Spørgsmål 12 - Kompetence og Habilitet

Question 1

Kompetence

Answer 1

Omhandler hvilke myndigheder der behandler hvilke sager, når der findes hjemmel herfor.

Question 2

Kompetencefordeling

Answer 2

En forvaltningsmyndigheds kompetenceområde afgrænses ud fra saglig kompetence og stedlig kompetence.

Question 3

Saglig kompetence

Answer 3

Saglig kompetence vil sige, at visse forvaltningsmyndigheder er særligt velegnede til at tage sig af bestemte forvaltningsopgaver grundet deres sagkundskab og opsamlede erfaring. Den saglige kompetencefordeling indeholder derfor en fordeling af opgaver mellem forskellige myndigheder efter opgavernes art.

Question 4

Stedlig kompetence

Answer 4

Stedlig kompetence vil sige, at forvaltningsopgaverne er fordelt mellem flere sideordnede forvaltningsmyndigheder. En stedlig kompetenceregel kan være begrundet i, at et vist stedkendskab vil være nødvendigt ved varetagelsen af bestemt opgave. Kan også være af rent praktiske årsager.

Question 5

Delegation

Answer 5

Den kompetence som en forvaltningsmyndighed har kaldes for en originær kompetence og nogle gange kan denne kompetence overdrages, hvilket kaldes delegation. Der findes to former delegation, intern delegation og ekstern delegation.

Question 6

Intern delegation

Answer 6

Intern delegation er når kompetencen overdrages inden for den pågældende myndighed (fx fra chefen til underordnede embedsmænd)

Intern delegation i hierarkisk opbygget myndighed kan som udgangspunkt ske uden lovhjemmel, fx at ministeren delegere en opgave til embedsmænd som træffer afgørelsen på hans vegne

Intern delegation inden for kollegiale organer taler sammensat imod delegation, men delegation til formand kan ske uden hjemmel i rutinesager, hvoraf vigtige sager kræver hjemmel. Delegation til underudvalg kan normalt ske uden hjemmel og delegation til sekretariat kan være betænkeligt, men afhænger af konkret vurdering (Patientklagenævnet havde delegeret sin kompetence til nævnets sekretariat)

Delegation inden for kommunerne

Question 7

Delegation inden for kommunerne

Answer 7

kan normalt ske uden lovhjemmel, dog kræver delegation til organer uden for det kommunale hierarki lovhjemmel.

Question 8

Ekstern delegation

Answer 8

Ekstern delegation er når kompetencen overdrages ”ud af” myndigheden til en anden selvstændig forvaltningsmyndighed, men kan også overdrages til private. Som altovervejende udgangspunkt kræves der lovhjemmel.

Retsvirkningerne ved ekstern delegation er bl.a. at borgeren kan påklage afgørelsen til den delegerende myndighed. Den delegerende myndighed kan tilbagekalde delegationen – generelt eller konkret.

Question 9

Delegation inden for det administrative hierarki

Answer 9

Ekstern delegation kan dog ske uden lovhjemmel, såfremt:

• Den der delegeres til indgår i det almindelige administrative hierarki og ministeren skal dermed have sædvanlige styringsbeføjelser.
• Den der delegeres til, skal have de nødvendige kvalifikationer og ressourcer
• Delegationen skal være nødvendigt af praktiske eller arbejdsmæssige grunden-
• Delegation kan også ske til overordnet myndighed, hvis den underordnede myndighed er inhabil.

Delegation til et andet ministerområde kræver også som udgangspunkt hjemmel.

Question 10

Delegation til råd og nævn

Answer 10

Kræver hjemmel, da disse ikke er en del af administrative hierarki, men i princippet er uafhængige.

Question 11

Delegation til private

Answer 11

Kræver klar lovhjemmel. Gælder både afgørelser, men også beslutninger undervejs og som har karakter af afgørelser (aktindsigt bl.a.) Ombudsmanden har i flere sag givet udtryk for, at delegation af afgørelseskompetence kræver klar udtrykkelig hjemmel, men sagsforberedelse i et vist omfang kan uddelegeres uden hjemmel. (Delegation til Kammeradvokaten, Udenrigsministeriets rekrutteringsbureau)

Question 12

Pligt til videresendelse til rette myndighed

Answer 12

Hvis en forvaltningsmyndighed modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens virke, skal den videresendes til den rette myndighed hurtigst muligt, jf. FVL § 7. Der foreligger inkompetence, hvis den forkerte myndighed behandler henvendelsen. Ved mundtlig henvendelse skal man orientere borgeren efter god forvaltningsskik (FOB 2007.32 om et klagenævns praksis om ikke at sende forhold der lå uden for nævnets kompetence videre til den korrekte forvaltning)

Question 13

Klagefrister

Answer 13

En klage skal være nået frem inden en eventuel klagefrist. Kan dog fraviges såfremt klagen ved en undskyldelig fejltagelse er rettidigt indgået til en urigtig myndighed.

