Psykiske sygdomme Flashcards
Skizofreni
Kendetegnet ved fundamentale og karakteristiske forstyrrelser af tænkning og perception (sanseoplevelse/virkelighedsopfattelse)
Skizofreni- forekomst
Incidensen er 3.500 om året.
Skizofreni- patogenese
Ændring i hjernens struktur, i receptorer og signalstoffer.
Tab af hjernevæv (grå substans) – enten medvirkende årsag eller et resultat af sygdommen eller behandlingen.
Funktionsmæssige og biologiske forstyrrelser, fx i informationsbearbejdning, og i blodgennemstrømning og stofskifte, der er nedsat i specifikke hjerneregioner.
Øget dannelse og frigivelse af dopamin i specifikke hjerneregioner.
Andre vigtige signalstoffer er glutamat og serotonin
Skizofreni-ætiologi
Neuroudviklingsforstyrrelser opstået i kombination mellem arv og miljø
skizofreni-symptomer
Kan være åbenlyst psykotiske, med syns- og hørelseshallucinationer og vrangforestillinger, og samtidig have bevaret intellekt.
Skizofreni- diagnose
Diagnose stilles ud fra kriterierne i ICD-10 (se 5.4 s. 130)
Skizofreni-behandling
Psykofarmakologisk behandling:
- Antipsykotisk medicin – reducere psykotiske symptomer
- Beroligende, antidepressive og stemningsstabiliserende præparater
Affektiv sygdom
Psykiske lidelser, hvor stemningslejet er påvirket i sygelig retning.
- Unipolar depression
o Sygdomsepisoderne er kun depressioner
o Enkeltstående eller tilbagevendende episoder
- Maniske enkeltepisode
- Bipolare affektive sygdom
o Mindst to affektive episoder, hvor mindst en skal være en hypomani, mani eller blandingstilstand.
Affektiv sygdom- forekomst
Unipolar depression:
- Incidens 0,5-1,5%, prævalens 2-5%
- Depressioner hyppigere hos kvinder i ungdoms-/voksenalderen.
- Typisk første episode i 30’ eller 40’erne
Bipolar:
- Prævalens 1%
- Debutere tidligere end unipolar depressiv sygdom
- Typisk første epsisode i 20’erne
Affektiv sygdom- patogenese
Aminhypotesen: Niveau af noradrenalin, serotonin og dopamin i hjernen falder til vist niveau à depressiv tilstand.
Hypothalamus-hypofyse-binyrebarkaksen: Længerevarende påvirkning / øget niveau af kortisol (stress-hormon) – 50% af deprimerede har forhøjet kortisol i blodet
Affektiv sygdom-ætiologi
Samspil mellem arv og miljø, der interagerer med biokemiske forhold.
Affektiv sygdom- diagnose
Samtaler (med patient, evt. pårørende), varighedskriterierne skal være opfyldt.
Patienter med bipolar og unipolar depression har ofte også en anden psykisk lidelse (fx alkoholoverforbrug, angstlidelse, personlighedsforstyrrelser).
Affektiv sygdom- behandling
Antidepressive præparater, der virker på serotonerge, noradrenerge og dopaminerge system, ved at øge tilbuddet af aminer i den synaptiske spalte.
Anxiøse tilstande
Inddeles i:
- Fobisk angst
- Panikangst
- Generaliseret angst
Anxiøse tilstande- forekomst
Årligt 150.000
Anxiøse tilstande- patogenese
Neutrale stimuli kan udløse alarmberedskab, hvis det er præsenteres sammen med et stimulus, der tidligere har udløst et ubetinget alarmberedskab (fx angst når sætter sig i bil, efter udsat for trafikuheld).
Anxiøse tilstande- ætiologi
Sårbarhed-stress-modellen: personer med øget sårbarhed skal udsættes for mindre stress for at udvikle angsttilstande.