UGE2: Vaeske og elektrolytforstyrrelser

Question 1

Hvordan inddeles dehydreringsgraden ? (mild, moderat, svaer)

Answer 1

Let dehydrering, tab af 3-5 % af BW
Svær dehydrering, 10 % af BW
Livstruende dehydrering, 15 % af BW
(BW= body weight)

Question 2

Hvor meget er den basale vaeskebehovet for voksne?

Answer 2

Basalbehov for væske 1,5 ml/kg/time =105 ml/t sv til 2,5 L per døgn (25 årig mand 70 kg)

Question 3

Hvilke er symptomerne på hyperkaliaemi?

Answer 3

Risiko for kardiel påvirkning - arytmi, hjertebanken
EKG (spids teltformet T-tak, breddeøget QRS og ST elevation, små ptak)
Træthed, kraftesløshed, pareser, yr
INGEN symptomer

Question 4

Hvordan behandlas hyperkaliaemi?

Answer 4

• nedsætte indgift af kalium: kost, behandlinger
• øge kaliumudskillelse: loop diuretika (obs dehydrerede pt)
• akut nedsættelse af arytmirisiko: calcium resonium. iv, insulin (+ glukose), hemodialys

Question 5

Ved hvilke nivåer af kalium bör man blive bekymret?

Answer 5

->5.0 mmol/l < P-kalium < 5.8 mmol/l
Kontroller, nedsæt kaliumindgift, øg kaliumudskillese
–>5.8 mmol/l < P-kalium < 6.5 mmol/l
Som ovenstående samt giv resonium 30 gram
–>P-kalium > 6.5 mmol/l
Risiko for hjertearytmi, bør EKG monitoreres og der skal handles.

Question 6

Hvordan behandlar man hyperkaliaemi > 6,5?

Answer 6

1. telemetri, ekg
2. stabilisere hjertet: calcium iv
   3 Flytte kalium intracellulært - Insulin-(glucose) - β2-agonist - NaHCO3
3. Fjerne kalium
   - Loopdiuretika
   - Resonium
   - Dialyse

Question 7

Hvad er for lavt kalium?

Answer 7

> 3,5 mmol skal ma blive bekymret..

Question 8

Hvad er symptomerne på hypokalaemi?

Answer 8

Svaghed og kraftesløshed i muskulatur
Øget risiko for arytmi ved digitaliserede patienter
Ingen

Question 9

Hvilke sygdommer presenterer sig ved hhv hypotension og hypertension ved samtidig hypokalaemi?

Answer 9

Normalt BT og hypokaliæmi:
Diuretika, Barrter og Gitelman´syndrom, magnesiummangel
Højt BT og hypokaliæmi:
Hyperaldosteronisme, 11betaHSD2 mangel, lakrids. Liddles syndrom

Question 10

Hvordan korrigerer man hypokalaemi?

Answer 10

Maksimal infusionshastighed for kalium: 0,3 mmol/kg pr. time. Korriger langsomt.
Totalt deficit kan anslås til 4 minus aktuelle plasma kalium gange bodyvægt i kg Eks kalium 2 mmol/l, BW 100 kg (4-2)*100 = 200 mMol
Inf. kalii chloridi cum glucoso (51 mmol K og 38 g glucose/l
Check magnesium
Kontroller kalium løbende ( shift ud og ind af cellen)
Tbl. Kaleorid 750 mg/10 mmol

Question 11

Hvilke er symptomerne på hyponatraemi?

Answer 11

Specifikke symptomer skyldes intracellulært ødem
Vage og uspecifikke
Nedsat smagssans, kvalme, abdominalt ubehag
Svaghed, krampetendens
Konfusion
Central pontin myelinolyse (paraparese, tale og synkebesvær)

Question 12

Hvad er årsagerne til hyponatriæmi og nedsat total natrium?

Answer 12

Diare, opkastninger, diuretika (specielt thiazider)
Natriumdeficit:
(Normalt p-Na – aktuel P-Na) x legemsvægt x 0.6

Question 13

Hvad er årsagerne til hyponatriæmi og øget total natrium?

Answer 13

Levercirrhose, hjertesvigt og nefrotisk syndrom

Question 14

Hvad er årsagerne til hyponatriæmi og normalt total natrium?

Answer 14

Polydipsia, excessiv
Syndrome of inappropriate secretion of ADH (tumorer, medikamenter)
TURP
Myksødem

Question 15

Hvordan kan man behandla hyponatraemi?

