Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Basal klinisk teori - Store dyr > Sår og sårbehandling > Flashcards

Sår og sårbehandling Flashcards

1
Q

Hvilke 3 sårhelingsfaser findes der?

A

Akut inflammatorisk fase.
Proliferativ fase.
Remodulerings fase.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor ”stærkt” bliver arret efter såret ift. hudens oprindelige styrke?

A

80 procent.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad gør den inflammatoriske fase?

A

Opremser såret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er specielt ved hest og den inflammatoriske fase?

A

Hesten inflammatoriske respons er ikke så godt.
De har langsomt forløbende debriment og demarkering af såret.
De har ineffektivt lokalt forsvar mod bakterier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad sker der i proliferationsfasen?

A

Der kommer granulationsvæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke måder kan sår hele på ifb. proliferationsfasen?

A

Kontraktion, hvor huden trækker sig sammen og lukker såret (mest hos hund og kat, da de har mere løs hud end for eksempel hest).
Epithelialisering, hvor epitheliet skal vokse indover såret og lukke det, går meget langsomt (det er det hesten gør da den ikke har så meget løs hud).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er ”blomkålsdannelse”?

A

Det er excessiv granulationsvævsdannelse.
Ses hyppigt på lemmerne, og sår der heler per sekundum.
Der er mange ting som føre til blomkålsdannelse/excessiv granulationsvævsdannelse.
Hvis man putter gaze på såret, vil det gå helt crazy.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad sker der i remodelleringsfasen?

A

Granulationsvævet remodelleres til arvæv.

Arvævet har 80 – 85 procent styrke af normalt hud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke to typer af sårheling findes der?

A

Heling per primam.

Heling per secudam.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er forskellen på heling per primum og sekundam?

A

Heling per primam, såret sutureres.

Heling per secumda, åben sårheling (såret får bare lov at hele af sig selv).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke to typer af ”forsinket suturering”:

A

Primær: Åben sårbehandling i 2 – 4 dage, herefter suturering. Inden tydelig granulationsvæv er dannet.
Sekundær: Åben sårbehandling i over 5 dage, og så suturering efter granulationsvævet er dannet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilken type sårheling vil man altid forsøge med heste?

A

Heling per primam.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke 3 hovedting har indflydelse på sårhelingen?

A

Patienten/hesten.
Såret.
Behandlingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke ting ift. hesten/patienten selv har indflydelse på sårhelingen?

A

Alder.
Anden sygdom.
Fejlernæring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke ting ift. såret har indflydelse på sårhelingen?

A 
Substanstab.
Kontusionsgrad (knusning, masser af smadret væv, man kan ikke se hvad for noget væv der er levedygtigt).
Alder.
Placering.
Kontaminationsgrad/infektion.
Hæmatomer/serom/ødemer.
Traumatisering.
Fremmedlegemer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke ting ift. behandlingen har indlfydelse på sårhelingen?

A 
Antiseptika.
Sårsprays/-cremer/-salver.
Lokalanalgetika.
NSAID.
Glucocorticoider.
Fremmedlegemer.
Forbindinger.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er forskellen på om et sår er kontamineret/koloniserede eller inficeret?

A

Kontamineret/koloniserede, bakterierne er i såret, men de opformerer sig ikke.
Kritisk koloniserede, bakterierne opformerer sig, men laver ingen vævsskade.
Inficeret, bakterierne opformerer sig og de laver også vævsskade (først her der kan være problemer med heling).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvilke typer af sår findes der?

A

Rene.
Rene-kontaminerede.
Kontaminerede.
Inficerede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Beskriv ”rene” sår:

A

Kirugiske sår.

Ingen incision i hulorganer eller i inficeret/nekrotisk væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv ”rene-kontaminerede” sår:

A

Kirugisk sår.

Hvor der er incision i hulorganer, men med minimal kontamination.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Beskriv ”kontaminerede” sår:

A

Traumatiske sår, hvor årsagen til såret er relativ ren.

Kirugisk sår, hvor der er kontamination fra incision i hulorganer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv ”inficerede” sår:

A

Ældre traumatisk sår.
Alle sår, hvor der er pus/abscesser til stede. Kirugiske sår, hvor der er kommet kontamination med indhold i hulorganer præoperativt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke ting kan påvirke forværre for infektion?

A

Bakterietætheden.
Bakteriens virulens (hvor ”skadelig/alvorlig” bakterien er).
Om der er optimale vækstbetingelser for bakterien (Sårlomme/hæmatomer/nekrotisk væv, lav iltspænding, immunsuppression).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad skal man overveje før man bruger antiseptika?

