Neurologiske sygdomme

Question 1

Trombe

Answer 1

Det en blodprop, som afbryder blodgennemstrømningen. Det sker ved trombose eller tromboemboli

Question 2

Iskæmi

Answer 2

Nedsat blodforsyning til et organ eller væv. Det opstår ved en blodprop, som aflukker en arterie i hjernen, som normalt vil forsyne hjernen.

Question 3

Hæmoragi

Answer 3

Er en hjerneblødning

Question 4

Apopleksi(slagtilfælde/stroke)

Answer 4

pludselig opståede neurologiske symptomer forårsaget iskæmi eller hæmoragi

Question 5

Epiduralt hæmatom

Answer 5

Blødning beliggende i det epidurale rum mellem kraniets inderside og dura mater (den hårde hjernehinde).

Question 6

Patogenese - epiduralt hæmatom

Answer 6

Det som trigger epiduralt hæmatom er hovedtrauma(direkte slag mod hovedet, fald eller trafikulykke).

Dette medfører kraniebrud og overrivning af a.meninga media eller en af denne arteries grene.
I og med arterie grenen overrives resulterer det i en blødning, som dissekerer sig ind mellem kranieknoglen og dura mater, der er fastbundet til knoglen. I takt med hæmatomets vækst adskilles dura mater fra kranieknoglen.

Når hæmatomet har nået et volumen på 30-50 ml bliver det pga. tryk på hjernen og stigning i det intrakranielle tryk symptomgivende. Hæmatomets øget volumen presser hjernen hvilket medfører et tryk og dermed blødning i hjernestammen.

Question 7

Ætiologi ved epiduralt og subdurale hæmatom

Answer 7

Hovedtrauma fx trafikulykke, fald eller slag

Question 8

Behandling af subdural hæmatom og epidural hæmatom

Answer 8

Behandling: akut operation - udtømning af hæmatomet via borehul i kraniet

Question 9

Diagnostik af epidural og subdural hæmatom

Answer 9

CT-scanning af hjerne

Question 10

Patogenese af epidural og subdural hæmatom

Answer 10

Komplikation til hovedtraumer, som medfører kraniebrud eller overrivning af arterier.

Question 11

Symptomer ved epidural og subdural hæmatom

Answer 11

kortvarig bevidstløshed, hovedpine, kvalme(pga. det intrakranielle tryk), pupilforandringer

Question 12

Subduralt hæmatom

Answer 12

Blødning i det subdurale rum mellem dura mater (den hårde hjerenhinde) og arachnoidea mater (den mellemste).

Question 13

Forekomst epiduralt hæmatom

Answer 13

10.000 indlagt årligt pga. hovedtraumer og 1-2% af de indlagte får Epiduralt hæmatom. Der opereres cirka 75 epidurale hæmatomer pr. år.

Question 14

Forekomst subduralt hæmatom

Answer 14

Akutte og kroniske subdurale hæmatomer
• Akut: ca. 200 pr år (20% af patienter med svære hovedtraumer)
• Kronisk: incidens er ca 300 pr. år. Hyppighed højere hos ældre

Question 15

Epilepsi

Answer 15

• Epileptiske anfald: episoder, hvor den elektriske aktivitet i storhjernebarken kommer ud af kontrol.
• Epilepsi: sygdom karakteriseret ved gentagne uprovokerede epileptiske anfald.

Question 16

Epilepsi-forekomst

Answer 16

incidensen er ca. 50 nye patienter pr. 100.000 indbyggere

Question 17

Epilepsi- Patogenese

Answer 17

Skyldes hjernebarken sender kraftige elektriske signaler rundt mellem nervecellerne, som begynder at udsende rytmiske signaler i takt. Der er for mange exciterende neuroner, der er aktive på samme tid. Når en neuron er aktiv, vil den påvirke de nærliggende neuroner.

Question 18

Epilepsi-ætiologi

Answer 18

Overvægt, forhøjet blodtryk(hypertension) og dyslipidæmi (bl.a. sige forhøjet kolesterol i blodet), manglende søvn, alkohol (og alkohol pause), langvarig stress, usund kost.

Question 19

Epilepsi-symptomer

Answer 19

Tonisk-kloniske anfald: 20 sekunder, Kloniske kramper på 60 sekunder.
Patienten mister bevidstheden, alle musklerne kontraherer, patienten bliver stiv, patienten skriger da lungerne presses, ufrivillig vandladning og afføring, tungebid.Omkring 90% af anfaldene varer 2 minutter.

