SVT, Atrieflimren, VT, Synkope, C7+C8+C9

Question 1

E16

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes Tiazid diuretika, ACE-hæmmere og Digoxin.
b) Succesraten ved radiofrekvens kateterablation (RFA) af paroksystisk atrieflimren ligger på ca. 70 %.
c) Atrieflimren indebærer en øget risiko for embolisering til lungerne.
d) Hvis der foretages frekvensregulering af atrieflimren er det ikke nødvendigt med

antikoagulationsbehandling (Marevan, NOAC) som trombose profylakse.

e) Succesraten ved radiofrekvens kateterablation (RFA) af paroksystisk atrieflimren ligger på ca. 50%.

Answer 1

b) Succesraten ved radiofrekvens kateterablation (RFA) af paroksystisk atrieflimren ligger på ca. 70 %.

Question 2

E16

En 56-årig kvinde klager over anfaldsvise palpitationer. Der laves en Holter-monitorering, som viser følgende arytmi. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Atrieflimren.
b) Sinustakykardi.
c) Ventrikelflimmer.
d) Atrial takykardi.
e) Atrieflagren.

Answer 2

d) Atrial takykardi.

Question 3

E16

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved reflekssynkope (refleksbesvimelse)? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Opstart af Midodrine ved uvarslede reflekssynkoper.
b) Henvisning til vippeleje-test (tilttable-test) for at genskabe synkopen og blive opmærksom på forvarsler.
c) Opstart af behandling med Flecainid (Tambocor).
d) Implantation af pacemaker ved verificeret asystoli.
e) Brug af muskelpumpen for at undgå nye synkoper.

Answer 3

c) Opstart af behandling med Flecainid (Tambocor).

Question 4

E16

Hvilket udsagn om ventrikulær takykardi (VT) er ikke korrekt? (Vælg det mest korrekte svar)

a) På et EKG kan ventrikulær takykardi forveksles med supraventrikulær takykardi med aberration.
b) En ventriklær takykardi fører altid til hjertestop.
c) Ventrikulær takykardi kan være monomorf.
d) Mekanismen ved ventrikulær takykardi er re-entry.
e) En patient med ventrikulær takykardi kan godt være vågen og upåvirket.

Answer 4

b) En ventriklær takykardi fører altid til hjertestop.

Question 5

E16

En 57-årig mand indbringes med lægeambulancen i akutmodtagelsen i FAM efter en synkope. Ved ankomsten er patienten svimmel og utilpas. Blodtrykket er 85/60 mmHg. Der tages akut EKG. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Ventrikulær takykardi fra højre ventrikels udløbsdel.
b) Atrieflagren med højresidigt grenblok.
c) Ventrikulær takykardi fra venstre ventrikels apeks.
d) Atrial takykardi med højresidigt grenblok.
e) Pseudoventrikulær takykardi ved accessorisk ledingsbane.

Answer 5

e) Pseudoventrikulær takykardi ved accessorisk ledingsbane.

Question 6

E16

En 82-årig kvinde er besvimet, den objektive undersøgelse inklusiv EKG er normal og du vil gerne fortsætte udredningen med carotismassage for at undersøge for sinus caroticus syndrom. Hvad er det nødvendigt at gøre før du foretager carotismassagen?
(vælg det mest korrekte svar)

a) Måle blodtryk, da carotismassagen ikke må gennemføres ved systolisk blodtryk mindre end 120 mmHg.
b) Foretage elektrofysiologisk undersøgelse.
c) Lytte efter mislyde på halskarrene.
d) Foretage CT-scanning af cerebrum for at udelukke apopleksia cerebri.
e) Foretage 8-døgns event-recording med R-tester.

Answer 6

c) Lytte efter mislyde på halskarrene.

Question 7

E16

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

1) Blandt de frekvensregulerende midler ved atrieflimren kan nævnes calciumantagonister, ACE- hæmmere og Digoxin.
2) Ved frekvensregulering af atrieflimren hos ældre er det ikke nødvendigt med AK-behandling (Marevan, NOAC).
3) Atrieflimren medfører en øget risiko for embolisering af lungerne.
4) Atrieflimren kan medføre en kompromitteret pumpefunktion, hvis frekvensen er for hurtig.
5) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende klasse II antiarrytmika (f.eks betablokkeren Metoprolol).

Answer 7

4) Atrieflimren kan medføre en kompromitteret pumpefunktion, hvis frekvensen er for hurtig.

Question 8

E16

En 35-årig mand indbringes til akutmodtagelsen i FAM. I forbindelse med en fodboldkamp har han været utilpas og er nærbesvimet. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I FAM hvor patienten ligger stille i sengen tages nedenstående EKG med en hjertefrekvens på 190 slag pr. minut. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

a) AV-nodal re-entrytakykardi (supraventrikulær takykardi (SVT)).
b) Atrieflimren.
c) Sinustakykardi.
d) Ektopisk atrial takykardi (EAT).
e) Isorytmisk AV-dissociation.

Answer 8

a) AV-nodal re-entrytakykardi (supraventrikulær takykardi (SVT)).

Question 9

E16

Hvad viser EKG’et nedenfor? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Atrieflimren.
b) Ektopisk atrial takykardi.
c) Inkomplet højresidigt grenblok, epsilon tak, samt udbredte inverterede T-takker.
d) Sinus takykardi.
e) Atrieflagren med 4:1 overledning.

Answer 9

a) Atrieflimren.

Question 10

E16

En 40 årig kvinde henvender sig med daglige korte episoder af hjertebanken. Hun er tidligere fuldstændig rask, har normal ekkokardiografi og normalt EKG. Hun har for flere år siden været besvimet i forbindelse med en episode med opkastninger. Hvilken undersøgelse er mest hensigtsmæssig til videre udredning?

a) Telemetri under indlæggelse.
b) Kontakte egen læge med henblik på at tage EKG under anfald med hjertebanken.
c) Arbejdstest.
d) 2 døgns Holter monitorering.
e) Videre udredning er ikke indiceret.

Answer 10

d) 2 døgns Holter monitorering.

