Principper for diagnostik og management af sår Flashcards
Hvad inkluderer koagulationsfasen i sårheling
Sårhelingen begynder når, når blødningen standser.
Blodplader udtrykker inflammatoriske mediatorer (tissue growht factor, blodplade vækstfaktor og interleukiner)
Blodplade-degranulering kickstarter den inflammatoriske proces.
Sårets helingsfaser
Koagulation/Inflammation, proliferation (tidlig og sen), remodellering/modning
Hvad kendertegner den inflammatoriske helingsfase
Oprenser såret
Faktorer der har indflydelse på sårheling
- Substanstab
- Kontusion
- Alder
- Placering
- Traumatisering
- Fremmedlegemer
- Bakterier
- Ernæring
Hvad er definitionen af et kontamineret sår
Mere end 10^5 bakterier/gram væv
Hvad kendetegner hydrogenperoxid
Snævert antimikrobielt spektrum, skummende effekt
Hvad kendetegner povidone jod
Bredt antimikrobielt spektrum og hurtigt bakteriedrab. Inaktiveres af organisk materiale, serum og blod
Hvad kendetegner klorhexidin
Bredt antimikrobielt spektrum og aktivitet bibeholdes selvom der er pus, organisk materiale og blod til stede
Hvad kendetegner polyhexanid/PHMB
Bredt antimikrobielt spektrum også mod biofilm-dannende bakterier. Langsommere indsættende effekt
Hvilken indvirken har NSAID på sårheling
Hæmmer inflammationsprocess
Hvilken indvirken har glucokortikoider
Kan hæmme granulationsvæv og sårheling
Handlingsplan for sår
- Evt. shockbehandling
- Anamnese (vaccinationsstatus, sårets alder, tidligere behandling, årsag, blodtab)
- Klargøring før sårundersøgelse (klorhexidin og bagefter isoton væske)
- Sedation med lokal analgesi uden noradrenalin. (Hellere ledning end infiltration)
- Sårundersøgelse (placering, form, kontamineringsgrad, kontusionsgrad, vævstab, lommer, vitale strukturer)
- Sondering
- Yderligere undersøgelser (røntgen, tryktest af synoviale strukturer, scanning, arthroskopi)
- Sårdiagnose
Uanset behandlingsstrategi for sår skal der foretages en eller flere af hvilke ting?
Lavage Debridement Antibiose NSAID Tetanusprofylakse
Hvilket formål har lavage og debridement
At fjerne fremmedlegemer, devitaliseret væv og reducere bakterietætheden så der kan dannes et rent sår med viabelt væv og karforsyning, der kan tillade suturering
Hyppigste bakterier der forekommer i sår
- Staph. Aureus
- Streptococcus pyogenes
- Gram negative aerobe GI-bakterier
- Anaerobe bakterier
Systemisk antibiose har lille/ingen effekt ved infektion i granulerede sår. I stedet anvendes?
Topikal behandling
Hvordan anlægges afspændende sutur og hvad er formålet
Formålet er at fordele tension. Sutureringen anlægges langt fra sårrandene mhp. At trække disse mod hinanden
Hvad er formålet med håndteringen af deadspace
At hæmme akkumulationen af trans- og ekssudat og dermed fremme heling. Gøres gennem komprimerede bandager, suturering i dybden (walking sutures), deklive åbninger og dræn
Hvad er walking sutures
Afspændende suturering, der skal eliminere lommer. Startes indefra og penetrerer ikke huden tykkelse
Hvilke to former for drænage forekommer der
Passive der fungerer ved kapillærrørseffekten, tyngdekraft og overflow
Aktive der suger ekssudat ud sfa undertryk
Hvordan ilægges passive dræn
Aseptisk teknik væk fra sårrander
Udgang på det mest deklive sted (kontraåbning)
Fordele ved bandagering
- Forhindrer udtørring og kontaminering
- Giver bedre mulighed for topical behandling
- Stimulerer fibroplasi ogepithelisering
- Bedre kosmetisk resultat
- Optimal temperatur
- Inmobilisering
Ulemper ved bandagering
- Forårsager akkumulation af eksudat, som irriterer såroverfladen og giver kronisk inflammation
- Bedre vækstbetingelser for bakterier
Hvad er bandagens tre lag
- Primærlag/kontaktlag der skal fremme heling
- Sekundær/sugelag der skal polstre og opsuge eksudat
- Tertiærlag der skal holde forbindingen fast
Hvad kan bruges til primærlag og hvornår
Hydrogel til nekrotiske sår
Alginat til sår der mangler granulationsvæv
Foam til sår med granulation men manglende epithelialisering
Folie til næsten afhelede sår
Gazelignende til suturerede sår
Hvad inkluderer koagulationsfasen i sårheling
Sårhelingen begynder når, når blødningen standser.
Blodplader udtrykker inflammatoriske mediatorer (tissue growht factor, blodplade vækstfaktor og interleukiner)
Blodplade-degranulering kickstarter den inflammatoriske proces.