Spørgsmål 10 - Kommunalfuldmagten

Question 1

Hvad er kommunalfuldmagten

Answer 1

Kommunalfuldmagten er en slags grundsætning som giver kommunen mulighed for at varetage en opgave (”økonomisk disposition”) uden at der er hjemmel herfor i lov eller bekendtgørelse
Kommunalfuldmagtens genstand er hovedsagligt kommunernes økonomiske dispositioner i form af ydelser som stilles til rådighed for lokalsamfundet
Kommunen kan ikke med hjemmel i kommunalfuldmagten foretage indgreb over for borgerne, fx forbud, påbud, skatteopkrævning eller give dispensationer fra lovgivningen. Disse opgaver kræver lovhjemmel.

Question 2

Kommunalfuldmagtens retlige grundlag

Answer 2

Kommunalfuldmagten giver kommunen mulighed for at disponere uden egentlig lovhjemmel
Kommunalfuldmagtens retlige grundlag er forholdets natur og muligvis også retssædvane
Kommunalfuldmagten er dog ikke fuldstændig uden støtte i lovgivningen og den er forudsat at eksistere i forbindelse med gennemførelse af flere nye love.

Question 3

Begrænsninger og krav til kommunal fuldmagten

Answer 3

Kommunalfuldmagten giver kommunerne en vis dispositionsfrihed men denne er dog undergivet en række begrænsninger og krav. Disse har karakter af retsgrundsætninger og er bindende for kommunen og prøvelsesinstanserne.

Afgrænsning med udspring i fuldmagten selv

Question 4

Retlige grænser afledt af lovgivningen

Answer 4

Forarbejder kan begrænse, hvad kommune kan bruge penge på, fx partistøtteloven

Lovgivningens opgavefordeling kan også føre til begrænsninger på et ulovbestemt område (Søllerød Kommune, Holte Gymnasium sag

(Alm. Hjemmelsprincipper): Når kommunen har hjemmel i en reguleringslovgivning som gør det muligt at opnå et bestemt formål vil kommunen normalt ikke kunne bruge kommunale midler inden for rammerne af kommunalfuldmagten med henblik på samme formål

Question 5

Afgrænsning med udspring i kommunalfuldmagten selv

Answer 5

Almennyttekriteriet, kommunal interesse, lokalitetsprincippet, forbud mod økonomisk vinding, forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner, krav om forholdsmæssighed

Question 6

Almennyttekriteriet

Answer 6

Almennyttekriteriet dækker over, at en kommune kun kan påtage sig en opgave, hvor denne er af almennyttig karakter.

Question 7

Kommunal interesse

Answer 7

Der skal være en kommunal interesse i en aktivitet som kommunen udfører eller støtter.

Question 8

Lokalitetsprincippet

Answer 8

Lokalitetsprincippet betyder at en kommune kun kan varetage eller støtte opgaver som interessemæssigt er knyttet til kommunen. Afgrænsningen er dels geografisk, dels afgrænses i forhold til andre administrative niveauer (region og stat)

Question 9

Lokalitetsprincippet: geografisk afgrænsning

Answer 9

Den geografiske afgrænsning indebærer, at kommunen kun kan påtage sig opgaver, som geografisk ligger inden for kommunens område.

Question 10

Lokalitetsprincippet: Afgrænsning til andre administrative niveauer

Answer 10

Det er ikke altid helt klart på hvilket administrative niveau en opgave henhører.
Nogle opgaver er klassisk statslige fordi de vedrører hele landet, fx udenrigspolitiske anliggender og opgaver, der vedrører landets forsvar.
Selvom en opgave er statslig, kan en kommune godt yde økonomisk støtte til eller beskæftige sig med en del af en statslig opgave hvis der også foreligger en kommunal interesse. Den økonomiske støtte skal stå i forhold til kommunens interesse

Question 11

Forbud mod begunstigelse af enkeltperson

Answer 11

Begunstigelse af enkeltpersoner (enkelte borgere eller grupper af borgere) kan ikke ske inden for rammerne af kommunalfuldmagten, men kræver lovhjemmel. Det skyldes, at kommunen skal opfattes som et (tvunget) fællesskab af borgere, og at dens formål er at varetage disses fælles interesser.