Question 11

F18

Følgende udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er mest korrekt:

a) AV-nodal reentry-takykardi debuterer oftest i høj alder (>75 år).
b) Cirka 80% af alle patienter med AV-nodal reentry-takykardi er mænd.
c) Den typiske form af AV-nodal re-entry takykardi (95% af alle tilfælde) løber først via den

hurtigt ledende del af reentry-cirklen (”fast pathway”) og derefter via den langsomt ledende del af reentry-cirklen (”slow pathway”), fast-slow.

d) AV-nodal reentry-takykardi er den hyppigste supraventrikulære takykardi.
e) Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er digoxin.

Answer 11

d) AV-nodal reentry-takykardi er den hyppigste supraventrikulære takykardi.

Question 12

F18

Følgende udsagn om adenosin er mest korrekt:

a) Ved en AV-nodal reentry-takykardi fører adenosin kun til et kortvarigt frekvensfald, men bryder aldrig takykardien.
b) Adenosin bryder som regel ventrikulære takykardier, som er betinget af re-entry i randzonen af et arvævsområde, der er opstået som følge af et myokardieinfarkt.
c) En AV-reentry takykardi brydes ved bolusindgift af adenosin.
d) Adenosin anvendes som førstevalgspræparat ved frekvenskontrollerende behandling af permanent atrieflimren.
e) Adenosin skal altid kombineres med verapamil ved rytmekontrollerende behandling af atrieflagren.

Answer 12

c) En AV-reentry takykardi brydes ved bolusindgift af adenosin.

Question 13

F18

Du bliver kaldt til en 68-årig patient, der er kommet i Fælles Akutmodtagelse (FAM) med ambulancen. Patienten har ringet 112, fordi han gennem et halvt døgn blev tiltagende dyspnøisk ved let fysisk aktivitet og havde hjertebanken gennem minimum 5 døgn. Sygeplejersken har målt patientens blodtryk til 125/75 mmHg, O2-saturation 93% på 2 l nasal ilt. 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventikelfrekvens på 130-140/min. Patienten kan ligge fladt i sengen og har normal respirationsfrekvens. Han oplyser at være i behandling for forhøjet blodtryk.

Hvilken strategi er mest korrekt?

a) Jeg giver metoprolol i.v. for at sænke ventrikelfrekvensen, således at patientens symptomer forsvinder.
b) Jeg foranlediger en akut DC-konvertering, da patienten synes at være i ustabil tilstand.
c) Jeg sender patienten hjem med besked om, at han vil blive indkaldt i Hjertemedicinsk ambulatorium.
d) Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK- behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks.
e) Jeg giver flecainid 100 mg i.v. for at konvertere patienten, så han hurtigt kan komme hjem igen.

Answer 13

d) Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK- behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks.

Question 14

F18

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

a) Reflekssynkope er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper.
b) 70% af alle faldepisoder hos ældre er skyldes i virkeligheden synkoper.
c) Patienter med synkoper af ukendt årsag har den samme gode prognose som patienter med vasovagale synkoper.
d) Ved synkoper, der er betinget af ortostatisk hypotension, spiller en kraftig refleksaktivering af sympatikus den centrale rolle.
e) Ved vasovagale synkoper fører en aktivering af baroreceptorerne udelukkende til en kraftig aktivering af det parasympatiske nervesystem, som er den centrale mekanisme.

Answer 14

a) Reflekssynkope er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper.

Question 15

F18

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a) Sinusrytme, venstresidigt grenblok, og normal repolarisering.
b) Atrieflagren med 2:1 overledning.
c) Atrieflimren og bradykardi.
d) Atrieflagren med vekslende overledning.
e) Atrieflimren og takykardi.

Answer 15

c) Atrieflimren og bradykardi.

Question 16

F18

32-årig mand indbringes til FAM. I forbindelse med en fodboldkamp er han blevet utilpas og nærbesvimet. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg med en hjertefrekvens på 260 slag pr. minut. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Atrieflimren med 1:1 overledning.
b) Atrieflimren med 2:1 overledning.
c) Ventrikel Takykardi (VT).
d) Atrieflagren med 2:1 overledning.
e) Atrieflagren med 1:1 overledning.

Answer 16

e) Atrieflagren med 1:1 overledning.

Question 17

F18

Du går stuegang på en 76-årig tidligere rask mand, som for 6 timer siden blev indlagt efter en spontan besvimelse uden forvarsel. Han er svimmel, og forkvalmet. Hvilket af følgende udsagn vedrørende patientens hjerterytme på telemetri udskriften er mest korrekt?

a) Atrieflagren med omslag til sinusbradykardi.
b) Sinusbradykardi.
c) Atrieflimren med omslag til sinusbradykardi.
d) Atrieflagren.
e) Total AV-dissociation (3-grads-AV-blok).

Answer 17

c) Atrieflimren med omslag til sinusbradykardi.

Question 18

F18

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler ved atrieflimren kan nævnes diuretika og nitroglycerin.
b) Ved rytmekontrol af atrieflimren hos ældre er det ikke nødvendigt med AK-behandling.
c) Atrieflimren medfører en øget risiko for aortaklapsclerose.
d) Atrieflimren med hurtig frekvens kan medføre en kompromitteret pumpefunktion.
e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende diuretika.

Answer 18

d) Atrieflimren med hurtig frekvens kan medføre en kompromitteret pumpefunktion.

Question 19

E19

82-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

1) Atrieflagren med 1:1 overledning.
2) Ventrikel Takykardi (VT).
3) Atrieflagren med 2:1 overledning.
4) Atrieflagren med 3:1 overledning.
5) Atrieflagren med 4:1 overledning.

Answer 19

3) Atrieflagren med 2:1 overledning.

Question 20

E19

Hvad viser EKG’et nedenfor?

1) Ventrikulær takykardi
2) Atrieflagren med 1:1 overledning
3) Ventrikulær pacing fra temporær pacemaker
4) Sinustakykardi
5) Hurtig atrieflimren

Answer 20

1) Ventrikulær takykardi

Question 21

E19

Hvilket udsagn om atrial takykardi er mest korrekt?

a. Atrial takykardi er den hyppigste form for supraventrikulær takykardi.
b. Atriale takykardier opstår udelukkende i højre atrium.
c. Atriale takykardier ses ganske overvejende hos mænd (ca. 80%).
d. En af mekanismerne, som ligger til grund for atrial takykardi, er øget automati.
e. Førstevalg ved den kroniske (=recidivforebyggende) behandling af atrial takykardi er amiodaron.

