PA 9: Lovvalg og konfliktløsning

Question 1

Hvorfor taler kommercielle hensyn for at henlægge konfliktløsningen til særlige fora?

Answer 1

Fordi parterne ønsker en diskret konfliktløsning, eller fordi de søger at forliges gennem alternativ konfliktløsning.

Question 2

Hvorfor er aftalens regler om lovvalg og konfliktløsning blandt de mest væsentlige overhovedet?

Answer 2

Fordi valget af et retssystem ikke alene er et valg af den baggrundsret, der træder ind, hvis aftalen er tavs om et forhold. Det er samtidig et valg af den aftalefrihed (og navnlig begrænsningerne heri), parterne har, og af de fortolkningsregler, der vil være afgørende for, hvordan aftalens ord og vendinger håndhæves. Valget af det forum (værneting), der skal afgøre uoverensstemmelser, kan være afgørende for, om en part, der “har” ret, også “får” ret.

Question 3

Er det nødvendigt at indgå aftale om konfliktløsning?

Answer 3

Nej: Ikke hvis partnerne anser den almindelige domstolsvej for velegnet til at afgøre deres retlige uoverensstemmelser.

Question 4

Hvad indebærer friheden til at vedtage lovvalg?

Answer 4

At parterne selv kan aftale, hvilket lands retssystem der skal gælde for de elementer af deres aftaleforhold, der er undergivet aftalefrihed (se hertil Romkonventionens art. 3, stk. 1).

Question 5

Hvad er baggrundsretten, hvis parterne ikke har foretaget lovvalg?

Answer 5

Da fastslår en række internationale instrumenter, hvilket lands lovgivning der gælder for transaktionen. Til eksempel opstiller Romkonventionens art. 4, stk. 1, en almindelig regel, hvorefter aftalen er underkastet loven i det land, som “den har sin nærmeste tilknytning til” (den “individualiserede metode”).

Question 6

Hvilket land har en aftale formodningsvist sin nærmeste tilknytning til, jf. Romkonventionens art. 4, stk. 2?

Answer 6

Det land, hvor den part, som skal præstere den for aftalen “karakteristiske ydelse” (typisk ikke betalingen), på tidspunktet for aftalens indgåelse har sin bopæl eller sit hovedssæde.

Question 7

Hvad er fordelen ved at undelægge aftalen hjemlandets retssystem?

Answer 7

Først og fremmest muligheden for at overskue retsstillingen. Når det er sagt, kan modpartens hjemland have regler, der er mere fordelagtige for transaktionen.

Question 8

Har en domstol pligt til at respektere en henvisning til lex mercatoria?

Answer 8

Kun hvis den kan træffe sin afgørelse inden for en klart defineret ramme, f.eks. ved at regelsættet er gjort til et aftalevilkår.

Question 9

Hvad er et forum?

Answer 9

En instans, der er kompetent til at afgøre en tvist.

Question 10

Hvad står forumvalget først og fremmest mellem?

Answer 10

Domstolsbehandling og voldgiftsbehandling.

Question 11

Hvad indeholder en forumaftale retsteknisk?

Answer 11

En prorogationsaftale, der tildeler den udpegede domstol eller voldgiftsret dømmende kompetence, og en derogationsaftale, der fratager den ellers kompetente domstol sin kompetence. Se hertil U.2012.3001H, hvor voldgiftsklausulen henviste til “the terms of the Copenhagen Maritime Arbitrators’ Association”, som ikke fandtes.

Question 12

Hvilken retlig betydning har forumvalget?

Answer 12

For det første afgrænser forumvalget den procesretlige ramme for sagen. Forumvalget afgør også, hvilke foreløbige retsmidler og bevismidler, der kan bringes i anvendelse (se f.eks. de amerikanske regler om “discovery”, der går langt videre end de danske regler om editionspligt).

Question 13

Vil discovery-reglerne reelt kunne gælde i Danmark?

Answer 13

Ja. Hvis en dansk virksomhed involveres i en retssag i USA, er der processuel skadevirkning knyttet til at modsætte sig discovery. Derfor må virksomheden tage imod sin modparts advokater på dansk territorium og stilled e bevismidler til rådighed, som modparten begærer fremlagt.

