ET 2: Etablering og konstitution Flashcards

1
Q

Hvad er den principielle hovedregel i selskabsretten?

A

Aftalefrihed. Dvs. at parterne som hovedregel selv kan vælge selskabsform ved at bestemme indholdet af den konstitution, det stiftede selskab bygger på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke parametre spiller ind på valget af selskabsform?

A

Et centralt parameter er, hvilken personlig hæftelse deltagerne vil tage for forretningsprojektet. Et andet centralt parameter er, hvilken åbenhed parterne er parate til at vise omverdenen. Et tredje parameter er hensynet til skat.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad indebærer det at være ejer?

A

At man deltager i risikoen for virksomhedens gevinst og tab - enten umiddelbart (f.eks. som interessent med personlig og direkte hæftelse) eller middelbart (i kraft af ens besiddelse af en kapitalandel i et kapitalselskab).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad fastlægger virksomhedens konstitution?

A

De formål og værdier, som ligger til grund for virksomheden, og de spilleregler, som virksomheden skal agere under (herunder kompetente organer, beslutningsregler samt regler for overskuds- og tabsfordeling).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfor skal vedtægterne for kapitalselskaber angive et formål?

A

Det skyldes, at formålet afgrænser de risici, deltagerne løber, bl.a. fordi det afgrænser de dispositioner, selskabet kan forpligte sig til over for ondtroende tredjeparter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvorfor kan regler om vetoret være problematiske?

A

Fordi vetoretten kan blokere for væsentlige beslutninger med den virkning, at parternes samarbejde før eller siden må bringes til ophør. Vetoretten bør reserves til formål, som i praksis kun kan opfyldes ved fuld enighed mellem alle deltagere (f.eks. optagelse af nye partnere).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan håndteres grundlæggende uenigheder?

A

En part kan f.eks. være tildelt en ret til at træde ud af virksomheden med kort varsel. I så fald må aftalen tage stilling til, hvilken værdi den udtrædendes ejerandel skal opgøres til.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en musefældeklausul?

A

En klausul, der indebærer, at uenighed om værdiansættelsen af den udtrædendes andel løses ved at afholde en intern auktion, som forløber sådan, at parterne skiftevis afgiver bindende tilbud til hinanden om at købe den anden parts andel af virksomheden til en bestemt pris, som budgiveren også forpligter sig til at ville acceptere at afstå sin andel til.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad forudsætter musefældeklausuler, hvis de skal være “rimelige”?

A

At parterne er økonomisk ligeværdige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken problemstilling knytter sig til bestyrelsesaftaler?

A

Bestyrelsesaftaler indgås mellem det pågældende bestyrelsesmedlem og selskabet selv (i praksis underskrevet af formanden eller den administrerende direktør). Problemstillingen er, at sådanne aftaler ikke vil være aftaleretligt bindende, da de forhold, der reguleres heri (f.eks. afsættelse af et bestyrelsesmedlem) er generalforsamlingens kompetence.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er et interessentskab?

A

En virksomhed, hvis deltagere alle hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad betyder skattemæssig transparens?

A

At virksomhedsdeltageren beskattes umiddelbart i forhold til de skatteretligt relevante begivenheder, virksomheden oplever.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kan offentlige myndigheder indgå interessentskabsaftaler?

A

Ja. Der findes talrige eksempler herpå i de fælleskommunale virksomheder, der f.eks. indgås om renovation, sportsanlæg og andre kommunale aktiviteter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad viser kapitalkontoen (interessentskab)?

A

De værdier, den enkelte interessent har bragt ind i og hævet fra interessentskabet, samt de enkelte interessenters andel i den samlede formue. Summen af interessenternes kapitalkonti udgør interessenskabets egenkapital.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad aftales typisk vedrørende forrentning af kapitalkonti?

A

At positive eller negative kapitalkonti forrentes med den rente, interessentskabet betaler for sine pengeinstitutindlån og -udlån.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad bør interessentskabsaftalen afspejle i forhold til hæftelse?

