Spørgsmål 11 - Tilsynet med kommunerne Flashcards
GRL § 82
”Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov”
Hvad er kommunaltilsynet?
Kommunaltilsynet er et legalitetstilsyn som udøves af Ankestyrelsen. Det overordnede tilsyn varetages af økonomi- og indenrigsministeriet.
FOB 1989.213
Ved studentereksamen blev der givet meget høje karakterer i et fag (12 af 22 elever fik 13, 3 fik 11)
Direktoratet for Gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen annullerede karaktererne med hjemmel i § 20 i lov om gymnasieskoler og studenterkursus, hvorefter undervisningsdirektøren er tilsynsførende med gymnasierne. Direktoratet anførte at ”det er en del af direktoratets overordnede pædagogiske tilsyn med gymnasierne, at direktoratet har ansvar for at eksamen gennemføres på betryggende vis, herunder at eksamen gennemføres på lige vilkår for alle elever.”
Ombudsmande fandt at det forhold at ministeriet som sektormyndighed var tillagt en tilsynsbeføjelse alene medførte at ministeriet var beføjet til at holde sig underrettet om udviklingen på området og til at udtale sig vejledende om sin opfattelse af forholdene. En sektormyndigheds udøvelse af retligt bindende beføjelser måtte derimod kræve udtrykkelig lovhjemmel.
Der fandtes ikke lovbestemmelser der tillagde direktoratet beføjelser til at annullere karakterer og derfor havde direktoratet været ubeføjet til at annullere karaktererne.
Ankestyrelsen
Kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1 bestemmer at Ankestyrelsen varetager tilsynet med kommunerne
Kommunestyrelseslovens § 47, stk. 2 bestemmer at Ankestyrelsen i udøvelsen af tilsynet ikke er undergivet Økonomi- og Indenrigsministeriets instruktioner
Økonomi- og indenrigsministeriet
Økonomi- og Indenrigsministeriet har det overordnede tilsyn med kommunerne, jf. kommunestyrelseslovens kap. VII.
Ministeren har de retsmidler, der er hjemlet i kommunestyrelseslovens kap. VII og kan herudover udtale sig vejledende
Økonomi- og Indenrigsministeriets retsmidler (rekurs)
Økonomi- og Indenrigsministeren som rekursmyndighed.
Af kommunestyrelseslovens § 52, stk. 1 fremgår, at Ankestyrelsens afgørelser om anvendelse af de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 50a-50 d, kan af de organer eller medlemmer, foranstaltningen er rettet imod, indbringes for økonomi- og indenrigsministeren.
Efter § 52, stk. 2 kan Ankestyrelsens afgørelser om samtykke eller godkendelse efter kommunestyrelsesloven indbringes for økonomi- og indenrigsministeren af kommunalbestyrelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver kommunalbestyrelsen medhold.
Ministeren har fuld prøvelsesret i klagesager.
Ministerens reaktionsmuligheder er de samme som normalt i administrativ rekurs, dvs.
Økonomi- og Indenrigsministeriets retsmidler (egen driftskompetence)
Ministeren kan af egen drift tage Ankestyrelsens afgørelser, beslutninger, dispositioner eller undladelser op til behandling.
Efter kommunestyrelseslovens § 52, stk. 3, kan økonomi- og indenrigsministeren af egen drift tage Ankestyrelsens afgørelser om anvendelse eller undladelse af anvendelse af de foranstaltninger der er nævnt i §§ 50 a – 50 d samt om samtykke eller godkendelse efter kommunestyrelsesloven eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov op til behandling når ministeren skønner, at sagen er af principiel betydning eller generel betydning eller har alvorlig karakter.
Det er altså en betingelse for at tage sager op af egen drift, at ministeren skønner at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter.
Ministerens reaktionsmuligheder er de samme som når en sag indbringes som klagesag, dvs. at ministeren kan stadfæste, ændre eller hjemvise en sag.
Som i rekurssager skal ministeren foretage en fuld prøvelse af Ankestyrelsens reaktion, dvs. både af om reaktionen er lovlig og af rimeligheden af skønnet i en godkendelsessag eller skønnet vedr. nødvendigheden af at anvende en sanktion.
Generelt om legalitetstilsynet
Kommunestyrelseslovens § 47 bestemmer at tilsynet med kommunerne varetages af Ankestyrelsen
- Ankestyrelsens tilsyn omfatter al virksomhed i kommunerne, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på kommunalbestyrelsens vegne
Uden for tilsynets kompetence falder det enkelte medlems pligter, fx mødepligten og når andre end kommunale myndigheder udfører kommunale opgaver, fx en selvejende institution.
Kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1 bestemmer, at tilsynet kun vedrører den ”lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder”.
Uden for tilsynet falder derfor gennemtvingelse af privatretlige forpligtelser.
Uden for tilsynet falder også lovgivning som gælder både offentlige myndigheder og private.
