Retsmedicin - Skarp vold og skudsår Flashcards
Nævn 5 typer af skudsår.
- Indskudsår (runde sår)
- Udskudssår (ofte med en sårrande der er ujævn)
- Nærskudsår
- Afstandsskud
- Strejfskudsår
Karakteristika ved direkte og indirekte virkninger af skudsår.
Direkte: Knusning af vævet. Læsionens størrelse. Ødelæggelse af væv.
Indirekte: Trykvirkning. Læsion af vævet ved overstrækning. Vævets elasticitet. Projektilets hastighed har betydning. Ved lav hastighed ingen indirekte virkning.
Karakteristika komplette og inkomplette skudsår.
Komplette: Penetrerende skud der gennemtrænger hudoverfladen. Perforerende skud, når projektilet går igennem målet og kommer ud på den anden side.
Inkomplette: Strejfskud, der berører huden tangentielt. Matte skud, der ikke har energi nok til at gennembryde huden.
Hvad skal man kigge efter ved skudsår (nævn 3 forskellige karakteristika ifht. krudt og sod)?
Beskriv læsionen!
- Kontaktskud: Sod og krudt ender i indskudssåret. Et kantet sår. Der er kontakt mellem våben og hud. Indskudssåret er normalt rundt, men kan have karakter efter våbnet der er brugt (fx mærker efter pistolmundingen).
- Nærskud: Sod og krudt kan give en forbrænding på huden (krudttatovering). Afstanden er mindre end længden på løbet af det våben. Nærskud i lidt større afstand f.eks. ½-1 meter giver kun krudtpartikler på huden. Indskudssåret er normalt rundt.
- Afstandsskud: Affyring fra en afstand, så der ikke er synlige krudtrester på overfladen. Indskudsåret er rundt. Se efter udskudssåret.
Forskellige typer af håndvåben (nævn 5)
- Haglgeværer – glatløbede haglgeværer, meget almindelige
- Pistoler – kort skydevåben. Deles i revolvere og såkaldte halvautomatiske eller selvlade-pistoler
- Revolvere – kort skydevåben med drejeligt magasin. De mest almindelige er .22, .3 8 special, og .357
- Maskinpistoler – så længe aftrækkeren er inde, vil de blive ved med at skyde
- Jagt- og militærrifler – hhv. halvautomatiske eller repetervåben og automatiske
Generelle fakta om skudsår til unge læger (nævn 7)
- Skudsår skal altid vurderes som kontaminerede
- Rør aldrig projektiler med kirurgiske instrumenter!
- Rens projektilet
- Billeddokumentation
- Undersøg altid for projektiler gemt i personens tøj
- Oftest vil man have et lige antal skudhuller
- Vurdering af om der er blod omkring skuddet eller ej (kan fortælle om traumet er påført inden eller efter døden).
Nævn 3 typer af skarp vold
- Snitsår/slash wounds (vulnus incisum)
- Stiksår/stab wound (vulnus punctum)
- Huksår/chop wound (vulnus caesum)
Nævn elementerne der indgår i en beskrivelse af skarp vold til journaler og til retssager (9 punkter)
- Læsionstype. Snit- eller stiksår? Yderligere fund såsom mærker efter skæftet/håndtaget eller andre læsionstyper
- Læsionens størrelse. Længde, helst både med og uden sårets sider sat sammen og den maksimale bredde. Sårets dybde – om muligt
- Formen på indstiksstedet
- Retningen særlig hvad angår stiksår på kroppen
- Læsionens placering og retning på kroppen.
- Beskrivelse af eventuelle kendte læsioner af de indre organer
- Læsionens alder
- En vurdering af om læsionen (læsionerne) må anses for at kunne forårsage varigt mén
- Bedømmelse af om læsionen (læsionerne) var livstruende
Karakteristiske læsioner ved mistænkt selvmord (nævn 4)
- Ved selvmord ser læsioner ofte ud til at være påført på en mere systematisk måde (parallelle, multiple, samme dybde og evt. længe)
- Tøjet er ofte taget til side, læsionerne er ofte lokaliseret i grupper med ligheder mellem læsionerne i den samme gruppe og i det samme område.
- Læsioner ses ofte i albuebøjning/håndled.
- Tøvelæsioner ses ofte i sådanne grupper (overfladiske skarpe læsioner ofte i nærheden af selvmordssnit og stik)
Karakteristiske læsioner ved mistænkt mord (nævn 5)
- Ingen systematik (ofte mange læsioner, forskellige retninger, forskellig dybde, længde og bredde)
- Ofte er tøjet på ofret
- Voldsom karakter af læsionerne
- Tegn på afværgelæsioner ses hyppigt
- Tegn på andre forbrydelser (voldtægt, røverier)
