Time 10 - Moderatorer I Flashcards
Hvornår har etnisk diversitet (ikke) en effekt ifølge Danckert et al.?
Hvad er forklaringsniveauet og hvor politisk foranderlig er det?
Intergruppekontakt har primært en positiv effekt blandt dem, der er åbne overfor forskellighed.
Subjektiv diversitet har primært en negativ effekt blandt dem, der ikke er åbne overfor forskellighed.
Mikroforklaring
Relativt stabilt, da det er personlighed
Hvornår har etnisk diversitet (ikke) en effekt ifølge Baldassarri & Abascal?
Hvad er forklaringsniveauet og hvor politisk foranderlig er det?
Heterogenitet er i mindre grad en udfordring, hvis social differentiering går på tværs af andre saliente kategorier og hvis etniske grupper har positive møder/erfaringer i en kontekst af strategiske udvekslinger (økonomisk interdependens)
Makroforklaring
Relativt svært at ændre, kræver en større samfundsændring
Hvornår har etnisk diversitet (ikke) en effekt ifølge Hopkins?
Hvad er forklaringsniveauet og hvor politisk foranderlig er det?
Ændringer i “lokal” indvandring har primært en effekt, når immigration er et salient emne (i medierne)
Det lokale og nationale spiller sammen
Makro + mesoforklaring
Ok politisk foranderligt, da det handler om mediernes rolle.
Hvornår har etnisk diversitet (ikke) en effekt ifølge Stolle et al.?
Hvad er forklaringsniveauet og hvor politisk foranderlig er det?
Etnisk diversitet har den største negative effekt blandt dem som har færre sociale interaktioner med sine naboer.
Meso-forklaring
Let foranderligt. Kræver incitamenter til mere kontakt mellem naboer - fx lokale arrangementer.
Stolle et al. argumenterer, at intergruppekontakt fungerer som en ”affjedring” til den ellers negative effekt af diversitet på tillid. Hvad finder de og hvem kan man relatere denne tekst til?
Resultater:
Overordnet finder de støtte til hypotese 1 om at diversitet har negative effekter på tillid (som også er i overensstemmelse med tidligere findings)
Støtte til hypotese 2. Diversitet er kun en udfordring for tillid, når det ikke akkompagneres af nok sociale interaktioner.
Kan relateres til Hewstone
Hvad undersøger Danckert et al.?
Undersøger om individer, der scorer højt på “openness” vil reagere mere positivt/negativt på at blive udsat for interetnicitet.
Resultaterne støtter den teoretiske forventning: Individer, som er mere åbne for nye oplevelser, udvikler mere pro-immigration-holdninger end dem, der er mindre åbne, når disse individer oplever interetnisk personlig kontakt.
- En 2-trinsproces: 1) Personer, der er mere åbne, selekterer sig ind i interetniske møder 2)de reagerer forskelligt på baggrund af deres niveau af åbenhed
Hvilke problemer er der ved Stolle et al.’s studie? (Dem der undersøger om sociale interaktioner “affjedrer” den negative effekt af diversitet på tillid.)
Kommer ikke udenom selektionsbias (dem der vælger kontakt er måske også dem, der ikke har noget imod andre grupper/har større tillid til andre grupper)
Altså også problemer med omvendt kausalitet.
Hvad går Hopkins artikel ud på? (“Politicized places…”)
Hopkins påpeger, at man ikke kan isolere det lokale fra det nationale og argumenterer, at lokale ændringer i immigrant-koncentrationen kun vil lede til opfattet trussel, hvis immigranter og immigration er et salient emne på nationalt plan.
Hvordan adskiller Hopkins’ teori/hypotese sig fra “realistic group conflict”?
Hopkins hypotese adskiller sig fra ”realistic group conflict” ved at se på ÆNDRINGER i demografi og argumentere for, at det netop er ændringerne, der fører til politisk fjendtlighed i de påvirkede områder.
Hvordan undersøger Hopkins at det er ændringer i demografien sammen med de saliente frames, der fører til politisk fjendtlighed?
Første analyse gør brug af alle tilgængelige nationale repræsentative surveys om politik og public affairs, som inkluderer det samme spørgsmål om immigration og som har county-level geocodes tilgængelige. –> 11 surveys
- For at måle saliensen af immigration, lavede de et indeks af hvor meget immigration blev nævnt om måneden fra medierne ABC News, CBS News og USA Today
Måling af lokal demografi er også fra datasættene
Ift. selection bias:
- Da de estimerer ændringen i en kontekstuel effekt givet et pludseligt skift i saliens, holdes de løbende processer af ”residential selection” konstant på effektiv vis. –> selection bias kan altså ikke forklare, hvorfor en kontekst vil være korreleret med holdninger på et tidsunkt og ikke kort tid efter.
Ift. endogenitetsproblemer:
- Hvis immigration bliver salient fordi communities forandrer sig, så kan det være, at kausalpilen peger den modsatte vej. Men de argumenterer nederst på side 11, at det grundet deres metode højst sandsynligt ikke er tilfældet.