Question 14

Hvordan bør parterne prioritere ønsket om forum og lovvalg?

Answer 14

Parterne bør prioritere ønsket om et forum, der har tillid til, forud for ønsket om at vælge deres eget lands ret.

Question 15

Kan en værnetingsaftale anses for vedtaget, når den er indeholdt i et standarddokument?

Answer 15

Da værnetingsaftaler er hyppigt forekommende, sættes tærsklen for vedtagelse lavt, når aftalen viser hen til en domstol, der må formodes at være kompetent og upartisk.

Question 16

Hvad sker der, når man aftaler voldgift?

Answer 16

Så overlader parterne med bindende virkning deres uoverensstemmelser til en kompetent instans - voldgiftsretten - som dermed kommer til at fungere som en slags privat domstol for dem.

Question 17

Kan en voldgiftskendelse appelleres?

Answer 17

Ja: Hvis det er aftalt, men det aftales normalt, at voldgiftsretten afgør parternes retsforhold endeligt og i én instans.

Question 18

Hvilke tvister kan parterne give en voldgiftsret kompetence til at påkende?

Answer 18

Som udgangspunkt kun “tvister i retsforhold, som parterne har fri rådighed over”, dvs. dispositive tvister. Det følger af VL § 6.

Question 19

Hvordan adskiller voldgiftsproceduren sig fra domstolsprocessen?

Answer 19

Voldgiftsproceduren ligger langt tættere på aftaleretten end på procesretten. Muligheden for at indgå aftale om, hvordan man ønsker sin sag voldgiftsbehandlet er overvejende fri.

Question 20

Hvori ligger fordelen ved voldgift?

Answer 20

Først og fremmest i muligheden for at få sagen pådømt af voldgiftsdommere, som parterne knytter en særlig tillid til, f.eks. pga. deres tekniske eller juridiske sagkundskab. Dernæst giver voldgift i internationale sager mulighed for at henlægge en konfliktløsning til et sted, hvor ingen af sagens parter er hjemmehørende. En tredje fordel ligger i muligheden for at føre sagen i fortrolighed. Endelig kan voldgiftssager afsluttes hurtigere end retssager.

Question 21

Hvad betyder det, at voldgiftsaftalen indeholder et konstitutivt element?

Answer 21

At voldgiftsretten opstår som et selvstændigt, kompetencebærende retssubjekt over for parterne, domstolssystemet og tredjeparter, når voldgiftsretten er udpeget, og de udpegede dommere har anerkendt udpegningen.

Question 22

Hvad er en voldgiftsdommeraftale?

Answer 22

En aftale mellem voldgiftsretten og parterne. Aftalen danner grundlaget for den konfliktløsningsydelse, voldgiftsretten leverer til parterne.

Question 23

Hvori består forskellen mellem ad hoc-voldgift og institutionsvoldgift?

Answer 23

En ad hoc-voldgift kendetegnes ved udelukkende at virke på grundlag af parternes aftale og voldgiftsloven. Institutionsvoldgift kendetegnes derimod ved at fælge et procesreglement, der er fastlagt på forhånd af en voldgiftsinstitution. Institutionen råder over et sekretariat, der bl.a. udpeger voldgiftsretten, følger op på sagsbehandlingen og yder bistandsfunktioner af forskellig art. Mange institutioner kvalitetssikrer herudover voldgiftsrettens arbejde og afgør procedurespørgsmål undervejs.

Question 24

Hvornår bør parterne anvende institutionsvoldgift?

Answer 24

Hvis de har fuldt kendskab til det procesreglement, der anvendes af voldgiftsinstituttet, og hvis de har tillid til, at instituttet vil håndtere sin sagsbehandling forsvarligt.

Question 25

Hvilke af voldgiftslovens regler er præceptive?

Answer 25

Reglerne i kapital 8-9 om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen og om anerkendelse af fuldbyrdelse af voldgiftskendendelser er præceptive. Dertil er bl.a. det grundlæggende kontradiktionsprincip i § 18, hvorefter parterne skal behandles lige, og hver part skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag, præceptivt, ligesom dommerens pligt til at orientere om mulig inhabilitet, jf. § 12, er det.

