Spørgsmål 6 – Administrativ rekurs

Question 1

Hvad er administrativ rekurs?

Answer 1

Ved administrativ rekurs forstås en ordning, hvorefter den eller de, der er berørt af en forvaltningsmyndigheds afgørelse har ret til at påklage til en anden forvaltningsmyndighed, som – såfremt en række betingelser er opfyldt – har pligt til at tage stilling til afgørelsen. Administrativ rekurs handler altså om én myndigheds kontrol med en anden

Question 2

Tilsyn

Answer 2

Tilsyn kan både være eksternt og internt. Det der forstås ved tilsyn er forskelligt afhængigt af, om man taler om internt dvs. forholdene inden for én myndighed eller mellem myndighed inden for et hierarki, eller eksternt, dvs. tilsyn i forbindelse med myndigheder uden for hierarkiet.
Internt
- Når de almindelige over-/underordnelsesrelationer er til stede tilføjer tilsynsbeføjelsen ikke noget nyt, men kan tages som et samlet udtryk for de almindelige styringsbeføjelser inden for administrative hierarkier.
Eksternt
- Når myndigheder ikke står i noget over-/underordnelsesforhold til hinanden kan én myndighed være tillagt tilsynsbeføjelser i forhold til en anden som udgangspunkt ved lov. Udgangspunktet er her at alle konkrete beføjelser kræver lovhjemmel.

Question 3

Tilsynsbeføjelsen

Answer 3

Indebærer en ret (og pligt) til at holde sig underrettet om udviklingen på det pågældende område og en heraf afledt ret til at afkræve den myndighed, der skal føres tilsyn med, de nødvendige oplysninger. Desuden indebærer tilsynsbeføjelsen retten til at fremkomme med – ikke retligt bindende – udtalelser inden for det pågældende ressortområde. Tilsynsmyndighedens vejledende udtalelser kan have en styrende betydning for den underordnede myndighed, men hvis den styrende myndighed skal bruge retligt bindende styringsmilde ift. Den styrede myndighed kræves lovhjemmel.

Question 4

Det almindelige kommunaltilsyn

Answer 4

Kommunaltilsynet har en anden ordning, som indebærer at ét forvaltningsorgan kontrollerer et andet. Hjemmel i kommunestyrelsesloven. Kommunaltilsynet fører almindelig kontrol med kommunalforvaltningens lovlighed. Kommunaltilsynet handler ex officio og udøver alene et legalitetstilsyn.

Question 5

Godkendelsesordninger

Answer 5

Indebærer at en myndighed skal godkende en anden myndigheds beslutning, før den kan få retlig virkning. Var tidligere meget almindelige, fx skulle en kommunal byplanvedtægt godkendes af boligministeren. Mange godkendelsesordninger er erstattet af veto-ordninger. (fx beslutninger om lokalplaner). I planlovens §§ 28-29 c er det fastsat, at hvis bl.a. en statslig myndighed eller en nabokommune gør indsigelse mod en kommunalbestyrelses lokalplanforslag inden for en bestemt frist, kan lokalplanen ikke vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen, før der er opnået enighed mellem de to myndigheder, eller miljøministeren har afgjort sagen

Question 6

Remonstration

Answer 6

Remonstration er når en borger rette henvendelse til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen, men anmodningen om, at sagen genoptages, således at der kan træffes en anden afgørelse (som er gunstigere for borgeren). Kan ske uformelt ved at borger blot retter henvendelse. Faste remonstrationsordninger på grundlag af skrevne regler.

Question 7

Kombination af remonstration og rekurs

Answer 7

Fx lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter denne ordning skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Denne myndighed skal vurdere om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.

Question 8

Formålet tilsyns- og godkendelsesordningerne

Answer 8

Specifikt angives ikke formål. Dog varetager de mange af de samme hensyn som rekursen (én myndigheds kontrol af en anden), hvilket taler for, at i hvert fald hovedformål er de samme: retssikkerhed pga. 2-instans behandling.