Answer 21

d. En af mekanismerne, som ligger til grund for atrial takykardi, er øget automati.

Question 22

E19

Hvilket udsagn om behandling af reflekssynkoper er mest korrekt?

1) Den primære behandling af reflekssynkoper består i implantation af en enkeltkammer-pacemaker med en elektrode i højre atrium uanset patientens alder, fordi reflekssynkopen altid udløses af sinusarrest
2) Det første skridt i behandlingen af reflekssynkoper består i undervisningen af patienten i sygdommen og livsstilsændringer, så patienten er bedre klædt på til at håndtere sygdommen
3) Hvis en patient har fået implanteret en pacemaker pga. reflekssynkoper, skal samtidig behandling med antihypertensiva ikke reduceres, da patienten er velbehandlet med pacemakeren
4) Patienter med reflekssynkoper kræver generelt slet ingen behandling, fordi reflekssynkoper på ingen måde er livstruende
5) Unge patienter med reflekssynkoper behandles bedst med metoprolol

Answer 22

2) Det første skridt i behandlingen af reflekssynkoper består i undervisningen af patienten i sygdommen og livsstilsændringer, så patienten er bedre klædt på til at håndtere sygdommen

Question 23

E19

Hvilket udsagn om posturalt takykardisyndrom er mest korrekt?

1) Posturalt takykardisydrom forekommer hyppigst hos unge mænd i alderen mellem 25 og 35 år.
2) Standardbehandlingen af posturalt takykardisyndrom består i modifikation af sinusknuden ved radiofrekvensablation, fordi denne behandling mindsker takykardien.
3) En pludselig stigning i hjertefrekvens på ≥30/min ved skift fra liggende til stående stilling hos en kvinde på 35 år med spontan voldsom hjertebanken ved stillingsskift er et af de diagnostiske kriterier for posturalt takykardisyndrom.
4) Hjertebanken er det eneste symptom ved posturalt takykardisyndrom.
5) Førstevalgsbehandling hos alle patienter med posturalt takykardisyndrom er midodrin.

Answer 23

3) En pludselig stigning i hjertefrekvens på ≥30/min ved skift fra liggende til stående stilling hos en kvinde på 35 år med spontan voldsom hjertebanken ved stillingsskift er et af de diagnostiske kriterier for posturalt takykardisyndrom.

Question 24

E19

Hvilket udsagn om adenosin er mest korrekt?

1) Hvis adenosin bryder en supraventrikulær takykardi øjeblikkeligt, er dette tegn på, at patienten har enten en AV-nodal eller AV- reentrytakykardi.
2) Adenosin kan med fordel anvendes til farmakologisk konvertering af typisk atrieflagren til sinusrytme.
3) Adenosin er mere effektiv end flecinid ved farmakologisk konvertering af atrieflimren.
4) Adenosin er velegnet til frekvensregulering af atrieflimren.
5) Adenosin er førstevalg ved farmakologisk konvertering af en vedvarende monomorf ventrikulær takykardi, hvis patienten er hæmodynamisk stabil.

Answer 24

1) Hvis adenosin bryder en supraventrikulær takykardi øjeblikkeligt, er dette tegn på, at patienten har enten en AV-nodal eller AV- reentrytakykardi.

Question 25

E18

Du får tilsendt et telemedicinsk EKG (ambulance-EKG) på en 69-årig tidligere rask, storrygende mand, som for 1 time siden fik pludseligt indsættende brystsmerter med udstråling til venstre arm. Han er svimmel, forkvalmet og klamtsvedende med blodtryk 104/72 mmHg. Hvilket af følgende udsagn vedrørende patientens EKG er mest korrekt?

1) Atrieflagren med 2:1 overledning
2) Atrieflimren og takykardi
3) Venstresidigt grenblok
4) Højresidigt grenblok
5) AV nodal reentry takykardi

Answer 25

1) Atrieflagren med 2:1 overledning

Question 26

E18

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

1) Sinusbradykardi
2) Atrieflimren
3) Ventrikulær takykardi (VT)
4) Sinusrytme med tegn til perikarditis
5) Atrieflagren

Answer 26

2) Atrieflimren

Question 27

E18

58-årig kvinde indbringes til FAM skadestue. I forbindelse med aerobic træning har hun været utilpas og er nærbesvimet. Hun er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Hun er ellers sund og rask. I skadestuen ses på overvågning en hjertefrekvens på 180 slag/minut og der tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte diagnose?

1) Sinustakykardi
2) Atrieflagren 2:1 overledning
3) Nodal rytme
4) Ventrikulær takykardi
5) Atrieflagren 1:1 overledning

Answer 27

4) Ventrikulær takykardi

Question 28

E18

Hvad viser EKG’et nedenfor?

1) Nodalrytme
2) Atrieflagren og bradykardi
3) Atrieflimren og bradykardi
4) Sinustakykardi
5) Ventrikulær takykardi

Answer 28

3) Atrieflimren og bradykardi

Question 29

E18

Følgende udsagn om AV-nodal reentry-takykardi (AVNRT) er mest korrekt:

a. AV-nodal reentry-takykardi debuterer oftest i høj alder (>75 år)
b. Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er ablation
c. Cirka 80% af alle patienter med AV-nodal reentry-takykardi er mænd
d. Den typiske form af AV-nodal re-entry takykardi (95% af alle tilfælde) løber først via den hurtigt ledende del af reentry-cirklen (”fast pathway”) og derefter via den langsomt ledende del af reentry-cirklen (”slow pathway”), fast-slow
e. AV-nodal reentry-takykardi er den tredjehyppigste supraventrikulære takykardi

Answer 29

b. Førstevalgsbehandling af AV-nodal reentry-takykardi er ablation

Question 30

E18

Hvilket udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a. Nedsat nyrefunktion indgår i CHA2DS2-VASc-scoren, som anvendes til vurdering af patientens individuelle apopleksirisiko, og giver 1 point, hvis creatinin er >133 μmol/l
b. Ved en CHA2DS2-VASc-score på 1, er acetylsalicylsyre (magnyl) førstevalgsbehandling
c. En patient med CHA2DS2-VASc-score på 3, som har sinusrytme efter ablation for atrieflimren, kan ophøre med AK-behandling, da ablationsbehandlingen har elimineret patientens apopleksirisiko
d. Hos en patient med mekanisk mitralklapprotese og atrieflimren er non-vitamin K orale antikoagulantia (NOAK) i kombination med acetylsalicylsyre førstevalgsbehandling
e. EHRA-symptomscore 4 betyder, at patientens atrieflimren-symptomer gør, at han/hun ingenting kan lave

