*Retsmedicin: Læsionspatalogi Stump vold Skarp vold (24/4) Flashcards
Læringsmål:
Den studerende skal kunne redegøre for omstændigheder, patofysiologi og patologi ved stump og skarp vold.
Hvad kendetegner stump vold?
Aktiv stump vold: Rammes af stump genstand.
Passiv stump vold: Falder mod stump genstand.
Stump vold kan ofte ligne skarp vold, fordi huden kan ‘springe op’. Kan her kendes fra skarp vold ved, at der vil være vævsskader i dybden. Desuden er der ofte hudafskrabninger. Ved skarp vold, ville vævet ‘blot’ skæres over.
Specielle kendetegn er:
- Togskinnemønster (train track): En rund/afrundet genstand vil ikke give noget aftryk i midten, men vil lave mærker langs kanten af genstanden.
- Hudafskrabninger: Huden slides af stumpe genstand.
- Blodunderløbne mærker: Kan sammen med hudafskrabninger være med til at -give en idé om genstanden_, der har forårsaget skaden.
- Decollement: Huden slides af ‘indenunder’, men uden der går hul på den.
- Kraniebrud: Kraniebrud forårsaget af stump vold kan nogle gange have form efter genstanden, der har forårsaget skaden.
- Kontra-coup-læsioner: Pludselig decelleration af hjernen (f.eks. ved fald) kan give læsion på modsatte side af hjernen.
- Brud i basis cranii: Hvis kraniet kommer under højt ydre tryk, kan der forekomme brud i basis cranii. Et brud på langs = tryk fra siderne. Et brud på tværs = tryk forfra/bagfra.
Hvad kendetegner skarp vold?
Ofte vil stiksåret være skarpt i den ene side og buet i den anden side.
Ved stikskader kan den skarpe genstand vinkles på en måde ved indstik, herefter roteres en smule, for derefter at trækkes ud i en anden vinkel. Dette kan give et mere uregelmæssigt (ofte lidt v-formet) stiksår.
Hvis indstikket følger hudens spalteåbninger, vil det være smallere. Hvis indstikket går på tværs af hudens spalteåbninger, vil det være bredere. Ved obduktion kan det være en fordel at klemme sårrenderne sammen for at få en bedre idé om stikkets størrelse.
Benævn læsionstyperne ved stump vold.
- Hudafskrabninger (ekskoriationer)
- Blødninger, blodunderløbne mærker, blodansamlinger (petekkier, ekkymoser, sugilationer, hæmatomer)
- Kvæstningssår (vulnera contusa)
- Kvæstelser (kontusioner)
- Sønderrivninger (lacerationer)
- Ledskred (luksationer)
- Knoglebrud (frakturer)
- Bristninger (fx. organruptur)
Beskriv et kvæstningssår.
- uregelmæssige kanter
- Evt. omgivende bræmme af hudsafskrabninger
- Vævsbroer
Hvad kan hudafskrabninger og blødninger i huden fortælle noget om?
Er en indikation for voldspåvirkning.
Form og lokalisation kan fortælle noget om voldens art og retning.
Hvad er et ‘decollement’ og hvad er risikoen efterfølgende ved denne type læsion?
Huden slides af ifm. et traume, men uden der går hul på den.
- Risiko for hypovolæmisk shock
- Risiko for fedtemboli
- Risiko for infektion
Beskriv en ‘aft’.
Benævnes også train-track-læsioner.
Rammes man af eks. en rund genstand, vil den ikke efterlade et aftryk, der hvor den har ramt. Derimod vil der rundt om være en bræmme, der har form efter genstanden.
Beskriv frakturer i basis cranii som følge af ydre tryk.
Hvis kraniet kommer under højt ydre tryk, kan der forekomme brud i basis cranii. Et brud på langs = tryk fra siderne. Et brud på tværs = tryk forfra/bagfra.
Beskriv forskellene mellem suicidal og homicidal skarp vold.
Der er flere selvmord end drab.
Suicidale læsioner
- Elektive (ofte hals, håndled og præcordium)
- Tentative (tøvelæsioner)
- Repetative
- Klæderne er ofte skånet
- Relativt ofte ses ophelede snitsår i håndleddet.
Homicidale læsioner
- Ikke elektive
- Ikke tentative
- Hyppigst på hals arme bryst
- Evt. uregelmæssigt repetative
- Afværgelæsioner
- Oftest gennem tøjet
- Overkill/ekstrem vold (ses oftest ved drab begået af sindslidende personer eller ved voldsomt had)
Hvordan beskrives en læsion?
- Lokalisation
- Form
- Areal
- Farve
- Afgrænsning
- Dybde
- Retning
- Mønster
- Øvrige kendetegn (Skorpedannelse, blødende, vævsbroer, fremmedlegemer)