Question 9

Formålet med administrativ rekurs

Answer 9

Er hovedformålet retssikkerhed, da der sker to-instans behandling. Derudover er det et styringsmiddel i forholdet mellem myndigheder, da rekursinstansen bestemmer indholdet i de sager, der påklages, rekursinstansens afgørelser får virkning ift. Førsteinstansens praksis i senere sager og rekursinstansen forbedrer rekursmyndighedernes mulighed for at anvende andre styringsmidler end rekurs.
Andre formål er, at hvor der er oprettet ankenævn, kan formålet være – vha. sammensætningen af nævnet – at sikre at interesseorganisationer eller fx særligt sagkyndige holdninger får indflydelse på afgørelsen. Rekursen kan medvirke til at give de centrale myndigheder en betydningsfuld information om praktiske spørgsmål i forbindelse med en lovs administration. Rekursen kan tjene til at koordinere praksis inden for nært beslægtede forvaltningsområder.

Question 10

Ulemper og fordele ved administrativ rekurs

Answer 10

Ulemper:
Administrativ rekurs er lidt usikkert styringsmiddel idet effekterne bl.a. afhænger af, om – og i hvilket omfang – de klageberettigede borgere faktisk påklager førsteinstansens afgørelse. Styringseffekten er også afhængig af, om rekursinstansernes afgørelser kommunikeres til førsteinstanserne og borgerne.

Fordele:
Sammenholdt med andre kontrolformer, herunder domstolskontrol, har administrativ rekurs den fordel:
1) At rekursen normalt er gratis for borgeren
2) Den virker normalt hurtigere end domstolskontrollen
3) Rekursmyndigheden kan sætte en anden afgørelse i stedet for den påklagede, således at borgeren får, hvad hun eller han ønsker. Dette vil en domstol alene kunne gøre under særlige omstændigheder og FOB har ikke beføjelser til direkte at ændre forvaltningsafgørelser.

Question 11

Hjemmel for rekurs

Answer 11

HR: Enhver forvaltningsafgørelse kan påklages til en højere forvaltningsmyndighed, i sidste instans vedkommende minister, dvs. en adgang til at klage uden lovhjemmel. Hviler på en retssædvane. HR har praktisk relevans for det traditionelle statslige forvaltningsområde. Der er imidlertid flere væsentlige undtagelser til hovedreglen.
Undtagelser:
U1: For kommunale afgørelser gælder, at der ikke er adgang til administrativ rekurs uden lovhjemmel. Dette skyldes at kommunalbestyrelsen er folkevalgt og derfor må have en friere og mere uafhængig stilling end statsorganer ledet at statslige embedsmænd og kommunerne har en selvstændig økonomi og rekursorganernes afgørelser kan have økonomiske konsekvenser for kommunerne.
U2: Afgørelser truffet af råd og nævn, herunder statslige nævn og råd, kan alene påklages, hvis hjemmel herfor.

Question 12

Rekurs: hjemmelsgrundlag og organisation

Answer 12

HR: Enhver forvaltningsafgørelse kan påklages til en højere forvaltningsmyndighed, i sidste instans vedkommende minister, dvs. en adgang til at klage uden lovhjemmel. Hviler på en retssædvane. HR har praktisk relevans for det traditionelle statslige forvaltningsområde. Der er imidlertid flere væsentlige undtagelser til hovedreglen.
Undtagelser:
U1: For kommunale afgørelser gælder, at der ikke er adgang til administrativ rekurs uden lovhjemmel. Dette skyldes at kommunalbestyrelsen er folkevalgt og derfor må have en friere og mere uafhængig stilling end statsorganer ledet at statslige embedsmænd og kommunerne har en selvstændig økonomi og rekursorganernes afgørelser kan have økonomiske konsekvenser for kommunerne.
U2: Afgørelser truffet af råd og nævn, herunder statslige nævn og råd, kan alene påklages, hvis hjemmel herfor.
Et eksempel på en rekursordning er ankenævn. I dansk administration findes mange ankenævn (bl.a. Natur- og Miljøklagenævnet og Ankestyrelsen). Ankenævn er kollegiale organer, der træffer afgørelse efter afstemning. De forskellige ankenævn er ikke ens: nogle fungerer næsten som domstole, andre minder om alm forvaltningsmyndigheder. Ankenævn er (nogle gange) bredt sammensat og kan bestå af embedsmænd, repræsentanter fra interesseorganisationer, særligt sagkyndige, dommere og endda politikere. Ankenævn er som UP uafhængige