Question 20

Epilepsi-diagnostik

Answer 20

EEG hvor hjernens elektriske bølger registreres og MR-scanning hvor der dannes et billede af hjernen.

Question 21

Epilepsi-Behandling

Answer 21

Adfærdsændring, hvor man undgå situationer, som fremmer anfald. undgå stres og alkoholindtag

Question 22

Epilepsi- prognose

Answer 22

Dårlig prognose. Man kan risikere at få et anfald om natten, hvor man kan blive kvalt af sit opkast. Selvmord er hyppigere.

Question 23

Demens

Answer 23

Demens er en symptomdiagnose, og ikke en sygdom i sig selv. De 2 hyppigste typer af demens er Alzheimers sygdom og vaskulær demens.

Question 24

Alzheimers

Answer 24

Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom. Sygdommen viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig.

Question 25

Demens- forekomst

Answer 25

Demens forekommer hos ca 1% af 65-69 årige, og 20% hos 85- 89 årige. Forekomsten stiger kraftigt med alderen

Question 26

Alzheimers- patogenese

Answer 26

Sygdommen skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen. De to proteiner hedder Beta-amyloid og Tau. Beta-amyloid lægger sig mellem nervecellerne, hvor det danner såkaldte plaques. Tau lægger sig inden i nogle nerveceller, hvor det danner såkaldte tangles.

Question 27

Demens-ætiologi

Answer 27

Hypertension (forhøjet blodtryk), hjertesygdom og diabetes mellitus (Sukkersyge) øger risikoen for vaskulær demens, Rygning, fedtholdig kost og ringe motion øger risikoen for vaskulær demens.

Question 28

Demens- symptomer

Answer 28

nedsat hukommelse, nedsat sproglige evner, nedsat overblik og rum-retningsopfattelse, nedsat dømmekraft

Question 29

Demens- diagnose

Answer 29

Grundig samtale, hvor pårørende meddinddrages. Blodprøver og MR-scanning tages med henblik på at udelukke anden årsag til patientens symptomer

Question 30

Demens- behandling

Answer 30

øger mængden af acetylkolin i kolinerge synapser eller hæmmer funktionen af glutamat. medicinsk behandling forbedre de kognitive funktioner som fx hukommelse og koncentrationsevne, daglige funktionsevne og psykiske symptomer. derudover kan det udskyde sygdommens progression med 1/” til 1 år.

Question 31

Parkinsons

Answer 31

Parkinsonssygdom er en kronisk, langsomt fremadskridende degenerativ neurologisk sygdom karakteriseret ved bevægeforstyrrelser.

I hjernen ses tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (”den sorte substans”) i hjernestammen og tab af disse nervecellers forbindelser til [corpus striatum i] basalganglierne i storhjernen (de nigrostriale nervebaner).

Question 32

Parkinsons- forekomst

Answer 32

En af de hyppigste neurologiske sygdomme i Danmark. ca. 800 incidens om året.

Question 33

Apopleksi- forekomst

Answer 33

12. 000 nye tilfælde per år i Dk. hyppigst blandt ældre.

Question 34

Apopleksi- ætiologi

Answer 34

åreforkalkning(aterosklerose) som danner blodpropper. Hypertension(karvægsforandringer)

Question 35

Apopleksi- symptomer

Answer 35

Lammelser fx hvis man har blødninger i venstre hjernehalvdel forekommer lammelse i højredel.

Question 36

Apopleksi- behandling

Answer 36

Trombolysebehandling- det er blodpropløsende behandling.

Question 37

Apopleksi- prognose

Answer 37

Dødelighed op til 20% i første måned.

Question 38

Subaraknoidalblødning(SAH)

Answer 38

skyldes en blødning i hulrummet mellem arachnoidea mater (= den mellemste hjernehinde) og pia mater (= den inderste hjernehinde)

Question 39

Subaraknoidalblødning(SAH)- forekomst

Answer 39

årlig incidens= ca. 500 i dk.

Question 40

Subaraknoidalblødning(SAH)- ætiologi

Answer 40

ca. 80% af alle subaraknoidalblødninger skyldes et bristet aneurisme

Question 41

Subaraknoidalblødning(SAH)- patogenese

Answer 41

intrakranielle aneurismer = sækformede udposninger på arterierne

Question 42

Parkinsons- symptomer

Answer 42

• bevægeforstyrrelser i form af bradykinesi (langsomme bevægelser)
• tremor (rysten),
• rigiditet (stivhed)
• balanceproblemer.