Time 9 - Adfærd Flashcards
Hvad er taste-based diskrimination?
o En lyst til at diskriminere andre => villighed til at opgive egne interesser for at sikre, at andres interesser ikke tilgodeses
o Drevet af fordomme og negative følelser (dislike, anger etc.)
o Præference
o ”It’s about race” (racisme)
Folk med trang til at diskriminere, vil altid vælge diskrimination som strategi
Hvad er stereotypisk diskrimination?
o Simplificeret og standardiseret forestilling om en person/gruppe
o Drevet af forestillinger om andres mulige evner og handlinger
o Forestilling (som kan være korrekt og ukorrekt)
o ”It’s not really about race”
Folk med ukorrekte stereotyper vil mindske diskrimination i lyset af ny, valid information
Fershtman og Gneezy studerer diskrimination mellem jødiske grupper i Israel. Hvordan gør de og hvad finder de?
Foretager et eksperiment, hvor medlemmer fra de jødiske grupper skal spille med og mod hinanden.
De finder, at der forekommer diskrimination. Jøder med østlig oprindelse får overført signifikant lavere beløb end jøderne med vestlig oprindelse.
De finder systematisk mistillid til jøder med østlig oprindelse hos begge grupper.
Den etniske diskrimination kommer af stereotypisk diskrimination.
Fong og Luttmer undersøger, hvorvidt race betyder noget for, om amerikanere donerer penge til ofre for Katrina (orkanen). Hvordan og hvad finder de?
Randomiseret eksperiment, hvor de manipulerer billeder ift hvilken race ofrene har på billederne. Kontrolgruppen fik billeder, hvor personerne på var anonyme for at se om det er baggrunden, der har en effekt.
2 hovedresultater:
- 1) Gennemsnitligt set har racen på ofrene for orkanen ikke signifikant påvirkning på den pengemængde, der gives. –> finder ikke bevis på et signifikant racial bias i gennemsnit. Mængden, der blev givet, var generelt insensitiv overfor ofrenes karakteristika, undtagen når ofre blev opfattet som fra økonomisk dårligere stillet byer, så steg mængden af penge, der blev givet.
- 2) Respondenternes objektive race var ikke nogen signifikant ”predictor” for racial bias. Men spørgsmålet om hvor tæt man føler sig på sin egen etnisk eller racegruppe er en stærk ”predictor of racial bias”.
—> Hvide som identificerer sig med egen gruppe, er biased når de skal give til sorte, mens hvide som ikke identificerer sig med egen gruppe, er biased ift. at de favoriserer sorte.
–>Sorte, som identificerer sig med deres egen gruppe, favoriserer sorte ofre. Sorte som ikke identificerer sig med egen gruppe, favoriserer hvide ofre.
Resultaterne indikerer, at den subjektive identifikation med ens egen racegruppe er en væsentlig bestemmende faktor ift. at give.
Zhang et al. laver et felteksperiment på togstationen i Zürich og ser på menneskers villighed til at låne deres mobiltelefon ud til andre og vurderer om etnicitet og status betinger denne prosociale adfærd. Hvad finder de?
- H1: Prosocial adfærd var højere når personen virkede som indfødt (74 %) ift. når de brugte en non-native-accent (65 %)
o Støtte til H1. - H2: Der blev differentieret mellem forskellige immigrant-grupper ved højstatus (tysk) immigrant blev der hjulpet i 69 % af tilfældene. Ved lavstatus (uperfekt tysk) i 61 % af tilfældene.
o Støtte til H2
Diskrimineres der pga race og hvad er forklaringen på det?
Hvem siger hvad:
Fershtman & Gneezy, Fong & Luttmer og Zhang et al.
Forklaring: Stereotypisk diskrimination, indgruppebias, social status
Fershtman & Gneezy: Jøderne i eksperimentet diskriminerede systematisk en bestemt gruppe (Eastern origin), og diskriminationen skyldtes ukorrekte stereotyper om gruppen (at de har stærkt æreskodeks)
Fong & Luttmer: Amerikanerne i eksperimentet diskriminerede, men ikke grundet respondentens objektive race, men derimod deres subjektive race (Altså hvis de selv identificerede sig med deres egen gruppe). En form for indgruppebias, men minder også om SIT, at man favoriserer sin gruppe, hvis man føler dene r vigtig for ens identitet.
Zhang et al.:
Schweizere diskriminerer immigranter, men primært dem med lav status (taler gebrokken tysk). Derfor tyder det på, at det er den sociale status, der er årsagen til diskrimination snarere end forskellighed og indgruppebias.
Habyarimana et al., undersøger, hvorfor etnisk heterogenitet påvirker produktionen af kollektive goder i Kampala, Uganda. De kommer med tre argumenter for, hvorfor kollektive goder er sværere at frembringe i etnisk heterogene kontekster/samfund og tester disse tre mekanismer op imod hinanden. Hvad er de tre argumenter/mekanismer og hvad er deres resultater?
Præference-mekanisme:
- At man skulle have fælles smag for eks. hvad sproget i skolen skal være, hvilke religiøse helligdage, der skal være.
Teknologi-mekanisme:
- Effektivitetsmekanisme: Man vil lettere kunne løse opgaver effektivt i en homogen gruppe, da man så har samme kulturelle baggrund, sprog osv.
- Findability: Samme medlemskab af et socialt netværk, gør de nemmere for co-ethnics at finde og dermed straffe dem, der ikke samarbejder.
Strategivalg-mekanisme:
- Social sanktioneringsmekanisme. Der eksisterer normer om, at man samarbejder med dem, som bidrager og straffer dem, som ikke bidrager.
Resultater: Normer og netværk er den primære forklaring på, hvorfor etnisk homogenitet muliggør kollektiv handlen og gør det lettere at producere offentlige goder. –> at man har normer om, at alle bidrager eller sanktioneres, hvis de ikke gør. Findability faciliterer og sandsynliggør, at sanktionen gennemføres.
Sammenlign argumenterne om normer/netværk med realistic conflict theory. Er de to teorier gensidigt udelukkende?
Normer/netværk:
o Indgruppe-normer og nemmere sanktionsmuligheder
o For at mindske kollektive handlingsproblemer må vi kunne holde øje med og sanktionere hinanden nemmere i etnisk homogene grupper
o Fokus på karakteristika ved indgruppen
RCT:
o Kamp om materielle goder mellem grupper
o ”De” tager noget fra ”os”
o Fokus på karakteristika ved udgruppen