Question 14

Inkompetence

Answer 14

Hvor en myndighed behandler en sag, som skulle være behandlet af en anden. Inkompetence er en retlig mangel.

Question 15

Saglig inkompetence

Answer 15

Foreligger hvis en forvaltningsmyndighed træffer afgørelses vedrørende et forhold, der hører under en anden myndighed. Er en garantiforskrift.

Question 16

Stedlig inkompetence

Answer 16

Foreligger hvis der træffes afgørelse der efter geografiske kriterier skulle være truffet af en anden forvaltningsmyndighed. I højere grad en ordensforskrift. Kan medføre ugyldighed, men afhænger af en konkret vurdering.

Question 17

Habilitet

Answer 17

Den person der udøver offentlig forvaltning skal være upartisk. Er et grundlæggende krav om saglig forvaltning. Skal skabe sikkerhed for at afgørelser ikke påvirkes af uvedkommende hensyn samt sikre borgernes tillid tilden offentlige forvaltning. (FVL §§ 3-6)

Question 18

Almindelig habilitet

Answer 18

Vedrører habilitet i forhold til bestemte stillinger og indebærer krav til enkeltpersoner, der altid skal være opfyldt, før en person kan træffe afgørelse. Indebærer også regler der skal være opfyldt før kollegiale organer kan betragtes som habile.

Question 19

Speciel habilitet

Answer 19

Vedrører habilitet i konkrete sager. Afgørende, hvorvidt den pågældende person i forvaltningen kan have en interessekonflikt.

Question 20

Oversigt over reglerne

Answer 20

Hovedreglen er, at inhabilitet foreligger, hvis følgende betingelser er opfyldt jf. FVL § 3, stk. 1. (Afgørelsessag, interessekollission). Dog kan der gøres undtagelser, hvis der ikke er fare for at afgørelsen vil blive påvirket jf. FVL § 3, stk. 2 og hvis substitution er umuligt eller forbundet med besvær jf. FVL § 4.

Question 21

Hvem kan være inhabil?

Answer 21

Både personer og myndigheder kan være inhabile. FVL regler dog kun direkte for personer.

Question 22

Personer

Answer 22

Ifølge FVL § 3, stk. 1 kan inhabilitet foreligge i forhold til enhver, der virker i den offentlige forvaltning. Dette er uanset, om den pågældendes virke beror på et ansættelsesforhold, beskikkelse eller valg, eller om arbejdet er lønnet, eller om det er hel- eller deltid.

Question 23

Myndigheder

Answer 23

Myndigheder kan også være inhabile. Myndighedsinhabilitet reguleres af almindelige retsgrundsætninger, men viger i det omfang andet følger af særskilt lov. Ifølge ombudsmanden gælder de samme principper, som i FVL § 3. (FOB Udtalelse om Silkeborgs dispensation til sig selv)

Question 24

Betingelser for inhabilitet

Answer 24

Betingelserne for inhabilitet er, at der skal være tale om en afgørelsessag jf. FVL § 2, stk. 1 og der skal være en interessekollission, jf. FVL § 3, stk. 1. Er disse opfyldt er der inhabilitet, medmindre nogle af undtagelserne finder sted. Offentlig ansatte også uden for habilitetsprincipperne bør undgå at bringe sig i en situation, der kan forringe borgernes tillid til den offentlige forvaltning ifl. FOB.

Question 25

Afgørelsessag

Answer 25

Udgangspunktet er lovens almindelige afgørelsesbegreb, men FVL §§ 3-6 finder også anvendelse for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktsforhold eller lignende privatretlige dispositioner, jf. FVL § 2, stk. 2

Question 26

Interesse kollision

Answer 26

Findes flere former for interessekollision, herunder partsinhabilitet, slægtskabsinhabilitet, selskabsinhabilitet, to-instans inhabilitet og andre tilfælde.

