie. Mange indsnævringer (ostium ileocecale, ostium ceaecocolicum, Flexura pelvina, colon transversum). Løstliggende stortam. Store åbninger/rum (foram epiploicum, canalis inguinalis, nyre-miltbåndsrummet). Hesten er lavet til at græsse 16 timer i døgnet - denne livsstil fører mange heste ikke nu til dags.
26
Hvad er den diagnostiske plan ved kolik?
Anamnese. Klinisk undersøgelse: almenbefindende (TPR)/smerteintensitet, fokus på kredsløb, fokus på abdomen (inspektion, auskultation, perkussion, rektalundersøgelse, ventrikelskylning). Para-kliniske undersøgelser (primært hospital): Fæces, blod, bughulevæske, billeddiagnostik. Svar på terapi (kontrol af koliksmerterne): Smertestillende, dekompression (ventrikel/caecum).
27
Hvad er formålet med den diagnostiske plan angående kolik?
Kontrol af smerterne. Problemet art – kategori, hvilken læsion og hvor? Prognose for livets opretholdelse? Beslutning/behandling: Hvad er den optimale terapi (herunder aflivning), henvisning til klinik/hospital. Ofte nødvendigt at foretage gentagne undersøgelser.
28
Hvad skal indgå i anamnesen mht. kolik?
``` Signalement. Varighed: akut (under 24/36 timer), kronisk (over 36 timer), tilbagevendende. Tidspunkt/intensitet. Foderoptagelse/gødningsafgang. Håndtering/behandling. Ændringer i managemnet. ```
29
Hvad skal der indgå i signalementet i anamnesen, ifm. kolik, og hvorfor skal disse ting indgå?
Alder: Føl (mekoniumforstoppelse), yngre heste (parasitter), over 9 år (strangulredende lipom). Køn: Hingste (lyskebrok), drægtige hopper (uterus torsion), nyligt folende hopper (colon torsion). Race: Obs. på forskelle i smerteytring mellem koldblods- og varmblodsheste. Frisere har collagen effekt (ventrikeloverfyldning).
30
Hvad er tegnene på stærke smerter ved kolik?
Kaster sig uhæmmet. Ligeglad med omgivelserne. Sved. Kan ikke afledes.
31
Hvad kan det tyde på hvis temperaturen er subnormal ved den kliniske undersøgelse ifm. kolik?
Kredsløbsinsuficiens.
32
Hvad kan det tyde på hvis pulsen er forhøjet ved den kliniske undersøgelse ifm. kolik?
Smerte, kredsløbsinsuficiens.
33
Hvad kan det tyde på hvis respirationen er forhøjet ved den kliniske undersøgelse ifm. kolik?
Smerter, syre-base forstyrrelser.
34
Hvad er den normal kapillærfyldningstid?
1 – 2 sekunder.
35
Hvad skal hudelasticiteten gerne være (tid), og hvorfor tester man hudelasticiteten?
Under 2 sekunder er normalt. | Man tester for at se om hesten er dehydreret.
36
Hvad er normalt palperbare strukturer ved en rektalundersøgelse af hest?
``` Aorta. Nyremiltbånd. Miltenscaudale rand. Bugvæg. Colonslynge (flexura pelvina). Blære/uterus. Bugvæg. Blindtarmens ventrale taenie. Colon descendens fæcesknolde. ```
37
Hvad er formålet med ventrikel skylning?
Diagnostisk – Tjek for overfyldning af ventriklen. | Behandling: Dekompression af ventrikel, indgift af væske/elektrolytter/olie/andet.
38
Hvordan tjekker man at man er kommet ned i ventriklen med sonden og ikke lungerne ved ventrikelskylning?
Der er mere modstand i esophagus end trachea. Sondespids er synlig som bule på venstre side af hals når den føres igennem esophagus. Sonde kan tømmes for luft ved sug med mund (i esophagus). Boblelyde og duft af maveindhold ved pust i trakt.
39
Hvilke ting omkring fæces skal man undersøge?
Afgår fæces. Konsistens: Normal, kokasse, vandig, tør. Farve. Tilblanding: Sand/blod/korn/parasitter/slim/fibrin. Lugt: Normal/sur/ildelugtende. McMaster + larvedyrkning.
40
Hvilke ting vil man gerne teste for i blodet ved kolik?
``` Hæmatokrit (PCV). Plasma protein (refraktometer). Standard base excess og pH. Elektrolytter. Laktat. Glucose. Total white bloodcell count. Differentialtælling. ```
41
Hvad kan man anvende bughulepunktat/abdominocentesis til af diagnosticere?
``` Peritonitis. Hæmoperitoneum. Tarm ruptur. Tarm ischæmi/inflammation. Neoplasi. ```
42
Hvad er fordelene ved ultralydsscaninger ifm. diagnostik af abdominalelidelser?
Mulighed for at se dilaterede tyndtarme før de kan palperes rektalt. Kan hjælpe med at skelne mellem enteritis og strangulation. Vurdere sværhedsgrad af enteritis.
43
Hvad kan man anvende røntgen til ift. kolik?
Til sandkolik. Vurdere mængden af sand i colon. Vurdere effekt af behandling.
44
Når en ejer siger at hans/hendes hest har diarré hvad skal man så undersøge/klarlægge?
``` Hvad menes der med ”diarré”? Er det øget frekvens? Øget mængde per gang? Øget ”fugtighed”? Konsistensændring? ```
45
Hvad skal man have fokus på i anamnesen mht. diarré?
Er andre heste, dyr eller mennesker syge? Smitsom infektiæs/parasitær lidelse? Nylige ændringer i management (fodring/brug/transport)? Anden sygdom/behandling? (Antibiotika, NSAID, Anthelmintika). Andre symptomer – kolikuro og/eller vægttab.
46
Hvilke hovedgrupper af laboratorie undersøgelser kan man lave på fæces ifm. diarré?
Bakteriologisk undersøgelse (dyrkning): Clostridium og salmonella. Parasitologisk undersøgelse: McMaster, larvedyrkning, Ziehl nielsen farvning. PCR: L. intracelkularis (god på slimhinde, mindre god på fæces). Toxinbestemmelse: Cl. Difficile toxin A og B.
47
Hvilke ting vil man undersøge på blod mht. diarré?
``` Hæmatologi (WBC). Plasma protein. Serum amyloid A. Laktat Na, K, Cl. Creatinin. Albumin. ```
48
Hvilke ”unormale” undersøgelser kan man lave ifb. diarré?
Rektal biopsi. Duodenal biopsi ved endoskopi. Tarmbiopsi udtaget ved eksplorativ laparotomi. Leverbiopsi (ultralydsguided).

Basal klinisk teori - Store dyr (20 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions