Smerte i bevægeapparatet hos børn - Juvenil idiopatisk arthritis Flashcards
Vigtige ting man skal forholde til ved anamsen hos børn der har smerter i bevægeapparatet?
Smerteanamnesen: - OBS! Aflastning - immobilisation
- Lokalisation
- Smertetype
- Variation over tid
- Forværrende eller lindrende faktorer
Ledsagersymptomer
Objektive undersøgelse hos hos børn der har smerter i bevægeapparatet?
Fuldstændig ledundersøgelse:
- Systematisk
gennemgang af alle
led
- Smerte? Hævelse?
Bevægeindskrænkning?
Almen objektiv undersøgelse
- Tegn på
manifestationer
andre steder?
- husk: hud og
slimhinder
Årsager til børn der har smerter i bevægeapparatet?
Traumer
Ortopædkirurgiske sygdomme/smertesyndromer
Infektion
Tumores
Endokrine sygdomme
Hæmatologiske sygdomme
Inflammatoriske sygdomme
Reumatiske sygdomme
Traumer på bevægeapparatet hos børn?
Frakturer
Accidentel
Vold
Osteogenesis
imperfecta
Ligamentlæsioner
Fibersprængning
Sten i skoen..
Hvad er Calve legg perthes sygdom?
Aseptisk knoglenekrose i caput femoris.
Epidemiologien ved Calve legg perthes sygdom?
M:K -> 4:1
Alder: 3-10 år
Dobbeltsidig hos 15%
Hvad er epifysiolysis capitis femoris?
“Fraktur” i epifyseskiven.
Epidemiologien ved epifysiolysis capitis femoris?
10-15 årig
M:K -> 5:1
Dobbeltsidig hos 25-45%
Akut operation
Eksempler på smertesyndromer hos børn?
Vokseværk
Mb. Osgood-Schlatter
Chondromalacia patellae
Mb. Severs – calcaneal apophysitis
Hypermobilitet
Reflexdystrofi
Eksempler på infektioner hos børn?
Arthritis
Osteomyelitis
Spondylitis
Discitis
Diagnose og behandling ved infektioner hos børn?
Diagnose: Oftest feber
Oftest forhøjede
neutrofilocytter, CRP
Ledaspiration og dyrkning af ledvæske
Behandling:
Antibiotika (Oftest start med Ceftriaxon)
Spredning af infektion hos børn?
hæmatogen,
- dissimination fra osteomyelitis eller fra bløddelsinfektion,
- ved penetration
Diagnose og behandling af postinfektiøs artirits (reaktiv) hos børn?
Diagnose:
Oftest monoartritis, afebril, normale infektionstal
Behandling: Aflastning og smertestillende
Benigne tumorer hos børn?
Osteoidt osteom
Chondromer
Fibromer
Eosinofilt granulom
Hæmangiom
Kæmpecelletumor
Maligne tumorer hos børn?
- Osteosarcom
- Chondrosarcom
- Fibrosarcom
- Ewings sarcom
- Angiosarcom
- Malign kæmpecelletumor
- Neuroblastom
Endokrine sygdomme hos børn?
Rakitis - Oftest D-vitamin mangel.
Thyrodea sygdom - Hyper-hypothyroidisme
Hæmatologiske sygdomme hos børn?
Benigne sygdomme:
- Hæmofili
- Talassæmi
- Seglcelleanæmi
Maligne sygdomme:
- Leukæmi
- Maligne lymfomer
Inflammatoriske tarmsygdomme hos børn?
Mb. Crohn
Colitis ulcerosa
Asymmetrisk migrerende artrit. Flukturerer med aktiviteten i grundsygdom.
Rematiske sygdomme hos børn?
SLE
Dermamyositis
Sclerodermi
Sarcoidose
Hvad er Henoch-Scönlein purpura?
Vaskulitis.
IgA aflejringer i arterioler.
Led, hud, mavetarmkanal, nyrer.
Som regel spontan remission efter 2-4 uger.
En lille gruppe får kronisk nyreinsufficiens.
Undersøgelser har vist, at 10-20 af 100.000 børn får sygdommen. Den rammer hyppigst i vinterhalvåret. Man ved ikke med sikkerhed, hvad der giver betændelsen i blodkarrene, men det er en slags allergisk reaktion.
Hvordan får man Henoch-Scönlein purpura?
infektioner med bakterier eller virus, f.eks. halsbetændelse
ved insektstik
allergier
udsættelse for kulde
brug af en række forskellige typer medicin, inklusive antibiotika og vacciner
Behandlingen af Henoch-Scönlein purpura?
I de fleste tilfælde går sygdommen over af sig selv i løbet af nogle uger uden at efterlade sig spor. Derfor er det ikke nødvendigt at behandle.
Hvis sygdommen kommer efter en bakterieinfektion (f.eks. halsbetændelse), er det naturligt at behandle infektionen med antibiotika.
Man kan give smertestillende og betændelsesdæmpende midler (“NSAID”) for at forsøge at dæmpe generne. Men at blive i sengen og holde sig i ro, kan være lige så effektivt.
Man kan give en type medicin, som kaldes steroider. Denne type medicin dæmper kroppens immunforsvar, som er medskyldig i den kraftige betændelsesreaktion. Steroider bruges dog kun i alvorlige tilfælde, men har ikke betydning for, om man bliver hurtigere eller mere rask.
Hvis der er store hudblødninger, kan det være nødvendigt at indlægge barnet til nøjere undersøgelse. Dette gør man især for at finde ud af, om der kan være en anden årsag til symptomerne. Er nyrerne hårdt angrebet, kan det også være nødvendigt at blive undersøgt på sygehuset.