Question 13

Ankestyrelsen

Answer 13

Rekurssystemets opbygning – formål, betydning, hensyn bag kollegialt organ: Ankestyrelsen behandler klager på social- og beskæftigelsesområderne. Ankestyrelsen er et kollegialt organ og bredt sammensat af jurister, andre akademikere og beskikkede medlemmer (lægdommere). Ankestyrelsen har en domstolslignende sagsbehandling idet myndigheden er uafhængig og ikke bundet af instruktioner fra social- og ældreministeren når de træffer afgørelse.
Hjemmelsgrund: Retssikkerhedslovens §§ 50-59:
Adgangen til at kunne påklage (kommunale) administrative afgørelser til Ankestyrelsen er fastsat i retssikkerhedsloven. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke påklages videre (§ 50, stk. 4). §§ 51-52 handler om Ankestyrelsens sammensætning. §§ 53-55 handler om afgørelserne i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har karakter af et nævn i de sager, hvor der træffes afgørelse på et møde eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 53.

Question 14

Konkrete afgørelser (forvaltningsakter)

Answer 14

HR: Det er den endelige afgørelse der kan påklages og således ikke sagsbehandlingsbeslutninger før den endelige afgørelse.
U: Aktindsigt (kan påklages selvom beslutningen træffes under et behandlingsforhold vedr. sagen) (Beslutninger om aktindsigt er forvaltningsretligt selvstændige afgørelser)

Question 15

Generelle beslutninger (retsakter)

Answer 15

På nogle områder, fx mulighed for at klage over lokalplaner på planlovens område. Beror på fortolkning af konkret lov.

• Fortolkning/præcisering af indholdet af en tidligere truffet afgørelse
• Konstaterende påbud, jf. FOB 2001.261
• Bindende forhåndsbesked kan påklages (derimod er det usikkert om rent vejledende udtalelser kan påklages.)
• Myndighedens passivitet, dvs. undladelse af at træffe afgørelse i sagen (da karakter af afslag)
• Myndighedens afvisning

Question 16

Begrænsninger i klageadgang: Lovbestemte ankebegrænsninger

Answer 16

Der findes lovebestemmelser der på forskellig vis begrænser rekursen.
HR er at rekursmyndigheden kan efterprøve alle tre elementer i en afgørelse (fuld prøvelse): retlige spørgsmål (jus), hensigtsmæssighed (skøn) samt faktiske omstændigheder (faktum) (Alm emner. I stadig flere love begrænses rekursorganets bedømmelsesgrundlag imidlertid til kun at omfatte retlige spørgsmål. I sådanne tilfælde begrænses rekursinstansens bedømmelsesgrundlag. En anden form for begrænsning er den type af sager, der kan indbringes for rekursmyndigheden.

Question 17

Planlovens § 58 (Begrænsninger i klageadgang, lovbestemt ankebegrænsning)

Answer 17

Efter planlovens § 58 kan der klages over afgørelser efter loven til Planklagenævnet. Klageadgangen er dog begrænset til særlige bestemmelser i planloven (nr. 1 og nr. 2) og efter nr. 3 kan der klages over afgørelser for så vidt angår ”retlige spørgsmål”. Det er således fastsat ved lov at rekursinstansen kun kan tage stilling til retlige spørgsmål, for så vidt at den afgørelse, der klages over falder under kategori nr. 3. ”Retlige spørgsmål” vil sige at Plannævnet kan efterprøve om de lov- eller anordningsbestemmelser mv. som førsteinstansens afgørelse er truffet på grundlag af er fortolket korrekt. Vedr. retlige spørgsmål er hovedinteressen materielle spørgsmål, men også førsteinstansens overholdelse af sagsbehandlingsregler er et retligt spørgsmål.
Under ”retlige spørgsmål” falder også generelle uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger.
Når planloven begrænser rekursorganets bedømmelsesgrundlag til alene at omfatte retlige spørgsmål afskæres prøvelsen af hensigtsmæssigheden (men ikke prøvelsen af faktum). Rekursorganet har ret og pligt til at efterprøve faktum. Det følger af officialprincippet.

Question 18

Begrænsninger i klageadgang: Ulovbestemte ankebegrænsninger?

Answer 18

Kan der på ulovbestemt grundlag antages at gælde ankebegrænsninger, jf. FOB 1992.292?

Udgangspunktet er at rekursinstansen kan prøve alle tre elementer i en afgørelse (retlige spørgsmål, hensigtsmæssighed (skøn) og faktum).
I praksis vil rekursinstansen imidlertid kunne udvise tilbageholdenhed i sin prøvelse, fx i tilfælde, hvor der kræves et vist lokalkendskab.

