Spørgsmål 5 - Omgørelse af forvaltningsakter Flashcards
Hvad er en retsakt?
Hovedtyper af retsakter:
- Anordninger
- Forvaltningsakter
- Tjenestebefalinger
- Planer
- Forhåndsbesked
- Forvaltningens aftaler
Hvad betyder omgørelse?
Genoptagelse af forvaltningsakter
Tilbagekaldelse
Hvor en forvaltningsmyndighed ex officio omgøre sin egen gyldige afgørelse
Ophævelse/annullation
Hvis en forvaltningsakt lider af sådanne retlige mangler, at den må anses for ugyldig.
Ændring/rettelse
Efter almindelige forvaltningsretlige regler vil den myndighed, der har truffet afgørelse som altovervejende hovedregel kunne ændre den trufne afgørelse til fordel for parten.
Hvor kan forvaltningen have hjemmel til omgørelse?
Både lovbestemt og ulovbestemt adgang
Lovebestemt adgang til tilbagekaldelse
Følger af lovgivningen. Tilbagekaldelse kan ske uden udtrykkelig lovhjemmel. Om tilbagekaldelse er til ugunst for adressat kan ske i en konkret sag beror på en afvejning.
Afvejningen beror på en helhedsvurdering, hvor navnlig to hovedhensyn gør sig gældende:
Adressatens berettigede forventninger vs. Modstående (typisk offentlig) interesse i ophævelse.
Ulovbestemt adgang til tilbagekaldelse
Tilbagekaldelse kan ske uden udtrykkelig lovhjemmel. Om tilbagekaldelse er til ugunst for adressat kan ske i en konkret sag beror på en afvejning.
Afvejningen beror på en helhedsvurdering, hvor navnlig to hovedhensyn gør sig gældende:
Adressatens berettigede forventninger vs. Modstående (typisk offentlig) interesse i ophævelse.
Før tilbagekaldelse kan ske, skal myndigheden:
1) have en relevant saglig grund (inddeles i 3: stærk, svag og mellem kategori
a. Stærk (Afgørende hensyn): Menneskeliv, sundhed og velfærd
b. Svag (hensyn til lighed): vedr. lighed og konsekvens i forvaltningens administration og offentlig økonomi – ikke særligt tungtvejende
c. Mellemkategorien: hensyn, der efter den enkelte lovgivning er væsentlige eller har særlig prioritet, fx miljømæssige hensyn, udenrigspolitiske hensyn eller sociale beskyttelseshensyn
2) myndigheden må overveje intensiteten af tilbagekaldelsen
3) de faktiske oplysninger bør også indgå
4) samt ændringer i retlige forhold
5) Var tilbagekaldelsesårsagen til stede da myndigheden udstedte forvaltningsakten
6) Tilbagekaldelsens uberegnelighed
7) Fejl på adressatens side
Hvem kan omgøre en forvaltningsafgørelse og hvad er de formelle betingelser for, at det kan ske?
Omgørelse af en forvaltningsakt kan ske af samme myndighed både lovbestemt og ulovbestemt adgang.
Overordnet myndighed.
HR at den overordnede kun kan omgøre i samme omfang som den underordnede ville kunne have gjort det efter almindelige tilbagekaldelsesregler.
U: Hvis en anden myndighed skal godkende et forvaltningsorgans beslutning er kompetencen i en vis forstand delt mellem to myndigheder og hvis det fremgår af loven at godkendelse skal ske må borgeren finde sig i at en afgørelse der måske fejlagtigt er meddelt ham, ikke er endelig og kan nægtes godkendt.
UU: intern godkendelsesordning: såfremt godkendelsesordningen er noget rent internt, fx som led i en delegationsordning, vil borgeren normalt kunne støtte ret på en afgørelse meddelt af det underordnede organ uden godkendelse. Der kan derfor ikke i forbindelse med den senere godkendelse ske tilbagekaldelse.
UUU: Hvis der i afgørelsen er taget forbehold om et andet organs godkendelse
Domstolene
HR: Retlige spørgsmål om en forvaltningsakt kan ikke uden videre indbringes for domstolene.