Question 27

Partsinhabilitet

Answer 27

Den der er part i en sag eller har en personlig eller økonomisk interesse.

Question 28

Slægtskabsinhabilitet

Answer 28

Familiemæssig tilknytning og andre nærtstående. En betingelse at det pågældende familiemedlem m.v. selv ville være inhabil efter reglerne om partsinhabilitet.

Question 29

Selskabsinhabilitet

Answer 29

Den der virker inden for den offentlige forvaltning, er ifølge FVL § 3, stk. 1, nr. 3, inhabil, hvis vedkommende deltager i ledelsen eller i øvrigt har en tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald.

Question 30

To-instans inhabilitet

Answer 30

Den der virker inden for den offentlige forvaltning er inhabil i forhold til en bestemt sag ifølge FVL § 3, stk. 1, nr. 4, hvis sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger sagen angår. Rådgivning kan medføre inhabilitet, men kun hvis medarbejderen har givet udtryk for sin endelige opfattelse.

Question 31

Andre tilfælde

Answer 31

FVL § 3, stk. 1, nr. 5 er en opsamlingsbestemmelse, som omfatter de tilfælde, der ikke falder ind under de øvrige bestemmelser, men hvor der alligevel foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes partiskhed. Bl.a. nært venskabsforhold eller uvenskab. (FOB nabokrigen)

Question 32

Undtagelser til inhabilitet

Answer 32

FVL § 3, stk. 2 og § 4 indeholder undtagelser til inhabilitet.

Ingen påvirkningsrisiko

Question 33

Ingen påvirkningsrisiko

Answer 33

Der foreligger ikke inhabilitet, hvis det antages at afgørelsen i sagen ikke vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn efter FVL § 3, stk. 2. Følgende momenter kan inddrages i den objektive vurdering: den pågældendes interesse, forvaltningsorganet og afgørelsens karakter (er der tale om en konkret eller generel afgørelse)?, den pågældende persons funktion i forbindelse med sagens behandling og tilliden til forvaltningsmyndighedens upartiskhed.

Question 34

Substitutionsvanskeligheder

Answer 34

Inhabilitet vil ikke foreligge, såfremt det er umuligt eller forbundet med væsentligt besvær at lade en anden træde i stedet for. Dog findes der en undtagelse til dette i FVL § 4, stk. 2, hvorefter inhabilitet for medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed indtræder, selv om en stedfortræder kan indkaldes. Der findes dog to undtagelser til denne undtagelse, fx hvis myndigheden ville miste sin beslutningsdygtighed og sagens behandling ikke kan udsættes uden væsentlig skade og hvis det af hensyn til myndighedens sammensætning ville give anledning til væsentlig betænkelighed, hvis medlemmet ikke kunne deltage i sagens behandling jf. FVL § 4, stk. 2, 2. pkt.

Question 35

Retsvirkning af inhabilitet

Answer 35

Hvis der foreligger speciel inhabilitet må den, der er inhabil, som udgangspunkt hverken træffe afgørelse i den pågældende sag eller medvirke under sagsbehandlingen, jf. FVL § 3, stk. 3. Dette gælder også spørgsmålet om inhabilitet.
Den der bekendt med, at der kan foreligge inhabilitet skal snarest underrette sin øverste inden for myndigheden, medmindre det er åbenbart uden betydning, jf. FVL § 6, stk. 1. Medlemmer af kollegiale organer skal underrette myndigheden, jf. FVL § 6, stk. 1 , sidste pkt. Bedømmelsen om inhabilitet er objektiv.

Question 36

Afgørelse vedrørende sagens realitet er ikke truffet

Answer 36

Efter FVL § 6, stk. 2 afgøres inhabilitetsspørgsmålet af den myndighed som skal træffe afgørelse vedr. sagens realitet. Sagen kan normalt ikke påklages, men kan indbringes for ankeinstansen i forbindelse med påklage af afgørelsen vedr. sagens realitet. Konsekvensen af inhabilitet er oftest at sagen overdrages til anden medarbejder eller i kollegiale organer, at sagen afgøres uden den pågældende medarbejder.

Question 37

Afgørelse vedrørende sagens realitet er truffet

Answer 37

Regler om inhabilitet er garantiforskrifter. Special inhabilitet er en væsentlig mangel, der som hovedregel må medføre ugyldighed. Dette også selvom der ikke er tale om en begunstigende afgørelse.