Time 6 - Etnisk diversitet og velfærdsstaten I

Question 1

Hvad er van Oorschots 5 kriterier for om vi vurderer, at ydelsesmodtagere anses som
“fortjenstfulde”/deserving?

Answer 1

Kriterierne er her i prioriteret rækkefølge:

1. Kontrol (er modtageren doven eller uheldig?) - Hvorfor har du brug for hjælp?
2. Identitet (er modtageren en af ”os”?)
3. Reciprocitet (har eller vil modtageren bidrage til vores fællesskab?)
4. Behov (har modtageren brug for støtten?)
5. Holdning (er modtageren taknemmelig for støtten?)

Question 2

Hvad går Aarøe og Petersens studie ud på?

Answer 2

• Ser på psykologiske prædispositioner – ”deservingness heuristic”
• En ”deservingness heuristic” får individer (på tværs af kultur, velfærdsstatsregime, ideologi og politisk viden) til at støtte velfærdsgoder til dem, der opfattes som hårdtarbejdende og derimod afvise velfærdsgoder til dem, der opfattes som dovne

Design: - Undersøger det ved at anvende survey-eksperimenter, der er indsamlet i hhv. DK og USA

Resultater: viser, at forestillingen om hvilken indsats (effort) modtagere af ydelser yder, spiller en afgørende rolle – og at simple cues om hhv. dovenskab og uheldighed får kulturelt betingede stereotyper til at forsvinde (fordi vi har den her deservingness heuristic)

Question 3

Hvad er Gilens’ primære argument?

Answer 3

At amerikansk velfærd er racialiseret. Det grundlæggende argument er, at hvide majoritetsborgere forestiller sig, at det primært er sorte, der nyder godt af velfærden og at dem, der har negative opfattelser af sorte (især at de er dovne og derfor ”undeserving”) er mindre villige til at omfordele mere generelt.

Question 4

Hvad er Garands primære argument

Answer 4

Argumenterer for, at den amerikanske velfærdsstat er blevet mere ”immigrationaliseret” end ”racialized” (som Gilens argumenterer for i 1999). Immigration er nu blevet en vigtig forklaring på støtte til velfærd i USA.

Garand undersøger forholdet mellem amerikaneres holdninger til immigranter og immigration og deres holdninger til velfærd.

Finder at holdninger til immigration påvirker individers holdning til både velfærdsmodtagere og deres holdninger til øgede omkostninger til velfærd.

Question 5

Sammenlign Gilens og Garand

Answer 5

Garand et al. anvender stort set det samme framework som Gilens, men viser at det nu i højere grad er holdningen til immigranter, der har effekt på holdninger til velfærd, frem for effekten af holdninger/overbevisninger om sorte.

Question 6

Hvad går Kruses artikel ud på?

Answer 6

Kruse præsenterer og tester en ny type af betingende faktor, nemlig vores erfaringer med potentielle velfærdsmodtagere.
Argumenterer for, at ”native citizens” automatisk dømmer dem som ikke er del af det etniske ”os” (etniske minoriteter generelt) og dem som ikke har bidraget til samfundet (immigranter) som mindre deserving til velfærdsstøtte.
Foreslår så at et sådan solidaritets”gap” formindskes, når interaktioner mellem med den etniske udgruppe stiger.

Surveyeksperiment udført i skoleklasse.

Resultaterne antyder, at måden som vi “oversætter” deservingness cues til solidaritetsdomme afhænger til dels af vores daglige erfaringer med potentielle velfærdsmodtagere.

Question 7

Hvor dybtliggende er deservingness-stereotyper og hvornår ‘anvender’ vi i mindre grad disse stereotyper?

Answer 7

• Kulturelle stereotyper er historisk betingede og primært formet over lang tid (Gilens)

Kulturelle stereotyper er forbløffende lette at ændre på ved hjælp at simple, kommunikative redskaber (Aarøe og Petersen) + vores opfattelse af deservingness afhænger delvist af vores erfaringer med ydelsesmodtagere (Kruse)

Så: Kommunikation og kontakt kan muligvis mindske deservingness-stereotyper