For at indbringe retlige spørgsmål om en forvaltningsakt for domstolene må en række betingelser (procesforudsætninger) være opfyldt. Disse omfatter:
o Søgsmålsret (HR: Søgsmålsret kræver retlig interesse)
o Udnyttelse af rekurs,
o Overholdelse af søgsmålsfrist,
o Sagens parter,
o Procesmåden i prøvelsessager,
o Nova,
o Opsættende virkning
Administrativ rekurs
UP er at det ikke er en betingelse for indbringelse af en sag for domstolene, at administrativ rekurs er udnyttet forinden. U: Nogle lovbestemmelser stiller krav om udnyttelse af administrativ rekurs inden domstolsprøvelse
- Procesforudsætninger:
o Klageberettigelse: Væsentlig, individuel interesse + relevant
o Klagefrist
o Klagens form og indhold
Folketingets Ombudsmand
Fører tilsyn med den offentlige forvaltningen, men kan ikke omgøre en sag af en drift. Han kan opfordre til, at sagen bliver hjemvist til fornyet behandling.
Forventningsprincippet
Forventningsprincippet indgår ved fortolkning af lovgivning (ligesom ligheds- og proportionalitetsbetragtninger) og er derfor et fortolkningsprincip. Princippet går ud på, at en borger skal kunne indrette sig i tillid til forvaltningens afgørelser, interne regler, eller lovgivning. Det er ikke enhver forventning, der skal anses for berettiget. Det er en forudsætning for, at en forventning kan være retsbeskyttet, at der foreligger e grundlag, der objektivt set giver grundlag for en berettiget forventning.
UP er at det beror på et skøn, om der er anledning til at tilbagekalde en afgørelse. Herefter er det et retligt spørgsmål om adressatens berettigede forventninger er til hinder for tilbagekaldelse i det konkrete tilfælde
Berettigede forventninger
der skal være et grundlag, der objektivt set giver grundlag for en berettiget forventning. Om dette grundlag er til stede beror på en konkret vurdering. Der er ofte ikke overensstemmelse med de af borgeren påståede berettigede forventninger, og de forventninger domstolene anser for berettiget at have i tillid til forvaltningens udsagn eller handlemåde. For det andet skal borgeren være i god tro. Selvom en borger har en berettiget forventning, er det ikke ensbetydende med, at borgerens forventning ikke lovligt kan skuffes, fx ved at en afgørelse omgøres. Der skal foretages en afvejning af hensynet til borgerens indrettelse i tillid til berettigede forventninger over for de hensyn, som taler for at træffe en afgørelse, der skuffer borgerens forventninger. Denne afvejning prøves til bunds af domstolene
Konsekvenser af berettigede forventninger (U 2009.1202/2 H)
Trafikselskabet, T retter henvendelse til kommunen, K med forespørgsel om hvorvidt anvendelse af grunden til opførelse af en værksteds- og administrationsbygning til busser gav K anledning til principielle bemærkninger. Til dette svarede K benægtende. Herefter orienterer T K om et notat, der indeholder beregning af ekstern støj fra et busanlæg og T spørger om den skitserede anvendelse af ejendommen giver anledning til principielle bemærkninger fra K’s side. K svarer, at man umiddelbart mente, at bus- og garageanlægget kunne etableres på ejendommen. T køber ejendommen af ejendomsselskabet E. T anmoder om dispensation fra byplanvedtægtens til at etablere en jordvold som støddæmpende foranstaltning. K nedlægger forbud mod dispensationen i medfør af planlovens § 14. T og E anlægger sag mod K med påstand om, at forbuddet er ugyldigt. Til støtte for påstand siger de at K’s to besvarelser er bindende forhåndstilsagn
Landsret og Højesteret frifinder K. Højesteret udtaler bl.a. at T’s to henvendelser ikke fremtræder som ansøgninger om forhåndstilladelser til den påtænkte anvendelse af det pågældende areal til garageanlæg, men som en forespørgsel om, hvorvidt K i plan og miljømæssig henseende havde principielle indvendinger mod den påtænkte anvendelse. K’s svar herpå fremtrådte ikke som en forhåndstilladelse til den påtænkte anvendelse.