Neurologiske sygdomme Flashcards
Trombe
Det en blodprop, som afbryder blodgennemstrømningen. Det sker ved trombose eller tromboemboli
Iskæmi
Nedsat blodforsyning til et organ eller væv. Det opstår ved en blodprop, som aflukker en arterie i hjernen, som normalt vil forsyne hjernen.
Hæmoragi
Er en hjerneblødning
Apopleksi(slagtilfælde/stroke)
pludselig opståede neurologiske symptomer forårsaget iskæmi eller hæmoragi
Epiduralt hæmatom
Blødning beliggende i det epidurale rum mellem kraniets inderside og dura mater (den hårde hjernehinde).
Patogenese - epiduralt hæmatom
Det som trigger epiduralt hæmatom er hovedtrauma(direkte slag mod hovedet, fald eller trafikulykke).
Dette medfører kraniebrud og overrivning af a.meninga media eller en af denne arteries grene.
I og med arterie grenen overrives resulterer det i en blødning, som dissekerer sig ind mellem kranieknoglen og dura mater, der er fastbundet til knoglen. I takt med hæmatomets vækst adskilles dura mater fra kranieknoglen.
Når hæmatomet har nået et volumen på 30-50 ml bliver det pga. tryk på hjernen og stigning i det intrakranielle tryk symptomgivende. Hæmatomets øget volumen presser hjernen hvilket medfører et tryk og dermed blødning i hjernestammen.
Ætiologi ved epiduralt og subdurale hæmatom
Hovedtrauma fx trafikulykke, fald eller slag
Behandling af subdural hæmatom og epidural hæmatom
Behandling: akut operation - udtømning af hæmatomet via borehul i kraniet
Diagnostik af epidural og subdural hæmatom
CT-scanning af hjerne
Patogenese af epidural og subdural hæmatom
Komplikation til hovedtraumer, som medfører kraniebrud eller overrivning af arterier.
Symptomer ved epidural og subdural hæmatom
kortvarig bevidstløshed, hovedpine, kvalme(pga. det intrakranielle tryk), pupilforandringer
Subduralt hæmatom
Blødning i det subdurale rum mellem dura mater (den hårde hjerenhinde) og arachnoidea mater (den mellemste).
Forekomst epiduralt hæmatom
10.000 indlagt årligt pga. hovedtraumer og 1-2% af de indlagte får Epiduralt hæmatom. Der opereres cirka 75 epidurale hæmatomer pr. år.
Forekomst subduralt hæmatom
Akutte og kroniske subdurale hæmatomer
• Akut: ca. 200 pr år (20% af patienter med svære hovedtraumer)
• Kronisk: incidens er ca 300 pr. år. Hyppighed højere hos ældre
Epilepsi
- Epileptiske anfald: episoder, hvor den elektriske aktivitet i storhjernebarken kommer ud af kontrol.
- Epilepsi: sygdom karakteriseret ved gentagne uprovokerede epileptiske anfald.
Epilepsi-forekomst
incidensen er ca. 50 nye patienter pr. 100.000 indbyggere
Epilepsi- Patogenese
Skyldes hjernebarken sender kraftige elektriske signaler rundt mellem nervecellerne, som begynder at udsende rytmiske signaler i takt. Der er for mange exciterende neuroner, der er aktive på samme tid. Når en neuron er aktiv, vil den påvirke de nærliggende neuroner.
Epilepsi-ætiologi
Overvægt, forhøjet blodtryk(hypertension) og dyslipidæmi (bl.a. sige forhøjet kolesterol i blodet), manglende søvn, alkohol (og alkohol pause), langvarig stress, usund kost.
Epilepsi-symptomer
Tonisk-kloniske anfald: 20 sekunder, Kloniske kramper på 60 sekunder.
Patienten mister bevidstheden, alle musklerne kontraherer, patienten bliver stiv, patienten skriger da lungerne presses, ufrivillig vandladning og afføring, tungebid.Omkring 90% af anfaldene varer 2 minutter.
Epilepsi-diagnostik
EEG hvor hjernens elektriske bølger registreres og MR-scanning hvor der dannes et billede af hjernen.
Epilepsi-Behandling
Adfærdsændring, hvor man undgå situationer, som fremmer anfald. undgå stres og alkoholindtag
Epilepsi- prognose
Dårlig prognose. Man kan risikere at få et anfald om natten, hvor man kan blive kvalt af sit opkast. Selvmord er hyppigere.
Demens
Demens er en symptomdiagnose, og ikke en sygdom i sig selv. De 2 hyppigste typer af demens er Alzheimers sygdom og vaskulær demens.
Alzheimers
Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom. Sygdommen viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig.
Demens- forekomst
Demens forekommer hos ca 1% af 65-69 årige, og 20% hos 85- 89 årige. Forekomsten stiger kraftigt med alderen
Alzheimers- patogenese
Sygdommen skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen. De to proteiner hedder Beta-amyloid og Tau. Beta-amyloid lægger sig mellem nervecellerne, hvor det danner såkaldte plaques. Tau lægger sig inden i nogle nerveceller, hvor det danner såkaldte tangles.
Demens-ætiologi
Hypertension (forhøjet blodtryk), hjertesygdom og diabetes mellitus (Sukkersyge) øger risikoen for vaskulær demens, Rygning, fedtholdig kost og ringe motion øger risikoen for vaskulær demens.
Demens- symptomer
nedsat hukommelse, nedsat sproglige evner, nedsat overblik og rum-retningsopfattelse, nedsat dømmekraft
Demens- diagnose
Grundig samtale, hvor pårørende meddinddrages. Blodprøver og MR-scanning tages med henblik på at udelukke anden årsag til patientens symptomer
Demens- behandling
øger mængden af acetylkolin i kolinerge synapser eller hæmmer funktionen af glutamat. medicinsk behandling forbedre de kognitive funktioner som fx hukommelse og koncentrationsevne, daglige funktionsevne og psykiske symptomer. derudover kan det udskyde sygdommens progression med 1/” til 1 år.
Parkinsons
Parkinsonssygdom er en kronisk, langsomt fremadskridende degenerativ neurologisk sygdom karakteriseret ved bevægeforstyrrelser.
I hjernen ses tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (”den sorte substans”) i hjernestammen og tab af disse nervecellers forbindelser til [corpus striatum i] basalganglierne i storhjernen (de nigrostriale nervebaner).
Parkinsons- forekomst
En af de hyppigste neurologiske sygdomme i Danmark. ca. 800 incidens om året.
Apopleksi- forekomst
- 000 nye tilfælde per år i Dk. hyppigst blandt ældre.
Apopleksi- ætiologi
åreforkalkning(aterosklerose) som danner blodpropper. Hypertension(karvægsforandringer)
Apopleksi- symptomer
Lammelser fx hvis man har blødninger i venstre hjernehalvdel forekommer lammelse i højredel.
Apopleksi- behandling
Trombolysebehandling- det er blodpropløsende behandling.
Apopleksi- prognose
Dødelighed op til 20% i første måned.
Subaraknoidalblødning(SAH)
skyldes en blødning i hulrummet mellem arachnoidea mater (= den mellemste hjernehinde) og pia mater (= den inderste hjernehinde)
Subaraknoidalblødning(SAH)- forekomst
årlig incidens= ca. 500 i dk.
Subaraknoidalblødning(SAH)- ætiologi
ca. 80% af alle subaraknoidalblødninger skyldes et bristet aneurisme
Subaraknoidalblødning(SAH)- patogenese
intrakranielle aneurismer = sækformede udposninger på arterierne
Parkinsons- symptomer
- bevægeforstyrrelser i form af bradykinesi (langsomme bevægelser)
- tremor (rysten),
- rigiditet (stivhed)
- balanceproblemer.
