Spørgsmål 2 – Fortolkning af forvaltningsretlige bestemmelser Flashcards
Almindeligt om fortolkningsmetoder og principper om lovfortolkning
Når det skal afgøres, om der er lovhjemmel, spiller lovfortolkning en afgørende rolle.
Objektiv fortolkning
Sædvanlig sproglig forståelse af lovens ordlyd. Ordlyden er afgørende. Er afgørende, når forståelsen giver anledning til tvivl og andet ikke taler imod, fx U 1961.109 H (Højesteretssagfører Stæhr)
Subjektiv fortolkning
Motivfortolkning, intentionen med reglen. Betydningen af lovmotiver, der indeholder konkrete fortolkningsbidrag har især betydning, hvis der er tale om upræcise lovbestemmelser. Hvis motiverne er i strid med ordlyden, kan fortolkning i almindelighed ikke kunne føre til et resultat, der er i strid med loven – især hvis der er tale om indgreb (retssikkerhed). U 2007.2076 (Orlov på deltid)
Formålsfortolkning
Fortolkning støttet på lovgivers overordnede formål med reglen. Formålsbestemmelser kan følge direkte af loven, lovmotiver eller ud fra bredere overvejelser om lovens formål. Området for formålsfortolkning begrænses, hvis ordlyden ikke levner tvivl om fortolkningsresultatet, fx u 1985.125 H (Brødudsalget på Vestre Ringgade)
Anvender domstolene og forvaltningsmyndighederne en bestemt metode eller en kombination af metoder?
Som regel tages udgangspunkt i ordlyden, men forarbejder mv. bruges til at supplere. Objektiv og subjektiv fortolkning er således ikke enten eller, men både og (en kombination).
Anvender domstolene og forvaltningsmyndighederne den/de samme metoder?
Det hævdes ofte, at forvaltningsmyndigheder og Folketingets Ombudsmand fortolker mere subjektivt end domstolene, men udsagnet er usikkert. Grundlæggende er domstolenes fortolkningsstil via præjudikatlæren retningsgivende
Begreberne præciserende, udvidende og indskrænkende fortolkning, og eksempler herpå
De tre begreber er udtryk for resultatet af fortolkningen set i forhold til lovreglens formulering.
Udtrykker resultatet af fortolkningen sammenholdt med ordgrænsen
Udvidende fortolkning
Herunder analog. Indebærer en udvidelse i forhold til lovens ordlyd og en almindelig sproglig fortolkning. Begrundet i årsagernes lighed eller ”hul i loven”. Fx 1993.547 V (Container)
Præciserende fortolkning
Fortolkningen fastlægger lovens rækkevidde i overensstemmelse med ordlyden. Udfylder og præciserer forståelsen af reglen, fx U 1961.109 H (Højesteretssagfører Stæhr)
Indskrænkende fortolkning
En snævrere anvendelse af loven end ordlyden og en almindelig sproglig fortolkning lægger op til fx U 1985.122 (Tatovør Hvolby).
En tatovør ønskede at blive undtaget fra moms efter en undtagelse for kunstnerisk virksomhed. H fandt, at kun en mindre del af tatovørens virksomhed var kunstnerisk. En udvidende fortolkning af lovens undtagelse ville udhule momslovens formål, jf. herved, at udgangspunktet i momsloven er, at der skal betales moms af varer og tjenesteydelser.
Abstrakt fortolkning
Konkret subsumption
Kunsten af udfinde den hjemmel, som loven indeholder.
Om den faktiske situation kan henføres under den pågældende retsregel - intensivt, dog lidt mere tilbageholdende pga. skønspræget bedømmelse.
Hvad menes der med analog-henholdsvis modsætningsslutning? Inddrag U 1993.547
Spørgsmålet er, om et tilfælde kan afgøres ud fra en regel eller ikke omfattes af reglen. Analog er den mest vidtgående udvidende fortolkning, og kræver hul i loven og årsagernes lighed. Afvises en analogi kan det være udtryk for en modsætningsslutning. Spørgsmålet har at gøre med, hvor udtømmende en lovregel er.
Udgangspunktet ved fortolkning af undtagelsesbestemmelser
Hovedregler skal anvendes i flest mulige tilfælde og fortolkes derfor udvidende. Modsat fortolkes undtagelsesbestemmelser snævert. (en præciserende eller indskrænkende fortolkning).
U 1976.45 H handlede om fortolkningen af undtagelsesbestemmelser, og en udvidende fortolkning blev ikke fulgt. Denne fortolkning harmonerer også med, at opregninger normalt anses for at være udtømmende.