Answer 30

e. EHRA-symptomscore 4 betyder, at patientens atrieflimren-symptomer gør, at han/hun ingenting kan lave

Question 31

E18

Du bliver kaldt til en 68-årig patient, der er kommet i Fælles Akutmodtagelse (FAM) med ambulancen. Patienten har ringet 112, fordi han gennem et halvt døgn blev tiltagende dyspnøisk ved let fysisk aktivitet og havde hjertebanken gennem minimum 5 døgn. Sygeplejersken har målt patientens blodtryk til 125/75 mmHg, O2-saturation 93% på 2 l nasal ilt. 12-afledningers EKG viser atrieflimren med en ventikelfrekvens på 130-140/min. Patienten kan ligge fladt i sengen og har normal respirationsfrekvens. Han oplyser at være i behandling for forhøjet blodtryk.

Hvilken strategi er mest korrekt?

a. Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK- behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks
b. Jeg giver verapamil i.v. for at sænke ventrikelfrekvensen, således at patientens symptomer forsvinder
c. Jeg foranlediger en akut DC-konvertering, da patienten synes at være i ustabil tilstand
d. Jeg sender patienten hjem med besked om, at han vil blive indkaldt i Hjertemedicinsk ambulatorium
e. Jeg giver flecainid 100 mg i.v. for at konvertere patienten, så han hurtigt kan komme hjem igen

Answer 31

a. Jeg indlægger patienten og påbegynder behandling med digoxin og peroral AK- behandling med NOAK og foranlediger en ekkokardiografi straks

Question 32

E18

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er mest korrekt?

a. En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af fokal elektrisk aktivitet (affyring af elektriske impulser fra enkelte muskelceller) i venstre ventrikels udløbsdel
b. En ventrikulær takykardi, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, har en meget lav risiko for pludselig død
c. Torsades de pointes-takykardier opstår typisk, når en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, som overledes til ventriklerne via den accessoriske ledningsbane
d. Den optimale recidivprofylakse for patienter med tidligere myokardieinfarkt, nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel og monomorf ventrikulær takykardi er propafenon 150 mg x 3 dagligt
e. Standardbehandling af idiopatiske ventrikulære takykardier, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, er implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)

Answer 32

b. En ventrikulær takykardi, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, har en meget lav risiko for pludselig død

Question 33

E18

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

a. Synkoper udløst af arytmi er den hyppigste form for synkope i alle aldersgrupper
b. 70% af alle faldepisoder hos ældre er skyldes i virkeligheden synkoper
c. Patienter med reflekssynkoper har den samme gode prognose sombaggrundsbefolkningen
d. Ved synkoper, der er betinget af ortostatisk hypotension, spiller en kraftig refleksaktivering af sympatikus den centrale rolle
e. Ved vasovagale synkoper fører en aktivering af baroreceptorerne udelukkende til en kraftig aktivering af det parasympatiske nervesystem, som er den centrale mekanisme

Answer 33

c. Patienter med reflekssynkoper har den samme gode prognose sombaggrundsbefolkningen

Question 34

E18

Hvilket udsagn om synkoper er mest korrekt?

a. Førstevalgsbehandling af patienter med vasovagale synkoper i alle aldersgrupper er implantation af en enkeltkammer-pacemaker
b. Ved klassisk ortostatisk hypotension sker det vedvarende typiske blodtryksfald efter ca. 25 minutter
c. Synkope er det hyppigste symptom ved posturalt takykardisyndrom
d. Ved både reflekssynkoper og ortostatiske synkoper er det vigtigste behandlingstiltag information om tilstanden og undervisning i selv-management af tilstanden (fx countermanøvre)
e. Epidemiologiske undersøgelser har vist, at synkoper meget sjældent påvirker patienternes livskvalitet

Answer 34

d. Ved både reflekssynkoper og ortostatiske synkoper er det vigtigste behandlingstiltag information om tilstanden og undervisning i selv-management af tilstanden (fx countermanøvre)

Question 35

F19

82-årig mand indbringes til skadestue/FAM. I forbindelse med en badmintonkamp er han blevet utilpas. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

1) Atrieflimren med 3:1 overledning
2) Atrieflimren med 4:1 overledning
3) Ventrikel Takykardi (VT)
4) Atrieflagren med vekslende overledning
5) Atrieflagren med 1:1 overledning

Answer 35

4) Atrieflagren med vekslende overledning

Question 36

F19

Hvad viser EKG’et nedenfor?

a. Sinusrytme og venstresidigt grenblok
b. Atrieflagren med 2:1 overledning
c. Atrieflimren og bradykardi
d. Atrieflagren med vekslende overledning
e. Atrieflimren og takykardi

Answer 36

e. Atrieflimren og takykardi

Question 37

F19

Hvad viser EKG’et nedenfor?

1) Ventrikelflimren
2) Atrieflagren med 1:1 overledning
3) Atrieflimren med 1:1 overledning
4) Sinustakykardi
5) Ventrikulær takykardi

Answer 37

5) Ventrikulær takykardi

Question 38

F19

Hvilken af nedenstående risikofaktorer for udvikling af atrieflimren er IKKE modificérbar?

1) Søvnapnø
2) Højde
3) Hjertesvigt med bevaret EF (HFpEF)
4) Subklinisk atherosklerose
5) Subklinisk hyperthyreose

Answer 38

2) Højde

Question 39

F19

Hvilket udsagn om typisk atrieflagren er mest korrekt?

