Hjerte-kar sygdomme Flashcards
ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)
• Kronisk, inflam. karsygdom der giver anledning til dannelse af plaques (i karvæggen af store eller mellemstore arterier).
forsnævring, tillukning eller udposning af arterier.
ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- forekomst
ca. 150,000 danskere har symptomer på iskæmisk hjertesygdom
Ca. 100,000 at have iskæmiske symp. fra hjernen eller benene
ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- patogenese
- Kolesterol partikler og monocytter fra blodet trænger ind i karvæggen
- Egenskaberne for kolesterol partiklerne ændres, bl.a ved oxidation
- Monocytterne optager kolesterol partiklerne og omdannes til kolesterolholdige makrofager (skumceller)
- Medfører skadelig påvirkning med vækst af bindevæv og herved plaque
Plaque:
• Består af en central masse af kolesterol partikler, makrofager og skumceller (fedtnekrose eller athere (= waxy plaque on the inside of blood vessels)) og det omkringliggende arvæv (= fibrøs kappe eller skleros (= meaning hard))
• Kan vokse med tiden
• Kan efterhånden → stenose (= forsnævring af karret)
o Når det er så stort at halvdelen er forsnævret, kan → ↘ blodgennemstrømning (= iskæmi)
• Nedbrydning af karvæggen kan → aneurismedannelse (= udposning af karvæggen)
Aterosklerose øger risikoen for aterotrombose med dannelse af tromber (blodpropper)
ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- ætiologi
køn, alder, Hyperkolesterolaemi = forhøjet kolesterol i blodet
ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- symptomer
• første symptom er ofte (ca. 75%) et akut myokardieinfarkt og/eller pludselig død
ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- diagnostik
• kliniske fund afhænger af hvilket kar område eller organ der er ramt
o derfor bliver diagnostiske undersøgelser gennemgået under iskæmisk hjerte-kar-syg. og cerebrovaskulære syg. (sidstnævnte i kapitel 4)
ATEROSKLEROSE (åreforkalkning)- behandling
• INGEN BEHANDLING KAN HELBREDE ARTEROSKLEROSE
o men der findes behandling som kan bremse udviklingen
• initiale behandling = forsøg på at reducere de modificerbare risikofaktorer ved livsstilsændringer og/eller medicin
STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)
nedsat iltforsyning til hjertet grundet aterosklerose i kranspulsårene. Hvilket giver brystsmerter og åndenød.
STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- forekomst
ca. 150000 af danskerne lider af stabil angina pectoris.
STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- patogenese
ubalancen mellem iltbehovet og iltforsyningen. Der sker en nedsættelse af gennemblødningen på over 50%. Iltbehovet vil i sådan en situation være større end forsyningen og der udløses hypoxi(iltmangel).
STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)-symptomer
brystsmerter, åndenød
STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- ætiologi
skyldes nedsat iltforsyning til hjertet pga. aterosklerose
STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- diagnostik
elektrokardiogram(EKG) –>
Her registreres hjertets aktivering og afslapning (depolarisering og repolarisering)
EKKOKARDIOGRAFI er en ultralydsundersøgelse af hjertet, der giver informationer om både strukturelle og funktionelle forhold i hjertet.
STABIL ANGINA PECTORIS(STABIL HJERTEKRAMPE)- behandling
Koronarintervention PCI eller ballonbehandling: Føres et kateter med ballon vha. røntgengennemlysning op til hjertet. Når ballonen er ved stenosen presses der væske ind i ballonen, der derved udvides og presser de aterosklerotiske plaque sammen i karvæggen. Ballonen vil oftest være påmonteret et stent som vil holde karvæggen på plads og sikre en god passage. Ballonkateteret fjernes så stenten er tilbage. koronar bypassoperation (GABG): En anden behandlingsmulighed er GABG. Her åbnes brystkassen og vha. nye blodårer, fra andre steder i kroppen fx håndled eller anklerne, ledes blodet uden om stenosen.
ATRIEFLIMREN (FORKAMMERFLIMREN)
Atrieflimren er hurtig, uregelmæssig, hvirvelstrømsagtig aktivering af atrierne.