Betydningen for fortolkningen af, at der er tale om indgreb
Indgreb, og andre områder omfattet af det skærpede hjemmelskrav, taler for objektiv fortolkning – men er dog kun et udgangspunkt. Se fx U 1980.566 og U 2007.2076 i dissensen.
Jo dybere indgreb, jo sikrere må hjemlen (og dermed fortolkningen) være. Dvs. der stilles krav om klare regler, og derfor er der grænser for, hvor langt man kan gå med udvidende fortolkning.
Principperne lex superior, lex posterior og lex specialis
Principper ved konflikt mellem forskellige regler: Lex superior (den højeste regel går forud = den retlige trinfølge), lex posterior (den nyere lov går forud for den ældre), lex specialis (den specielle lov går forud for den generelle).
Som eksempel på lex specialis kan nævnes, at regler i specielle love om partshøring går forud for forvaltningslovens almindelige regler om partshøring.
Eksempler på domstolenes fortolkningsstil og illustration af den formelle lovs princip.
U 1980.566 H: Spørgsmålet om skattemæssig underskudsfremførsel. Skattemyndighederne havde nægtet ægtefællen til en konkursramt person ret til at modregne et underskud fra mandens virksomhed i hendes indtægt. Ligningsloven indeholdt hjemmel til en sådan underskudsfremførsel, men skattemyndighederne antog, at det i tilfælde af konkurs kræver, at manden har evne og vilje til at betale sine kreditorer. Højesteret anlagde en abstrakt fortolkning, og afviste skattemyndighedernes indskrænkende fortolkning af lovreglen. Praksis og den konkrete afgørelse stred mod loven og dermed i strid med den formelle lovs princip.
U 1961.109 H: Sagen om fritagelse for beskatning af værdistigning på ejendommen efter at denne var erhvervet. Dommen anlægger en fortolkning, der tager udgangspunkt i ordlyden og den sædvanlige sproglige forståelse af udtrykket ”erhvervelse af ejendommen”.
Dommen belyser den formelle lovs princip ved, at en bekendtgørelse, den administrative praksis og den konkrete afgørelse, blev tilsidesat som stridende mod loven.
Fortolkningsfaktorer
Lovens ordlyd
Lovens motiver (forarbejderne)
Lovens formål
Praksis kan tillægges betydning (men er ikke bindende)
Retsbeskyttelseshensyn (særligt ved indgreb)
Konsekvensbetragtninger (reale hensyn; virkningen af et bestemt fortolkningsresultat)
Almindelige retsgrundsætninger (loven forstås normalt som værende i harmoni med almindelige retsgrundsætninger, hvis der ikke er klart grundlag for det modsatte).
U 2007.2076 H (orlov)
Sagen om orlov 2 dage om ugen ved adoption. Af forarbejder nævntes lovforslagets bemærkninger og forhandlinger i FT. Endvidere formålet støttet på lovforslaget og forhistorien bag lovforslaget. Hertil kommer kobling til anden lovgivning (kontekst mellem love) og efterarbejder (et utrykt ministerbrev afgivet efterfølgende) samt konsekvensbetragtninger. Der var dissens i Højesteret (4-3), hvorefter flertallet konkluderede, at ud fra en ordlydsfortolkning havde optikeren fri mulighed for at placere sin barselsorlov uden forudgående aftale med arbejdsgiveren. Mindretallet kom modsat frem til, at en sådan ret var så indgribende for arbejdsgiveren, at retten hertil måtte kræve sikker og klar hjemmel, hvilket der ikke forelå i nærværende tilfælde
Hvilken betydning har retslitteraturen fx lærebøger?
Den juridiske litteratur er ikke en retskilde, men er inspirationsmateriale, der kan danne grundlag for fastlæggelsen af retskilderne, herunder retspraksis.
Lovens ordlyd
Den kundgjorte regel er det naturlige udgangspunkt for fortolkning. Andre fortolkningsfaktorer kan indgå i samspil med ordlyden.
Strider øvrige fortolkningsfaktorer mod ordlyden, kan der i almindelighed ikke fortolkes imod ordlyden.
Hvad omfatter begrebet forarbejder? (motiver)
Lovforslag med bemærkninger, vedtagne lovforslag, ministerens fremsættelse af lovforslag, betænkninger og beretninger fra folketingsudvalg, udvalgsbilag og -svar, sagkyndige udtalelser i bemærkninger, folketingsforhandlinger, ministersvar, utrykte forarbejder (sjældent), efterarbejder, fx forespørgsler til ministeren.
