Shock, kollaps og principper for væskebehandling Flashcards

1
Q

Hvad er de vigtige akutfaseproteiner hos hest og kvæg

A

Hest: SAA (serum amyloid A) og fibrinogen

Kvæg: SAA, fibrinogen, men også haptoglobin og acid glycoprotein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvornår skal der korrigeres med langvarig væsketerapi

A

Ved elektrolyt og syrebaseforstyrrelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definitionen for shock

A

Utilstrækkeligt blod eller ilt til vævet, der kan føre til utilstrækkelig ATP-produkion, cellulær dysfunktion, organsvigt og død

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Definitionen på SIRS

A

”Systemic inflammatory respons syndrome”. Er et patofysologisk respons på shock, hvor hele kroppen påvirkes.
Der skal minimum være 2 af nedenstående tegn til stede:
• Pyrexi (>38,5 grader) eller hypotermi (<37 grader)
• Tachykardi (HR > 52/min)
• Tachypnø (RR >20/min eller PaCO2 <32 mmHg i arterielt blod)
• Leukocytosis (>12,5 G/l eller <5 G/l eller leukopeni eller >10% band neutrofile)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Årsager til SIRS

A

Eks. endotoksæmi grundet LPS fra gram negative bakterier hos hest! (vigtigste årsag), bakterieinfektioner, traumer, forbrændinger, pancreatitis, iskæmi, hæmoragi.
Der kan altså både være infektioøse og non-infektiøse årsager til SIRS, modsat sepsis som har ophav i en infektiøs tilstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er sepsis

A

Det systemiske inflammatoriske responssyndrom (SIRS) til en dokumenteret infektion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er alvorlig sepsis

A

Sepsis forbundet med en organdysfunktion eller hypoperfusion. Hypoperfusion og perfusion abnormaliteter kan være indbefatter, men er ikke begrænset til, mælkesyreose, oliguri eller en akut ændring i mental status.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er et septisk shock

A

Sepsis induceret hypotension på trods af tilstrækkelig
væskeoplivning, som normalt kræver pressorterapi for at opretholde
blodtryk. Bemærk, at dette er forskelligt fra det fysiske undersøgelsesresultater forbundet med vasodilatation eller distribution stød

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definitionen på MODS

A

”Multiple organ dysfunktion syndrome”
Er resultatet af manglende perfusion, hvor homeostasen ikke kan opretholdes uden hjælp. De kliniske manifestationer kommer an på organsystemet.
• AKI – acute kidney injury
• ARDS – acute respiratory distress syndrome
• DIC – disseminated intravascular coagulation
• Hjertesvigt: reduceret hjertefunktion
• GIT: ileus, diarrhe
• Lever skade– metaboliske forstyrrelser:(hyperlipæmi, hypo/hyperglykæmi)
• Encephalopathi – matt, forandret adfærd,
• Musculoskeletal – laminitis!
• Binyre– relative adrenal insufficiency – transient hypocorticoidism

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

SIRS og seosis leder til…

A

MODS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hypovolæmisk shock

A

Skyldes blodtab. Symptomer ses efter tab af 2% af legemsvægten.
Årsagerne kan være sekventering af blod sfa torsio colio, dehydrering eller traume.
Behandling sker med blod/plasma tranfusion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Kardiogent shock

A

Shock der forekommer pga. Svigt i hjertets kontraktilitet, hvilket giver en nedsat vævsperfusion og faldende blodtryk og der kompenseres med perifer vasokonstriktion  minutvolumen fortsætter med at falde.
Der gives ikke væske ved et kardiogent shock, da hjertet ikke kan følge med.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Distrubutivt shock

A

Forekommer sfa vasodilation som giver blodtryksfald grundet sepsis, endotxæmi eller anafylaksi.
Årsagerne kan være sepsis, endotoxæmi eller anfylæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hypoxisk shock

A

Manglende iltning af blod  nedsat vævsperfusion grundet manglende ilt. Sker tit sfa kollaps af de øvre luftveje eller ved svær lungesygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er kollaps

A

Kollaps er et pludseligt tab af muskeltonus uden tab af bevidsthed (synkope er tab af bevidsthed).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er årsagen til kollaps

A

Årsagen er enten ekstrem udmattelse eller akut sygdom i nervebanerne, det kardiovaskulære system eller myopatier.
I nervebanerne kan der være tale om kramper grundet infektiøse årsager såsom meningitis eller abscesser i nervebanerne. Det kan også være grundet metaboliske årsager såsom hypoglycæmi, eller måske toksiske årsager såsom pesticider.

I det kardiovaskulære system kan det være grundet nedsat iltning af væv eller andre former for shock.

Myopatier har oftest en toksisk oprindelse. Eks. grundet agern eller jerntilskud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hyppigste årsager til pludseligt kollaps hos drøvtyggere

A
  • Ruptur af leverabscesser
  • Endocarditis med pulmonær tromboembolisme
  • Clostridie-infektioner
  • Leptospira
  • Hypocalcæmi eller hypomagnesiami
  • Svær ruminal acidosis
  • Ruptur af mavesår
  • Trommesyge
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hyppigste årsager til pludseligt kollaps hos hest

A
  • Akut colitis
  • Akut Clostridie-infektion
  • Ruptur af mavetarmkanal
  • Endotoxæmi, sepsi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Syre-basebalancen i blodet reguleres ud fra

A

plasmaproteiner, respirationsvejene, nyrerne, bicarbonat, erythrocytter, fosfat og hæmoglobin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Nyrer og respirationsveje kan danne balance ud fra:

A

CO2 + H2O H2CO3 HCO3- + H+

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er indirekte og direkte ubalance i syrebaseforstyrrelser

A

Er der en ubalance respiratorisk siges der at være en direkte ubalance og er den metabolisk siges der at være en indirekte ubalance

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er Respiratorisk acidosis

A

Skyldes hypoventilation, nedsat plasma pH, øget pCO2 i blodet
Kroppen kompenserer ved øget renal syreudskillelse med øget serum bikarbonat for at forsøge at øge blodets pH.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er Respiratorisk alkalosis

A

Skyldes hyperventilation, øget plasma pH, nedsat pCO2 i blodet.
Kroppen vil forsøge at kompensere ved nedsat renal syreudskillelse med nedsat serum bicarbonat for at sænke pH i blodet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er Metabolisk acidosis

A

Forårsages af væsketab ved eks. diarre og dehydrering. Plasma pH er lav, der ses nedsat HCO3-, øget lactat, for lidt natrium og for meget chlorid?
Kroppen kompensere ved at hyperventilere, hvilket resulterer i en lav pCO2.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er Metabolisk alkalosis

A

Ileus (akut tarmobstruktion) hvor H+ og Cl- sekvestreres i ventriklen. Dette giver en høj plasma pH med øget HCO3-, øget Na, Nedsat Cl- og nedsat albumin i blodet.
Kroppen kompenserer ved at hypoventilere, hvilket giver en stigning af pCO2 i blodet

26
Q

Måder man kan måle syre-baseforhold

A

Via blod-gas-analyser (pH, pCO2, pO2)

Beregninger (SBE og SID)

27
Q

Blodet normale pH

A

7,4

28
Q

Hvad er SBE

A

Koncentration af titrerbar base i blodet. Regnes på baggrund af bicarbonatkoncentrationen i blodet

29
Q

Hvad kendetegner mild dehydrering

A
Mild dehydrering (4-6%) kendetegnes ved:
Fugtige slimhinder, CRT på 1-2 sek., hudtugor 1-3
30
Q

Hvad kendetegner moderat dehydrering

A
Middel dehydrering (7-9%) kendetegnes ved:
Klistrede slimhinder, CRT på 3-4 sek., hudtugor 3-5 og svag puls med langsom fyldning af V. Jugularis
31
Q

Hvad kendetegner svær dehydrering

A

Svær dehydrering (>10%) kendetegnes ved:

Tørre slimhinder, CRT på >4 sek, hudtugor på >5, apatisk og kolde ekstremiteter.

32
Q

Estimering af væskebehovet

A
  1. Erstatning af væsketab:
    % dehydrering x kropsvægt (kg)
  2. Væskebehov til vedligehold:
    50-60 ml/kg/døgn eller ca. 2 ml/kg/time
  3. Erstatning af forsat væsketab:
    Typisk tæt på vedligeholdelsesbehovet

Væskebehandlingen gives med 10G eller 12G til store husdyr.

