Spørgsmål 3 - Saglighedkravet og afvejningen af lovlige hensyn

Question 1

Begrebet skøn

Answer 1

Det administrative skøn anvendes i tilfælde, hvor lovteksten ikke er fuldstændig præcis. I dette tilfælde kan forvaltning i et mere frit omfang vælge, hvilke hensyn der skal lægges til grund for afgørelsen samt med hvilken intensitet. Dette kaldes også ”det frie skøn”

Question 2

Fastlæggelse af samtlige lovlige hensyn

Answer 2

Det forvaltningsretlige princip om saglighed i forvaltningen (magtfordrejningslæren) indebærer, at offentlige myndigheder ikke må inddrage usaglige eller uvedkommende hensyn. Første skridt i skønsudøvelsen er derfor at fastlægge kredsen af de lovlige hensyn.

Question 3

Lovens og den forarbejder

Answer 3

Det kan fremgå direkte af loven eller dens forarbejder, hvilke hensyn der kan lægges vægt på. Hvis beskrivelse af retsfaktum er helt tomt kan det evt. udledes af sammenhængen med andre bestemmelser, forarbejder mv.

Question 4

Interne regler

Answer 4

Fx vejledninger og cirkulærer indeholder ofte god vejledning om kriteriers lovlighed. Disse interne regler skal dog være i overensstemmelse med legalitetsprincippet.

Question 5

Formålsbetragtninger

Answer 5

Det kan ofte udledes af lovens formål, hvilke kriterier der er lovlige. Forvaltningens opgave er at realisere lovgivningsmagtens intentioner.

Question 6

Specialitetsprincipperne

Answer 6

I tvivlstilfælde kan der lægges vægt på specialitetsprincipper

Question 7

Det organisatoriske specialitetsprincip

Answer 7

En myndighed må ikke varetage hensyn, som ifølge loven skal varetages af en anden myndighed.

Question 8

Det materielle specialitetsprincip

Answer 8

Det materielle specialitetsprincip indebærer, at formål skal holdes adskilt, og der ikke må hoppes vilkårligt mellem love

Question 9

Lighedsbetragtninger

Answer 9

Der sondres mellem den almindelige lighedsgrundsætning og den specielle lighedsgrundsætning
(første mælkesag) (frugtplantage-dommen)

Question 10

Den almindelige lighedsgrundsætning

Answer 10

Det lige skal behandles lige, og det ulige behandles ulige, medmindre der er saglige grunde for at gøre forskel

Question 11

Den specielle lighedsgrundsætning

Answer 11

Bestemte forskelle må ikke tillægges betydning, hverken i positiv eller negativ retning

Question 12

Menneskerettigheder

Answer 12

Kriterier i tilknytning til grundlovens frihedsrettigheder og EMRK kan og skal i et vist omfang inddrages.

Question 13

Almene kriterier

Answer 13

I kredsen af lovlige kriterier indgår også en række almene kriterier, bl.a.

• Adressatens berettigede forventninger
• Adressatens gode tro
• Værdispildshensyn
• Hensynet til administrativ konveniens
• Retshåndhævelseshensyn

Question 14

Afvejningen af lovlige kriterier

Answer 14

Når kredsen af lovlige kriterier er fastlagt, må man finde ud af hvilke af disse lovlige kriterier, der skal inddrages i afvejningen og dernæst afveje kriterierne over for hinanden.

Question 15

Inddragelse af kriterier

Answer 15

Der sondres mellem pligtmæssige og frivillige kriterier, dvs. kriterier, som skal henholdsvis kan inddrages.
Følgende kriterier er obligatoriske:
Kriterier der er beskrevet i lovgivningen eller i interne regler
Kriterier der beskytter parten
Kriterier der er egnede til at realisere formålet
Kriterier der bringes ind i sagen udefra, fx partshøring
Kriterier der udledes af frihedsrettighederne i grundloven eller EMRK (ex officio)

Question 16

Kriteriers vægt

Answer 16

Hvilken vægt tillægges hvert kriterie
HR: Afvejningen er fri
U1: Afvejningsregler i lov, forarbejder eller retsgrundsætninger
U2: Menneske- og frihedsrettigheder har overvægt
U3: Skønnet må ikke sættes under regel
UU3: Lovlige interne regler om kriteriers vægt
U4: Lighedsprincippet

Question 17

HR: Afvejningen er fri

Answer 17

Det teoretiske udgangspunkt er at afvejningen er fri. Forvaltningen kan derfor selv vælge, hvilke kriterier som skal veje tungere end andre.

Question 18

U1: Afvejningsregler i lov, forarbejder eller retsgrundsætninger

Answer 18

Lov, forarbejder eller retsgrundsætninger kan indeholde afvejningsregler, og i så fald må disse naturligvis respekteres.

Question 19

U2: Menneske- og frihedsrettigheder har overvægt

Answer 19

I praksis og teori antages det traditionelt, at kriterier i relation til grundloven og EMRK’s menneske- og frihedsrettigheder har overvægt. (FOB om Jehovas Vidner og adoption)

Question 20

U3: Skønnet må ikke sættes under regel

Answer 20

Skønnet er som udgangspunkt pligtmæssigt, og myndighedernes udøvelse af dette skøn må derfor ikke få en så fast og generel karakter, at myndighederne i realiteten helt ophører med en konkret vurdering af den enkelte sag og herved sætter sit ”skøn under regel”. Forvaltningen må derfor ikke opstille interne regler om skønsudøvelsen.
Begrænsnings eller afskæringsregler er kun lovlige, hvis retsgrundlaget giver holdepunkter for det. Forbuddet mod skøn under regel gælder også i afskedigelsessager. (Sag om SIFU og RUC)

Question 21

UU3: Lovlige interne regler om kriteriers vægt

Answer 21

Forbuddet mod skøn under regel er ikke absolut. Der kan godt opstilles prioriteringsregler, hvor et bestemt kriterium tillægges en bestemt vægt.
Beror navnlig på
- Hvordan den interne regel er formuleret og hvad baggrunden for denne er
- Hvilke hensyn der gør sig gældende på det pågældende sagsområde, og
- Hvilke type afgørelser der er tale om

Question 22

U4: Lighedsprincippet

Answer 22

Myndigheder er forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens. Der skal være saglige grunde for at gøre forskel. Lighedsprincippet har tæt sammenhæng med princippet om saglig forvaltning som udgangspunkt for en vurdering af, om en forskelsbehandling er sagligt begrundet.

Question 23

Valg af retsfølge

Answer 23

Retsfølgen kan opdeles i hovedindhold og bibestemmelser (vilkår).

Question 24

Fastsættelse af bibestemmelser

Answer 24

En ekstra betingelse/vilkår, der knytter sig til hovedindholdet af en skønsmæssig begunstigende afgørelse.

En bibestemmelse skal ses noget som, der begrænser en i øvrigt begunstigende afgørelse. Fx tidsbegrænsning, et tilknyttet pålæg eller forbehold om tilbagekaldelse. I stedet for at give afslag vil man typisk give en begunstigende afgørelse med tilhørende bibestemmelser.