Time 5 - Etnisk diversitet og social tillid Flashcards
Hvorfor er social tillid vigtigt at måle, når man undersøger social sammenhængskraft?
Social tillid er vigtigt, fordi tillid:
- Er forbundet med øget frivillighed, donationer, tolerance og andre former for prosocial adfærd
- Er forbundet med mere effektiv kollektiv beslutningstagning, bedre demokratiske regeringer og økonomisk vækst.
Hvad skriver Putnam overordnet i sin artikel fra 2007? (3 bidrag)
- Etnisk diversitet vil stige over de næste årtier. Immigration og diversitet er ikke kun uundgåeligt, men og fordelagtigt på lang sigt. Kan være en vigtigt samfundsmæssigt aktiv (ligesom det har været i USA)
- På kort til mellem sigt vil immigration og etnisk diversitet udfordre den sociale solidaritet og hæmme social kapital.
- Fra mellem til lang sigt vil succesfuld integration skabe nye former for social solidaritet. Den centrale udfordring for diverse samfund er at skabe et nyt bredere ”vi”/”os”.
Hvilke effekter har diversitet ifølge Putnam?
Skriver, at diversitet godt kan have positive effekter på lang sigt, men på kort sigt vil immigration og etnisk diversitet højst sandsynlig reducere social solidaritet og social kapital. I områder med høj etnisk diversitet vil tillid være lavere, altruisme og samarbejde sjældnere og der vil være færre venskaber.
- Ser på USA
Hvad er hhv. bonding og bridging social kapital?
- “Bonding” social kapital: Bånd til folk, som er ligesom dig på en væsentlig måde. (indenfor gruppen)
- ”Bridging” social kapital: Bånd til folk som ikke er ligesom dig på en væsentlig måde.
Hvad går Putnams “Constrict theory” kort sagt ud på?
Constrict theory:
Putnams pointe: Ind- og udgruppe-holdninger er ikke nødvendigvis gensidigt relateret til hinanden, men kan variere uafhængigt af hinanden. Dermed kan det altså også være en mulighed, at diversitet faktisk reducerer både indgruppe- og udgruppesolidaritet – altså både ”bonding” og ”bridging” social kapital
Hvad er Putnams design?
Undersøger hvordan diversitet påvirker social kapital.
Anvender stort survey, der dækker hele USA – ”The Social Capital Community Benchmark Survey” fra 2000.
- 30.000 i den totale stikprøvestørrelse.
-3000 i denne undersøgelse.
-Dækker 41 steder/meget forskellige communities (fra store metropoler Los Angeles, Chicago osv. til små byer og landlige områder som Yakima, Washington, rural South Dakota osv.) –> stederne varierer meget ift. diversitet. Los Angeles og San Francisco= 30-40 % hvide. South Dakota County= 95 % hvide.
Hvert interview er “geo-kodet”, så man ved hvilken race, uddannelse, indkomst osv. respondenten har, men også hvordan disse faktorer ser ud for respondentens naboer.
Hvad er Putnams definition på social kapital?
Definition på social kapital: Sociale netværk og normer associeret hermed om gensidighed og tillid (trustworthiness).
Hooghe et al. undersøger sammenhængen fra Putnams Constrict Theory i en europæisk kontekst og finder ikke støtte til Putnams negative konklusioner. Men hvorfor bliver deres resultater forskellige?
Teoretiske grunde:
- Der er ingen eller lille effekt af diversitet i Europa, men en betydelig effekt i USA grundet den historiske kontekst. (Dog: Dinesen og Sønderskov)
Metodiske grunde:
- Hooghe måler på landeniveau, Putnam på nabolagsniveau.
- Forskellige mål for social tillid (Hooghe: generel tillid. Putnam: tillid til naboer)
- Hooghe et al. har meget få observationer
- Selektion: Begge studier er biased –> det er ikke tilfældigt hvilke nabolag, der tiltrækker immigranter/etniske minoriteter.
Dinesen og Sønderskov tester sammenhængen mellem diversitet og tillid i en lokal, dansk kontekst og argumenterer, at det er centralt at måle etnisk diversitet i meget disaggregerede settings for at teste, om det reelt er det interetniske møde, der forårsager et fald i tilliden.
Hvad er deres teoretiske argument?
Argument: At blive udsat i høj grad for folk af forskellige etniske baggrunde, fører til lavere niveauer af social tillid, fordi etnisk baggrund fungerer som et socialt cue omkring ”trustworthiness” af specifikke andre, som så påvirker måden man ser den generaliserede anden.
- Residential eksponering til folk af forskellige etniske baggrunde påvirker social tillid negativt, fordi mere diverse kontekster giver cues, som gør at folk tror, at den generaliserede anden er mindre tillidsvækkende.