Question 12

Berigelse af kommunen

Answer 12

Der må ikke ske kommunal berigelse på den enkelte borgers bekostning. Synspunktet har sammenhæng med, at kommunen er en almennyttig enhed der ikke kan præstere ydelser med det formål, at tjene penge

Question 13

Forholdsmæssighed

Answer 13

Kommunalfuldmagten begrænses af krav om forholdsmæssighed. En kommune kan kun yde støtte til en aktivitet i et omfang, der svarer til den kommunale interesse. Den kommunale støtte skal stå i et rimeligt forhold til den kommunale interesse (forholdsmæssighed)

Question 14

Saglige hensyn og lighed

Answer 14

Grundsætningen om saglig forvaltning (magtfordrejningsgrundsætningen) gælder også når kommunen handler inden for rammerne af kommunalfuldmagten

Question 15

Økonomisk forsvarlighed

Answer 15

Kommunens dispositioner inden for rammerne af kommunalfuldmagten skal være økonomisk forsvarlige.
Det er ikke helt klart, hvad kravet om økonomisk forsvarlighed indebærer. Men ifølge udtalelser fra Indenrigsministeriet, beror det på den konkrete situation, hvad der er økonomisk forsvarligt og der må som UP gives kommunalbestyrelsen et bredt spillerum i forhold til anvendelsen af kommunale midler. Grænsen går formentlig når et personligt ansvar for kommunalbestyrelsesmedlemmer kan gøres gældende, jf. kommunestyrelseslovens §§ 50 – 50 c

Question 16

Samfundsansvar

Answer 16

Kommunerne kan tage et samfundsansvar i forbindelse med deres beslutninger.
Kriteriet ”samfundsansvar” er udtrykkeligt anvendt i Økonomi og Indenrigsministeriets skrivelse af 3. maj 2013 om Aarhus Kommunes mulighed for at varetage Fair Trade hensyn. Her fandt ministeriet at Aarhus kommune uden lovhjemmel kunne påtage sig et samfundsansvar i forbindelse med sin opgavevaretagelse.

Question 17

Støtte til foreninger

Answer 17

Ok at støtte både til foreninger som sådan og aktivitet
Og kun aktiviteter som kommunen selv kan varetage
- Som up ikke foreninger af erhvervsøkonomisk karakter
Tilskud af begrænset størrelse, således at det dækker sædvanlige administrationsudgifter for den pågældende forening

Question 18

Støtte til religiøse formål

Answer 18

GRL § 68 og § 4.

Ikke kommunal interesse at støtte religion, men ok at støtte religiøst samfund, hvis det har kommunal interesse, fx stille en grund til rådighed ved opførelse af kirke

Question 19

Støtte til partipolitiske formål mm.

Answer 19

UP mht. partipolitiske aktiviteter er et forbud mod kommunal støtte hertil. Forbuddet gælder uanset om kommunen i det enkelte tilfælde vil give støtte med ligelig hensyntagen til alle opstillingsberettigede partier i kommunen.
Kommunen kan dog yde støtte til bredere partipolitiske formål: fx lokaler i skole i forbindelse med politisk debat.
Der kan også ydes støtte til partipolitiske organisationer, men der gælder strenge betingelser: Støtte skal være til organisationens sideaktiviteter, fx idrætsaktiviteter, støtte skal være led i generel ordning og endelig stilles krav om revisionsordning.