1) Typisk atrieflagren er den hyppigste supraventrikulære takykardi i aldersgruppen 20 – 30 år
2) I modsætning til atrieflimren er typisk atrieflagren ikke forbundet med øget risiko for tromboemboli, hvorfor peroral AK-behandling aldrig er nødvendig
3) Cirka 80 % af alle patienter med typisk atrieflagren er kvinder
4) Typisk atrieflagren er en makro-reentry takykardi, der stammer fra venstre atrium, hvor impulserne bevæger sig i rundkreds om ostiet af auriklet
5) Førstevalgsbehandling ved recidiverende tilfælde af typisk atrieflagren er kateterablation

Answer 39

5) Førstevalgsbehandling ved recidiverende tilfælde af typisk atrieflagren er kateterablation

Question 40

F19

Hvilket udsagn om accessoriske ledningsbaner og AV-reentry takykardi er mest korrekt?

a. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan man altid se det i EKG’et, fordi alle patienter med en accessorisk ledningsbane har en delta-tak
b. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan dette føre til en AV-reentry takykardi, som er den næsthyppigste supraventrikulære takykardi
c. Alle supraventrikulære takykardier, hvor der er en accessorisk ledningsbane involveret, er breddeøgede
d. Cirka 70 % af alle patienter med AV-reentry takykardi er kvinder
e. Flere end 60 % af alle accessoriske ledningsbaner ligger i højre ventrikels frie væg

Answer 40

b. Hvis patienten har en accessorisk ledningsbane, kan dette føre til en AV-reentry takykardi, som er den næsthyppigste supraventrikulære takykardi

Question 41

F19

Hvilket udsagn om ventrikulære takykardier er mest korrekt?

1) En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af reentry i ventrikelmyokardiet, som er relateret til arvæv
2) Den optimale recidivprofylakse for patienter med tidligere myokardieinfarkt, nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel og monomorf ventrikulær takykardi er propafenon 150 mg x 3 dagligt
3) Standardbehandling af idiopatiske ventrikulære takykardier, der udgår fra højre ventrikels udløbsdel, er implantation af en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator)
4) Torsades de pointes-takykardier opstår typisk, når en patient med accessorisk ledningsbane får atrieflimren, som overledes til ventriklerne via den accessoriske ledningsbane
5) Katecholaminerg polymorf ventrikulær takykardi (CPVT) er den hyppigste form for ventrikulær takykardi

Answer 41

1) En monomorf ventrikulær takykardi hos patienter med tidligere myokardieinfarkt er næsten altid betinget af reentry i ventrikelmyokardiet, som er relateret til arvæv

Question 42

F19

Hvilket udsagn om torsades de pointes-ventrikulære takykardier er mest korrekt?

1) Medfødt langt QT-syndrom er den hyppigste årsag til torsades de pointes- ventrikulær takykardi
2) Behandlingen af torsades de pointes-ventrikulær takykardi består i indgift af dronedaron
3) Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved 3. grads AV-blok
4) En af de hyppigste årsager til torsades de pointes-ventrikulær takykardi er svær hyperkaliæmi
5) Torsades de pointes-ventrikulær takykardi forekommer meget ofte ved tidligere myokardieinfarkt, når der har udviklet sig arvæv i ventriklen

Answer 42

3) Torsades de pointes-ventrikulær takykardi kan forekomme ved 3. grads AV-blok

Question 43

F19

Hvilken af følgende undersøgelser har afgørende vægt, når diagnosen synkope stilles?

1) Ekkokardiografi
2) Anamnesen
3) CT-scanning af cerebrum
4) 12-afledningers EKG
5) MR-scanning af hjertet

Answer 43

2) Anamnesen

Question 44

F19

75-årig mand kendt med diabetes mellitus type 2 og svær nyre insufficiens (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR) = 25), indlægges med nyopdaget atrieflimmer. Hvad vil den mest korrekte blodfortyndende behandling være?

a. Warfarin efter skema
b. Dabigatran 150 mg x2
c. Dabigatran 75 mg x2
d. Dabigatran 110 mg x2
e. Apixaban 5 mg x2

Answer 44

a. Warfarin efter skema

Question 45

F19

Du sidder i almen praksis og har konsultation med en 78-årig mand. Patienten kommer til årskontrol af sit blodtryk. Blodtrykket er velreguleret på amlodipin 5 mg, men du finder en uregelmæssig puls. Ekg viser atrieflimren frekvens 115. Patienten er overrasket, da han ikke har nogle arytmisymptomer. Hvad er den mest korrekte fremgangsmåde?

1) Du melder patienten til akut indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling
2) Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering
3) Du henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering og venter med at starte evt. medicin til der foreligger en kardiologisk vurdering
4) Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering
5) Du opstarter AK-behandling og rytmekontrollerende behandling (f.eks. cordarone) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

Answer 45

4) Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

Question 46

F19

Du sidder i almen praksis og har konsultation med en 80-årig kvinde. Patienten kommer til årskontrol af sit blodtryk. Blodtrykket er velreguleret på amlodipin 5 mg, men du finder en uregelmæssig puls. Ekg viser atrieflimren frekvens 80. Patienten er overrasket, da hun ikke har nogle arytmisymptomer. Hvad er den mest korrekte fremgangsmåde?

1) Du melder patienten til akut indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling
2) Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering
3) Du henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering og venter med at starte evt. medicin til der foreligger en kardiologisk vurdering
4) Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering
5) Du opstarter AK-behandling og rytmekontrollerende behandling (f.eks. cordarone) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

Answer 46

2) Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering

Question 47

F19

Du sidder i almen praksis og har konsultation med en 45-årig mand. Patienten er ikke kendt med nogle sygdomme og får ingen medicin. Patienten har henvendt sig da han i går aftes pludselig fik betydelig uro ved hjertet. Dette er aftaget lidt, men han mærker stadig betydelig uro og bliver let forpustet ved aktivitet. Du tager et ekg som viser atrieflimren frekvens 168. Hvad er den mest korrekte fremgangsmåde?

1) Du melder patienten til indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling
2) Du opstarter patienten i AK-behandling og henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering
3) Du henviser patienten til ambulant kardiologisk vurdering og venter med at starte evt. medicin til der foreligger en kardiologisk vurdering
4) Du opstarter patienten i AK-behandling og frekvensregulerende behandling (f.eks. Digoxin eller betablokker) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering
5) Du opstarter AK-behandling og rytmekontrollerende behandling (f.eks. Amiodaron) og henviser til ambulant kardiologisk vurdering

Answer 47

1) Du melder patienten til indlæggelse på nærmeste kardiologiske afdeling

Question 48

F19

Hvilken af nedenstående undersøgelser er mest hensigtsmæssig til kontrol af frekvensreguleringen (hjerterytmens hastighed) ved kronisk atrieflimren?

a) Indlæggelse og telemetri på sengeafdeling.
b) R-tester (Ekstern event-recorder).
c) 12-aflednings EKG.
d) 2 døgns Holtermonitorering.
e) En Arbejdstest (cykeltest).

