UGE 1: Vandladningforstyrrelser i Barnealderen Flashcards
Hvad karakteriserer nocturn enuresis?
Nocturna..... Oftests fysiologisk: umoden regulering fra hjerne Oftests primær: de fejler oftast inget annat Ofte monosymptomatisk Ofte familiær Diagnosen kræver at barnet er > 5år 10-15% vokser sig fra det om året
Hvad karakteriserer diurn enuresis?
Oftest sekundær
Patologisk
Hvad karakteriserer et toilettrænet barn?
Har lagt bleen (min 6 måneder)
Har ikke haft uheld i bukserne, dvs helt
kontinent
Hvad er Primær Enuresis?
Har lagt bleen (min 6 måneder)
Har ikke haft uheld i bukserne, dvs helt
kontinent.
Hvis dette IKKE er tilfældet er barnet aldrig
adekvat toilet trænet. Og lider af primär enuresis
Hvad er differential diagnoser til primär enuresis?
Vesicovaginal el. vesicorektalfistula
Neurologisk sygdom: Myelomeningocele, Spinale tumorer
Hvad er Sekundær Enuresis Diurna?
Daginkontinens hos børn, som tidligere har
været helt kontinente.
Børn klager ofte over manglende
vandladningstrang.
Barnets forældrene kan dog ofte se at børnene
er trængende.
Barnets forældrene har sjældent en god
fornemmelse af hvordan børnene faktisk lader
vandet
Sekundær diurn enuresis kompliceres ofte af
sekundær nocturn enuresis.
Hvad er extraordinary frequency syndrome?
Extraordinary urinary frequency sometimes develops in children without any other urologic signs or symptoms and there is rarely a physical basis for this condition. The patient is usually a previously toilet trained child (in the 3-7 year age group, characteristically, and male) with sudden onset of urinary frequency as often as every five minutes. The syndrome of excessive isolated daytime urinary voiding is a benign self-limiting condition of unknown etiology that may last from months to years. Dietary factors, alkaline urine, food allergies, behavioral problems, stress or abuse are not factors in this disorder.
Hvilke associerende symptomer presenterer sig ofta med Sekundær Enuresis Diurna?
Børn som ”holder på det ene”- holder også på det
andet,
Hvorfor sekundær diurn enuresis ofte ledsages af:
kroniske mavesmerter,
obstipation,
og sent i forløbet fekal inkontinens og UVI
Hvordan udredes enuresis?
• God anamnese vedr. vandladnings- og
afføringsvaner. Her er det vigtigt at spørge
konkret!
Recidiverende cystiter eller pyelonefritter–> sjaeldane större vandladninger
Asymptomatisk bakteriuri –> dårlig blaeretömning
Sec. Enuresis diurna
Evt. Enuresis nocturna
Hyppige små
vandladninger
Kronisk recidiverende
mavesmerter, Obstipation,”Bremsespor” eller egentlig Encoprese
• Væske/vandladningskema til objektivt at
belyse pts. vandlaningsvaner.
• Mikrografisk vandladningsundersøgelse.
• Residualurin bestemmelse
Hvordan kan man spörge indtil afföringsvanor?
Hvor hyppigt?
Inkontinens - Bremsespor? Større mængder
Konsistens - Ensartet Vekslende?
Lugt?
Hvordan kan man behandla enuresis/UVI?
”Hjælp til selvhjælp” • Gennemgang af ”anatomien” • Gennemgang af beskyttelsesmekanismer i urinvejene: 1. 99% Blæretømning 2. 1% Baktericidal effekt i urinen/blæren - virker kun med tom blære. Drikke rigeligt Vandladninger efter skema: ordinere vaeske så de tisser 7-8 ggr / dygn Double voiding Antiobstipationsbehandling: 70% har problem med afföringen (movikol) Medikamentel Faste afføringstider
Er det nödvendigt at give profylaktisk antibiotika ved behandling af enuresis/UVI?
Nej.
Metaanalyser har ikke vist at der er benefit af
profylaktisk antibiotika hos patienter med
simple cystitis. Snarere tværtimod.
Der er øget risiko for UVI med resistente
bakterier.
Anvendes ikke rutinemæssigt
Patienter med mange svært behandlelige
reciverende cystiter og en tykvægget blære,
kan som regel ikke få ro i blæren uden UVI
profylaxe.
Patienter med Vesicourethral reflux,
Hydronefrose og mange UVIer får
antibakteriel UVI profylakse, pga deres
abnorme anatomi.
Hvordan udredes og behandlas enuresis nocturna?
Natlig urininkontinens skyldes, at blærens rummelighed
ikke er alderssvarende
• Udredning:
Væske/vandladningsskema.
Behandling:
Ringeapparat: kan evt vare kurativ hos nogle
Evt kombineret med Minirin
• Vigtigt at afholde sig fra at behandle enuresis
nocturna så længe der er diurn symptomer!!!!!!
Hvad er ringeapparatet?
Alarmerer når pt tisser. Behandlingen med ringeapparatskal suppleres med blæretræning om dagen, hvor barnet skal indtage tilstrækkeligt med væske og tisse på faste tidspunkter.
Apparatet skal bruges i 6-8 uger. Derefter er de fleste
børn tørre om natten.
Kræver motivation Kræver aktiv forældre indsats. Beskyldes ofte for ”ikke at virke”! Barnet vågner ikke. Anvendes desværre ofte forkert. > 50% reduktion i enuresis tilfældene Dvs nogle børne vil fortsat have enuresis, men i en mildere grad.
Hvad er minirin?
Minirin er et hormonprodukt, som nedsætter den natlige urinproduktion, syntetisk desmopressin (ADH)
Minirin bruges til nocturn enuresis.
Det er en ”plaster på såret”
Koster samfundet mange penge, da det ofte
bruges i mange måneder.
Ordineres desværre også med anamnese af
diurn enuresis.