Question 20

Udenrigspolitiske formål

Answer 20

Udenrigspolitik er en statslig opgave og en kommune kan som udgangspunkt ikke beskæftige sig med og eller anvende sine økonomiske midler til formål af udenrigspolitisk karakter. (lokalitetsprincippet)
- Kan fx ikke støtte oprørsbevægelse i en fremmedstat.
Dog accepteret at kommuner yder støtte til humanitære indsamlinger, som også staten støtte. Det afgørende er, at formålet er rent humanitært.
Venskabsbyaftaler med kommuner i andre lande er også accepteret

Question 21

Kulturelle formål

Answer 21

UP er at kommunerne kan støtte kulturelle formål.
Meget af kulturområdet er i dag reguleret ved lov, men lovgivningen gør ikke udtømmende op med kommunens mulighed for at støtte det pågældende kulturelle område.
Når en kommune yder støtte til et kulturel formål, kan den godt stille betingelser, fx fastsætte den kulturelle aktivitets art, omfang og geografiske lokalisering. Den kan dog ikke nærmere regulere det kunstneriske indhold af den kulturelle aktivitet

Question 22

Idræt

Answer 22

UP er at idræt støttes på grundlag af folkeoplysningsloven. Kommunen kan yde støtte til idræt uden for folkeoplysningslovens rammer, dvs. inden for rammerne af kommunalfuldmagten.
Indenrigsministeriet har udtalt, at det er kommunalbestyrelsens beslutning om den, udover lovbestemte tilskud, vil yde støtte til idrætsaktiviteter i kommunen og det er også kommunalbestyrelsen der afgør hvilke aktiviteter kommunen vil støtte. Den er altså ikke forpligtet til at støtte alle sportsaktiviteter i kommunen
- Støtte kan derfor fx gives til en særlig sportsaktivitet, fx løb, hvor kommunen beslutter at etablere et stadion med løbeanlæg.
Når kommunen yder støtte til idrætsformål gælder det kommunalretlige lighedskrav, som indebærer, at kommunens borgere skal ligestilles i forhold til kommunens foranstaltninger
- Hvis kommunen etablerer et løbeanlæg, skal det derfor som UP stå åbent som et tilbud til alle borgere i kommunen på samme vilkår. Hvis der sker en begrænsning, således at løbeanlægges ku skal kunne bruges af et særlig gruppe borgere, skal afgrænsningen af gruppen være saglig i forhold til formålet med etableringen af løbeanlægget.
Kommunal støtte kan ikke gives til professionelle sportsklubber, hvis de anses for erhvervsvirksomheder, men kommunen kan godt stille et idrætsanlæg til rådighed for sportsudøvelsen

Question 23

Kommunal erhvervsvirksomhed

Answer 23

Der gælder et forbud mod at kommuner alene eller sammen med andre driver handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. En kommune kan kun gøre dette med hjemmel i lov
- Baggrund for HR: Grænseforskydningen mellem den offentlige og private sektor samt hensynet til at undgå konkurrenceforvridning ift. privat sektor

Question 24

U1: Produktion til eget brug

Answer 24

Kommunen kan producere varer og tjenesteydelser, der skal indgå i kommunens løsning af lovbestemte opgaver eller opgaver kommunen har påtaget sig inden for rammerne af kommunalfuldmagten.
Eksempler på produktion til eget brug: institutionsvaskeri, planteskole hvis planter skulle plantes i kommunale parker mv., gartneri med grøntsagslevering til kommunale institutioner mv.
Begrænsninger:
1) produktionen skal gå til kommunernes selvforsyning og må ikke afsættes på det frie marked
2) Princippet om økonomisk forsvarlig er måske også en begrænsning

Question 25

U2: Salg af biprodukter

Answer 25

Kommunen kan sælge biprodukter fra en lovlig kommunal aktivitet.
Et ”biprodukt” er ikke nødvendigvis en vare, men kan også være fx know-how
Begrænsninger ift. salg af biprodukter:
1) biproduktet skal være en naturlig, tilfældig og uundgåelig følge af en lovlig kommunal opgave,
2) biproduktet skal sælges til markedsprisen,
3) forarbejdning af biprodukter mhp. at gøre disse salgbare på markedet må kun ske til det punkt hvor biproduktet bliver salgbart – eller eventuelt til det punkt, hvor det kan afsættes til en rentabel pris. Det må ikke bearbejdes så meget at det kun udgør en mindre del af det færdige produkt

