Time 4 - Kontaktteori Flashcards
Hvad er de 4 betingelser i Allports kontakthypotese?
Har fire betingelser for positiv intergruppekontakt
• Lige status i situationen
• Fælles mål
• Intergruppesamarbejde
• Supporterende autoriteter (kan være en chef, en lærer, en fodboldtræner osv.)
Fordomme kan reduceres i situationer med kontakt, hvor ovenstående betingelser er opfyldt.
Pettigrew tilføjer en 5. betingelse til Allports 4 betingelser for positiv intergruppekontakt. Pettigrew kritiserer kontakthypotesen for ikke at se på processen, hvori de positive effekter sker. Hvad er de fire processer, som Pettigrew udspecificerer?
Fire processer for forandring gennem intergruppekontakt:
1) At lære om udgruppen. Når man lærer noget nyt om udgruppen, som korrigerer negative synspunkter om udgruppen, så vil kontakt reducere fordomme.
2) Ændring af adfærd.
3) At skabe følelsesmæssige bånd + mindske frygt og øge empati. Positive følelser som opstår gennem optimal kontakt kan mediere intergruppe kontakt-effekterne. Kontinuerlig kontakt reducerer generelt angst, men dårlige oplevelser kan øge angst. Empati for et medlem af en stigmatiseret udgruppe, kan forbedre holdninger til hele udgruppen.
4) Indgruppe-revurdering. Optimal intergruppekontakt medfører indsigt i både indgruppe og udgruppe. Hermed kan det vise sig, at indgruppe-normerne ikke er den eneste måde, hvorpå man kan indrette den sociale verden. Et nyt perspektiv kan omskabe ens syn på sin indgruppe.
Hvad er problemet ved at måle kontakt og så positive udgruppeholdninger?
Risiko for omvendt kausalitet. Fordomsfulde mennesker vil måske ikke opsøge kontakt (selektionsbias). Samtidig vil ikke-fordomsfulde mennesker måske selv opsøge kontakt, hvorfor det ikke er kontakt der fører til positive holdninger, men omvendt.
Hvilke mekanismer/processer mener Pettigrew, at kontakt kan medføre?
Kontakt …
1. Øger læring om udgruppen: Mere viden = korrigere fejlagtige stereotyper
- Ændrer adfærd: Repeatet contact
- Ændrer følelser: Mindsker frygt og øger empati + perspective taking
- Ændrer synet på indgruppen: Indgruppe-normer er ikke de eneste rigtige i verden => udgruppen mindre ‘provinsiel’
Hvad undersøger McLaren? Og hvad er problemerne ved hendes studie?
Undersøger, hvad der kan forklare ekskluderende føleleser og fordomme mod immigranter i Europa.
McLaren undersøger om kontakt har en effekt på reduktion af fjendtlighed mod en ny minoritetsgruppe i Europa, nemlig immigranten.
Resultaterne indikerer, at intim kontakt med medlemmer af minoritetsgrupper i form af venskab kan reducere niveauet af villighed til at smide lovlige migranter ud af landet.
Variable i designet:
- Præferencen for inklusion eller eksklusion af immigranter = den primære afhængige variabel
- Kontakt med medlemmer af en minoritetsgruppe er den primære uafhængige variabel.
Metodisk overvejelse/kritik - endogenitet:
- Hun bruger “trussel” som kontrol for omvendt kausalitet - men vil ens trusselsopfattelse ikke påvirkes af om man har venner kontakt? Dermed vil den altså ligge som medierende variabel - men bruges som kontrolvariabel.
- Problem for tidsrækkefølge. Hvad påvirker hvad? Ens trusselsopfattelse og tilbøjelighed til at få venner? Eller at man har venner → ens trusselsopfattelse?
Hvad går Finseraas og Kotsadams felteksperiment ud på?
Undersøger om personlig kontakt med etniske minoriteter påvirker majoritetsmedlemmernes syn på immigration, immigranters arbejdsmoral og støtte til social understøttelse til immigranter.
Felteksperiment, hvor man undersøger soldater i hæren. Hvad sker der hos de majoritetssoldater, der deler værelse med en etnisk minoritet? Sammenligner dem med majoritetssoldater, der deler værelse med anden majoritetssoldat.
Hæren og det at dele værelse opfylder de 5 betingelser for kontakt.
Resultater: Finder store og signifikante effekter af personlig kontakt ift. syn på immigranters arbejdsmoral, men finder ikke effekt på velfærdspolicy-præferencer eller syn på immigrantion.
Hvad er nogle af problemerne ved Finseraas og Kotsadams studie?
Studie af kontakt i hæren.
Intern validitet: Kan være problemer med, at de måler kontakt på hvem de bor sammen med. Men det undgår ikke at dem der ikke bor sammen en minoritetssoldat ikke også har kontakt med andre soldater uden for værelset. Deres effekt er derfor måske et konservativt estimat, da de finder en effekt, men kan risikere at underestimere, da kontrolgruppen også har kontakt med minoritetssoldater uden for værelset.
Ekstern validitet: Svært at generalisere fra militæret til den generelle befolkning. Alle deltagere er velfungerende og måske ”ekstra gode borgere”, hvorfor effekten måske er overestimeret, da det er velfungerende og velopdragne mennesker. En anden overvejelse, der kan tale for overestimering er, at i militæret udvisker man mange synlige forskelle (uniform, ingen skæg, samme hår osv.), hvorfor gruppetegn ikke er til stede.
Har desuden et lavt antal respondenter og mange af dem følger heller ikke helt deres anvisninger.
Metodisk spørgsmål: Hvad kan være udfordringen ved selvrapporterede mål? Eks: selvrapporteret venskab
Social desirability bias
Hvad går Aarøe et al.-teksten ud på? Hovedpointe?
Argumenterer for, at individer med følsomt adfærdsimmunsystem (dem der er har mest tilbøjelighed til at føle disgust) vil ubevidst opfatte immigranter som bærere af sygdomme og vil opleve stor motivation til at undgå dem.
Finder støtte til, at det adfærdsmæssige immunsystem skaber holdninger til immigranter (denne forklaring går altså bag ved standard politologiske forklaringer om at uddannelse, ideologi og økonomiske interesser betyder noget).
