infektionssygdomme Flashcards
Rhinosinuitis acuta (forkølelse)
Er en virusbetinget øvre luftvejsinfektion, der afficerer slimhinden i næse, svælg og bihuler
Rhinosinuitis acuta (forkølelse)- forekomst
Er den hyppigste infektionssygdom i den vestlige verden.
Rhinosinuitis acuta (forkølelse)- patogenese
Vira smitter gennem dråbeinfektion, nyse, hosten.
Virus påvirker slimhinden i de øvre luftveje ved at nedsætte fimrehårenes funktion, og desuden svulmer slimhinden op.
Man får stoppet næse, og hæmmet afløb fra bihulerne. Sekretproduktionen øges også fra slimhinden.
Rhinosinuitis acuta (forkølelse)- ætiologi
- De hyppigste virus der medfører forkølelse er rhinovirus og influenzavirus
- Optræder især i vinterhalvåret (mange mennesker opholder sig tæt samlet indendørs med dårlig udluftning)
- Håndhygiejne
- Det er uvist om afkøling gør en mere udsat
Rhinosinuitis acuta (forkølelse)- symptomer
- Udvikles i løbet af kort tid
- Tilstopning af næse
- Kradsen i svælget
- Nysen
- Næseflåd
- Påvirkning af bihuler/smerter over kæber / trykken bag øjnene
- Hovedpine
- Reduceret lugtesans
Rhinosinuitis acuta (forkølelse)-diagnostik
- Inspektion af næse og svælg (hals); svulne og røde slimhinder
- Sekretet er i starten vandigt senere mere mukøst og med farve
- Er der tilstødt bakteriel rhinosinuitis (bihulebetændelse) er det væsenligt at inspicere næsen med optik (lysstav), hvor pus på muslingebenet og bagvæggen ses
Rhinosinuitis acuta (forkølelse)- behandling
- Der findes ingen målrettet behandling af virus, derfor symptombehandles forkølelser
- Ofte smertestillende medicin
- Næsen kan skylles med saltvand for at fjerne sekret og øge luftpassage
- Der kan suppleres med næsedråber (kun anvendes 3-5 dage)
Otitis media acuta (akut mellemørebetændelse)
Er en bakteriel infektion i mellemøret
Otitis media acuta (akut mellemørebetændelse)- forekomst
Er den næshyppigste infektion blandt børn, kun overgået af almindelig forkølelse
Ca. 2/3 af alle børn har haft min et tilfælde af akut mellemørebetændelse inden 1-årsalderen
Otitis media acuta (akut mellemørebetændelse)- patogenese
Initialt udvikler barnet en forkølelse, hvorved slimhinden i næsevægrummet hæver op, og fimrehårende bliver mere stillestående.
Det gør slimhinden mere sårbar over for invasion med i forvejen tilstedeværende bakterier i næsesvælgrummet
Otitis media acuta (akut mellemørebetændelse)- ætiologi
- Det er sædvanligvis streptokoktypen at børn under 2 år inficeres med
- Børn over 2 år inficeres i højere grad med non-kapsulære Haemophilus influenzae
Otitis media acuta (akut mellemørebetændelse)- symptomer
- Barn under 2: udvikler på ganske få timer smerter og temperaturstigning (gråd og utrøstelighed, virren med hovedet, tager sig til ørene)
- Der kan være symptomer fra mave/tarm med spisevægring og diarre
Otitis media acuta (akut mellemørebetændelse)- diagnostik
- Trommehinden inspiceres med otoskop eller otomikroskop
* Man vil kunne se en gullig pusansamling bag trommehinden, der buler ud i øregangen
Otitis media acuta (akut mellemørebetændelse)- behandling
- Oftest svinder symptomerne af sig selv i løbet af et par dage
- Man kan i disse dage sige smertestillende
- Meget påvirkede børn kan behandles med antibiotika
Pharyngitis acuta (akut svælgkatar)
Er en akut virusbetinget infektion i slimhinden i svælget.
Pharyngitis acuta (akut svælgkatar)- forekomst
De fleste danskere oplever min ét tilfælde årligt.