Question 26

U3: Overskudskapacitet

Answer 26

Hvis kommunen har overskudskapacitet, dvs. et større produktionsapparat, end den selv kan udnytte, kan kommunen som UP ikke sælge denne til andre. UP er altså at en kommunal overskudskapacitet skal afvikles og ikke kan udnyttes til at skaffe kommunen indtægter.
(Undtagelse: kan sælges, hvis det ikke kan overskaffes, må dog kun sælges til markedspris)

Question 27

U4: Accessorisk virksomhed

Answer 27

En accessorisk opgave er en mindre opgave, der naturligt afrunder den kommunale (lovlige) hovedopgave.
Accessorisk virksomhed kan ikke gå længere end formålet tilsiger
- Så fx når en kommune ejer en restaurant i et musikhus, så kan den ikke også drive den.. Formålet – afrundingen af hovedopgaven – er nået bare ved at restauranten er der. Derfor skal restauranten bortforpagtes i det omfang, det er muligt.

Question 28

HR: Forbud mod profitmål

Answer 28

Kommunen må ikke påtage sig opgaver der udelukkede eller overvejende har til formål at sikre kommunen en profit eller fortjeneste.

Question 29

U1 til forbud mod profitmål

Answer 29

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at økonomiske midler anbringes og forvaltes i et pengeinstitut. Kommunen er også berettiget til at opnå et økonomisk udbytte, der svarer til normal forrentning af det investerede

Question 30

U2 til forbud mod profitmål

Answer 30

Kommunen kan også få fortjeneste ved salg af ejendom

Question 31

U3 til forbud mod profitmål

Answer 31

Kommunale biprodukter skal også sælges til markedspris uanset at kommunen opnår en fortjeneste

Question 32

U4 til forbud mod profitmål

Answer 32

Der er måske også adgang til at opkræve leje for særråde over torveareal eller vejareal

Question 33

Kommunernes adgang til at støtte erhvervsvirksomhed

Answer 33

Der sondres mellem generel støtte og individuel støtte (ved ”støtte” forstås enhver økonomisk støtte.)

Question 34

Generel erhvervsstøtte

Answer 34

UP er at kommunen godt kan yde generel erhvervsstøtte

Kommunen kan yde generel erhvervsstøtte ved at have god infrastruktur i kommunen
- Kommunen kan på et ulovbestemt grundlag, dvs. inden for rammerne af kommunalfuldmagten, gå ind i eller støtte infrastrukturprojekter af forholdsvis direkte betydning for erhvervslivet, eller dele heraf

Question 35

Individuel støtte til erhvervsvirksomheder

Answer 35

HR: Der gælder et forbud mod kommunal individuel støtte til erhvervsvirksomheder. HR har støtte (indirekte) i lovgivning samt i praksis
U: Kommunen kan godt yde individuel økonomisk støtte til en privat virksomhed når der herved varetages en lovlig kommunal interesse.

Question 36

Indenrigsministeriets skrivelse af 28. dec 1993 om en stationsbygning

Answer 36

Udtalelsen drejer sig om Aarup kommune der anmoder Indenrigsministeriet om at tage stilling til om kommunen lovligt kan opføre en kommunal stationsbygning.

Question 37

Indenrigsministeriets skrivelse af 28. sep om Dokk1

Answer 37

Indenrigsministeriet udtaler, at Århus kommune ulovligt har opført ca. 10.000 m2 ekstra i tilknytning til Dokk1, uden at der er et konkret kommunalt formål med denne opførelse. Det påregnes udlejet til private.
- Byrådsmedlemmerne har været i god tro om lovligheden af byggeriet.