33
Q

Isotop, hypoton og hyperton

A

Isoton: lige meget/balance mellem compartments
Hypoton: koncentrationen er mindre, cellen vil blive mindre
Hyperton: koncentrationen er højere, cellen vil øges

34
Q

Væskens compartments

A

Væske i kroppen opdeles i compartments. Der er den totale mængde vand, den ekstracellulære andel (plasmavolumen, intertitielt og transcellulært såsom GI-kanlen, ledvæsker, CSF, kroppens hulrum m.v.) og den intracellulære andel (større end den ekstracellulære).

35
Q

Hvor ekspanderer hypo- og hypertone væsker bedst

A

Hypertone væsker giver den bedste ekspansion i plasmavolumen og en reduktion intracellulært.

Hypotone væsker giver mindst væske i det ekstracellulære rum, men øger den i det intracellulære.

36
Q

De kræfter der gør sig gældende ved væskeforskydninger

A

de passive mekanismer; osmostiske kræfter (fordeling af elektrolytter og proteiner), hydrostatiske kræfter (vand) og elektrostatiske kræfter (fordeling af positive og negative ladninger).

Der er også aktive mekanismer til væskeforskydning. Dette er elektrolytter der benytter sig af energikrævende ionkanaler.

37
Q

Hypokalæmi

Hvornår ses det og hvilken form for væskebehandling bør gives?

A

Skyldes diarre, kraftig svedproduktion, væsketerapi I mere end 24 timer, nyrerlidelser
Suppler med KCl IV eller PO

38
Q

Hyperkalæmi:

Hvornår ses det og hvilken form for væskebehandling bør gives?

A
blæreruptur hos føl eller små drøvtyggere.
Giv NaCl (ikke ringers)
39
Q

Hypocalcæmi

Hvornår ses det og hvilken form for væskebehandling bør gives?

A

Ses ved kolik, akut nyresvigt, rhabdomyolysis

Giv calciumgluconat

40
Q

Hypercalcæmi

Hvornår ses det og hvilken form for væskebehandling bør gives?

A

Kronisk nyresvigt, iatrogen, sjælden. Giv furosemid

41
Q

Laktat

A

Stiger ved nedsat iltning af vævet, eks grundet anæmi, hypovolæmi, tarmbetændelse, SIRS og sepsis.

42
Q

Hvornår anvendes krystalloider som isotope væsker? (Ringers laktat, acetat eller chlorid)

A

Bruges til vedligehold.
Krystalloider er lavmolekylære, diffusible stoffer, hvorfor kun 20-24% forbliver i blodbanen.
Kan benyttes til behandling af acidose og alkadose.
Ved acidose vil Ringers acetat eller Ringers laktat nedbrydes i lever og muskulatur til bikarbonat.
Ved alkadose kan Ringers chlorid eller NaCl benyttes. Cl- fremmer renal udskillelse af bikarbonat.
Ved shock gives der 10-20 ml/kg de første 30 min

43
Q

Hvornår anvendes krystalloider som hypertone væsker? (NaCl 7,5%)

A

Trækker væske ind i blodbanen fra intercellulærrummet og mindsker ødemtendenser. Anvendes kun ved akut hypovolæmi.
Ved shock gives der 2-4 ml/kg efterfulgt af ½ shockdosis isotonvæske

44
Q

Hvad er krystalloider som hypotone væsker?

A

Sterilt vand (gives ikke IV) og glukose 5% (for at undgå natirum overload, for at give energi).

45
Q

Hvad kendetegner kolloider

A

Kolloider kan grundet molekylestr. ikke diffunderer gennem membraner og 100% forbliver i blodbanen og trækker vækse IND i det intravaskulære rum.
Under normale omstændigheder består det kolloide osmotiske tryk af plasma, fuldblod, albumin m.v., men kan gives syntetisk, eks. dextran.

46
Q

Hvad kendertegner plasma

A

Kan ligesom syntetiske kolloider holde væsken i blodkarrene grundet molekylestørrelsen og har desuden negativt ladede molekyler der holder på vandet. Indeholder inflammatoriske proteiner, koagulationsfaktorer og antistoffer.
Dog er det dyrt og kræver donor samtidig med at der er risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock)og smitterisiko.