Alment praktiserende læger har årligt 75.000 henvendelser omkring ondt i halsen
Pharyngitis acuta (akut svælgkatar)- patogenese
Slimhinden udvikler ciliestase (
Fimrehårene står stille og kan dermed ikke være med til at forhindre indtrængen af fx bakterier fra næsesvælget ), ødem og øget sekretproduktion. (Ligesom forkølelse)
Pharyngitis acuta (akut svælgkatar)- ætiologi
Følgende virus kan fremkalde akut pharyngitis: • Rhinovirus • Adenovirus • Influenzavirus • Coxsackievirus • Echovirus • Epstein-Barr-virus • Cystolomegavirus • (HIV)
Pharyngitis acuta (akut svælgkatar)- symptomer
• Kradsende halssmerter • Smerter i tilslutning til synkning Let påvirket almen tilstand: • Hovedpine • Hoste
Pharyngitis acuta (akut svælgkatar)- diagnostik
- Der ses typisk; rødme, ødem af slimhinder og evt. lidt skekretbelægning
- Kan være let forstyrrede lymfeknuder på halsen
- Man skal være opmærksom på akut betændelse i mandlerne
Pharyngitis acuta (akut svælgkatar)- behandling
- Varmedrikke lindrer
- Undgå rygning
- Der kan kun behandles med antibiotika såfremt det er en bakterie der forårsager symptomerne
Bakteriel tonsillitis acuta (akut halsbetændelse)
Er en bakteriel infektion i tonsillerne. (virusbetinget infektion i mandlerne hører under pharyngitis acuta)
Bakteriel tonsillitis acuta (akut halsbetændelse)- forekomst
Nok underestimeret, men ca. 0,5-1 mio årligt
Bakteriel tonsillitis acuta (akut halsbetændelse)- patogenese
Oftest er der en forudgående virusinfektion i svælget, herved bliver slimhinden mere sårbar for infektion med bakterier. Bakterierne trænger gennem slimhinden over i det lymfevæv, der udgør tonsillerne.
Tonsillerne svulmer op og kan få en monstrøs størrelse, slimhinden bliver rød og rynket evt. med belægninger.
Bakteriel tonsillitis acuta (akut halsbetændelse)- ætiologi
• Skyldes især gruppe A-streptokokker
Bakteriel tonsillitis acuta (akut halsbetændelse)- symptomer
- Nogle dage varende øvre luftvejsinfektion
- Uvikler høj feber
- Påvirket almentilstand
- Evt. påvirket vejrtrækning
- Forstørrede lymfeknuder
Bakteriel tonsillitis acuta (akut halsbetændelse)- diagnostik
- Ved inspektion ses store hævede tonsiller med rød ødematøs slimhinde
- Tonsillerne kan blive så store at de når sammen på midten
- Feber (over 38,5)
Bakteriel tonsillitis acuta (akut halsbetændelse)- behandling
• Bakteriel tonsillitis acuta skal behandles med almindelig pinicillin (evt. med væsketerapi)
Mononucleosis infectiosa (kyssesyge)
Er en infektion med Epstein-Barr virus, der rammer mange forskellige organer
Mononucleosis infectiosa (kyssesyge)-forekomst
Ved blodprøveundersøgelse af den voksne befolkning ses det at 95% har haft sygdommen, hvor 50% er blevet smittet i barndommen (ofte uden symptomer)
Mononucleosis infectiosa (kyssesyge)- patogenese
Epstein-Barr virus overføres ofte via spyt. Inkubationstiden er 3-7 uger. Virus påvirker slimhinden ligesom forkølelse og pharyngitis acuta, men findes virus også i lymfocytterne. Det betyder at virus transporteres rundt med blodet og opfanges i lymfeknuderne. Leveren og milten kan blive forstørrede i sygdomsforløbet (stationære makrofager findes her). Tonsillerene kan blive sekundært bakterielt inficerede.
Mononucleosis infectiosa (kyssesyge)- ætiologi
- 95% skyldes Epstein-Barr virus
* Cytomegalovirus kan forårsage samme symptomer
Mononucleosis infectiosa (kyssesyge)- symptomer
- Influenzalignende symptomer i starten
- Opstår typisk 5-6 uger efter smitten
- Almentilstanden kan være særdeles påvirket med træthed i flere uger
- Tonsillerne er ofte svært forstørrede med tykke belægninger (samme symptomer som akut halsbetændelse)
Mononucleosis infectiosa (kyssesyge)- diagnostik
• Suppleres med blodprøver til påvisning af atypisk udssende lymfocytter og Epstein-Barr virus
Bronchitis acuta (akut bronkitis)
Er en akut overfladisk inflammatorisk lidelse i luftrøret(trachea) og de små luftveje (bronkier). Er udløst af en infektion og er forbigående med en varighed på dage eller uger.