A

At en hæftelse, der dækker et stort beløb, og som påhviler en solid person, vejer tungere end et kontant indskud af et mindre beløb fra en mindre solid person. Den solide person kan f.eks. kompenseres i forbindelse med overskudsdelingen. Man kan også lade vedkommende optræde som interessent via et helejet kapitalselskab eller som kommanditist i et K/S, hvor de øvrige selskabsdeltagere er komplementarer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er en stille deltager?

A

En selskabsdeltager, som alene præsterer en investering, og ikke en arbejdsindsats.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad bør interessentskabsaftalen afklare om en part, der er afskåret fra at arbejde?

A

Om vedkommende skal bære de faktiske omkostninger, hans fravær påfører de andre parter, eller om sådanne omkostninger skal anses som almindelige driftsomkostninger, der afholdes af fællesskabet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

På hvilke måder udloddes overskud?

A

Principelt på to måder: Den ene består i at lade hver interessent hæve en overskudsandel, der står i forhold til dennes omsætning (“eat what you kill”-fordeling). Den anden består i at fordele overskuddet ligeligt (ligedelingsprincippet).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvorfor er baggrundsrettens udgangspunkt, at der kræves enstemmighed, når der træffes beslutninger i interessentskaber?

A

Fordi man - når man hæfter personligt og direkte - må kunne nedlægge veto mod beslutninger, der i en eller anden forstand påvirker ens hæftelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvem kan tegne interessentskabet?

A

Uden særlig vedtagelse udøver alle interessenter interessentskabets aftalekompetence. Har man ikke indføjet en tegningsregel i interessentskabsaftalen, må alle interessenter derfor underskrive.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan bør tegningsregler afbalanceres (interessentskab)?

A

På den side må interessentskabet værnes mod uønskede dispositioner. På den anden side må interessenterne forskånes for besværet ved at skulle godkende et væld af ukontroversielle dispositioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Kræver partneroptagelse enstemmighed?

A

I udgangspunktet: ja - allerede fordi optagelsen kræver et tillæg til interessentskabsaftalen, som alle interessenter skal tiltræde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad indebærer “nøgen ind, nøgen ud”-princippet?

A

At en interessent, der ikke har indbetalt midler ved sin indtræden, heller ikke får nogen interessentskabsandel udbetalt ved sin udtræden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er den almindelige regel ved udtræden, hvis interessenten har foretaget kapitalindskud?

A

At han skal have frigjort værdien heraf til nutidsværdien (dvs. korrigeret for oparbejdet overskud eller underskud mv.).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad forstås ved “sameje”?

A

Den retlige relation mellem parter, der ejer et formuegode sammen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvordan afgrænses samejet over for interessentskabet?

A

Samejet vil typisk have et enkelt formuegode som genstand (f.eks. en fast ejendom), mens interessentskabet typisk tager sigte på en virksomhed med en mangfoldighed af formuegoder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilken baggrundsret gælder for samejeforhold?

A

Baggrundsretten svarer med enkelte modifikationer til den, der gælder for interessentskaber. Til eksempel skal alle samejere i udgangspunktet være enige om beslutninger, ligesom udgangspunktet for fordeling af overskud og tab er ligedeling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Kan en samejer frit overdrage sin samejeandel?

A

Ikke hvis medejerskabet har væsentlig betydning for de øvrige samejere. Da kræver overdragelse samtykke.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er det centrale kendetegn ved kapitalselskaber?

A

At kapitalejerne ikke hæfter personligt for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan betragtes kapitalselskabet skattemæssigt?

A

Som et selvstændigt skattesubjekt. Dets overskud beskattes derfor i selskabet, inden det udloddes til kapitalejerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Kan du nævne nogle fordele og ulemper ved at lade en vedtagelse manifestere i et kapitalselskabs vedtægter contra i en ejeraftale?