Question 19

FOB 1992.292

Answer 19

Ombudsmanden fandt det ikke kritisabelt at en afgørelse ikke kunne prøves fuldt ud ved rekursmyndigheden, da denne ikke var i besiddelse af den fornødne lægelige sagkundskab og derfor var afskåret fra at efterprøve 1. instans myndighedernes lægelige vurdering. Da prøvelsen i denne sag således blev begrænset uden lovhjemmel taler dette for at ankebegrænsninger kan forekomme på ulovbestemt grundlag.

Question 20

Procesforudsætninger

Answer 20

Er vedkommende klageberettiget?
(Væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, men den interesse klagere vil varetage skal også være relevant ift. Den pågældendes formål.)

Question 21

Eksempler på klageberettigede

Answer 21

• Adressat
• Andre for hvem afgørelsen har retlige, økonomiske eller faktiske virkninger for dem af en sådan karakter at de er berørt væsentligt og individuelt

Question 22

FOB 1987.131

Answer 22

Fredningsnævnet freder en ejendom, med tilslutning fra ejeren, som ikke kræver erstatning. Herefter tillades en naturgasledning over de fredede arealer. Klageberettigelsen er imidlertid indskrænket ved lov, og selvom ejeren er part, kan han derfor ikke klage over naturgasledningen.

Question 23

Foreningers og sammenslutningers klageberettigelse

Answer 23

HR: Foreninger og andre sammenslutninger har ikke klageret som bærere af almene interesser
U1: Væsentlig, individuel, interesse (de kan få klageret ud fra kriteriet væsentlig, individuel interesse)
U2: Specielle områder: konkurrenceretten, hvor der er tradition for at foreninger er klageberettigede uanset væsentlig, individuel interesse. Miljøbeskyttelseslovens område er der tvivl, men mere afklaring med FOB 1986.109

Question 24

FOB 1986.109

Answer 24

En virksomhed, som får lov til at blive etableret og udvidet. Der er dannet en miljøgruppe, som er utilfreds med tilladelsen til virksomheden. Gruppen klager over tilladelsen. Ombudsmanden opstillede herefter følgende kriterier for de pågældende foreningers klageberettigelse:
1. om et betydeligt antal af foreningens medlemmer berøres af den trufne afgørelse på en sådan måde, at de selv ville kunne påklage beslutningen og/eller
2. om foreningen ved sit navn, formålsbestemmelser eller på anden måde almindeligt fremtræder som repræsentant for interesser, der beskyttes gennem klageadgangen.
Det kunne lægges til grund, at i hvert fald nogle af gruppens medlemmer havde en individuel interesse i sagen, at de på egen hånd ville være klageberettigede (det havde Miljøklagenævnet også lagt til grund, men fandt ikke, at fuldmagtsforhold var godtgjort). Efter denne udtalelse er det gældende ret at sådanne foreninger kan klage.

Question 25

Offentlige myndigheders klageberettigelse

Answer 25

HR: Offentlige myndigheder er som udgangspunkt klageberettigede når de er part i sagen (ligesom en borger), så hvis en region fx har modtaget et afslag fra kommunalbestyrelsen på en ansøgning om byggetilladelse, vil regionen kunne påklage dette afslag til statsamtet, jf. byggeloens § 23, stk. 1.

Når den offentlige myndigheder i sin egenskab af myndighed (og fx træffer en afgørelse) er udgangspunktet at den ikke er klageberettiget over for andre myndigheder medmindre der er hjemmel. Det betyder at en forvaltningsmyndighed, der som førsteinstans er blevet underkendt af andeninstansen, ikke kan påklage andeninstansens afgørelse til en evt. tredjeinstans. I mange år var det imidlertid praksis, at kommunerne kunne påklage det sociale nævns afgørelser i en række sociale klagesager til (nu) Ankestyrelsen. Det var ved ankestyrelseslovens gennemførelse forudsat, at en sådan klageadgang bestod.

Question 26

Klagefrist

Answer 26

HR: Ingen uskreven generel frist for klage, hvorfor rekursinstanen derfor også skal behandle for sent indkomne klager, hvis der ikke er fastsat en frist ved lov.
Klagefrister kan være bestemt ved lov. Ofte 4 uger (fx byggelovens § 24, stk. 1 og miljøbeskyttelseslovens § 93, stk. 1), men kan være længere og kortere.