Answer 48

d) 2 døgns Holtermonitorering.

Question 49

F19

Hvilket af følgende udsagn om digoxin er korrekt?

a) Virker negativt inotropt.
b) Har et højt terapeutisk index.
c) Elimineres udelukkende renalt.
d) Er egnet ved konvertering af atrieflimren hos ældre.
e) Virker via en øget vagustonus ved behandling af atrieflimren.

Answer 49

e) Virker via en øget vagustonus ved behandling af atrieflimren.

Question 50

F17

Hvilken sygdom er ikke kendt at kunne give arytmi?

a) Sarcoidose.
b) Koronar trombose.
c) Bilharziose.
d) Borreliose.
e) Amyloidose.

Answer 50

c) Bilharziose.

Question 51

F17

Hvad viser EKG’et?

a) Sinus takykardi.
b) Venstresidigt grenblok.
c) Atrieflimren.
d) Sinus bradykardi.
e) Atrieflagren med 2:1 overledning.

Answer 51

c) Atrieflimren.

Question 52

F17

Hvad er den mest korrekte EKG-diagnose?

a) Atrieflimren med venstresidig belastning.
b) Atrieflimren med påskyndet ventrikelaktion.
c) Ventrikulær takykardi (VT).
d) Sinusrytme med tegn til perikarditis.
e) Atrieflimren med tegn til non-ST-elevation AMI.

Answer 52

c) Ventrikulær takykardi (VT).

Question 53

F17

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren hos den ældre medborger (75 år gammel) er korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes calciumblokkere, beta-blokkere og ACE-hæmmere.
b) Medfører en øget risiko for embolisering til cerebrum.
c) Medfører en øget risiko for aortastenose, hvis frekvensen er for hurtig.
d) Ved frekvensregulering af atrieflimren, behøver patienten ikke være i antikoagulationsbehandling.
e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende metoprolol (Selo-Zok (betablokker)) i store doser.

Answer 53

b) Medfører en øget risiko for embolisering til cerebrum.

Question 54

F17

En 40 årig kvinde henvender sig med daglige korte episoder af hjertebanken. Hun er tidligere fuldstændig rask, har normal ekkokardiografi og normalt EKG. Hun har for flere år siden været besvimet i forbindelse med en episode med opkastninger. Hvilken undersøgelse er mest hensigtsmæssig til videre udredning?

a) Telemetri under indlæggelse.
b) Kontakte egen læge med henblik på at tage EKG under anfald med hjertebanken.
c) Arbejdstest.
d) 2 døgns Holter monitorering.
e) Videre udredning er ikke indiceret.

Answer 54

d) 2 døgns Holter monitorering.

Question 55

F17

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved reflekssynkope (refleksbesvimelse)?

a) Opstart af Midodrine ved uvarslede reflekssynkoper.
b) Henvisning til vippeleje-test (tilttable-test) for at genskabe synkopen og blive opmærksom på forvarsler.
c) Opstart af behandling med Metoprolol (Selo-zok).
d) Implantation af pacemaker ved verificeret asystoli (7 sekunders pause).
e) Brug af muskelpumpen for at undgå nye synkoper.

Answer 55

c) Opstart af behandling med Metoprolol (Selo-zok).

Question 56

F17

47-årig kvinde indbringes til FAM skadestue I forbindelse med aerobic træning har hun været utilpas og er nærbesvimet. Hun er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Hun er ellers sund og rask. I skadestuen ses på overvågning en hjertefrekvens på 258 slag/minut og der tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Atrieflimren 1:1 overledning.
b) Atrieflagren 2:1 overledning.
c) Brugada arytmi.
d) Torsade de pointes ventrikulær takykardi.
e) Atrieflagren 1:1 overledning.

Answer 56

e) Atrieflagren 1:1 overledning.

Question 57

F17

77-årig mand indlægges med intermitterende hjertebanken og åndenød gennem 3 dage. Han får taget nedenstående EKG. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Ventrikulær takykardi.
b) 2. grads AV-blok mobitz type I.
c) Atrieflimren.
d) Atrieflagren med 7:1 overledning.
e) Sinusrytme med venstresidigt grenblok.

Answer 57

d) Atrieflagren med 7:1 overledning.

Question 58

E15

En 75-årig mand er besvimet og du vil gerne foretage carotismassage for at undersøge for sinus carotis syndrom. Hvad er det nødvendigt at gøre før du foretager carotismassagen?
(vælg det mest korrekte svar)

a) Måle serum hæmoglobin.
b) Lytte efter mislyde på halskar.
c) Foretage ekkokardiografi.
d) Se i journalen om patienten har haft tidligere myokardieinfarkt.
e) Foretage 24-timers holtermonitorering.

Answer 58

b) Lytte efter mislyde på halskar.

Question 59

E15

Hos patienter med synkope er det nødvendigt at risikostratificere, for at afgøre risikoen for en kardiovaskulær hændelse. Hvilke af disse ting er ikke ensbetydende med en høj risiko for kardiovaskulær hændelse eller død?
(vælg det mest korrekte svar)

a) Kendt hjertesvigt.
b) Familiehistorie med tidlig hjertedød.
c) Besvimelse i varme omgivelser.
d) EKG med deltatakker.
e) Hjertebanken før besvimelse.

Answer 59

c) Besvimelse i varme omgivelser.

Question 60

E15

Hvilken af følgende tilstande er ikke en hyppig udløsende årsag til atrieflimren? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Hyperthyreose.
b) Lungeemboli.
c) Sarkoidose.
d) Hjertesvigt.
e) Iskæmisk hjertesygdom.

Answer 60

c) Sarkoidose.

Question 61

E15

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved ortostatisk hypotension? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Råd om rigelig væskeindtag.
b) Midodrine (alfa-receptor agonist).
c) Brug af støttestrømper.
d) Implantation af pacemaker.
e) Brug af muskelpumpen (Physical counterpressure maneuvers ).

Answer 61

d) Implantation af pacemaker.