Bronchitis acuta (akut bronkitis)- forekomst
• 5% af befolkningen får hvert år stillet diagnosen, hyppigst om vinteren og hos børn under 5
Bronchitis acuta (akut bronkitis)- patogenese
Infektionen i bronkieslimhinden medfører hævelse og sekretion, først i øvre luftveje og siden længere nede i bronkietræet. Det skyldes immunforsvarets respons på patogenerne, idet invasion af mikroorganismer giver anledning til at de hvide blodlegemer vandrer ud på slimhindeoverfladerne og danner slim.
Bronchitis acuta (akut bronkitis)- ætiologi
- Skyldes ofte en virus
* Rhino, og coronavirus er de hyppigste
Bronchitis acuta (akut bronkitis)- symptomer
- Starter ofte som almindelig forkølelse (sekret fra næse, tilstoppet næse, ondt i halsen, almen sygdomsfølelse, let temp. Førøgelse)
- Derefter tilkommer hoste (dominerende symptom)
Bronchitis acuta (akut bronkitis)- diagnostik
- Stilles primært på det kliniske billede og skelnes fra pneumoni (lungebetændelse), ved at der ved en stetoskopi ikke høres en knitrende fin lyd på lungerne.
- Røntgenundersøgelse er normal
Bronchitis acuta (akut bronkitis)- behandling
- Primært symptomatisk, lindrer hoste, pibende vejrtrækning
* Kan ofte klares ved eleveret hovedleje, næsespray, der får slimhinderne til at trække sig sammen
Pnemoni (lungebetændelse)
Er en akut betændelse i lungevævet og de små bronkier forårsaget af et infektiøst agens, dvs. mikroorganismer som fx en bakterie.
Pnemoni (lungebetændelse)-forekomst
60.000 årligt, hvoraf en del fører til hospitalsindlæggelse
Pnemoni (lungebetændelse)- patogenese
Mirkoorganismer kan trænge ned i lungevævet på flere måder, enten ved direkte inhalation, aspiration (fejlsynknin) af sekret fra næse, eller ved transport af mikroorganismer med blodet fra andre primære infektionssteder.
Normalt er respirationsvejene beskyttet mod indtrængende mikroorganismer af en række resistensfaktorer, normalt fanges de af slimhinden, eller/og fimrehårene (cilierne), der transporterer dem ud igen. Hosterefleksen medvirker til at bringe aspireret materiale op fra luftvejene.
Pnemoni (lungebetændelse)-ætiologi
- Op til 50% er det ikke muligt at påvise en specifik agens som årsag
- Streptococcus pneumoniae langt den hyppigste årsag
- En bred vifte af vira, bakterier og svampe kan give pneumoni
Pnemoni (lungebetændelse)- symptomer
- Pludseligt opstående temperaturforøgelse til 39-40 grader
- Kulderystelser
- Alment ubehag
- Først tør hoste, der senere bliver produktiv, evt. med blod
- Smerter i thorax
- Hurtig vejrtrækning (øget CO2 og mangel på ilt)
- Åndenød og cyanose (blå hud) pga. fortykkede slimhinder og sekretfyldte luftveje
Pnemoni (lungebetændelse)- diagnostik
- Lungestetoskopi; høres dæmpning og rallelyde over de afficerede lungeafsnit
- Røntgen af thorax: viser infiltrat i én eller flere lungelapper. Røntgen udgør den væsentligeste paramter i at skelne mellem bronkitis(vira) og pneumoni (bakterie). Men man kan for det meste ikke skelne mellem de forskellige pneumoni former
- Blodprøver: udtalt forhøjelse af infektionsmarkører, mens det er svært at afgøre ud fra atypisk pneumoni
Pnemoni (lungebetændelse)- behandling
- Behandles med antibiotika
- Ved svære forløb kan der gives ilttilskud
- Ved respirationssvigt er der behov for respirationsbehandling
Influenza
Er en akut virusinfektion forårsaget af influenzavirus, der giver bronkitis og som definitorisk er ledsaget af den klassiske triade af systematiske symptomer: feber, luftvejssymptomer og myalgier(muskelsmerter).
Influenza - forekomst
Optræder i alle grupper, især i vinterhalvåret og med et til tre års mellemrum optræder lokale udbrud. Pandemier optræder hvert 10-15 år.
Influenza -patogenese
Overføres med luftvejssekret, når virus når slimhinden bindes den til epitelet. Herfra trænger virus ind i det dybere væv, deler sig og spredes yderligere. Influenzavirus har på sin overflade 2 proteiner der betegnes H (hæmagglutinin) og N (neuraminidase). Disse bevirker at virus kan adhærerer til respirationsvejsepitelet og senere frigøres, så infektionen kan spredes til andre ved at virus binder sig til luftvejssekretm der udåndes eller hostes op.