Answer 15

Volumendepletion: Saltvand
Cirrhose: Vandrestriktion (vasopressin receptor antagonister)
Hjertesvigt: Vand restriktion, evt loop diuretikum, ACE hæmmer
Hormonsubstitution ved hypoadrenalism og hypothyroidism

Question 16

Hvad er forskellen på thiazid diuretika og loop diuretika ift koncentreringsevnen i nyrerne?

Answer 16

Thiazider:
Hyppig en årsag til hyponatraemi
Ødelægger ikke koncentreringsevnen (som loop-diuretika)

Question 17

Er det klinik eller p-na som afgör behandling af hyponatraemi?

Answer 17

Klinik afgør behandling ikke P-Na+ niveau

Question 18

Hvordan behandlas symptomatisk hyponatraemi?

Answer 18

1.Intravenøs bolus 2 ml/kg 3% NaCl
2.P-Na+ øges hurtigt og kontrollabelt 2 mmol/l
3.Mål: reduktion af symptomer
Undgå overkorrektion
Kontrolere! Mål P-Na+ hyppigt
Mål timediureser
Monitorer CNS funktion
Maksimalt 3 boluser (ca. 6 mmol/l stigning i P-Na+)
Anden årsag?

Question 19

Hvordan behandlas asymptomatisk hyponatraemi?

Answer 19

ASYMPTOMATISK hyponatriæmi korrigeres langsomt med isoton NaCl.

Question 20

Hvad er osmotisk demyelisering? [central pontine myelinolysis]

Answer 20

Dage efter korrektion: Paralyse, nedsat bevidsthedsniveau, død. undgå overkorrektion!
[irreversible and often fatal pontine demyelination seen in malnourished alcoholics or RAPID CORRECTION of hyponatraemi. There is subacute onset of lethargy, confusion, pseudobulbar palsy, para-or qadriparesis, coma]

Question 21

Hvad er SIADH?

Answer 21

SIADH innebär hyponatremi som beror på ett ökat totalvatten och minskad natriumkoncentration i kroppen

Question 22

Hvilke er de diagnostiske kriterierne til SIADH?

Answer 22

Plasmaosmolalitet < 270 mOsm/kg
U-osmolalitet > 100 mOsm/kg
Patienten är kliniskt normovolem
U-natrium > 30 mmol/L, hos patient med subjektivt normalt salt- och vattenintag
P-vasopressin förhöjt i relation till P-osmolalitet
Efter at kortisolbrist og hypoterios er uteslutet

Question 23

Hvordan behandlas SIADH?

Answer 23

Væskerestriktion
Salt
Loop diuretica
Evt. vaptaner (vasopressin receptor antagonist)

Question 24

Hvilke er symptomerne på hypernatraemi?

Answer 24

Hos den vågne patient – TØRST

Hos den bevidsløse patient – Feber, tør hud og slimhinder

Question 25

Hvilke er symptomerne på hypercalcaemi?

Answer 25

Træthed, depression, gastritis, obstipation, hjertearytmi (lav kalium), nyresten, polyuri dehydrering, muskelsvaghed

Question 26

Hvad er årsagerne til hypercalcaemi?

Answer 26

``` Primær hyperparathyroidisme Malign sygdom Overbehandling med d-vitamin, calcium Sarcoidose, TB, Thiazider ```

Question 27

Hvordan behandlar man hypercalcaemi?

Answer 27

1) Hydrering 3 liter iv 2) evt. furosemid 3) evt. bisfosfonat, calcitonin Husk udredningsprøver før 2)+3)

Question 28

Hvad er årsagerne til polyuri?

Answer 28

* væskeindgift * diuretika * postobstruktiv nefropati * osmotisk * langvarig hypokaliæmi * langvarig hypercalcæmi * lithium * sjældne nyresygdomme * diabetes insipidus

Question 29

Hvordan behandlas lungödem?

Answer 29

``` Ilt på maske, 15 L/min Anbring patienten siddende IV furix Systolisk BT > 85 mmHg nitroglycerin sl Berolige patient, morfin 2.5-5 mg iv ```

Question 30

Hvilke er nyrens to hovedopgaver ved syre-base forstyrrelser?