Question 62

E15

Hvilken undersøgelse er mest hensigtsmæssig til udredning af daglige episoder af hjertebanken hos en 35-årig tidligere rask mand?
(vælg det mest korrekte svar)

a) Telemetri under indlæggelse.
b) R-test.
c) Arbejdstest.
d) Ekkokardiografi.
e) 2 døgns Holter monitorering.

Answer 62

e) 2 døgns Holter monitorering.

Question 63

E15

Hvilket udsagn om behandling af atrieflimren er forkert? (vælg det mest korrekte svar)

a) En 67-årig mandlig patient med velbehandlet arteriel hypertension og anfald af paroksystisk atrieflimren cirka hver anden måned behøver ikke behandling med Warfarin (Marevan) eller NOAK (Pradaxa, Xarelto, eller Eliquis), men kan alene behandles med acetylsalicylsyre (Magnyl).
b) Warfarin og NOAK anses for at være ligeværdige til forebyggelse af apopleksi ved atrieflimren.
c) Flecainid (Tambocor) kan anvendes til både farmakologisk konvertering af atrieflimren og anfaldsprofylakse.
d) Ved længerevarende atrieflimren er DC-konvertering mere effektiv til at opnå sinusrytme end farmakologisk konvertering.
e) Digoxin har ingen konverterende effekt ved atrieflimren og anvendes derfor udelukkende til frekvenskontrol.

Answer 63

a) En 67-årig mandlig patient med velbehandlet arteriel hypertension og anfald af paroksystisk atrieflimren cirka hver anden måned behøver ikke behandling med Warfarin (Marevan) eller NOAK (Pradaxa, Xarelto, eller Eliquis), men kan alene behandles med acetylsalicylsyre (Magnyl).

Question 64

E15

Du har vagt i FAM, og der er netop meldt 5 patienter, der alle har atrieflimren. 4 af dem skal ikke have AK-behandling, men der er én, der skal. Hvilken af nedenstående patienter skal have AK- behandling?
(vælg det mest korrekte svar)

a) 50-årig mand med kronisk obstruktiv lungesygdom.
b) 55-årig kvinde ellers sund og rask.
c) 74-årig mand med diabetes mellitus og perifer arteriesygdom.
d) 45-årig kvinde med tidligere subduralt hæmatom (hjerneblødning).
e) 40-årig kvinde med knogleskørhed og urinsygegigt

Answer 64

c) 74-årig mand med diabetes mellitus og perifer arteriesygdom.

Question 65

E15

Du får tilsendt et telemedicinsk EKG (ambulance-EKG) på en 74-årig tidligere rask, storrygende mand, som for 1 time siden fik pludseligt indsættende brystsmerter med udstråling til venstre arm. Han er svimmel, forkvalmet og klamtsvedende med blodtryk 76/49mmHg. Hvilket af følgende udsagn vedrørende patientens hjerterytme på EKG’et er mest korrekt?

a) Atrieflagren og sinusrytme.
b) Isorytmisk AV-dissociation og sinusrytme.
c) 2-grads-AV-blok Mobitz type 1.
d) Total AV-dissociation (3-grads-AV-blok).
e) Atrieflimren og sinusrytme.

Answer 65

e) Atrieflimren og sinusrytme.

Question 66

E15

50-årig mand indlægges via egen læge grundet åndenød og svimmelhed. Der tages et EKG ved ankomst til medicinsk afdeling, hvor du er forvagt. Hvad er den arbejdsdiagnosen?
(vælg det mest korrekte svar)

a) Atrieflagren med højresidigt grenblok.
b) Atrieflagren med venstresidigt grenblok.
c) Ventrikulær takykardi.
d) Sinustakykardi med venstresidigt grenblok.
e) Sinustakykardi med højresidigt grenblok.

Answer 66

c) Ventrikulær takykardi.

Question 67

E15

70-årig mand indlægges med intermitterende hjertebanken og åndenød gennem 5 dage. Han får taget nedenstående EKG. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Sinursrytme med supraventrikulære ekstrasystoler.
b) Atrieflagren med 7:1 overledning.
c) 2. grads AV-blok.
d) Atrieflimren.
e) Sinusrytme med venstresidigt grenblok.

Answer 67

b) Atrieflagren med 7:1 overledning.

Question 68

F16

Hvilket af følgende udsagn om calciumantagonister (calciumkanalblokkere) er rigtigt? (Vælg det mest korrekte svar)

a) De blokkerer Calmodulinreceptorer i kardielle myocytter.
b) De bevirker en markant stigning i serum-Renin.
c) De er uegnede som antihypertensiva grundet kort halveringstid for de fleste præparater.
d) Nogle calciumantagonister påvirker ikke atrioventrikulær overledningen (AV-overledningen).
e) De er kendetegnet ved nogle typiske bivirkninger som hoste og angioneurotisk ødem.

Answer 68

d) Nogle calciumantagonister påvirker ikke atrioventrikulær overledningen (AV-overledningen).

Question 69

F16

Hvilket af følgende udsagn om atrieflimren er mest korrekt?

a) Blandt de frekvensregulerende midler kan nævnes Tiazid diuretika, ACE-hæmmere og Digoxin.
b) Atrieflimren indebærer en øget risiko for embolisering til lungerne.
c) Atrieflimren medfører en kompromitteret diastolisk fyldning, hvis frekvensen er for hurtig.
d) Hvis der foretages frekvensregulering af atrieflimren er det ikke nødvendigt med antikoagulationsbehandling som thrombose profylakse.
e) Ved konvertering til sinusrytme kan man anvende type II antiarrytmika (f.eks beta- blokkeren Metoprolol).

Answer 69

c) Atrieflimren medfører en kompromitteret diastolisk fyldning, hvis frekvensen er for hurtig.

Question 70

F16

55-årig mand indbringes til skadestuen. I forbindelse med en badmintonkamp har han været utilpas og nærbesvimet. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen ses på overvågning en hjertefrekvens på 260 slag/minut og der tages nedenstående ekg. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Atrieflimren.
b) Sinustakykardi.
c) Ventrikelflimmer.
d) 2. grads AV-blok.
e) Atrieflagren.

Answer 70

e) Atrieflagren.

Question 71

F16

Hos patienter med synkope (besvimelse) er det nødvendigt at risikostratificere for at afgøre risikoen for en kardiovaskulær hændelse. Hvilken af nedenstående tilstande er ikke ensbetydende med en øget risiko for kardiovaskulær hændelse eller død?
(vælg det mest korrekte svar)

a) Tidligere AMI.
b) Familiehistorie med tidlig hjertedød.
c) Synkope under anstrengelse.
d) EKG med bifascikulært blok.
e) Alder under 45 år.