Kliniske karakteristika ved Kawasakis sygdom?
A. feber >4 dage
B. Sygdom uden anden forklaring
C. 4 af følgende:
- Bilateral konjunktival injektion
- Mund og svælg: pharynx, læber, hindbærtunge
- Ekstremitetsforandringer så som ødem, erythem
- Udslæt særligt på kroppen, ingen vesikler
- Cervikal lymfadenopati
Komplikationer ved Kawasaki?
Aneurisme af coronar kar
Udredning ved Kawasaki?
Små børn under 6 måneders alder, specielt drenge og specielt børn med asiatisk baggrund, er mest udsatte for et kompliceret forløb. Hvis blodprøverne viser stærkt forhøjede “infektions-tal”, kan det også være et forvarsel om komplikationer.
Alle børn med Kawasaki sygdom skal have lavet ultralydundersøgelse (ekkokardiografi, TTE) af hjertet i løbet af anden uge efter sygdommens start, samt 5-6 uger derefter. Man kan hos en del af børnene finde udvidede kranspulsårer, men der er sjældent tegn på blodpropper i disse. Også væske i hjertesækken kan forekomme.
Behandlingen af Kawasaki?
Ig i.v. fra raske voksne
Aspirin
Hos børn med udvidelse af kranspulsårerne startes behandling med mildt blodfortyndende medicin (Hjertemagnyl), som fortsættes indtil forandringerne i kranspulsårerne helt er forsvundet igen – typisk efter 2-12 måneder.
Forskellige børnegigt?
Juvenil rheumatoid arthritis (USA 77)
Juvenil kronisk arthritis (EULAR 77)
Morbus Still
Juvenil idiopatisk arthritis (ILAR 98)
Hvad er børnegigt?
Kronisk inflammation i et eller flere led.
Årsagen til tilstanden ikke kendt.
Diagnose af børnegigt?
Ledhævelse
Eller to af følgende:
- Smerter ved bevægelse
- Bevægeindskrænkning
- Varme omkring leddet
AF MINDST 6 UGERS VARIHED.
Pt skal ydermere være under 16 år og specifikke årsager skal være udelukket.
Hvor mange typer af Juvenil idiopatisk artritis (JIA) findes der?
7 forskellige typer:
Systemic
Polyarticular RFneg
Polyarticular RFpos
Oligoarticular – persistent
Oligoarticular – extended
Psoriatic arthritis
Enthesitis related arthritis
JIA - oligoartikulær typen?
1-4 led i de første 6 måneder
Debut i småbarnealder
Piger hyppigst (4:1)
Store led afficerede
ANA-pos. 60-70%
Extended type: > 4 led efter 6 måneder.
JIA – polyartikulær type?
RF-neg: 18%
50% < 6 år symmetrisk store og små led. ANA+: 30%
RF-pos: 4%
debut > 8 år forløb lig voksen RA, symmetrisk, håndled, MCP led erosiv artritis.
JIA – Enthesitis relateret?
Arthritis og/eller enthesitis og mindst 2 af følgende:
- Ømhed i sacroiliacaled eller inflammatoriske rygsmerter
- Vævstype B27
- Familiær disposition i 1. eller 2. led til B27 relateret sygdom
Ofte drenge, > 8 år, ofte planter fasciitis/achillesene tendinitis. Symptomatisk uveitis (15-25%).
JIA – Psoriasis Arthritis?
Arthritis kombineret med psoriasis eller arthritis kombineret med 2 af følgende:
- Dactylitis
- Neglepsoriasis
- Familiær disposition til psoriasis (mindst én person i første led)
Ofte asymmetrisk ledangreb
JIA – systemisk type?
Daglig feber > 14 dage (”savtakket” tp-kurve max >39oC)
Flygtigt makulært exanthem
Generaliseret lymfeglandelsvulst
Hepato- /splenomegali
Pericarditis,pleuritis
Arthritis, arthralgi,myalgi
Anæmi, træthed, svedtendens
Hypersedimentatio,leukocytose,trombocytose
JIA – ekstraarticulære manifestationer?
Vækstforstyrrelser:
Kæbeledsaffektion
(55-60%)
Underudvikling af underkæbe
Nedsat bidåbning
Asymmetri
Ofte smertefri!
Primær skinnebehandling
Uveitis:
- Kronisk anterior uveitis beskedne eller ingen symp. initialt risiko størst (20-25%) ved oligoartikulær type profylaktisk spaltelampeus.
Behandlingsmål ved JIA?
Smertefrihed
Undgå leddestruktion/bevægeindskrænkning
Nedsætte sygdomsepisoder
Undgå komplikationer fra øjne/kæbeled
Undgå bivirkninger
Så normalt liv som muligt
Behandlingen ved JIA?
Basis behandling
NSAID
Intraartikulær steroidinjektion.
DMARDs
(Disease modifying anti rheumatic drugs)
Sulphasalazine
Methotrexat
Prednisolon
Biologisk behandling:
Anti-tumor necrosis factor (anti-TNFalfa) :
- Eternacept
(Enbrel)
- Infliximab
(Remicade)
- Adalimumab
(Humira)
IL-1 inhibitorer:
- Anakinra /
Rilonacept
IL-6 inhibitor:
- Tocilizumab
Costimulation modulator (T-celle funktion):
- Abatacept
Anti CD-20 ( B-celle funktion):
- Rituximab (Mab-
Thera)