Question 27

Beregning af klagefrist

Answer 27

Når klagefrist er fastsat i hht. Lov opstår spørgsmålet om beregningen af klagefristen – hvornår er begyndelsestidspunktet.

• Loven kan foreskrive at fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er truffet.
• Loven kan foreskrive at fristen løber fra det tidspunkt, hvor der er sket offentlig bekendtgørelse af afgørelsen.

Question 28

JM’s vejledning om beregning af klagefrist angiver nogle retningslinjer for, hvordan klagefristen skal beregnes

Answer 28

• Begyndelsestidspunktet for klagefrist
  o Hvis ikke der er fastsat særlige regler i loven om begyndelsestidspunkt, regnes klagefristen fra det tidspunkt hvor meddelelse om afgørelse er kommet frem. JM har tilkendegivet at afgørelser der er sendt med post, i forbindelse med beregning af en klagefrists begyndelsestidspunkt bør antages at være kommet fra 2 dage efter afsendelse.
• Klagefristens udløb
  o Hvis klagefristen er fastsat i uger, udløber klagefristen den samme ugedag, som meddelelsen er kommet frem, det fastsatte antal uger senere.
  o Hvis klagefristen udløber en weekend, forlænges fristen til den følgende hverdag
  o Hvad hvis klagen er kommet rettidigt frem, men til et forkert forvaltningsorgan? FOB 1995.283
   Det antages at hvis klagen er kommet rettidigt frem, men til et forkert forvaltningsorgan, som har pligt til at videresende klagen til rette klagemyndighed, er klagen rettidig, også i forhold til rekursinstansen. Om dette også gælder, hvis der er givet korrekt klagevejledning, er tvivlsomt.
• Suspension af klagefrist
  o En klagefrist kan suspenderes hvis nogle betingelser er opfyldt. Det betyder at fristen ikke gælder.
  o Suspension sker når myndigheden har begået en fejl, som kan være af betydning for klagens rettidige indgivelse, fx hvis der ej er klagevejledning eller mangelfuld begrundelse. Det skyldes at et af hovedformålene med disse sagsbehandlingsregler netop er at sikre borgeren er fyldestgørende grundlag for en vurdering af, om afgørelsen bør søges ændret ved klage til anden myndighed.
• Oprejsningsbevilling
  o Udgangspunktet er at når en klagefrist springes afvises klagen
  o Undtagelse hvis en klage behandles trods fristoverskridelse. Mulighed for oprejsningsbevilling er reguleret i flere love, men der er også mulighed herfor efter uskrevne forvaltningsretlige regler. Oprejsningsbevilling kræver særlige forhold.
  o Det særlige forhold skal typisk have karakter af undskyldende omstændigheder, som er en rimelig grund til fristoverskridelse, fx sygdom eller arbejdsnedlæggelse. Længden af fristen spiller også ind

Question 29

Opsættende virkning

Answer 29

Ved opsættende virkning suspenderes afgørelsens retsvirkninger indtil klagemyndigheden har taget stilling til førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at en tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, eller at et påbud eller forbud ikke skal efterkommes af adressaten, før rekursinstansen har truffet afgørelse i sagen.

Spørgsmålet om en klages opsættende virkning er reguleret i mange lovbestemmelser, men der gælder ikke i den danske FVL generelle regler om opsættende virkning. Om en klage har opsættende virkning beror derfor på en afvejning som borgeren selv må foretage (U 1969.644)

Klage over tilladelse, godkendelse (fra tredjemand): HR er ikke opsættende virkning, men 1. instans og rekursinstans kan bestemme at klagen skal have opsættende virkning.

Klage over påbud og forbud: HR ej opsættende virkning, men 1. instans og rekursinstanen kan bestemme at klagen skal have opsættende virkning.

Når en myndighed skal tage stilling til om en klage skal have opsættende virkning beror på en konkret vurdering, men det kan indgå om

1) Sandsynlighed for at rekursinstans ændrer afgørelse
2) Om udnyttelse af tilladelse/fuldbyrdelse af forbud/påbud vil have følger der er svære at genoprette. U 1969.979
3) Hensyn til offentlige eller private interesser der lider skader ved suspension

Adressaten for forbud eller påbud kan anmode om at klage tillægges opsættende virkning og mens myndighed tager stilling til dette, må adressaten kunne undlade at efterkomme afgørelsen (U 1969.979)

