*Retsmedicin: Lægens opgave ved døde (28/4) Flashcards
Hvad er forskellen på ‘konstatering af døden’, ‘syning af liget’ og ‘ligsyn’?
Hvad kræver det, i følge loven, for at en persons død kan konstateres?
1) Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed
eller
2) Uopretteligt ophør af al hjernevirksomhed
De tidlige sikre dødstegn bør ordentligvis konstateres af en læge. Kan være undtagelser til dette. Eksempelvis vil en sygeplejerske kunne konstatere dødens indtræden, især og overvejende hos patienter, for hvem døden er forventet.
Ligeledes hvis der er forandringer, der er uforenelige med livets opretholdelse, vil døden kunne konstateres af lægfolk. Den klassiske er ‘hovedet er skilt fra kroppen’, men også forkulning eller forrådnelse.
!VIGTIGT!
Lægen skal desuden overveje, om dødsfaldet skal indberettes! Ved tvivl skal dødsfaldet indberettes!
Hvad er hjernedød?
Uopretteligt ophør af al hjernefunktion, dvs.:
- Bevidstløs
- Reaktionsløs
- respirationsløs, hvor kredsløb og respiration er opretholdt kunstigt i respirator.
Hjernelidelsen skal være kendt, af strukturel natur, utilgængelig for behandling og fastslået som dødelig.
Der findes ikke kriterier til at stille diagnosen for børn under 1 år.
Hvilke kliniske undersøgelser foretages for at stille diagnosen hjernedød?
Diagnosen bør ikke stille før mindst 6 timer fra bevidsthedstab og ophør af spontan respirationsophør.
Undersøgelse af følgende:
Reflekser, der går over hjernestammen (herunder undersøgelse af respirationscentrets reaktion på CO2-stimulation)
Undersøgelsen foretages igen efter mindst 1 time.
Der suppleres i dag med carotis-angiografi.
EEG kan kun være vejledende og ikke diagnostisk, idet isoelektrisk EEG ikke er ensbetydende med hjernedød.
Hvem kan udføre undersøgelsen?
Der skal foretages undersøgelse af 2 læger.
Den ene læge, skal være den behandlende læge i sidste fase af sygdommen, mens den anden læge skal være speciallæge i neurokirurgi, neuromedicin eller klinisk neurofysiologi.
Herunder ses tjeklisten til undersøgelsen, der skal udfyldes.
Benævn de sene sikre dødstegn, der anvendes ved syning af lig og ligsyn.
- Rigor (Indtræder efter et par timer. Har man været i kraftig aktivitet inden, vil rigor indtræde betydeligt hurtigere. Efter ca. 2-3 dage vil rigor begynde at aftage. Dødsstivheden kan brydes - dvs. at der er modstand ved første bøjning af leddet, mens der ved anden bøjning ikke er modstand)
- Livores - ligpletter. (Pga. tyngdekraften vil blodet samles på undersiden af liget, når det ikke længere pumpes rundt. Karakteristiske mørke/røde pletter/plamager. Livores vil have samme farve som blodet. Hvis ligpletterne er meget blå, vil man typisk mistænke, at der har været lav iltmætning ved døden. Kulilteforgiftning giver påfaldende røde ligpletter. De steder hvor kroppen eksempelvis hviler mod underlaget, vil der ikke være noget blod, fordi trykket afklemmer blodkarrene. Begynder relativt hurtigt på ørene. Indenfor de første timer vil det være muligt at flytte livores ved at vende/flytte på afdøde. Efter 4-5 timer vil ligpletterne fikseres, fordi blodet trænger ud i vævet. Har vigtig betydning for retsmedicinerne. Der kan forekomme ‘vibices’ (ptekkier) i ligpletterne, hvor man må mistænke thorakal kompression.)
- Cadaverositas - forrådnelse. (Begynder som regel i hø. side af abdomen pga. stor koncentration af bakterier. Derfor skal afdøde på køl så hurtigt som muligt. En speciel form for forrådnelse er mumifikation. Hvis der er specielt varmt, men ikke for varmt, tørt, og god ventilation. Kan begynde relativt hurtigt - efter et par dage. Modsat ses også adipocire - ligvoks. Forsæbning af fedt. Opstår hvis afdøde har ligget vådt/fugtigt. - går en 3 mdr. tid før dette ses.)
- Maceratio og/eller
- Læsioner uforenelige med livets opretholdelse
Formålet med syning af lig er at kunne give lov til, at afdøde kan flyttes fra 6-timersstuen til lighus, morgue eller lignende.
Skumsvamp ses ved drukning. Skyldes en forceret respiration, der oppisker lungevæsken til skum. Viser at pågældende var i live, da han druknede. Vigtigt at notere sig, da det tørres væk ved forsøg på genoplivning. Er ellers relativt stabilt.
Dyrebid kan forekomme, hvis eksempelvis kæledyr begynder at spise afdøde. Her ses ingen vitale tegn.
Hvad er formålet med et ligsyn?
At fastslå de sene sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest.
Almindeligt ligsyn foretages af en AP-læge eller den læge på et sygehus, der kender patienten bedst.
Retslægeligt ligsyn.
Hvem foretager et ligsyn?
Hvem foretager et ligsyn? (fortsat)
Benævn formål og formelle krav for et almindeligt ligsyn.
At fastslå de sene sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest.
Formelle krav:
- Dødsfaldet er ikke indberetningspligtigt, eller er afvist af politiet.
- Mindst et af de sikre dødstegn er til stede.
- Lægen må ikke være inhabil. (Man må altså ikke foretage ligsyn på nærtstående)
- Lægen skal kunne stå inde for afdødes identitet.
Ved tvivlstilfælde: Spørg Styrelsen for Patientsikkerhed eller en retsmediciner.
Hvilke dødsfald skal indberettes? (Denne skal kunnes udenad)
Der skal altid være retslægeligt ligsyn ved drab og selvmord.
Ved udefra kommende påvirkning, vil man ikke kunne konkludere, om det er en ulykke. Derfor skal det indberettes.
Hvem foretager retslægeligt ligsyn?
Foretages af politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed i forening.
Hvad er formålet og de formelle krav til retslægeligt ligsyn?
At fastslå de sene sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest.
Formelle krav:
- Mindst et af de sene sikre dødstegn er til stede
- Lægen må ikke være inhabil.
- Politiet står inde for afdødes identitet.
Hvad er dødsattesten og hvem udfærdiger den?
Er et retsligt dokument, og alle oplysninger skal angives korrekt og fuldstændigt. Lægen skal ved udstedelse af erklæringer i sin egenskab af læge udvise omhu og uhildethed (være neutral).
Skal udstedes af lægen. Liget må ikke begraves, brændes eller føres ud af landet førend dødsattesten er udstedt.
Side 1 af dødsattesten er nødvendig for at foretage bisættelse eller begravelse.
Man kan vente med at udfærdige side 2, indtil man har alle fornødne oplysninger.
Se billede af side 1.
Hvad omfatter begrebet ‘ikke naturlig død’?
Ikke naturlig død omfatter alle dødsfald, der er sket primært som følge af skade forårsaget af:
- ulykker
- drab og vold
- tilsigtet selvskade
- legal intervention (skudt af politiet) og krigshandling
Der skal bruges 2 koder til side 2, ved ikke naturlig død:
Eksempelvis selvmord ved drukning
D: X71 (Forsættelig selvbeskadigelse ved drukning)
C: T 75.1 (Drukning)
Man kan ikke dø af alderdom eller hjertestop, hvorfor disse ikke kan angives som dødsårsag.