Question 26

Er det hensigtsmæssigt, at hver part kan vælge en voldgiftsmand?

Answer 26

Man risikerer at gøre den partsudpegede dommer til denne parts “advokat”. Selvom ordningen er helt sædvanlig (og er fastsat som tilbagefaldsregel i VL), kan man ikke udelukke, at en voldgiftsdommer med tanke på fremtidige udnævnelser forsøger at gøre sit arbejde “så godt som muligt” i mere end én forstand.

Question 27

Hvad indebærer sondringen mellem voldgiftsrettens “seat” og “place”?

Answer 27

Hvor “place” refererer til det sted, hvor voldgiftsbehandlingen rent faktisk afholdes, angiver dens “seat” det hjemsted, hvor voldgiftsretten som juridisk person er hjemmehørende. Hjemstedet markerer dermed voldgiftssagens tilhørsforhold til et retssystem, og hjemstedets voldgiftslovgivning får således indflydelse på voldgiftsbehandlingen.

Question 28

Hvorfor bør man vælge hjemsted i et land, der har ratificeret New York-konventionen?

Answer 28

Fordi en kendelse afsagt af en voldgiftsret hjemmehørende i et sådant land normalt kan forventes tvangsfuldbyrdet i et andet konventionsland.

Question 29

Hvorfor spiller det sprog, sagen skal føres og voldgiftskendelsen affattes på, en stor praktisk og principiel rolle for voldgiftsbehandlignen?

Answer 29

Fordi sprogvalget rummer en indirekte stillingtagen til, hvilke dommere (og advokater) der kan behandle sagen, samt hvilke omkostninger der skal påløbe til tolkning, oversættelse mv.

Question 30

Er en voldgiftsdommer underlagt tavshedspligt?

Answer 30

Voldgiftsloven tager ikke stilling hertil, men eftersom en diskret afgørelse af sagens problem er at af hovedformålene ved at gennemføre voldgift, må svaret som udgangspunkt være: ja.

Question 31

Hvad er ADR?

Answer 31

“Alternative dispute resolution”, dvs. alternativ konfliktløsning. Herved forstås en bred (og ofte upræcist defineret) vifte af metoder til at løse retlige stridigheder uden om domstolene eller ved voldgift.

Question 32

Hvad er grunden til at anvende ADR?

Answer 32

En væsentlig begrundelse kan være, at omkostningerne ved klassisk domstols- eller voldgiftsbehandling står ude af forhold til sagens værdi. En anden kan være, at hensynet til parternes langsigtede relation tvinger dem til at forliges.

Question 33

Hvad er problemet med ADR?

Answer 33

At man ikke kan tvinge en part til at medvirke konstruktivt ved ADR-proceduren.

Question 34

Hvad er mægling?

Answer 34

Mægling indebærer, at en tredjepart (mægleren) placerer sig mellem parterne med det formål at få dem til at kommunikere mere effektivt. Udgangspunktet for mægling er de krav og ønsker, parterne selv har formuleret.

Question 35

Hvordan adskiller mediation sig fra mægling?

Answer 35

Ved, at tredjeparten søger at gå bag om de krav, parterne i første række gør gældende, for at vurdere, om det er muligt at finde en løsning, der tilgodeser begge parters interesser uden at give køb på nogen af disse.

Question 36

Hvad indebærer sondringen mellem evaluativ mediation og facilitativ mediation?

Answer 36

Ved evaluativ mediation spiller evaluator en mere styrende rolle. Derimod har den facilitative mediation primært til formål at få parterne til at forså hinandens synspunker mv.

Question 37

Hvad er Early Neutral Evaluation?

Answer 37

En teknik, der går ud på at lade en troværdig, uafhængig tredjepart forholde sig til materien i parternes konflikt, før den er eskaleret. I modsætning til mægling og mediation indebærer dette, at tredjeparten forholder sig til, hvem der efter hans opfattelse har ret - og hvorfor.

Question 38

Hvad er en eskaleringsklausul?

Answer 38

En klausul, der fastslår, hvordan en uoverensstemmelse bringes op gennem parternes respektive organisationer (se f.eks. “løsningstrappen” i AB 18 § 64).