A

Alle er antiseptika er vævsskadelige i en eller anden grad, og derfor skal de kun bruges ved behov.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Nævn nogle eksempler på antiseptika?

A

Hydrogenperoksid.
Povidone jod.
Klorhexidin.
Polyhexanid/PHMB.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvorfor er nogen antiseptika bedre end andre?

A

Nogen antiseptika har høj cytotoksisitet og/eller et meget snævert antimikrobielspektrum f.eks hydrogen peroxid og polyhexanid har lave cytotoksicitet.

27
Q

Er det godt at bruge en sårspray som man har købt nede på foderstoffen?

A

Nej, det er det ikke.
Det kan være dårligt at putte alt muligt skrammelt i såret, da det kan irriteret såret.
Effekten af sårspray er ikke videnskabeligt undersøgt.

28
Q

Hvordan kan lokalanalgetika have indflydelse på sårheling?

A

Kraftige syrer, kan de have direkte vævsirritation.

Noradrenalin giver karkonstriktion, og derfor lokal hypoksi.

29
Q

Hvordan kan NSAID have indflydelse på sårheling?

A

Hæmmer inflammationsresponset, og giver dermed en kronisk lavgradig og ineffektiv inflammation.

30
Q

Hvordan kan glucocorticoider have indlfydelse på sårheling?

A

Steroidcremer kan hæmme excessivt granulationsvæv.

Hæmmer sårhelingen ved længerevarende brug.

31
Q

Hvad kan være et problem med gaze-lignende forbindinger?

A

De er et potent stimulus for granulationsvævsdannelse.

32
Q

Hvordan er handlingsplanen for behandling af sår?

A 
Førstehjælp.
Generel klinisk undersøgelse.
(Evt. shockbehandling)
Anamnese.
Sedation.
Klargøring af sår og såromgivelser.
Sårundersøgelse.
Yderligere diagnostiske undersøgelser.
Sårdiagnose.
Prognose (valg af behandlingsstrategi (per primam, sucundam, forsinket suturering)).
33
Q

Hvad indebærer ”førstehjælp” ifb. Handlingsplanen til sårbehandling?

A

Kompression af såret.
Esmarchs slynge (årepresse).
Direkte hæmostase på kar (pean, ligatur).

34
Q

Hvad indebærer ”generel klinisk undersøgelse” ifb. Handlingsplanen til sårbehandling?

A

TPR (Temperatur, puls, respiration).
Slimhinder: Farve, fugtighed.
Perifer cirkulation: Kapillærfyldningstid, pulsslagets styrke.

35
Q

Hvad indebærer ”anamnese” ifb. Handlingsplanen til sårbehandling?

A 
Vaccinationsstatus.
Sårets alder.
Tidligere behandling.
Årsag til opståen.
Blodtab.
36
Q

Hvad indebærer ”klargøring før sårundersøgelse” ifb. Handlingsplanen til sårbehandling?

A

Pak såret med fugtige tamponer eller hydrogel.
Klip omkring såret.
Vask med klorhexidin.
Skyl med isoton, steril opløsning.
Lokalanalgesi (Uden noradrenalin, hellere ledning end infiltration, overbrusning af såret).

37
Q

Hvad indebærer ”sårbehandling” ifb. Handlingsplanen til sårbehandling?

A

Inspektion: Placering, form, kontaminationsstatus, kontusionsgrad.
Palpation/sondering: Vævstab, lommer, vitale strukturer.

38
Q

Hvorfor skal man være særlig opmærksom på sårets placering?

A

Da hvis det sidder ved led kan give septisk artritis.

Da det kan være svært at få såret til at hele hvis det sidder i et meget bevægeligt område.

39
Q

Hvad indebærer ”yderligere undersøgelser” ifb. Handlingsplanen til sårbehandling?

A

Formålet er at detektere involvering af vitale strukturer.

Bl.a. ved røntgen, tryktest af synoviale strukturer, scanning, kontrastoptagelser, athroskopi.

40
Q

Hvad indebærer ”sårdiagnose” ifb. Handlingsplanen til sårbehandling?

A 
Størrelse.
Placering.
Alder.
Kompliceret/ukompliceret.
Beskrivelse af involverede vitale strukturer.
41
Q

Hvad indebærer ”Evaluering af prognose” (ift. sårdiagnose) ifb. Handlingsplanen til sårbehandling?

A

Quo ad vitam, ad rest. Completam, ad tempus.

Informér ejer om forventet forløb (NB: mange ubekendte!).

42
Q

Hvad indebærer ”valg af behandlingsstrategi” ifb. Handlingsplanen til sårbehandling?