Influenza - ætiologi
• Skyldes influenzatype A eller B
Influenza - symptomer
- Inkubationstid: 18-72 timer får patienten pludeslig temperaturforøgelse (39-40 grader)
- Kulderystelser
- Hovedpine
- Myalgier
- Nedsat appetit
- Hoste
- Halssmerter
- Almen sygdomsfølelse
- Der kan være rhinosinuit (løbende næse)
- Og øjnene løber i vand
Influenza - diagnostik
- Diagnosticeres ud fra symptomerne
- Medmindre sygdommen prodigere til en viral pneumoni kan man ikke høre noget på lungerne
- Blodprøver: kan vise variende grad af CRP og leukocutforhøjelse
Influenza - behandling
- Behandlingen er primært symptomatisk (især hvis man allerede er rask og ung)
- Risikogrupper: ældre borgere, svære kroniske sygdomme (KOL og diabetes), gravide
- Risikogrupper behandles med antivirale midler
- Behandlingen er kun effektiv hvis den startes <48 efter symptomerne er indsat
Tuberkulose
Er en infektion med myobacterium tuberculosis-komplekset, der ud over denne bakterie dækker over andre også M. bovis.
Man skelner mellem om infektionen har sæde i lungerne (pulmonal TB) eller uden for lungerne (ekstrapulmonal TB). Der skelnes også mellem latent infektion, hvor bakterien findes i kroppen, men er indkapslet og ikke giver symptomer, og aktiv infektion der giver symptomer.
Tuberkulose- forekomst
- Man anslår at ca. 1/3 af verdens befolkning er har latent infektion, og 10% af disse vil udvikle aktiv sygdom.
- WHO anslår prævalensen til 14 mio.
Tuberkulose- patogenese
Når virus når luftvejsslimhinden, bindes den til epitelet. Herfra trænger den ind i det dybere væv, deler sig og spreder sig.
Den pulmonale form spredes via dråbe-smitte, er ikke særligt smitsom og smittes generelt ved tætte husstandskontakter.
Selvom immunforsvaret neutralisere infektionen, er bakterierne i stand til at overleve indkapslet i et såkaldt granulom.
Især hos immunsvækkede kan sygdommen udvikle sig og inddrage en større del af lungen eller via blodet og lymfen sprede sig til andre organer.
Det er ofte lymfeknuder eller knogler der er sæde for ekstrapulmonal TB, men det kan i realiteten udvikles alle steder fra.
Mykobakterier er langsomt voksende og trives især i væv med højt oxygenindhold som lungerne. De optages i immunforsvarets celler og holdes i ave hos immunraske.
Tuberkulose- ætiologi
• Skyldes infektion med mycobacterium tuberculosis-komplekset
Tuberkulose- symptomer
- Udvikler sig langsomt
- Gradvist indsættende feber
- Nattesved
- Vægttab
- Ved lunge TB er især langvarig hoste (mere end 3 uger) et fremtrædende symptom
- Produktiv hoste
- Tiltagende åndenød
- Brystsmerter
Tuberkulose- diagnostik
- For at stille diagnosen skal man påvise bakterien
- Ved lunge TB typisk ved et ekspektorat
- Ved ekstrapulmonal TB i en vævprøve fra det suspekte område
- Bakterien kan ofte påvises i løbet af få dage med mikroskopi eller PCR, men den mest følsomme metode er dyrkning (kan tage op til 2 mdr)
- Latent TB påvises indirekte ved at man påviser at immunforsvaret reagerer mod TB; en Quantiferon-test
- Quantiferon-test: hvor de hvide blodlegemer stimuleres med tuberkulose proteiner og reagere, hvis immunforsvaret genkender dem. Hvilket foretages i en blodprøve.
Tuberkulose- behandling
- TB kan kureres med antibiotika, selvom der let udvikles resistens
- Behandlingen tager lang tid da de deler sig så langsomt
- Standardbehandlingen består af 4 forskellige antibiotika i 2 mdr. i den intensive fase
- Herefter fortsætter man yderligere 4 mdr med 2 af stofferne; kontinuationsfasen
- Hvis den er resistens mod standardbehandlingen må man give patienten mere giftig antibiotika, gerne 5 forskellige slags
- Behandlingen kan strække sig op til 2 år
