Principper for diagnostik og management af sår Flashcards
Hvad inkluderer koagulationsfasen i sårheling
Sårhelingen begynder når, når blødningen standser.
Blodplader udtrykker inflammatoriske mediatorer (tissue growht factor, blodplade vækstfaktor og interleukiner)
Blodplade-degranulering kickstarter den inflammatoriske proces.
Sårets helingsfaser
Koagulation/Inflammation, proliferation (tidlig og sen), remodellering/modning
Hvad kendertegner den inflammatoriske helingsfase
Oprenser såret
Faktorer der har indflydelse på sårheling
- Substanstab
- Kontusion
- Alder
- Placering
- Traumatisering
- Fremmedlegemer
- Bakterier
- Ernæring
Hvad er definitionen af et kontamineret sår
Mere end 10^5 bakterier/gram væv
Hvad kendetegner hydrogenperoxid
Snævert antimikrobielt spektrum, skummende effekt
Hvad kendetegner povidone jod
Bredt antimikrobielt spektrum og hurtigt bakteriedrab. Inaktiveres af organisk materiale, serum og blod
Hvad kendetegner klorhexidin
Bredt antimikrobielt spektrum og aktivitet bibeholdes selvom der er pus, organisk materiale og blod til stede
Hvad kendetegner polyhexanid/PHMB
Bredt antimikrobielt spektrum også mod biofilm-dannende bakterier. Langsommere indsættende effekt
Hvilken indvirken har NSAID på sårheling
Hæmmer inflammationsprocess
Hvilken indvirken har glucokortikoider
Kan hæmme granulationsvæv og sårheling
Handlingsplan for sår
- Evt. shockbehandling
- Anamnese (vaccinationsstatus, sårets alder, tidligere behandling, årsag, blodtab)
- Klargøring før sårundersøgelse (klorhexidin og bagefter isoton væske)
- Sedation med lokal analgesi uden noradrenalin. (Hellere ledning end infiltration)
- Sårundersøgelse (placering, form, kontamineringsgrad, kontusionsgrad, vævstab, lommer, vitale strukturer)
- Sondering
- Yderligere undersøgelser (røntgen, tryktest af synoviale strukturer, scanning, arthroskopi)
- Sårdiagnose
Uanset behandlingsstrategi for sår skal der foretages en eller flere af hvilke ting?
Lavage Debridement Antibiose NSAID Tetanusprofylakse
Hvilket formål har lavage og debridement
At fjerne fremmedlegemer, devitaliseret væv og reducere bakterietætheden så der kan dannes et rent sår med viabelt væv og karforsyning, der kan tillade suturering
Hyppigste bakterier der forekommer i sår
- Staph. Aureus
- Streptococcus pyogenes
- Gram negative aerobe GI-bakterier
- Anaerobe bakterier
Systemisk antibiose har lille/ingen effekt ved infektion i granulerede sår. I stedet anvendes?
Topikal behandling
Hvordan anlægges afspændende sutur og hvad er formålet
Formålet er at fordele tension. Sutureringen anlægges langt fra sårrandene mhp. At trække disse mod hinanden
Hvad er formålet med håndteringen af deadspace
At hæmme akkumulationen af trans- og ekssudat og dermed fremme heling. Gøres gennem komprimerede bandager, suturering i dybden (walking sutures), deklive åbninger og dræn
Hvad er walking sutures
Afspændende suturering, der skal eliminere lommer. Startes indefra og penetrerer ikke huden tykkelse
Hvilke to former for drænage forekommer der
Passive der fungerer ved kapillærrørseffekten, tyngdekraft og overflow
Aktive der suger ekssudat ud sfa undertryk
Hvordan ilægges passive dræn
Aseptisk teknik væk fra sårrander
Udgang på det mest deklive sted (kontraåbning)
Fordele ved bandagering
- Forhindrer udtørring og kontaminering
- Giver bedre mulighed for topical behandling
- Stimulerer fibroplasi ogepithelisering
- Bedre kosmetisk resultat
- Optimal temperatur
- Inmobilisering
Ulemper ved bandagering
- Forårsager akkumulation af eksudat, som irriterer såroverfladen og giver kronisk inflammation
- Bedre vækstbetingelser for bakterier
Hvad er bandagens tre lag
- Primærlag/kontaktlag der skal fremme heling
- Sekundær/sugelag der skal polstre og opsuge eksudat
- Tertiærlag der skal holde forbindingen fast
Hvad kan bruges til primærlag og hvornår
Hydrogel til nekrotiske sår
Alginat til sår der mangler granulationsvæv
Foam til sår med granulation men manglende epithelialisering
Folie til næsten afhelede sår
Gazelignende til suturerede sår
Hvad inkluderer koagulationsfasen i sårheling
Sårhelingen begynder når, når blødningen standser.
