Spørgsmål 4 - Lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet Flashcards
Lighedsgrundsætningen som almindelig retsgrundsætning på lovs niveau
Lighedsgrundsætningen indebærer, at forhold, der i det væsentligste er lige, også skal behandles lige.
Lighedsgrundsætningens betydning for kredsen af lovlige hensyn
Lighedsgrundsætningen har nær sammenhæng med magtfordrejningslæren som følge af pligten til at inddrage alle saglige hensyn i skønsudøvelsen. I tilfælde, der er sammenlignelige, skal de samme hensyn indgå, medmindre en afvigelse kan begrundes sagligt.
Lighedsgrundsætningens betydning for afvejning af lovlige hensyn
Praksis kan konkret fraviges, hvis det er sagligt begrundet.
Praksis kan generelt ændres fremadrettet, hvis det beror på sagligt grundlag, ex. Erfaringer, ændret udvikling eller opfattelse og falder inden for rammerne af lov/retssædvane. Praksisændring skal varsles og administreres konsekvent.
Lighedsgrundsætningen – konsekvensbetragtninger
Myndighederne har bevisbyrden for, at en fravigelse af praksis af konkret og sagligt begrundet. Tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen er en retlig mangel, der efterprøves af domstolene som en del af sagens legalitet.
Betydningen af ubegrundede afvigelser
Myndighederne har bevisbyrden for, at fravigelser fra praksis er konkret begrundet. En borger kan ikke støtte ret på fejl i andre borgeres sager.
Skaber flere og ikke kun enkeltstående afvigelser fra praksis fra præcedens ud fra lighedsgrundsætningen?
Praksisændring skal varsles og administreres konsekvent. Kan ændres fremadrettet såfremt det er begrundet sagligt.
Ikke krav på tilsvarende afvigelse fra praksis, så længe praksis – på trods af de konstaterede enkelte afvigelse – ikke kan anses for ændret.
Kan lighedsbetragtninger begrunde, at en hovedregel tillægges stor vægt, jf. fx FOB 19577.511 (Skellerupvej)?
Kommune beslutter at anlægge fortov. Borgere mener, at man skulle have anlagt fortovet på den anden side af vejen (da det bliver brugt mest). Kommunen havde fulgt en praksis, dvs. lighedsgrundsætning ifm. opførelse af fortov. DOG burde der være foretaget en konkret vurdering (grund til at fravige lighedsgrundsætning, fx borgers interesser)
Viser: Lighedsgrundsætning ikke altid opfattes som en prioriteringsregel - da også andre tungtvejende hensyn kan begrunde et andet resultat
Hvorfor var det ikke i strid med en lighedsgrundsætning, at et par ikke havde krav på IVF-behandling i U 2000.1196/2 H?
I dom U. 2000.1196/2H behandlede henholdsvis Østre Landsret og Højesteret spørgsmålet om, hvorvidt et amt efter lov om sygehusvæsenet kunne opstille kriterier, der som de eneste i landet ikke gav “uforklaret barnløse” ret til IVF-behandling(fertilitetsbehandling).
Både Østre Landsret og Højesteret kom frem til, at den nærmere fastlæggelse af tilbuddet var en amtskommunal opgave, og da de opstillede kriterier lå inden for lovens rammer og var sagligt begrundede, var disse hverken i strid med lovens bestemmelser eller lighedsgrundsætningen.
Proportionalitetsprincippet
Falder i to led:
Kravet om nødvendighed: midlet skal være nødvendigt, idet mindre indgribende midler ikke er tilstrækkeligt til at opnå målet. Kan målet opnås med et mildere middel, skal dette anvendes
Kravet om forholdsmæssighed: det anvendte middel skal stå i rimeligt forhold til målet/den interesse, der varetages eller forfølges. Jo mere indgribende midlet er, jo større tynge skal det tilsigtede formål og interessen have.
Omfatter både forvaltningsakter og faktisk forvaltningsvirksomhed
Det anvendte middel er ikke nødvendigt, fordi målet kan nås ved brug af et mindre indgribende middel
U 2003.1160 H (Pædagogmedhjælperen) – omplacering som alternativ til afskedigelse
Det anvendte middel er ikke nødvendigt til opnåelse af målet
Politihunden i detentionscellen
Skal det mindre indgribende middel altid anvendes før det mere indgribende?
Der gælder ikke et krav herom, men det mindst indgribende af de til opfyldelse af målet tilstrækkelige midler skal anvendes
U 1969.693 H (afdelingssygeplejersken)
Belyser at strenge sanktioner kan anvendes uden meddelelse af forudgående frist til at gøre individuel påtale af tjenesteforseelse.
Kan der udledes et snævrere krav om forholdsmæssighed ved udformningen af en afgørelses indhold?
Ja, hvis anvendelsen af det nødvendige middel i sig selv ikke står i et rimeligt forhold til målet, der forfølges. Myndigheden må i disse tilfælde undlade at bringe retsfølgen i anvendelse.
