Time 2 - Evolution og social kategorisering Flashcards
I denne time havde vi om både evolutionære forklaringer (Kurzbahn et al. og Olsson et al.), social-psykologiske forklaringer (Tajfel et al.) og social-geografiske forklaringer (Enos). Teorierne er mere komplementære end de er konkurrerende. Men hvordan er de forskellige?
De er forskellige ift.:
- Hvor let/svært det er at overkomme etniske/racemæssige kategorier
- Hvilke politiske løsninger, der påkræves
- -> Grundlæggende ændring i den måde, vi socialt lærer om andre grupper på (Olsson et al.)
- -> Sørg for, at race/etnicitet ikke korrelerer med medlemskab af (politisk) relevante koalitioner (Kurzban et al.)
- -> Geografisk spredning og integrering af forskellige grupper (Enos)
Hvad går de evolutionære forklaringer ud på?
Menneskelig evolution kan forklare, hvorfor vi kategoriserer pba. race/etnicitet og er biased mod udgruppen
Mekanisme: Koalitioner og alliancer (Kurzbahn) vs. tillært frygt for det ”fremmede” (Olsson et al.)
Forskellige hvor stabilt de mener, at det er: Let foranderligt vs. svært foranderligt
Hvad går social-psykologiske forklaringer ud på
- Trangen til at identificere sig med en indgruppe og se sig selv i et positivt lys er stor
- Selv arbitrære skillelinjer er tilstrækkelige til at skabe et ”os” mod ”dem”
- Afstanden mellem ”os” og ”dem” er vigtigere en indgruppeprofit og maksimal profit
Hvad går Enos’ social-geografiske forklaring ud på?
- Saliensen af sociale kategorier afhænger af den sociale geografi (hvordan grupper er fordelt i et givet rum)
- Udgruppens størrelse og nærhed (=> accessibility) + segregering (=> comparative fit) er nødvendige betingelser
Hvad undersøger Kurzbahn? Hvad er deres argument? Og hvad finder de?
undersøger om race er en primitiv dimension, som vi altid vil kategorisere ud fra. Vil undersøge om vi er evolutionært disponeret til at kategorisere ud fra race.
Argument: Race er et biprodukt af en evolutionær udvikling, der er udviklet til at kunne registrere, hvem der var i ens koalition eller alliance. Så når race ikke længere er noget, man forbinder med koalitioner eller alliancer, så vil man ikke længere kategorisere hinanden med race.
Resultater: Viser, at racisme er en konstruktion, som er nedbrydelig og som kun eksisterer så længe, at race aktivt linkes til systemer af social alliance.
Kan perspektiveres til Baldassarri og Abascal
Hvad undersøger Olsson et al.? Hvad er deres argument? Og hvad finder de?
Undersøger om individer af en anden race en ens egen nemmere associeres med et ubehag end individer af samme race som en selv. Og om det modereres af holdninger, overbevisninger eller kontakt med ”the racial outgroup”.
Overordnet argument: Der er noget genetisk præbestemt (noget om evnen til at lære hurtigt) kombineret med at vi sociokulturelt har lært at andre racer er ”farlige”.
De argumenterer for, at vi evolutionært er prædisponerede til at lære hurtigt, hvad der kan være fare og hvad vi skal være bange for.
De finder, at man i højere grad vil føle et ubehag, når man ser et billede af en person af en anden race end en selv. Man kan altså hurtigere indlære frygt over for en person, der ser anderledes ud end en selv. Men de argumenterer for, at det ikke er evolutionært bestemt, at vi skal frygte andre racer. Det er en evolutionært udviklet mekanisme, at vi hurtigt kan lære at blive bange, men at vi føler ubehag overfor andre racer er noget der er sociokulturelt tillært. De argumenterer for, at da udviklingen af forskellige racer er noget, der er sket så sent i evolutionen, er vi ikke evolutionært disponerede til at frygte andre racer.
Frygten kan mindskes af intergruppekontakt i form af dating.
De finder, at interracial dating kan mindske ubehaget ved at se andre racer. Der skal ifølge Olsson et. al relativt meget til for at nedbryde racekategoriseringen.
Hvad går Tajfel et al.’s tekst primært ud på?
Undersøger social kategorisering og intergruppeadfærd.
Undersøger om en arbitrær gruppeopdeling kan skabe et “os” og et “dem” og hvordan respondenterne reagerer på at blive inddelt i tilfældige grupper.
Eksperimenter hvor skoleelever opdeles i tilfældige grupper efter hhv. estimering af antal prikker og præferencer for malerier.
Deres hypotese er, at den gruppe, som får at vide, at de er bedre end andre vil følge strategien for at maksimere forskellen mellem grupper. Men det viser sig, at begge grupper gør det.
- Trangen til at identificere sig med en indgruppe og se sig selv i et positivt lys er stor
- Selv arbitrære skillelinjer er tilstrækkelige til at skabe et ”os” mod ”dem”
- Afstanden mellem ”os” og ”dem” er vigtigere en indgruppeprofit og maksimal profit
Opsummerende: Begge grupper viste diskriminerende intergruppeadfærd. Uanset om de fik tildelt en neutral gruppe eller fik at vide, at de var bedst, så valgte respondenterne at maksimere forskellen mellem grupperne frem for at sikre, at alle grupper fik mest muligt.
Sammenlign Kurzbahn og Olsson
- De er enige om at den evolutionære udvikling betyder noget. Vi er evolutionært prædisponerede til noget/et eller andet, men ikke evolutionært prædisponerede til noget ift. race. Men de mener begge to, at der er mekanismer i hjernen, som er evolutionært udviklede til fx hurtigt at bedømme, hvem der er fjende eller ven. Det socialt konstruerede i deres argumenter er, hvad vi frygter. Race er for eksempel ikke noget, som vi kan sige, at vi frygter grundet evolutionær udvikling, men derimod er denne specifikke frygt noget sociokulturelt tillært.