Blodplader udtrykker inflammatoriske mediatorer (tissue growht factor, blodplade vækstfaktor og interleukiner)
Blodplade-degranulering kickstarter den inflammatoriske proces.
Hvad inkluderer den inflammatoriske fase i sårheling
Er hvor blodårerne udvider sig og leukocytter og makrofager medvirker til at bakterier dræbes og der frigives vækstfaktorer. Inflammationsfasen aftager når proliferationsfasen med cellevækst, nye kapillærer udvikles og der dannes granulations.
Neutrofile kommer til efter 24-48 timer /reduceres efter 72 timer)
Makrofager dominerer efter 48 timer og sekrerer cytokiner og vækstfaktorer.
Hvad inkluderer tidlige proliferation i sårheling
I den tidlige del af proliferationsfasen sker der migration af fibroblaster og endothelceller
Angiogenese
Fibroplasi
Granulationsvæv dannes /2-5 dage efter såret er dannet)
Hvad inkluderer sene proliferation i sårheling
I den sene fase migration, proliferation og differentiering af epithelceller. Antallet af epithelceller øges og former et lag af celler over det kapillærrige granulationsvæv
Kollagenformation
Epithelialisering
Kontraktion
Hvad inkluderer modningsfasen i sårheling
I remodelleringsfasen dannes arvæv som over tid ændrer farve og styrke.
Kollagenproduktion
Type III kollagener erstattes af type I kollagener
Styrken øges
Hvad inkluderer den inflammatoriske fase i sårheling
Er hvor blodårerne udvider sig og leukocytter og makrofager medvirker til at bakterier dræbes og der frigives vækstfaktorer. Inflammationsfasen aftager når proliferationsfasen med cellevækst, nye kapillærer udvikles og der dannes granulations.
Neutrofile kommer til efter 24-48 timer /reduceres efter 72 timer)
Makrofager dominerer efter 48 timer og sekrerer cytokiner og vækstfaktorer.
Hvad inkluderer tidlige proliferation i sårheling
I den tidlige del af proliferationsfasen sker der migration af fibroblaster og endothelceller
Angiogenese
Fibroplasi
Granulationsvæv dannes /2-5 dage efter såret er dannet)
Hvad inkluderer sene proliferation i sårheling
I den sene fase migration, proliferation og differentiering af epithelceller. Antallet af epithelceller øges og former et lag af celler over det kapillærrige granulationsvæv
Kollagenformation
Epithelialisering
Kontraktion
Hvad inkluderer modningsfasen i sårheling
Hvad inkluderer sene proliferation i sårheling
I den sene fase migration, proliferation og differentiering af epithelceller. Antallet af epithelceller øges og former et lag af celler over det kapillærrige granulationsvæv
Kollagenformation
Epithelialisering
Kontraktion
Hvad inkluderer modningsfasen i sårheling
I remodelleringsfasen dannes arvæv som over tid ændrer farve og styrke.
Kollagenproduktion
Type III kollagener erstattes af type I kollagener
Styrken øges
hvad kan have indflydelse på sårhelingen?
Traumatiserede patienter kan have andre skader
Sygdomme der allerede er i dyret, kan påvirke helingen (eks. fedme og diabetes)
Ernæringsmæssige tilstande
Alder
Sårtype
Nogle behandlinger såsom steroider, NSAIDs, antikoagulantia og antibiotika kan påvirke helingen.
Hvilke 4 nøgleprincipper anvendes i første omgang til behandling af sår
Der er 4 nøgleprincipper der anvendes her.
1) Forebyg yderligere kontaminering
Giv antibiotika tidligt, brug handsker og brug sterile redskaber
2) Reducer kontaminationen med bakterier
3) Fjern nekrotisk væv
4) Giv gode muligheder for at sårheling kan finde sted
Er såret ikke kirurgisk dannet, men derimod traumatisk inddeler man behandlingen i 2, alt efter hvor lang tid siden såret er dannet. Er det under 6 timer siden siges såret at være muligt kontamineret og er der gået mere end 6 timer siges såret at være inficeret.
Hvis et sår er traumatisk hvordan lukke såret så
Hvis såret er traumatisk skal man tage stilling til om der er gået mere end 6 timer. Er der ikke gået 6 timer lukkes såret, evt med dræn. Er der gået over 6 timer skal der laves “open wound management” à forsinket primær lukning eller sekundær lukning.
Hvorfor er skylning (lavage) godt inden såret lukkes og hvad er her særligt vigtigt.
Skylning reducerer effektivt antallet af bakterier og fjerner debris. Skylningen skal dog ske med et ordentligt tryk (60 mL sprøjte og 18g nål) samt rette volume (mindst 250 mL til et 50 mL/cm2 sår) ved brug af isotoniske væsker, men IKKE hydrogen peroxid eller andre kemikalier.