Question 30

U 1969.644

Answer 30

Gårdejer gav ejer af kloakfirma adgang til at tømme affald herfra ud i grusgrav. Sundhedskommission gav ”øjeblikkeligt forbud” mod udtømning. Blev rekurreret til IM. Tiltalte siger at de troede klage havde opsættende virkning og ophørte først med aktivitet da IM bestemte at forbud skulle have øjeblikkelig virkning. IM udtaler i sagen, at man har følt at have uskreven, ex officio ret til at træffe bestemmelse om opsættende virkning. IM stadfæster afgørelse. BR – ikke udtrykkeligt bestemt at der ikke skulle være opsættende virkning, men ”øjeblikkelig”. Betydelige sundhedsmæssige interesser må medføre at klage ikke havde opsættende virkning. Deres gode tro var uden betydning, de fik en bøde.

Question 31

To muligheder for sagsoplysningen: forhandlingsprincippet og officialprincippet – hvilket gælder og hvorfor?

Answer 31

Forhandlingsprincippet: Gælder ved domstolene i civile sager. Betyder at parterne tilvejebringer sagens oplysninger og at domstolen udelukkende tager stilling til de oplysninger, parterne kommer med.

Officialprincippet: Princippet indebærer, at det er forvaltningen der har ansvaret for at de nødvendige oplysninger foreligger i sagen og eventuelt aktivt skal arbejde for at fremskaffe oplysninger til brug for klagesagen. Eftersom de administrative rekursorganer tilhører den offentlige forvaltning er udgangspunktet at de er undergivet officialprincippet.

Question 32

Prøvelsens omfang og intensitet

Answer 32

HR: Rekursmyndigheden kan prøve alle tre elementer i en afgørelse (retlige spørgsmål (jus), hensigtsmæssighed samt faktum)
- Prøvelsen i rekursinstansen kan variere i intensitet
o Rekursmyndigheden kan være tilbageholdende i sin prøvelse: psykologisk aspekt: når rekursmyndigheden behandler en klage har denne jo allerede været behandlet i førsteinstansen, som har kendskab til adressaten og sagens omstændigheder. Såfremt rekursorganet skal tilsidesætte afgørelsen må dette være ganske velbegrundet – dette lægger op til en tilbageholdenhed i praksis. Hvis klagesagen vedrører elementer i faktum, som kræver lokalkendskab forstærkes tilbageholdenhed.
o Rekursmyndigheden kan anlægge en intensiveret prøvelse
o Som eksempel på at prøvelsen intensivers er FOB 1997.150 (myndighedsinhabilitet):

Question 33

FOB 1997.150

Answer 33

Sagen gav Silkeborg kommune en dispensation fra byggelovgivningen i forbindelse med opførelsen af en bygning som kommunen selv var bygherre for. Ombudsmanden udtaler at Silkeborg kommune i medfør af almindelige retsgrundsætninger om myndighedsinhabilitet er inhabil i den foreliggende situation. Konsekvensen heraf er almindeligvis at rekursinstansens efterfølgende prøvelse bør være særlig intensiv. Spørgsmålet var om dette også gjaldt i denne sag, fordi kommunen ifølge byggelovgivningen selv skulle behandle alle dispensationssager, herunder sager hvor kommunen selv stod som bygherre. Ombudsmanden fandt, at byggelovgivningen ikke havde til formål fuldstændigt at afskære de særlige retssikkerhedsgarantier, der gælder i sager om myndighedsinhabilitet. Ombudsmanden fandt at UP om intensiveret prøvelse skulle fastholdes.

Question 34

Hvad kan prøves af rekursinstansen?

Answer 34

HR: Alle tre elementer i en afgørelse (jus, hensigtsmæssighed, faktum) kan prøves

Question 35

Jus/retlige spørgsmål:

Answer 35

Lovfortolkning: rekursmyndigheden kan fx efterprøve om førsteinstansen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen og hvis en afgørelse er truffet ud fra en lovbestemmelse efterprøve om fortolkningen er korrekt
Forvaltningsretlige grundsætninger: Rekursmyndigheden kan efterprøve om førsteinstansen har oveholdt de forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen
Interne regler, vejledninger og planer.

