Time 3 - Konfliktteori Flashcards
Er Realistic Conflict Theory (Sherif, Blumer og Bobo & Hutchings) forskellig fra Social Identity Theory (Tajfel & Turner)? Hvordan?
RCT i en bred forståelse er en teori om konkurrence og egeninteresse i forskellige afskygninger fx økonomi og social status.
SIT_ Tajfel og Turner mener at RCT ikke kan forklare en række empiriske resultater - fx behøver grupperne ikke være fra den virkelige verden med en reel fortid for at der kommer konflikt. Minimal group-eksperimenterne viste at bare det, at man kom i en gruppe skabte konflikt. Social Identity Theory handler om, at man maksimerer afstanden til andre grupper for at have en positiv selvopfattelse.
Forklaring på konflikt: Hvad er mekanismen hos Sherif et al.? (Hører under RCT)
Konkurrence om knappe resurser (nulsumsspil) mellem virkelige grupper (egeninteresse)
Forklaring på konflikt: Hvad er mekanismen hos Blumer?
Hører under RCT
Racefordomme (blandt den dominerende gruppe) eksisterer som følge af en følelse af gruppeposition i samfundet (konkurrence om positionering).
Der er 4 nødvendige betingelser:
- Følelse af overlegenhed
- Andre racer er forskellige og fremmede (udgruppestereotyper)
- Ejerskab over bestemte privilegier/rettigheder
- Frygt for at underlegne racer vil gøre krav på disse privilegier/rettigheder (opfattet trussel)
Forklaring på konflikt: Hvad er mekanismen hos Bobo & Hutchings? (Hører under RCT)
Trusselsopfattelser/konkurrence er forårsaget af en gruppes følelse af racemæssig fremmedgørelse i den større sociale orden (De bygger videre på og generaliserer Blumer - hvor Blumers teori ser på den hvide majoritets reaktion på en anden gruppe, ser Bobo og Hutchings på “racial alienation”, for at inkludere minoriteter i teorien)
Deres hypotese: Jo mere medlemmer af en bestemt gruppe føler sig kollektivt undertrykt og uretfærsigt behandlet af samfundet, jo mere sandsynligt vil det være, at de opfatter medlemmer af andre grupper som potentielle trusler. Undersøger så om disse opfattelser udspringer af hhv. egeninteresse, fordomme og holdninger til social stratifikation
Resultat: Opfattelser af gruppekonkurrence ser ud til at basere sig på et mix af racemæssig fremmedgørelse, fordomme, stratifikationsoverbevisninger og egeninteresse.
Forklaring på konflikt: Hvad er mekanismen hos Tajfel & Turner? (Hører under Social Identity Theory)
Individer har et behov for positiv selvopfattelse, som kan opnås gennem medlemskab af sociale grupper.
- positiv social identitet er baseret på favorable sammenligninger mellem indgruppen og udgruppen.
- Minimal group-eksperimenterne: Afstand melem grupper er vigtigere en indgruppegevinst.
Forklaring på konflikt: Hvad er mekanismen hos Sniderman & Hagendoorn? (Forsøger at kombinere RCT og SIT)
Trussel mod (national) kulturel identitet er den primære årsag til fordomme /social distance, men spørgsmål om økonomi betyder også noget.
Overordnet: Både RCT og SIT kan forklare noget, men SIT kan forklare mest.
Metodisk spørgsmål: Hvad kan være en udfordring ved at måle folks trusselsopfattelse ift. andre grupper? (Fx Sniderman & Hagendoorns kritik af Bobo & Hutchings)
Der kan være 2 helt forskellige grunde til, at man synes der er en trussel (Sniderman & Hagendoorns kritik) - dermed kan det være svært at sige, hvad Bobo & Hutchings egentlig måler.
2 måder:
- Man kan se en gruppe som en trussel og derfor ikke lide den. Opfattelse af trussel –> fjendtlighed overfor gruppen. (egeninteresse-forklaring)
- Omvendt kan man opfatte en gruppe som en trussel fordi man ikke kan lide den. Fjendtlighed over for gruppen –> opfattelse af trussel. (mere en fordomsforklaring)
En kritik af realitisk konflikt teori, der ser på hvem der er truet af hvad, er at teorien kan have svært ved at seklne mellem hvorfor majoriteten føler sig truet, altså af hvilken grund.
Hvilke antagelser er Tajfel og Turners argument (SIT) baseret på?
Hvilke teoretiske principper udleder de af antagelserne?
Antagelser, som argumentet er baseret på:
- Individer stræber efter at beholde eller øge deres selvværd. De stræber efter et positivt selv-begreb.
- Sociale grupper eller kategorier og medlemskabet af dem er associeret med positive eller negative værdikonnotationer.
- Evalueringen/bedømmelsen af ens egen gruppe er bestemt i referencen til andre grupper gennem social sammenligning i form af værdiladede træk eller karakteristika.
Ud fra disse antagelser kan udledes følgende teoretiske principper:
- Individer stræber efter at opnå eller beholde positiv social identitet.
- Positiv social identitet er i høj grad baseret på fordelagtige sammenligninger, der kan foretages mellem indgruppen og en relevant udgruppe (at man opfatter indgruppen som positiv i sammenligningen med udgruppen)
- Når social identitet er utilfredsstillende, vil individer stræbe efter at forlade deres gruppe for at komme ind i en mere positiv gruppe eller forsøge at ændre deres eksisterende gruppe positivt.
Hvad kan være en kritik af realistisk konfliktteori? (Sniderman & Hagendoorn kalder det “perverse features” ved teorien)
1) Der kan også være interessekonflikter inden for majoritetsgruppen, hvilket teorien ignorerer.
2) Teorien ignorerer minoriteter. Fokuserer nemlig på, at majoriteten afgør om og i hvilken grad, at der kommer konflikt. Men selvom en minoritet har mindre magt, så kan de stadig få indflydelse på (om der kommer) konflikt.
Metodisk spørgsmål:
Hvordan løser Sniderman & Hagendoorn problemet med at undersøge opfattelsen af trussel med kun et spørgsmål? Et spørgsmål om trusselsopfattelse måler nemlig 2 ting: at opleve noget man værdsætter være i fare og disliking den gruppe, som sætter det værdifulde på spil.
S & H: Løsningen er at ”decouple” de to.
- Den ene halvdel af respondenterne får spørgsmål, hvor etnisk minoritet er nævnt. Eks: ”jeg er bange for stigende vold i mit område fra etniske minoriteter”. Den anden halvdel er ”etniske minoriteter” udeladt.
Når spørgsmål om trusler og etniske minoriteter er sat sammen i et mål/spørgsmål, så ved man ikke om man måler om folk ikke kan lide minoriteter fordi de udgør en trussel eller om de udgør en trussel, fordi de i forvejen ikke kan lide dem…. Altså: ingen forklaring men tautologi.