Hvorfor kan forarbejderne være et vigtigt fortolkningsbidrag?
De kan supplerer ordlyden i forhold til baggrund og intentioner med loven. Kan indeholde meget konkrete og præcise fortolkningsbidrag til fastlæggelse af lovens anvendelsesområde. Betydningen er dog størst ved præcise og specifikke fortolkningsbidrag i motiverne. Kan understøtte et fortolkningsresultat både når ordlyden er præcis og upræcis. Er ordlyden og motiverne modstridende, kan der i almindelighed ikke fortolkes imod ordlyden. Loven er den kundgjorte regel.
Hvordan finder man forarbejderne til en lovbestemmelse?
Tilgængelige på Folketingstidende.dk og før oktober 2009 i Folketingstidende.
Hvad er efterarbejder?
Udtalelser og tilkendegivelser fra lovgiver, der kommer, efter loven er gennemført, og som vedrører fortolkning af loven.
Hvorfor tillægges efterarbejder normalt ikke samme betydning som forarbejder?
Er som fortolkningsbidrag svækket, da materialet stammer fra tiden efter lovens vedtagelsen og udtrykker derfor ikke på samme måde som forarbejderne lovgivers intentioner med loven. Er eksplicit nævnt som et ud af en række fortolkningselementer i U 2007.2076 H (Orlov)
Hvorledes illustrerer U 1976.45 H og U 2007.2076 H (uddrag) anvendelsen af lovmotiver som led i fortolkningen, og hvilke elementer i motiverne blev tillagt betydning?
U 1976.45 H: Sagen vedrørte en revisors ret til at blive optaget i revisorregistret over statsautoriserede revisorer. Der var et krav om at vedkommende enten havde været ansat i 10 år efter det fylde 40. år hos en statsautoriseret revisor eller havde haft 10 års selvstændig virksomhed. Ifølge loven og motiverne havde den pågældende ikke krav på optagelsen i registret, da han ikke opfyldte kravene. Han havde de seneste 3-4 år drevet selvstændig virksomhed, og havde haft ansættelse som revisor i 10 år efter det fyldte 40 år, men ikke i de seneste 10 år. Revisoren mente, at denne overgangsregel skulle anvendes analogt på ham, således at han kunne være omfattet af reglen. Både landsretten og Højesteret afviser revisorens påstand. Højesteret lægger vægt på det Folketinget menes at have lagt vægt på – altså en motivfortolkning. Resultatet kunne forekomme urimeligt, men situationen var den, at lovforslaget kun gav mulighed for registrering af revisorer, der havde drevet selvstændig virksomhed i mindst 10 år. Overgangsreglen var en udvidelse i forhold hertil, som beroede på et kompromis indgået i folketingsudvalget. Såvel lovbestemmelsens ordlyd som dens motiver (meget konkret fortolkningsbidrag), talte imod at lovbestemmelsen skulle kunne udvides yderligere. Dommen er et eksempel på motivfortolkning.
U 2007.2076 H: –Sagen om orlov 2 dage om ugen ved adoption. Af forarbejder nævntes lovforslagets bemærkninger og forhandlinger i FT. Endvidere formålet støttet på lovforslaget og forhistorien bag lovforslaget. Hertil kommer kobling til anden lovgivning (kontekst mellem love) og efterarbejder (et utrykt ministerbrev afgivet efterfølgende) samt konsekvensbetragtninger. Mindretallet tager afsæt i skærpet hjemmelskrav (da der bliver tale om en byrde for arbejdsgiveren), og kræver derfor sikker hjemmel, som ikke findes at være til stede. Højesteret lagde vægt på Ligebehandlingslovens ordlyd samt forarbejder, men inddrog også tilkendegivelser fra beskæftigelsesministeren, som ikke var offentlige, og dermed ikke havde karakter af forarbejder.
Hvordan finder man ud af, hvad formålet med en lovbestemmelse er?
Det kan følge direkte af loven. Kan fremgå af lovmotiverne. Kan udledes af bredere overvejelser om lovens formål og sammenhæng med anden lovgivning i samme lovkompleks. Området for formålsfortolkning er størst, når ordlyden er upræcis.
Hvad viser U 2008.1182 H og U 1985.125 H om anvendelsen af formålsfortolkning?