Hvad er primær intension
Ses ved sår med dermale kanter tæt på hinanden (sår fra scalpel eks.). Den primære intention er generelt hurtigere end den sekundære og indbefatter; hæmostase, inflammation, proliferation, remodellering. Den primære intention giver oftest fuldkommen tilbagevendende funktion med et minimalt ar.
Hvad er sekundær intension
Ses når siderne ikke når hinanden og såret derfor må heale nedefra. Har de samme 4 stadier som primær intention. Fordi såret skal trække sig sammen og der dannes ar bliver der også en nedsat funktion.
Hvilke typer af forbindinger forekommer der
Specialiserede bandager (hydrofile, okklusive, semi-okklusive).
Hydrofile forbindinger:
Okklusive forbinder: tætner et sår fra fra luft og væske
Hvilket formål har salingaze (forbinding)
fjerne nekrotisk væv
Hvilket formål har alginat (forbinding)
rense og fjerne debris
Hvilket formål har hydrofibre (forbinding)
beskytte og stimulere heling
Hvad er forskellen på primær og sekundær intension
Hvordan opnår vi aseptik ved kirurgen?
Påklædning og (hånd)hygiejne.
Hvad er forskellen på primær og sekundær intension
Primær: der anvendes sutur med det samme
Sekundær: Såret skal heale
Hvad betyder okklusiv?
Tætomsluttende
Hvad har indflydelse på sårhelingen
Substanstab Kontusion Fremmedlegemer Bakterier Alder Ernæring Traumatisering Placering
Hvordan er handlingsplanen for sårbehandling
FØRST evt. førstehjælp generel klinisk undersøgelse anamnese sedation klargøring af sår og omgivelser sårundersøgelser yderligere diagnostiske tests sårdiagnose prognose (primær eller sekundær sårheling, forsinket suturering)
Hvad består førstehjælp og den generelle kliniske undersøgelse af i sårbehandling
Førstehjælp: kompression, Esmarchs slynge, direkte hæmostase på kar.
Generel undersøgelse: TPR, slimhinder, perifer cirkulation
Hvad bør indgå i anamnesen for sårbehandling
Vaccinationsstatus sårets alder tidligere behandling årsag til opståen mængde blodtab
Hvad indgår i klargøring af såret
A. Pak såret med fugtige tamponer eller hydrogel B. Klip omkring såret C. Vask med klorhexidin D. Skyl med isoton, steril opløsning E. Lokalanalgesi
Hvad indgår i sårundersøgelsen
A. Placering B. Form C. Kontaminationsgrad D. Kontusionsgrad E. Vævstab F. Lommer G. Vitale strukturer
Sondering af et sår SKAL ske. Hvornår bør dette ske i behandlingen og hvad betyder det
Sker under sårbehandlingen efter oprensning.
• Digital eksploration (sterile handsker)
• Myrtebladssonde•
Med henblik på:– Lommer– Fistler– Vitale strukturer– Blottet knoglevæv
Eksempler på yderligere diagnostiske test for sårbehandling
Røntgen Tryktest af synoviale strukturer Skanning Kontrastoptagelser Arthroskopi
Hvilke komponenter indgår i undersøgelsen af synovialvæsken
Total leukocytter Total protein % neutrofile Cytologi pH, laktat, glukose
Hvad består behandlingen i for sår
• Uanset valg af behandlingsstrategi skal der foretages en eller flere af disse ting: – Lavage – Debridement – Antibiose – NSAID – Tetanusprofylakse
Systemisk antibitoikabehandling har ikke god effekt på sår. Hvad benyttes i stedet
Lokal eller regional antibiotikabehandling
Hvordan håndteres deadspace
Formålet er at hæmme akkumulationen af transudat og eksudat for at fremme heling og mindske risikoen for infektion.
Dette gøres gennem suturering i dybden (walking futures), komprimerende bandagering, deklive åbninger og dræn.
Der er to typer for dræn. Hvad hedder disse og hvad kendetegner dem
Passive dræn: fungerer ved kapillærrørseffekten, tyngdekraften, naturlige trykgradienter, overflow.
Aktive dræn: trækker eksudatet ud sfa undertryk
Hvor lang tid skal et dræn sidde
2-5 dage
Hvad består forbindingens 3 lag af
Primærlag der skal fremme heling
Sekundære lag der skal opsuge eksudat og give polstring
Tertiære lag der skal holde forbindingen fast
Hvornår anvendes hydrogel som primærlag
ved tørre nekrotiske sår
Hvornår anvendes alginat som primærlag
Ved sår der mangler granulationsvæv. Fremmer granulationsvævsdannelsen
Hvornår anvendes foam som primærlag
ved den sene granulationsfase, hvor såret er udfyldt med granulationsvæv
Hvornår anvendes silikone om primærlag
ved hypergranulerede sår
Hvornår anvendes film som primærlag
til sår i remodelleringsfasen
Hvornår anvendes gazelignende forbindinger som primærlag
Ved suturerede sår