Dinesen og Sønderskov skelner mellem eksponering og kontakt - uddyb:
- Kontakt: mere intime sociale interaktioner, fx samtaler med folk med anden etnisk baggrund end en selv.
- Eksponering: At være omgivet af og se mennesker med andre etniske baggrunde.
- I etnisk diverse nabolag vil eksponering være uundgåeligt, hvorimod kontakt stadig vil kunne være frivilligt.
- Vigtigt at skelne mellem de to for at kunne se deres effekter hver især ift. social tillid. Men det kan også være, at de to arbejder sammen
- -> undersøger dermed om effekten af residential interetnisk eksponering på tillid er betinget af interetnisk kontakt.
Forklar kort Dinesen og Sønderskovs design:
Undersøger forholdet mellem etnisk diversitet i mikrokonteskt og tillid ved at anvende nationale repræsentativt survey data sammen med detaljeret individniveau fra danske registre. På den måde får de præcise mål for den faktisk eksponering for beboelsesmæssig (residential) etnisk diversitet – måler indenfor 80 meter fra respondenten.
-Forventer dermed, at de mønstre, som kan ses i DK også kan ses i lignende vestlig-europæiske kontekster.
Uafhængig variabel: 3 mål for etnisk diversitet
-1 mål for Etnisk fragmentering: Antallet og relative størrelse af forskellige etniske grupper i en given kontekstuel enhed.
-2 mål for etnisk koncentration: i) andelen af immigranter ii) andelen af ikke-vestlige immigranter
Kontrolvariable:
Indkomst, arbejdsløshed, udd. boligejerskab, økonomisk ulighed og kriminalitet (formål: at undersøge om det er socioøkonomisk afsavn i beboelsesområdet i stedet for etnisk diversitet der påvirker tillid) + befolkningstæthed (da immigranter ofte bor lidt tættere) - gør dette for at kontrollere for, at en effekt af etnisk diversitet ikke skyldes, at etnisk diverse områder er befolket mere tætte end mindre diverse områder.
Hvad er Dinesen & Sønderskovs resultater?
Resultaterne viser klart, at diversitet i mikrokonteksten påvirker social tillid negativt. De finder signifikant negativt sammenhæng for alle tre mål for etnisk diversitet.
- -> alle tre mål for etnisk diversitet viser samme mønster: Etnisk diversitet har en signifikant negativ effekt på tillid på lave niveauer af aggregation (op til 180 m) hvor det herefter gradvist bevæger sig mod 0.
- I mikrokonteksten, hvor interetnisk eksponering indfanges mere præcist, har etnisk diversitet en negativ påvirkning på tillid, hvor effekten herefter svinder jo længere ud (afstand/diameter) man kommer.
- Støtter altså, at interetnisk eksponering er den mekanisme, som fører til negativ påvirkning fra etnisk diversitet på tillid.
Finder ikke at effekten modereres af kontakt.
Hvilke pointer har Dinesen og Sønderskov omkring hvordan deres resultater skal fortolkes? (Hjælp: noget med, at effekten ikke må overdrives..)
Det er vigtigt ikke at overdrive effekten af etnisk diversitet på social tillid, da mange andre faktorer former social tillid også.
- fx er både niveauet af etnisk diversitet steget de sidste 30 år, men samtidig er tilliden også steget. Etnisk diversitet har ennegativ effekt på tillid, men overskygges af andre faktorer, der øger tilliden i Danmark, fx. individuelt uddannelsesniveau og institutionel kvalitet.
Hewstone kritiserer, at studier af diversitet og social sammenhængskraft ikke medtager intergruppekontakt i ligningen. Hvad går hans kritik ud på?
Kritiserer, at constrict theory og konfliktteori ikke har forsøgt at forstå hvordan diversitet påvirker tillid og intergruppeholdninger.
Argumenterer for, at tidligere forskning stort set har ignoreret to væsentlige medierende processer, som er vigtige for at forstå forholdet mellem diversitet og outcomes ”such as trust and intergroup attitudes: intergroup contact and perceived intergroup threat”
-Argumenterer med udgangspunkt i kontaktteorien, at diverse kontekster giver muligheder for positiv intergruppekontakt.
–> Kontakt kan moderere påvirkningen af diversitet på udgruppetillid.
Vigtigt at have kontakt med i ligningen, da måden og graden, man har kontakt på, kan moderere påvirkningen af diversitet på tillid. Diversitet giver nemlig mulighed for meningsfuld kontakt mellem grupper. Og har man face-to-face kontakt, der er positiv, så vil diversitet være med til at man får mere positive udgruppeholdninger.
Hvad er Putnams primære argument?
Forudsigelse: Øget diversitet leder til mindsket tillid både til andre mennesker generelt og til indgruppemedlemmer
Mekanisme: Forskellighed gør, at vi trækker os mere tilbage og ind i os selv (“hunkering down like a turtle”)
Teoretisk position: Constrict theory