Nedsættelse af minutvolumen pga. ophævet synkroni mellem atrierne og ventriklerne.
ATRIEFLIMREN (FORKAMMERFLIMREN)- ætiologi
En række hjertesygdomme såsom iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens og hjerteklapsygdomme samt andre sygdomme såsom hypertension, diabetes, KOL og hypertyreose øger risikoen for atrieflimren.
ATRIEFLIMREN (FORKAMMERFLIMREN)- diagnostik
EKG viser ingen tydelige p-takker, men en flimrelinje, der til tider kan veksle samt en uregelmæssig og ofte påskyndet ventrikelrytme.
ATRIEFLIMREN (FORKAMMERFLIMREN)- behandling
Behandlingen sker på at fokuserer på arytmikontrol, hvor man søger at fastholde patienten i normal sinusrytme og frekvensregulering, hvor man accepterer, at patienten har permanent atrieflimren og alene tilstræber en passende ventrikelfrekvens.
KRONISK HJERTEINSUFFICIENS (HJERTESVIGT)
Det er en kronisk syndrom med tegn på væskeophobning, åndenød eller udtrætning i hvile eller under anstrengelse og med tegn på reduceret systolisk funktion af venstre ventrikel i hvile.
KRONISK HJERTEINSUFFICIENS (HJERTESVIGT)- forekomst
Der er 60.000 patienter med hjerteinsufficiens i DK.
KRONISK HJERTEINSUFFICIENS (HJERTESVIGT)- patogenese
Den nedsatte funktion af venstre ventrikel starter med myokardieskade som fx myokardieinfarkt med nedsat evne til at opretholde minutvolumen, blodtryk.
KRONISK HJERTEINSUFFICIENS (HJERTESVIGT)- symptomer
åndenød
Træthed pga. nedsat minutvolumen
Hypertension (forhøjet blodtryk)
Forhøjet blodtryk defineres som blodtryk, der vedvarende er 140/90 mmHg.
Hypertension (forhøjet blodtryk)- forekomst
10-20% af den voksne befolkning har vedvarende forhøjet blodtryk, der er behandlingskrævet.
I alt har omkring 950.000 danskere hypertension og flere end 260.000 af dem ved ikke, at deres blodtryk er forhøjet.
Hypertension- patogenese
Blodtrykket niveau bestemmes af hjertets minutvolumen og den totale perifere karmodstand.
De vigtigste faktorer, der har betydning for udvikling af hypertension, er det sympatiske nervesystem, modstandsarterierne og nyrerne. Der kan påvises øget aktivitet af sympatiske nervesystem ved forhøjet blodtryk, men tidligt i forløbet udvikles der en fortykkelse af de små modstandsarterier i kredsløbet.
De forsnævrede kar giver en øget modstand og dermed behov for et højere blodtryk for at opretholde en uændret blodforsyning til organerne.
Hypertension-ætiologi
Skyldes en række livsstilsfaktorer: stress nedsat fysisk aktivitet overvægt kost
Hypertension-diagnostik
Diagnosen stilles på baggrund af blodtryksmåling under en konsultation. Eventuelt kan der suppleres med måling af blodtrykket ved hjemme- eller døgnblodtryk.
Kronisk underekstremitetsiskæmi
Et klinisk syndrom, der skyldes en kronisk nedsat blodforsyning af underekstremitet.
Kronisk underekstremitetsiskæmi- ætiologi
tobak, fedme og inaktivitet
Kronisk underekstremitetsiskæmi- diagnostik
Diagnosen stilles sædvanligvis på baggrund af anamnese og de kliniske undersøgelser, specielt baseret på pulspalpation af ben og fødder.
Kronisk underekstremitetsiskæmi- behandling
Som udgangspunkt behandles risikofaktorerne med specifik medicinsk behandling. Alle patienter med kritisk iskæmi og en del patienter med claudicatio og kort gangdistance skal vurderes med henblik på revaskulatiserende behandling i form af perkutan transluminal angioplastik(ballonudvidelsesbehandling).