Kan rekursorganet tage stilling til almene juridiske spørgsmål?
o FOB 1994.60 i

Question 36

FOB 1994.60

Answer 36

Efter den dagældende boliglovs § 63, stk. 2, kunne Bygge- og Boligstyrelen behandle en sag når det skønnedes at sagen var af principiel betydning.
Såfremt styrelsen finder, at sagen anses for at være principiel og dermed kan behandles af styrelsen som klageinstans, kan de spørgsmål, som styrelsen kan behandle som klageinstans ikke begrænses. Det forhold, at spørgsmålet, som klager stiller (om kommunen har givet bindende forhåndstilsagn) ikke specifikt vedrører styrelsens specialområde (boligstøttemæssige spørgsmål) men et mere alment juridisk spørgsmål af forvaltningsretlig karakter, kan altså ikke begrænses af styrelsen. Det fremgår også af ombudsmandsudtalelse, at det inden for et socialt område er fast antaget at (den daværende) Sociale Ankestyrelse kan tage stilling til almindelige retsspørgsmål der ikke er socialretlige. Dette taler for synspunktet, at et rekursorgan kan tage stilling til almene juridiske spørgsmål.

Question 37

Faktum

Answer 37

Rekursmyndigheder kan prøve de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for en afgørelse, fuldt ud

Question 38

Hensigtsmæssighed

Answer 38

Hensigtsmæssighed er et spørgsmål om, hvordan de relevante hensyn (kriterier, præmisser) eller interesser skal afvejes og prioriteres når afvejningen ikke er bundet af retsregler
Hensigtsmæssighed er begrænset i mange love, således at bedømmelsesgrundlaget kun omfatter retlige spørgsmål (kompetencebegrænsning)
- Retssikkerhedslovens § 69 ”Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål”
Når prøvelsen af hensigtsmæssighed afskæres, kan hensigtsmæssighed ikke prøves, men faktum kan godt. Hvis der ikke findes lovbestemte begrænsninger, er udgangspunktet at rekursorganet kan prøve afgørelsens hensigtsmæssighed fuldt ud. Hvis førsteinstansen har særlig teknisk eller anden sagkundskab eller lokalkundskab, kan det betyde at rekursorganet må være tilbageholdende i sin prøvelse. Tilbageholdenhed i hensigtsmæssighedsprøvelsen kan også forekomme, hvor det er vanskeligt at få faktum ordenligt belyst.

Question 39

Inddragelse af nye oplysninger

Answer 39

Rekursinstansen er omfattet af officialprincippet, hvilket betyder at de faktiske oplysninger kan udvikle sig udover det, klageren har oplyst og udover det oplysningsgrund, der forelå ved førsteinstansens afgørelse. Rekursinstansen er ikke bundet af påstande og anbringender i klagen. Officialprincippet betyder jo at myndigheden selv aktivt skal indhente de nødvendige oplysninger og at myndigheden skal medvirke til at sagen får den materielt rigtige afgørelse

Question 40

Nova

Answer 40

Nova er betegnelsen for nye faktuelle oplysninger, som klageren inddrager under klagesagens behandling for rekursmyndigheden (U 2020.867 H)
Det kan være nye påstande, anbringender og faktiske omstændigheder. Nova kan godt omhandle forhold, der forelå allerede på tidspunktet for afgørelse i førsteinstans.
Udgangspunktet: ingen begrænsninger i adgangen til dette. Dog må sagen ej ”miste sin identitet”
- Et særligt spørgsmål vedr. nova drejer sig om mellemkommende oplysninger
o Mellemkommende fakta er oplysninger som er kommet til i perioden fra førsteinstansens afgørelse og frem til at rekursinstansen træffer afgørelse.
Spørgsmålet er, om rekursorganet skal lægge det faktum der forelå på tidspunktet for førsteinstansens afgørelse til grund, eller om rekursmyndigheden i sin afgørelse skal bruge de fakta, der foreligger på tidspunktet for afgørelsen i anden instans.
o HR: (Sidstnævnte): Mellemkommende, nye faktiske omstændigheder skal lægges til grund (FOB 1982.138)
o Kun hvis sagen vedrører et fortidigt forhold og klager har et retskrav på tidspunktet for førsteinstansens afgørelse, skal de oprindelige faktiske omstændigheder lægges til grund
o Mellemkommende oplysninger er noget nyt – dvs. en udvikling, der er sket siden afgørelsen i førsteinstans.