47
Q

Hvad kendetegner fuldblod

A

Den bedste behandling ved blodmangel og giver varig volumeekspansion.
Dog svært at få adgang til donor og der er ligeledes her risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock) og smitterisiko.

48
Q

Hvilken væskebehandling gives til hest med politis eller sepsis

A

kolloider og krystaloider

49
Q

Hvilken væskebehandling gives til hest med akutte leverskader

A

kolloider grundet de manglede proteiner

50
Q

Hvilken væskebehandling gives til hest med polyuri

A

gives krystaloider for at øge diuresen (udskillelse af urea) og vedligeholdelse af syre-base, elektrolytter og væske.

51
Q

Hvilken væskebehandling gives til hest med oligouri eller anuri

A

gives krystaloider, men virker dette ikke gives furosemid.

• Ved vaskulitis er der en øget vaskulær permeabilitet og dermed en øget chance for at der

52
Q

Hvilken væskebehandling gives til hest med vaskulitis

A

• Ved vaskulitis er der en øget vaskulær permeabilitet og dermed en øget chance for at der udvikles ødem. Der gives gradvist kolloider.

53
Q

Hvilken væskebehandling gives til hest med hypoproteinæmi

A

kolloider

54
Q

Hvilken væskebehandling gives til hest med akut hæmoragi

A

kombi af kolloider og krystaloider

55
Q

Hvilken væskebehandling gives til hest rhabdomyolose

A

?

56
Q

Hvilke kliniske tegn kan man se på ved dehydrering

A
  • Almentilstand
  • Slimhindernes farve og fugtighed
  • CRT
  • Hudelasticitet
  • Øjenenes placering
  • Puls (frekvens og styrke) Frekvensen vil typisk være høj, men pulsen svag perifert.
  • Temperatur
  • Urinproduktion
  • Fyldning af V. jugularis
57
Q

Identificere kliniske tegn på shock hos store husdyr

A
  • Ændret slimhindefarve til blege, cyanotiske
  • Forlænget CRT
  • Tachykardi
  • Tachypnø
  • Apatisk
58
Q

Hvad er den patofysiologiske baggrund for shock

A

Kroppen vil forsøge at kompensere for hypovolæmi ved at øge den intravaskulære volumen og cardio output; nyrerne tilbageholder vand, tab af baroreceptor-stræk fører til øget symptatisk nerveinnervering.

Blodtryksfald –> karkonstriktion –> dårlig blodtilførsel –> stagnationsanoksi (stase som følge af iltmangel i karrene) –> nedsat venøst tilbageløb –> nedsat minutvolumen –> blodtryksfald

Kan modvirkes ved at give væske (vigtigst at opretholde cirkulationsvolumen)

Kan fører til systemisk inflammatorisk response syndrome (SIRS) og organsvigt

59
Q

Patofysiologisk shock inddeles i 4 faser, hvilke?

A
  1. <15% af total blodvolumen
  2. Der kompenseres ved 15-30% af total blodvolumen.
    Der ses tachykardi og kraftigere puls, temperaturen er nedsat, huden er varm, urinen nedsat, øget respiration og slimhinderne er blege, men med CRT på <1 sek.
  3. Der dekompenseres
    Stadig tachykardi, men pulsen er svagere, temperaturen er nedsat, huden er kølig, urinen nedsat, øget respiration og slimhinderne er blege med <2 sek. CRT
  4. Ukompenseres (livstruende shock).
    Nu ses der bradykardi og svag puls. Nedsat temperatur og repsiration, huden er kold, der ses ingen urin (anuri) og slimhinderne er cyanotiske med CRT på >2 sek.
60
Q

Hvad er de hyppigste årsager til shock hos store husdyr

A

De hyppigste årsager til shock hos store husdyr er traume (blodtab), akut abdomen (diarre, iskæmi, mave/tarmruptur), neonatal sepsis.

61
Q

Fremgangsmåde ved kollaps

A

Tjek for væskebalance, elektrolytbalance og syre-basebalance