Kræftsygdomme Flashcards
Cancer mamma (brystkræft)
brystkræft er en kræftsygdom som står i brystets kirtelvæv.
Cancer mamma (brystkræft)-forekomst
Incidens: ca. 4000 kvinder får stillet diagnosen om året altså 10.kvinde.
prævalens: 62000 kvinder lever med sygdommen
Cancer mamma (brystkræft)- ætiologi
årsagen er ukendt, men der er en række faktorer som øger risikoen for at udvikle sygdommen fx
tidlig debut af menstruation
sen menopause
ingen eller sene fødsler
overvægt- østrogener ved fedtvæv
alkoholindtagelse og genetisk disposition.
Cancer mamma (brystkræft)- symptomer
- knude i brystet
- indtrækninger i hud eller brystvorte
- udslæt omkring brystvorten
Cancer mamma (brystkræft)- diagnose
Ved mistanke om brystkræft gennemføres en såkaldt tripeldiagnostik, hvor kvinde får taget en mammografi og en ultralydscanning af brystet og armhulen. Hvis der identificeres et mistænkeligt område udtages en vævsprøve.
Diagnosen stilles ved undersøgelse af vævsprøven.
ultralydscanning
Cancer mamma (brystkræft)- behandling
Kirurgi er ofte det første led. Her forsøger man primært at gennemføre en brystbevarende operation, hvor man kun fjerner tumoren og det omgivende væv.
Hvis dette er muligt fjernes hele brystet (mastektomi)
Under operationen undersøges også om der er tegn på spredning til lymfeknuderne i armhulen.
Efter operationen gives der yderligere behandling for at fjerne mikrometastaser og præmaligne forandringer.
Efterbehandling er enten bestående af strålebehandling eller medicinsk behandling
Cancer pulmonis(lungekræft)
Er sygdomme der opstår i lungevævet eller luftvejene.
Cancer pulmonis(lungekræft)- forekomst
4.200 nye tilfælde om året
Cancer pulmonis(lungekræft)-ætiologi
Tilfælde af lungekræft skyldes:
tobak → risikoen øges jo mere man ryger
Passiv rygning kan også give lungekræft
Cancer pulmonis(lungekræft)- symptomer
symptomerne(alarmsymptomerne) er: vedvarende hoste opspyt med blod hyppige lungebetændelser vejrtrækningsbesvær/åndenød(dypsnø) hæshed og smerter i brystet
Almene symptomer:
vægttab og træthed
Cancer pulmonis(lungekræft)- diagnose
Diagnosen stilles ved :
CT-scanning af brysthulen
vævsprøve af det mistænkte område, som tages ved kikkertundersøgelse af lungerne(bronkoskopi/mediastinoskopi/thoraskopi). Biopsien bruges til at afgøre om det er malign eller benign tumor.
Cancer pulmonis(lungekræft)- prognose
Overlevelsen af lungecancer er dårlig
Cancer coli et recti (tyk- og endetarmskræft)
Det er kræftsygdomme der udgår fra kirtelvævet i tyktarm eller endetarm.
Cancer coli et recti (tyk- og endetarmskræft)- forekomst
I DK får 3200 personer om året coloncancer og ca. 1700 får rectumcancer.
Cancer coli et recti (tyk- og endetarmskræft)-ætiologi
Årsagen er oftest ukendt, men følgende sygdomme øger risikoen: overvægt alkohol type-2-diabetes kronisk tarmbetændelse
Cancer coli et recti (tyk- og endetarmskræft)- symptomer
Symptomerne afhænger af, hvor i tarmen kræften sidder.
Hvis kræftknuden sidder i den øverste del af tyktarmen er blodmangel det hyppigste symptom fordi knuden bløder.
Hvis det er endetarmskræft vil der typisk komme symptomer på, at der noget som sidder og trykker i endetarmen, så der kan være meget hyppig afføringstrang.
blod i afføringen
afføringsforstyrrelser
Cancer coli et recti (tyk- og endetarmskræft)- diagnose
Objektiv undersøgelse:
patienten får først foretaget en rektal eksploration, hvor lægen føler endetarmen efter med fingeren.
Parakliniske undersøgelser:
ved fortsat mistanke undersøges tarmen ved kikkertundersøgelser herunder anoskopi, sigmoideskopi, koloskopi og scanninger.
Diagnosen stilles ved undersøgelse af en vævsprøve, der tages i forbindelse med kikkertundersøgelse.
Undersøgelse af afføringen for blod har vist sig at være effektiv screening af tarmkræft.
Cancer coli et recti (tyk- og endetarmskræft)– behandling
kirurgien er den vigtigste behandling.
Cancer prostata (blærehalskirtelkræft eller prostatakræft)
Det er kræftsygdomme, der udgår fra kirtelvævet i prostata.
Cancer prostata (blærehalskirtelkræft eller prostatakræft)- forekomst
årligt diagnosticeres 400-500 nye tilfælde. Ses ofte hos ældre mænd. 33000 lever med sygdommen
Cancer prostata (blærehalskirtelkræft eller prostatakræft)- - ætiologi
Ukendt. Genetisk 10%. Store mængder animalsk fedt.
Soja, kostfibre og D-vitamin vis beskyttende effekt.
Cancer prostata (blærehalskirtelkræft eller prostatakræft)- symptomer
Lokaliseret kan være uden symptomer.
Hyppig vandladning, igangsætningsbesvær ved vandladning, slap urinstråle.
Blod i sæden kan i sjældne skyldes prostatakræft
Cancer prostata (blærehalskirtelkræft eller prostatakræft)- diagnostik
Måling af PSA i blodprøve – forhøjet med prostatakræft, men kan også skyldes en anden årsag.