Tilsynets kompetence omfatter også kommunale forskrifter der er udstedt i medfør af den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. § 48, stk. 1.
- Det betyder at fx styrelsesvedtægten og forretningsordene er omfattet af tilsynet.
Ifølge kommunestyrelseslovens § 48, stk. 2 er ansættelsesretlige regler ikke omfattet af kommunaltilsynet
Ifølge kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3 viger tilsynet i det omfang særlige klage eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag.
- En rekursmyndighed besidder oftest en særlig sagkundskab
Hvilke retsregler er omfattet af legalitetstilsynet?
• Kommunestyrelseslovens §§ 48, stk. 1, 50 a, 50 b bruger ordet ”lovgivning”
Det har været omdiskuteret om udtrykket ”lovgivning” kun omfatter love og regler udstedt efter lov eller om fx de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger også er omfattet af tilsynet
U 1981.637 H
En rådgivende ingeniør som bistår kommunen med bygge og anlægsarbejder vælges af Helsinge byråd til 1. viceborgmester samt medlem af økonomiudvalget.
Indenrigsministeriet og tilsynsrådet mener at dette valg er ulovligt som følge af inhabiliet og de annullerer derfor kommunalbestyrelsens beslutning om valget.
Helsinge Byråd mener at tilsynsrådets annullation ikke har fornøden lovhjemmel, da ordet ”lovgivningen” i styrelseslovens § 61, stk. 1, ligesom stk. 2, må betyde skrevne love og anordninger.
Højesteret udtaler mht. fortolkningen af begrebet ”lovgivning” at ordet efter bestemmelsens forhistorie og forståelsen af ordet i andre love sigter mod gældende ret i almindelighed og ikke blot skrevne love og anordninger
At rejse en tilsynssag
Ifølge kommunestyrelseslovens § 48a, handler tilsynsmyndigheden af egen drift
- Anledning til at tilsynssag rejses kan være henvendelse fra en borger, virksomhed, mindretal i kommunalbestyrelse, fra en anden forvaltningsmyndighed, eller fra pressen
Tilsynssagens oplysning
Tilsynsmyndigheden er underlagt officialprincippet
Ifølge kommunestyrelseslovens § 49, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen tilvejebringe og meddele Ankestyrelsen de oplysninger og udlevere de dokumenter, Ankestyrelsen forlanger, om forhold i kommunen
Ifølge kommunestyrelseslovens § 49, stk. 4 kan Ankestyrelsen når det er påkrævet forlange at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med RPL § 1018.
Efter § 49, stk. 5 kan kommunaltilsynet anmode andre offentlige myndigheder inden for deres sagsområde at yde vejledning og bistand der er nødvendig for tilsynets udøvelse.
Sagens parter
Privat erhvervsvirksomhed: Ja
Borger: Ja
Nabo: Ja (ja, findes en FOB udtalelse herom)
Der kræves individuel og væsentlig interesse
Partstatus vedr. kommunalbestyrelsen og dens medlemmers stilling i sager der behandles af kommunaltilsynet?
- Når kommunalbestyrelsesmedlemmer evt. vil blive pålagt tvangsbøder efter kommunestyrelseslovens § 50 b, erstatningssag eller krav om indbetaling af beløb efter § 50 c eller § 50 d vil de betragtes som parter i tilsynssagen
- Hvis kommunalbestyrelsen er part i en tilsynssag som kan resultere i annullation af kommunalbestyrelsens beslutning, jf. kommunestyrelseslovens § 50 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ikke anses som part
Ankestyrelsens adgang til at udtale sig
Ankestyrelsen kan komme med uforbindende udtalelser uden hjemmel i lov.
Kommunestyrelsesloven indeholder også en bestemmelse, hvorefter ”Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser” (§ 50).
Det er Ankestyrelsens egen vurdering om den vil bruge en uforbindende udtalelse eller et retsmiddel (sanktion) efter §§ 50 a-50 d
- Men ofte vil kommunen rette ind allerede ved Ankestyrelsens uforbindende udtalelse
Ankestyrelsens mulighed for at anlægge et anerkendelsessøgsmål mod kommunalbestyrelsen
Efter kommunestyrelseslovens § 51 kan Ankestyrelsen anlægge anerkendelsessøgsmål mod en kommunalbestyrelse, der har truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, eller undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, eller hvis beslutning Ankestyrelsen har sat ud af kraft eller midlertidigt suspenderet, jf. § 50 a
o Klarhedskriteriet gælder ikke for tilsynsmyndighedens anlæg af anerkendelsessøgsmål, dvs. der gælder ikke noget krav om at den kommunale handlings eller undladelses ulovlighed skal fremtræde med en særlig klarhed (S. 139). Ofte vil formålet med søgsmålet for tilsynsmyndigheden netop ofte være at finde ud af, om der er grundlag for at anvende sanktioner.