Answer 71

e) Alder under 45 år.

Question 72

F16

Du står i FAM med en ung patient (18-25 år gammel). Ved hvilken af nedenstående tilstande er der indikation for akut indlæggelse til hjerterytme overvågning i telemetri?
(Vælg det mest korrekte svar)

a) Ved besvimelse med forudgående svimmelhed og utilpashed.
b) Når 12-aflednings EKG har vist inkomplet højresidigt grenblok.
c) Ved uvarslet besvimelse.
d) Ved tilbagevendende tilfælde af hjertebanken.
e) Ved et blodtryk på over 160 mmHg systolisk.

Answer 72

c) Ved uvarslet besvimelse.

Question 73

F16

Hvilket af følgende udsagn om atrieflagren er ikke korrekt?

a) Atrieflagren er den hyppigste regelmæssige, patologiske supraventrikulære takykardi.
b) Typisk atrieflagren skyldes re-entry omkring mitralklappen.
c) Typisk atrieflagren kendetegnes ved en atrial frekvens på 280-300/min.
d) Flagretakkerne skjules ofte af T-takkerne ved frekvens > 140/min.
e) Atypisk atrieflagren forekommer oftest efter hjertekirurgi eller ablation.

Answer 73

b) Typisk atrieflagren skyldes re-entry omkring mitralklappen.

Question 74

F16

En 35-årig mand indbringes til akutmodtagelsen i FAM. I forbindelse med en håndboldkamp har han været utilpas og er nærbesvimet. Han er nu vågen omend lidt nervøs ved situationen. Han er ellers sund og rask. I skadestuen hvor patienten ligger stille i sengen tages nedenstående EKG med en hjertefrekvens på 190 slag pr. minut. Hvad er den mest korrekte diagnose?

a) Atrieflimren.
b) Sinustakykardi.
c) Ventrikelflimmer.
d) Supraventrikulær takykardi.
e) Isorytmisk AV-dissociation.

Answer 74

d) Supraventrikulær takykardi.

Question 75

F16

Hvilket af følgende udsagn om Adenosin er ikke korrekt?

a) Adenosin kan ofte terminere en AV-nodal reentry takykardi (supraventrikulær takykardi).
b) Adenosin sænker AV-overledningshastigheden og medfører forbigående AV-blok.
c) Adenosin kan terminere stort set alle tilfælde af atrieflimren.
d) Adenosins effekt indtræder 15-30 sekunder efter indgift.
e) Adenosins halveringstid er 10-15 sekunder.

Answer 75

c) Adenosin kan terminere stort set alle tilfælde af atrieflimren.

Question 76

F16

Hvilket behandlingstiltag er ikke relevant ved reflekssynkope (refleksbesvimelse)? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Råd om at undgå udløsende årsag.
b) Opstart af Cordarone (Amiodaron).
c) Henvisning til vippeleje-test (tilttable-test) for at genskabe synkopen og blive opmærksom på forvarsler.
d) Implantation af pacemaker ved verificeret asystoli.
e) Brug af muskelpumpen for at undgå nye synkoper.

Answer 76

b) Opstart af Cordarone (Amiodaron).

Question 77

F16

I akutmodtagelsen i FAM møder du en 41-årig mand, som henvender sig efter en alvorlig besvimelse for 1 time siden. Han har slået underkæben alvorligt og han kan oplyse, at han har haft en yderligere en besvimelse for ca. 11 måneder siden. Patienten har været lidt utilpas de sidste 3 dage med feber op til 38,7 grader. Sygeplejersken har målt hans temperatur til 38,4 grader. Desuden er der taget nedenstående EKG. Hvad er det mest korrekte udsagn vedrørende sygehistorie og EKG?

a) Patienten skal påbegynde behandling med Flecainid (Tambocor) under 2 døgns telemetriovervågning.
b) Patientens EKG viser Brugada-mønster, hvorfor han skal indlægges og observeres i telemetri.
c) Patienten kan sendes hjem med besked om at tage Paracetamol (Pinex) for at sænke feberen og at han vil blive indkaldt til nærmere udredning i synkopeklinikken, da han nu er velbefindende.
d) Patienten har hø.-sidigt grenblok, som er ufarligt og det kræver ikke yderligere udredning.
e) Patienten har atrieflimren, hvilket er en god forklaring på besvimelserne.

Answer 77

b) Patientens EKG viser Brugada-mønster, hvorfor han skal indlægges og observeres i telemetri.

Question 78

F16

Hvad viser EKG’et nedenfor? (Vælg det mest korrekte svar)

a) Sinus takykardi.
b) Inkomplet højresidigt grenblok, epsilon tak, samt udbredte inverterede T-takker.
c) Sinus bradykardi.
d) Atrieflagren med 4:1 overledning.
e) Atrieflimren.

Answer 78

e) Atrieflimren.

Question 79

F16

En 82-årig kvinde er besvimet, den objektive undersøgelse inklusiv EKG er normal og du vil gerne fortsætte udredningen med carotismassage for at undersøge for sinus carotis syndrom. Hvad er det nødvendigt at gøre før du foretager carotismassagen?
(vælg det mest korrekte svar)

a) Implantere en reveal-enhed.
b) Foretage elektrofysiologisk undersøgelse.
c) Foretage CT-scanning af cerebrum for at udelukke apopleksia cerebri.
d) Foretage 8-døgns event-recording med R-tester.
e) Lytte efter mislyde på halskarene.

Answer 79

e) Lytte efter mislyde på halskarene.

Question 80

F16

Hvilket udsagn om ventrikulær takykardi (VT) er ikke korrekt ? (Vælg det mest korrekte svar)

a) På et EKG kan ventrikulær takykardi forveksles med supraventrikulær takykardi med samtidig enten højresidig eller venstresidig grenblokskonfiguration.
b) Ventrikulær takykardi kan være monomorf.
c) Ventrikulær takykardi kan være polymorf.
d) En patient med ventrikulær takykardi kan godt være vågen og upåvirket.
e) En patient med VT vil altid have klinisk hjertestop.

Answer 80

e) En patient med VT vil altid have klinisk hjertestop.