Retsmedicin - Stump vold

Question 1

Definition på hhv. aktiv og passiv stump vold?

Answer 1

Aktiv stump vold: legemet rammes af en genstand (fx slag, kast)
Passiv stump vold: legemet rammer et hårdt underlag i bevægelse

Question 2

Nævn 5 typer konsekvenser af stump vold (skader på kroppen)?

Answer 2

1. Erythem/rødme (mindre traumatisk -> histaminfrigørelse)
2. Blødninger i huden (dybere -> overrevne kar -> hæmatomer, blodunderløbsmærker/blåt mærke), kan afsløre skadevoldende element.
3. Kontusionssår/kvæstningssår (ofte med påvirkning af subcutis, muskler -> kan vise vævsbroer)
4. Dilacerationssår/sønderrivning (ofte fatale, høj energi traumer, organrupturer)
5. Frakturer og luksationer (ofte højenergi traumer, fald fra stor højde, trafikuheld)

Question 3

Nævn 3 typer af kraniefrakturer?

Answer 3

1. Impressionsfrakturer (en genstand har brudt kraniekassens overflade)
2. Kompressionsfraktur (tryk fra én eller begge sider af kraniet -> giver ofte blødninger i sella turcica eller fossa cranii media pga. svage punkter)
3. Ringfrakturer (omkring foramen magnum pga. spring fra stor højde, giver )

Question 4

Epidurale hæmatomer, karakteristika i retsmedicin?

Answer 4

Overrivning af a. meningea media, ofte symptomfrie kort efter traumet, senere hurtig forværring pga. trykstigning intrakranielt. Ofte årsag til pludselige dødsfald i arresten.

Question 5

Subdurale hæmatomer, karakteristika i retsmedicin?

Answer 5

Overrivning af brovener. Hyppigste traumatiske hjerneblødning.
Akut SDH: ofte letalt, hurtig indsættende bevidstløshed, død
Subakut SDH: symptomer efter dage til uger, mindrr fatalt.
Kronisk SDH: symptomer efter 3 uger, langsom blødning, ofte hos ældre. Først brunt (1-2 uger), så cystedannelse (1-2 måneder)

Question 6

Subaraknoidal blødning, karakteristika i retsmedicin?

Answer 6

Bristning af aneurisme. Kan ske ved slag mod siden af hovedet. Hurtig død.

Question 7

Traumatiske hjernelæsioner, karakteristika i retsmedicin?

Answer 7

Opstår ofte ved contre-coup læsioner, kan ofte påvises ved billeddiagnostik.

Question 8

Ponsblødninger, karakteristika i retsmedicin?

Answer 8

Ses oftere ved tværfrakturer pga. kompressionsfraktur. Giver ofte hjerneødem og inkarceration.

Question 9

Traumatisk hjerneødem, karakteristika i retsmedicin?

Answer 9

Opstår ofte efter diffuse axonal injury (DAI), giver hurtigt hjerneødem pga. affaldsstoffer, der frigives fra ødelagte neuroner.

Question 10

5 eksempler på stump vold mod thorax, skadesmekanismer og komplikationer?

Answer 10

1. Trafikuheld
2. Fald fra stor højde
3. Overrivning af store blodkar og påvirkning af hjertet (intercostale, aorta, arteria pulmonalis, commotio cordis)
4. Læsioner af organer (lungekontusioner, hjertepåvirkning)
5. Skader på medulla

Question 11

Giv 5 eksempler på stump vold mod abdomen, skader og komplikationer?

Answer 11

1. Miltruptur
2. Leverrupturer
3. Nyreruptur
4. Tarmperforation og peritonitis
5. Bækkenfrakturer og stor blødning ved ruptur af store kar

Question 12

4 årsager til udvikling af shock efter stump vold?

Answer 12

1. Crush-syndrom (stor muskelskade og blødninger i muskelloger)
2. Neurogent shock (slag mod sinus caroticus eller solar plexus)
3. Spæring af luftveje og tilbageløb til hjertet (cardiogent)
4. Septisk shock (sekundære infektioner pga. ruptur af tarm, hud og lign.)

Question 13

3 typer af embolier ved stump vold?

Answer 13

1. Tromboembolier (skader på kar øger risiko for tromber)
2. Fedtembolier (ved knoglebrud og skader på fedtvæv kan fedtperler spredes til karbanen)
3. Luftembolier (ved åbne kraniebrud og pneumothorax)

Question 14

4 dødsmåder ved stump vold?

Answer 14

1. Ulykker (hyppigst)
2. Drab
3. Selvmord
4. Cirkulatorisk shock (neurogent efter traume på CNS, hypovolæmisk ved blødning)

Question 15

Beskrivelse af en læsion, systematik (7 punkter)?

Answer 15

1. Lokalisation
2. Størrelse opmålt i mm eller cm
3. Form og udbredelse
4. Farve
5. Dybde
6. Afgrænsethed
7. Helingsfænomener