A

Resultat af den kliniske undersøgelse.
Økonomi.
Hestens temperament.
Lokalitet – evt. hospitalisering.

43
Q

Hvilke ting kan man overveje/skal man gøre ved behandling?

A 
Lavage (rense såret).
Debridement.
Antibiose.
NSAID.
Tetanusprofylakse.
44
Q

Hvad er formålet med lavage og debridement?

A

Fjerne fremmedelegemer.
Fjerne devitaliseret væv.
Reducerer bakterietætheden.

45
Q

Hvilken type lavage skal man bruge til friske sår?

A

Isotonisk væske.

46
Q

Må man bruge vandhanevand til ældre sår som lavage?

A

Ja, det er OK.

47
Q

Hvad gør man ved debridement?

A

Fjerner alt beskadiget, nekrotisk, inficeret væv fjernes, men man skal bevare mest muligt væv, og aldrig fjerne hud.

48
Q

Hvilke typer af debridement findes der? Og hvilke to er de vigtigste (dem vi nok mest skal huske på)?

A

Vigtigst: Kirugisk og hydrokirugi.

Andre typer: Enzymatisk, caustika, laser, bandager, biologisk, laser (CO2).

49
Q

Hvordan er immunresponset hos små heste (pony) vs. store heste?

A

Små heste/ponyer har et bedre immunrespons end de store heste.

50
Q

Hvad er vigtigt ift. hestens vaccinationsstatus når det kommer til sår?

A

Om hesten er vaccineret mod tetanus.

51
Q

Ift. heling per primam, hvad er så afgørende for succes ifb. Korrekte kirurgiske teknikker?

A

Debridement.
Håndtering af deadspace.
Anvendelse af dræn.
Sutureringsteknikker og valg af suturmateriale.

52
Q

Hvad er fordelene ved bandagering?

A

Forhindrer udtørring samt kontamination og irritation fra omgivelserne.
Giver mulighed for at administrere topikal behandling.
Stimulerer fibroplasi og epithelialisering, dvs. hurtig granulationsvævsdannelse, hvilke er gavnligt initielt.
Giver forbedret kosmetisk resultat.
Mindsker risikoen for sarcoid tranformation.
Giver optimal temperatur.
Immobilisering.

53
Q

Hvad er ulemperne ved bandagering?

A

Giver fugtigt, varmt og surt miljø, der fremme cellemigration og proliferation.
Inducerer hypoksi førerende til proliferation af fibroblaster.
Forårsager akkumulation af eksudat, som irriterer såroverfladen og giver kronisk inflammation.

54
Q

Hvad består en bandage af?

A 
Tre lag:
Primærlaget.
Sekundærlaget.
Tertiærlaget.
(Evt. immobilisering, f.eks skinne).
55
Q

Hvad er primærlagets funktion i en bandage?

A

Det skal fremme sårheling.
Primærlaget er at opfatte som et lægemiddel, det skal understøtte helingen.
Helingen foregår i distinkte faser – Det betyder at den samme forbinding IKKE kan anvendes gennem hele forløbet.

56
Q

Hvad er sekundærlagets funktion en bandage?

A

Skal give polstring og opsuge eksudat.

Vat, filt, pladevat, gamgee etc.

57
Q

Hvad er tertiærlagets funktion i en bandage?

A

Skal holde forbindingen fast.

Crepebind, elastikbind, danabind, tensoplast, co-plus/vet-wrap, andet adhæsivt materiale.

58
Q

Hvilke typer af primærlag findes der?

A 
Hydrogel.
Alginat.
Foam.
Silikone.
Film.
Gaze-lignende.
59
Q

Hvilket primærlag skal man anvende til tørre, nekrotiske sår?

A

Hydrogel.

60
Q

Hvilken type primærlæg skal man anvende til sår som er sent i granulationsfasen, hvor såret er udfyldt af granulationsvæv?

A

Foam.

61
Q

Hvilken type primærlag skal man anvende til sår hvor der mangler granulationsvæv, eksuderende sår, hvor man skal have fremmet granulationsvævsdannelse?

A

Alginat.

62
Q

Giv nogle eksempler på antibakterielle forbindinger:

A 
Sølv (nano-krystallinsk).
Desinfektionsmidler (jod, PHMB/polyhexanid, klorhexidin).
Honning.
Hyperton NaCl.
Aktiveret kul.
63
Q

Hvad er afgørende for en god sårbehandling?

A

Afspænde suturmønstre.
Håndtering af deadspace.
Afspænde teknikker.
Korrekt bandagering og god immobilisering er afgørende for et godt resultat af sårbehandling.

Basal klinisk teori - Store dyr (20 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions