Time 8 - Etnisk diversitet og holdninger til immigranter Flashcards
Hainmueller & Hopkins laver et “conjoint”-eksperiment. Hvad går det ud på og hvad finder de?
“Conjoint”-eksperimentet tester på samme tid påvirkningen af 9 egenskaber ved immigranter ift. om respondenterne støtter om immigranterne skal lukkes ind.
- Design: Hver respondent får præsenteret to immigranter, som de så skal vælge imellem. Disse ”immigranter” har randomly fået tilskrevet de forskellige attributes. Metoden gør, at de kan se på mange egenskaber samtidig og ikke nøjes med at vælge et par faktorer ud.
Resultater: Viser, at amerikanere favoriserer uddannede immigranter i højstatus-jobs samt at de ser negativt på immigranter, som ikke har planer om at arbejde, er kommet ulovligt ind, er fra Irak eller ikke taler engelsk.
Hvilke teoretiske forklaringer udfordrer Hainmueller og Hopkins’ resultater?
- Arbejdsmarkedstrussel: Deres resultater viser, at præferencerne for immigranter, der gerne vil arbejde, ikke varierer ift. respondenternes ”skill level”, jobs eller industri.
- Forskelle mellem individer kan forklare forskelle i holdninger: Deres resultater viser en overvejende konsensus på tværs af forskellige grupper. Respondenternes præferencer varierer meget lidt ift. respondentens uddannelse, indkomst, race/etnicitet, partitilhørsforhold eller andre demografiske eller holdningsmæssige karakteristika.
–> Deres resultater indikerer altså, at når der er uenigheder omkring immigration, så er det ikke over hvem, man skal lukke ind, men om hvor mange og hvordan de skal behandles.
Sides & Citrin undersøger hvad identitet, interesser og information om immigranter betyder for holdningen til immigration. Hvad konkluderer de?
Hvad er implikationerne af deres resultater?
Konkluderer, at den europæiske holdning om immigration afhænger mindre af økonomisk status (materielle interesser) og mere af både ”symbolske” holdninger om nationen (”identities”) og på forkerte opfattelser af antallet af immigranter (”information”, altså manglen på information)
Implikationer af resultater:
Implikationerne for policy af disse resultater kan være, at man for at skabe mere positive holdninger til immigration må kræve en re-forestilling af national identitet i mange lande ligeså vil at sørge for, at folk har mere korrekt information om de reelle immigration-stocks og flows.
Sammenlign den uafhængige variabel hos Hainmueller & Hopkins og Sides & Citrin.
H&H: Karakteristika for immigranter
S&C: X= respondentens egen forestilling/overbevisninger om identitet, interesse og information
Oliver & Wong tager et minoritetsperspektiv. Hvad undersøger de?
Undersøger hvordan udgruppe-opfattelser blandt asian americans, sorte, latinos og hvide varierer ift. den racemæssige komposition af deres omgivelser.
Jeg tager et minoritetsperspektiv i min synopsis. Hvordan adskiller det sig fra Oliver & Wongs perspektiv? Hvad er ens?
Min undersøgelse handler om hvordan en salient og relativ stor minoritetsgruppe føler tilhørsforhold til det at være “dansker”.
Oliver og Wong undersøger holdninger til andre minoritetsgrupper hos forskellige minoritetsgrupper, der bor i en multietnisk kontekst.
Ens: Vi begge tager et minoritetsperspektiv, hvor der oftest antages et majoritetsperspektiv.
Hvad finder Oliver & Wong, der undersøger minoriteters holdninger til andre minoritetsgrupper?
Finder, at effekter af den racemæssige kontekst afhænger af hvilken kontekst-enhed, der undersøges:
- På neighborhood-niveau finder de et konsistent mønster: De der bor blandt mange udgrupper, har mere positive holdninger til disse grupper (undtagen hos de asiatiske amerikanere). De der derimod bor mere blandt deres egen gruppe, har mere negative syn på udgrupperne og opfatter i større grad konkurrence fra disse udgrupper.
- Disse forskelle, som resultaterne viser bliver forstærket i metropol-kontekst med større minoritetspopulationer.
Skriver, at simpel eksponering for udgrupper gennem beboelsesnærhed og deltagelse i integrerede neighborhood-foreninger kan være en powerful force for at reducere fjendtlighed mellem grupper.
Hvad går Enos’ felteksperiment ud på (togstationer)?
Eksperiment udført i Boston.
9 togstationer blev udvalgt.
Spurgte ind til om folk tog det samme tog hver dag.
Treatment: Eksponering for spansktalende mennesker. Sendte hver dag i 2 uger et lille antal spansktalende personer til pendler-togstationer i områder, der var meget homogene. Indenfor hver togstation var det de samme personer hver dag, der kom der.
–> Denne treatment ville minde om, hvad der ville ske, hvis spansktalende personer flyttede ind i området.
Subjekterne blev spurgt indtil deres socio-politiske holdninger før og efter treatment.
Hvad er resultaterne fra Enos’ felteksperiment på togstationerne i Boston?
Finder stærkere effekt efter 3 dage end efter 10 dage, selvom dem der svarede efter 10 dage også have fået mere ekskluderende holdninger. Kan indikere, at gentagen kontakt kan mindske de i starten negative reaktioner.
Eksperimentet indikerer, at selv meget små demografiske ændringer medfører stærke ekskluderende reaktioner.
Goldman & Hopkins undersøger hypotesen om, at konteksten, man var i i ens formative år kan forme ens racemæssige fordomme i voksenlivet. Hvad finder de? og hvilken klassisk teori afviser de dermed?
Finder, at mål for hvide respondenters racemæssige kontekst nu her ikke kan forudsige fordomme. Men når de ser på racedemografien for respondentens county i deres high school-tid, så kan det forudsige deres niveau af fordomme senere i voksenlivet.
- Dette resultat består selv, når de kontrollerer for racefordomme hos respondentens forældre og klassekammerater.
Afviser derfor teoretiske forklaringer om, at holdninger til indvandrere kommer af konkurrencen om knappe resurser.
Betydningen af konteksten: Hvad betyder øget diversitet i hhv. Oliver & Wongs, Enos’ og Goldman & Hopkins’ studier?
Øget diversitet kan …
Oliver & Wong: Mindske fordomme – i byer med stor diversitet
Enos: Øge fordomme på kort sigt – selv i homogene byer
Goldman & Hopkins: Øge fordomme – forklaringen er oplevet diversitet i ungdommen