U 2008.1182 H: Formålsfortolkning medførte, at kvinden havde ret til at fortryde og få sin korte barselsperiode, idet det medførte fleksibilitet, som måtte være indeholdt i loven
U 1985.125 H: A købte to lejligheder, hvor der tidligere var drevet erhverv, og søgte kommunen om tilladelse til at indrette en smørrebrødsforretning og kiosk med udvidende åbningstider, men fik afslag. Højesteret fandt at det ikke efter kommuneplanlovens § 45 ordlyd omfattede lokaler der hidtil havde været anvendt til erhverv, og der var ikke sikre holdepunkter i forarbejderne og lovens formål der kunne tale for forbuddet, hvorfor forbuddet var ulovligt. Dommen er et eksempel på abstrakt fortolkning.
Fortolkning af strafbelagte forvaltningsretlige bestemmelser
Der gælder et ufravigeligt krav om særskilt lovhjemmel, hvis overtrædelse af lov/anordning/afgørelser skal indebære en strafsanktion. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant, jf. STRFL § 1.
U 1993.547 V (Container): En tiltalt havde opstillet to containere på sin ejendom, og han boede i den ene og opbevarede værktøj i den anden. Han var tiltalt for at have opstillet disse uden tilladelse efter planloven. Retten fandt, at orden ”bebyggelse” i planloven ikke omfattede transportable konstruktioner, herunder containere, men ud fra lovens formål og den tiltaltes benyttelse af containerne, blev den tiltalte dømt, da opstillingen af containere fuldstændig måtte ligestilles med bebyggelse. Der var altså tale om en fuldstændig lovanalogi, jf. straffelovens § 1.
Bør lovgivning, der er strafsanktioneret, altid fortolkes indskrænkende?
Synspunkter for et krav om skærpet hjemmel:
STRFL § 1 jf. § 2. Straf udgør et indgreb i borgerens frihedsrettigheder og kan have både direkte og afledte konsekvenser for vedkommende fremadrettet.
Synspunkter imod et krav om skærpet hjemmel:
Den offentligretlige lovgivning er omfattende og en skærpelse vil påvirke lovgivningens effektivitet. Typisk lavere straf samt mulighed for strafnedsættelse eller bortfald. Der er et behov for straf som middel til håndhævelse af loven. Ens fortolkning ved anerkendelsessøgsmål og straffesager.
Hvordan håndterer domstolene denne problemstilling?
U 1989.688 H: Omhandler et dagblad, som af Forbrugerombudsmanden anklagedes for at have handlet i strid med markedsføringslovens dagældende § 8, stk. 1, om forbud mod erhvervsdrivendes fordeling af gevinster ved lodtrækning, præmiekonkurrencer eller anden foranstaltning, hvis udfald helt eller delvis beror på tilfældet. Dagbladet havde i forbindelse med en abonnemenetshvervekampagne husomdelt en reklametryksag, der indeholdt præmiekonkurrencer. Dommen illustrer, at afvejningen af fortolkningselementer ikke er givet på forhånd, men retstilstanden må nødvendigvis være, at motiver alene ikke kan begrunde en begrænsning af en undtagelsesbestemmelse.
U 2008.1404 H: T blev ved en byretsdom straffet med en bøde for overtrædelse af § 1 i lov om buskørsel, en bekendtgørelse herom og kørekortsbestemmelsen i færdselsloven ved at have ført en stor personbil, der var beregnet til 10 personer, uden at have kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, idet der i bilen foruden ham selv befandt sig hans hustru, to af hans børn og tre nære venner. Ifølge buskørselslovens § 1 kræver kørsel med et sådant køretøj tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, hvorved ifølge bestemmelsen forstås kørsel med person uden ”Nærmere tilknytning” til den, der udfører kørslen. Ifølge forarbejderne til § 1 foreligger nærmere tilknytning med hensyn til befordring af ”den nærmeste familie”, men ikke naboer, venner og bekendte. Da de tre venner ikke tilhørte T’s nærmeste familie, fandt byretten T skyldig. Højesteret fandt at begrebet nærmere tilknytning ikke kunne begrænses til nærmeste familie. T blev frifundet
2015.1509 H: Vognmand V havde anlagt sag mod Trafikstyrelsen, med henblik på at T skulle anerkende, at V opfyldte bestemmelserne i buslovens § 18, stk. 2, og i taxilovens § 5, stk. 4, hvorefter indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører. Højesteret fandt at V havde opfyldt kravene. Bestemmelserne måtte forstås således at indehaveren af en tilladelse opfylder betingelserne, såfremt denne følger bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår.
