Time 11 - Moderatorer II Flashcards
Hvad viser Winther i sit studie?
Winter viser, at racialiseringen af velfærd ikke blot er et ”sort” fænomen, men også – og med omvendt fortegn – er et hvidt fænomen.
Han argumenterer for, at framingen af Social Security i USA i den politiske diskurs har associeret det symbolsk med race. –> associerer Social Security med ”whiteness” (Da social security frames som noget man gør sig fortjent til) og welfare med ”blackness” (welfare forbindes mere med goder end med merit)
Resultater:
- Alt andet holdt lige, så er hvide amerikanere, der føler mere varmt for hvide som gruppe mere støttende over for Social Security Spending.
- Følelser imod ulighed hænger mere sammen med velfærdsholdninger end holdninger til Social Security, hvilket hænger sammen med den måde, som de frames på.
- Resultaterne indikerer, at den offentlige holdning til Social Security spending er racialiseret på samme måde, som Winther forventede.
Kustov og Pardelli diskuterer, hvorvidt det er etnisk diversitet, der reelt er en udfordring ift. offentlige outcomes. Hvad undersøger de?
Argumenterer for, at det ofte vil være umuligt at identificere effekterne af diversitet grundet diversitets sammenhæng med andel af disadvantaged grupper.
Argumenterer for, at for nøjagtigt at måle sammenhængen mellem etnisk diversitet og offentlige outcomes, bliver man nødt til at sammenligne diverse communities med homogene communities for alle grupper frem for kun med en enkelt (og ofte dominerende) gruppe i samfundet.
Anvender data fra brasilianske kommuner.
Hvad er Kustov & Pardellis resultater?
Finder at når deres tages højde for gruppeandel (group share), så har diversitet ikke den store effekt på om der er offentlige goder.
- Viser først at hvis de anvender samme model som i tidligere studier, så finder de, at diversitet er negativt korreleret med offentlige goder, selv når der kontrolleres for en række variable. Dette resultat støtter hypotesen i den eksisterende litteratur.
- Men herefter kigger de lidt nærmere og viser, at diversitet ikke er ødelæggende i sig selv, men kun når den reflekterer en stigning i andelen af disadvantaged groups i den lokale population.
–> De finder, at i mere homogene Afro-descendant-kommuner, har de faktisk værre public goods provision end de mere diverse communities og de homogene hvide majoritetskommuner.
Resultaterne indikerer, at diversitet kan have heterogene effekter i forskellige kontekster.
Hvad går Choi et al.’s felteksperiment ud på?
Forventninger:
- At immigranter ville modtage mindre hjælp end natives og at identitetsmarkører som hijabben, ville øge forskellen (social distance) mellem natives og immigranter, og dermed mindske hjælpen.
- Forventede også at det at vise, at man opretholder kulturelle normer ville ”offset” det negative bias mod immigranten.
Eksperimentet:
-En mandlig tysker bryder normen om at man ikke må smide skrald, ved at smide sin brugte kaffekop på jorden på en togperron. En kvindelig medvirkende sanktionerer ham så med det samme ved at bede ham om at samle skraldet op. Manden gør det og forlader stedet. Samtidig modtager kvinden et opkald og mens hun snakker, taber hun sin pose med appelsiner, så hun dermed ser ud til at have brug for hjælp. De måler dermed om de tilstedeværende vil hjælpe hende.
- 4 variationer af kvinden:
o En immigrant med hijab
o En immigrant uden hijab
o En immigrant med synligt kors om halsen
o En tysk kvinde (kontrol)
Hvad finder Choi et al. i deres felteksperiment, der udføres på 29 togstationer i 3 tyske stater?
Finder støtte til hypotesen om bias mod immigranter og indikerer, at religiøs forskel er det, der definerer immigranter som en udgruppe.
- Den tyske kvinde (kontrol) blev assisteret i 78,3 % af tilfældene, hvor immigranten med hijab og uden hijab blev assisteret 71,3 % af gangene.
- Havde immigranten hijab på, fik hun kun hjælp i 66,3 % af tilfældene.
- Immigranten med kors om halsen blev hjulpet 76,4 % af tilfældene.
Opsamling:
Religiøs, men ikke etnisk diskrimination: Religiøse immigranter modtager mindre assistance. Normhåndhævelse mindsker gap’et, men fjerner det ikke.
Hvad finder Dinesen et al. i deres metastudie fra time 11?
- Finder statistisk signifikant negativ sammenhæng mellem etnisk diversitet og social tillid på tværs af alle studier. Sammenhængen er stærkere når man ser på tillid til naboer og når etnisk diversitet måles mere lokalt.
Hvad indikerer Kustov & Pardellis resultater kort fortalt?
Det er ikke nødvendigvis etnisk diversitet, der har en negativ effekt (på tilstedeværelsen af offentlige goder) men snarere tilstedeværelsen af en underprivilegeret gruppe
o Mao: Etnisk diversitet har kun en negativ effekt, hvis den stigende diversitet indebærer en stigende andel af en underprivilegeret gruppe
Hvad indikerer Choi et al.’s resultater kort fortalt?
- Diskrimination af og bias mod immigranter kan mindskes – men ikke udviskes – af øget kulturel integration (norm enforcement)
o Mao: Indvandring har en mindre negativ effekt, hvis gruppen af mennesker, der kommer, er (eller bliver) kulturelt integreret
Hvad indikerer Winthers resultater kort fortalt?
- Framingen af sociale ydelser kan skabe en implicit/indirekte racialisering, der påvirker støtten til sociale ydelser
o Mao: Etnisk heterogenitet har en mere negativ/polariserende effekt, hvis politiske entreprenører (ubevidst) framer bestemte ydelser ind i mentale raceskemaer