Fingerundersøgelse og transrektal ultralydsscanning (TRUS). Biopsier af prostata gennem endetarmen.
CT-, MR- og ultralydsscanning til undersøgelse af spredning til lymfeknuder.
Knogleskintigrafi og MR-scanning til undersøgelse for metastaser i knoglerne
Cancer prostata (blærehalskirtelkræft eller prostatakræft)-behandling
Afhænger af alder og udbredelse.
Ældre end 65-70 med lokaliseret cancer og begrænset sygdomsaktivitet àovervågning uden behandling med regelmæssig PSA-kontrol.
Under 65 og patienter med aggressive/avancerede tumorstadier àbehandling.
Hvis cancer er begrænset til prostata kan tilbydes (se s. 494-495):
- Operation (radikal prostataektomi)
- Ekstern strålebehandling
Cancer cervicis (livmoderhalskræft)
Udgår fra slimhinden i cervix
Cancer cervicis (livmoderhalskræft)- forekomst
380 om året. Allerede fra 15-20-årsalderen
Cancer cervicis (livmoderhalskræft)- ætiologi
HPV infektion er nødvendig for at udvikle livmoderhalskræft. For kronisk HPV infektion kan udvikle sig til livmoderhalskræft.
Cancer cervicis (livmoderhalskræft)- symptomer
kontaktblødning
pletblødning
øget udflåd
Cancer cervicis (livmoderhalskræft)- diagnose
Diagnosen stilles ved gynækologisk undersøgelse, hvor der tages en vævsprøve.
Cancer cervicis (livmoderhalskræft)- behandling
Man forhindrer udviklingen ved HPV-vaccinen.
Fjernelse af livmoderhalsen ved tidligere stadier.
Æggestokkræft (cancer ovarii)
Mest dødelige gynækologiske kræftsygdomme.
Æggestokkræft (cancer ovarii)- forekomst
600 årligt i Danmark. Sjældent for 30, og hyppighed størst omkring 65-75 år.
Æggestokkræft (cancer ovarii)- ætiologi
5-10% arvelige.
Oftest ukendt.
Risiko øget ved:
- Kvinder der ikke har født eller har født få
- Svær overvægt
- Østrogenbehandling i overgangsalderen
- PCOS
Æggestokkræft (cancer ovarii)-symptomer
Vage/ukarakteristiske. Opspilet mave, vægtstigning, vandladningssymptomer, forstoppelse og træthed
Æggestokkræft (cancer ovarii)-diagnostik
Gynækologisk med ultralydsscanning og evt. kikkertundersøgelse af bughulen.
Vævsprøve. Blodprøve med høj konc af cancerantigenet Ca125 kan være vejledende (også høj ved andre sygdomme og kan være normal ved kræft)
Æggestokkræft (cancer ovarii)- behandling
Operation med fjernelse af æggestokke, æggeledere og livmoder.
Spredt til bughulen à meget omfattende operation.
Kombinationskemoterapi efter operation. Ved tilbagefald genoptages kemo.
Uteruscancer (kræft i livmoderen)
går fra slimhinden i livmoderen
uteruscancer (kræft i livmoderen)- forekomst
600 om året. Hyppigst efter overgangsalderen.
Fleste tilfælde opstår i livmoderslimhindens celler (endometriecancer), lille del opstår i muskelvævet (leiomyosarkomer)
uteruscancer (kræft i livmoderen)-ætiologi
Oftest ukendt. Risikofaktorer: - Langtidspåvirkning af slimhinden med østrogen - Overvægt - Sjældne tilfælde genetisk - PCOS
uteruscancer (kræft i livmoderen)-symptomer
Uventet blødning fra skede
uteruscancer (kræft i livmoderen)-diagnostik
Gynækologisk med ultralydsscanninger og vævsprøve fra livmoderen.
uteruscancer (kræft i livmoderen)-behandling
Operation med fjernelse af livmoder, æggestokke og æggelederne.
Adjuverende stråle- eller kemobehandling.
Bredt sig à lindrende kemo, og hvis meget lidt aggressiv celletype kan sygdom evt. holdes i ro med antihormonbehandling.
Cancer cutis (hudkræft)
Modermærkekræft (malignt melanom) og ikke-melanom
Cancer cutis (hudkræft)-forekomst
Ikke-melanom 8.000 året. Modermærkekræft 1.200 året.
Cancer cutis (hudkræft)-ætiologi
vigtigste årsag er udsættelse af ultraviolet stråling herunder solen
Cancer cutis (hudkræft)-symptomer
Stort set alle har benignt naevus.
Plet i huden der vokser eller ændre udseende (kan også klø) à mistanke om malignt melanom.
Størrelse mere end 6 mm i diameter eller sort/skifergrå farve à mistanke
Ikke-melanom ses oftest som farveløse hudtumorer hyppigst lokaliseret i ansigtet.
Cancer cutis (hudkræft)-diagnostik
Vævsprøve
Cancer cutis (hudkræft)-behandling
Kirurgi:
- Fjerner hudtumor med en margin på 5 mm normal hud à patologisk undersøgelse
- Tyk tumor à undersøgelse af skildvagtslymfeknude.
- Ikke-melanom kan i tilfælde behandles med creme, skrabes el fryses væk, fotodynamisk terapi
Medicinsk behandling:
- Modermærkekræft med spredning via blodbanen à kemo- eller immunterapi (vaccination til injektion af immunstimulerende stoffer)
- Immunterapi à langvarig sygdomsfrihed evt. helbredelse hos 10%
- Kemo kun palliativ effekt