Question 41

FOB 1982.138: Mellemkommende, nye oplysninger

Answer 41

Den 8. september 1981 afslår Århus statsamt en ansøgning om fri proces. Ansøger opfylder på dette tidspunkt de økonomiske betingelser for fri proces, da indkomst udgør 102.843 kr. Afgørelsen påklages til JM, der er er klagemyndighed. JM meddeler den 25. januar 1982, at ministeriet ikke finder grundlag for at ændre Århus Statsamts afgørelse, da klager ikke opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces. Indkomsten i 1982 udgør nu 152.529 kr. og overstiger dermed den økonomiske grænse. JM lægger altså vægt på indkomsten i det år de som rekursmyndighed træffer afgørelsen. Ombudsmanden skulle tage stilling til om JM burde have truffet afgørelse i klagesagen på det grundlag som forelå fore statsamtet i 1981, eller om JM med rette kunne inddrage de faktiske oplysninger på tidspunktet for JMs afgørelse i klagesagen. Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere JM, idet ministeriet var berettiget til at lægge vægt på væsentlige ændringer i indkomsten (1) Ombudsmandsudtalelsen er således et eksempel på at mellemkommende, nye oplysninger lægges til grund i ved rekursorganets afgørelse. Det er også i overensstemmelse med ønsket om at komme frem til den afgørelse, som er den materielt rigtige på det tidspunkt hvor det samlede forvaltningssystem er færdig med at behandle sagen

Question 42

Afvisning

Answer 42

Afvisning kan ske hvis procesforudsætningerne ikke er opfyldte, fx fordi klagefristen er overskredet eller fordi klageren ikke er klageberettiget. Hvis klagen ikke afvises må klagen enten stadfæstes eller tilsidesættes helt eller delvist.

Question 43

Stadfæstelse

Answer 43

Opretholdelse af afgørelsen

Question 44

Tilsidesættelse

Answer 44

Annullation: forekommer sjældent, men kan fx ske, hvor der er truffet en afgørelse som der ikke er hjemmel til
Ændring: når rekursinstansen sætter sin egen afgørelse i stedet for førsteinstansen, fx hvor Ankestyrelsen ændrer et beløb, bevilliget til borger efter Servicelovens bestemmelser

Question 45

Hjemvisning

Answer 45

Ved hjemvisning sendes afgørelsen tilbage til førsteinstansen, for at denne kan træffe ny afgørelse i sagen. Hjemvisning vil typisk ske i situationer hvor førsteinstansens afgørelse bygger på et forkert retligt grundlag, eller hvor der konstateres væsentlige sagsbehandlingsmangler. Det kan også være hvor førsteinstansen findes at have bygget på et klart utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Endvidere hvor der er spørgsmål i klagesagen, eller henvist til oplysninger som førsteinstansen ikke har taget stilling til, eller hvor der er sket væsentlige ændringer i faktum (nova). Endelig, hvor der indgår væsentlige forhold som kun førsteinstansen kan vurdere tilfredsstillende fx hvor lokalkendskab eller anden særlig indsigt, som kun den pågældende førsteinstans besidder, er afgørende.

Question 46

Ændring til gunst

Answer 46

Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for at rekursorganet træffer en afgørelse der er gunstigere for klageren end dennes påstand. Må dog indgå om modstående interesser lider skade.

Question 47

Ændring til ugunst (reformation):

Answer 47

Ingen generel lovbestemmelse regulerer adgang til at ændre til ugunst. Klager vil ofte antage at han ikke har noget at miste ved at klagen – at klagen ikke kan være til ugunst. Dette er imidlertid ikke helt rigtigt – rekursorganet kan godt ændre til skade for klager. Dog er der en uskreven regel om ændring til ugunst:
- Traditionel HR: Forbud mod ændring til ugunst (FOB 1984.32).
- U: Hvis
1) Andre klageberettigede med modstående interesser har klaget
2) Afgørelsen er ugyldig
3) Væsentlige hensyn til modstående private interesser foreligger, selv om der ikke er en rettidig klage fra en anden klageberettiget.
- Retsopfattelsen i dag: Ovenstående er for restriktivt – sondring mellem gyldig og ugyldig afgørelse i førsteinstans og ændring til ugunst kan også ske ud fra offentlige og almene interesser, såfremt andre klageberettigede repræsenter sådanne interesser. Hvis afgørelsen er ugyldig efter FVL regler er HR at den skal tilsidesættes. Hvis afgørelsen i førsteinstans er gyldig beror ændring til ugunst på fortolkning af relevant lov.
- Det inddrages om:
o er der modstående private interesser fx andre klageberettigedes interesser end den, som har indgivet klagen. Kan også være offentlige eller almene interesser.