Answer 30

Udskillelse af ikke flygtig syre ~ 80 mmol Undgå bicarbonattab ved reabsorption af det filtrerede bicarbonat (180 l/døgn * 24 mmol/L =4320 mmol bicarbonat). Centralt i begge processer er sekretion af H+ 4320 mmol H+ for at bicarbonat kan danne kulsyre 80 mmol H+ til at udskille den flygtige syre

Question 31

På hvilke måder kan nyrerne regulere pH?

Answer 31

Seketion af H+ Reabsorption af den filtrerede bicarbonat Produktion af ny bicarbonat

Question 32

Hved hvilken sygdom kan man se normalt pH men forstyrrede pCO2 og bikarbonat?

Answer 32

Når pH er inden for normalområdet kan man ikke se hvad årsagen er. I praksis ser man det ved KOL patienter hvor både pCO2 og st.bicarbonat er forhøjede

Question 33

Hvad kan vaere årsagerne til metabolisk acidose?

Answer 33

``` Endogent Ketoacidose: ketonstoff i blod/urin? Hyperchloræmisk acidose: kompensatorisk mekanism Laktat acidose Renal acidose ``` Exogene forgiftninger ASAförsurar blodet (acidose, beh med K vit) Methanol: toxisk alkohol Ethylen glycol: kuldevaeske Faresignal Organsvigt (vævsiskæmi, lever- nyresvigt, kredsløbsvigt, coma diabeticum) Forgiftning (salicylat, methanol, kulmonoxid, cyanid, ætylenglycol) Tab af bicarbonat ved tarmfistler eller renale tab

Question 34

Hvordan beregner man anion gap?

Answer 34

Anion gap: ([Na] + [K]) - ([Cl] + [HCO3]) Normalområde: 16 +/- 4 Anion gap > 20 ses ved lactatacidose, forgiftning med salicylat, methanol eller ethylenglycol Forhøjet anion gap tyder på tilstedeværelsen af en (tidligere) ikke målt anion (laktat, ketoner, eksogene forgiftninger såsom acetylsalisylsyre, ethylenglycol, methanol)

Question 35

Hvad kan vaere årsagerne til metabolisk alkalose?

Answer 35

Hyppig hos patienter der får diuretika Tab af ventrikelsekret Indgift af base (bicarbonat eller citrat (FFP))

Question 36

Hvad er HONC?

Answer 36

hyperosmolar nonketotic coma

Question 37

Hvad er osmolalt gap?

Answer 37

Osmolalt Gap Forskellen mellem beregnet osmolalitet og målt osmolalitet 2 x Na + glucose + carbamid (ved anvendelse af mmol/L) Osmolalt Gap = 55 Et gap på mere end 20-25 mosml/L tyder på indtag af ethanol, methanol eller ethylen glycol.

Question 38

Hvilke er de 4 typer af endogene metaboliske acidoser?

Answer 38

``` Laktat acidose Ketoacidose (diabetisk, faste eller alkoholisk) Renal acidose (nyresvigt) Abnormt tab af HCO3- fra tarmen (profus diarre). Kompensatorisk forhøjet Cl- ```

Question 39

Hvad er hyperkloraemisk acidose?

Answer 39

Forklares ved såkaldt kvantitativ syre base teori, ikke ud fra BE/st bicarb approach Stærke ioner agerer som syrer og baser pH afhænger bla. af ”strong ion difference” = forskellen mellem Na+ og Cl- Normalt 38 mmol/l (138-100= 38) Er den mindre, falder pH Ses ved stor indgift af NaCl eller ved tab af HCO3-, f eks ved svær diarre

Question 40

Hvornår skal man mistänka exogene årsager til metabolisk acidose?

Answer 40

Hvis en metabolisk acidose ikke forklares ved en af de 4 endogene acidoser Tænk på acetylsalicylsyre, methanol, ethylenglykol. Anion gap: ([Na] + [K]) - ([Cl] + [HCO3]) Normalområde: 16 +/- 4 afhaengigt af om kalium er med i beregnin Anion gap > 20 ses ved forgiftning med salicylat, methanol eller ethylenglycol (og ved laktatacidose, ses direkte på a-punktur, og ketonæmi, tjek BS og U stix, mål blod ketoner).

Question 41

Hvad er "approachen til syre base analysering" i Danmark?

Answer 41

I Europa anvendes the Copenhagen Concept (Siggard-Andersen) Dvs se på Base Excess mhp metabolisk komponent - PaCo2 for respiratorisk komponent. Alternativt kvantitativ syre base approach” - forklarer f. eks hyperchloræmisk acidose.