A

Fordelen ved at anvende vedtægterne ligger i, at nye kapitalejere dermed ikke behøver at underskrive indgåede aftaler. Ulempen består i, at ændringer heri er besværlige og forbundet med transaktionsomkostninger, og at parterne eksponerer deres aftaler for omverdenen, idet vedtægterne er offentligt tilgængelige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er en ejeraftale?

A

En ejeraftale defineres i SL § 5, nr. 6, som en aftale, der regulerer ejer- og ledelsesforhold i selskabet, og som er indgået mellem kapitalejere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad indebærer SL § 82?

A

At ejeraftaler ikke er bindende for kapitalselskabet og de beslutninger, der træffes af generalforsamlingen. Bestemmelsen udelukker ikke, at ejeraftaler håndhæves inter partes.

35
Q

Hvordan løser man typisk konflikter, der udspringer af en ejeraftale?

A

De temaer, der reguleres ved ejeraftale, vil ofte angå strategiske og økonomiske forhold, som det vil skade selskabet at få offentliggjort. Derfor aftaler man typisk voldgift.

36
Q

Hvad er forvaltningsbeføjelser (kapitalselskab)?

A

Kapitalejernes adgang til at udøve kompetence qua besiddelsen af kapitalandele.

37
Q

Hvad gør stemmeaftaler?

A

Begrænser en kapitalejers kompetence til frit at stemme på generalforsamlingen.

38
Q

Hvad er dispositionsbeføjelser?

A

Ejernes adgang til at disponere over deres kapitalandele ved salg eller pantsætning.

39
Q

Hvordan kan retten til videresalg af kapitalandele begrænses (omsættelighedsbegrænsninger)?

A

F.eks. ved et forbud mod videresalg eller ved en aftalt forkøbsret. En sådan forkøbsret skal fremgå af vedtægterne, jf. SL § 67, hvilke skal indeholde de nærmere regler for forkøbsretten, herunder om fristen for dens udøvelse.

40
Q

Hvorfor kan pantsætning af kapitalandele være problematisk?

A

Formålet med pantsætning er at skabe en adgang for panthaverens fyldestgørelse ved tvangssalg af kapitalandelene. Aktualiseres denne mulighed, udsættes de øvrige kapitalejere for at få fremmede ejere ind i kredsen.

41
Q

Hvad er den deklaratoriske regel ved håndpant i aktier?

A

At stemmeretten forbliver hos aktionæren.

42
Q

Hvad er en tegningsoption (warrant)?

A

En ret til at tegne nye kapitalandele i et selskab på et nærmere angivet tidspunkt eller i en angiven periode til en på forhånd fastsat kurs. Udnyttes en tegningsoption, er selskabet forpligtet til at udvide selskabskapitalen, da optionen netop handler om at tegne (nye) kapitalandele.

43
Q

Hvad er en købsoption?

A

En ret til at købe et nærmere angivet antal kapitalandele i udnyttelsesperioden og til en fastsat udnyttelseskurs. Sådanne optioner er mest relevante for selskaber, der er noteret på et reguleret marked, hvor kapitalandelen i praksis altid vil være aktier. Derfor taler man almindeligvis om aktieoptioner.

44
Q

Hvad er en fantomaktie?

A

En ret (typisk til fordel for en ansat), der indebærer, at den berettigede får ret til en kontantbeløb (bonus) svarende til udviklingen i den underliggende akties markedskurs.

45
Q

Hvad forstås ved et konvertibelt gældsbrev?

A

En fordring på selskabet, som den berettigede efter eget valg kan konvertere til en (nytegnet) kapitalandel på et fremtidigt tidspunkt og til en nærmere bestemt kurs (udnyttelseskurs).

46
Q

Hvorfor bør der aftales en bindingsperiode i forbindelse med en børsnotering?

A

Fordi børskursen vil blive påvirket negativt ved salg af aktierne i en sådan kritisk periode.

47
Q

Hvad er et kommanditselskab?

A

En virksomhed, hvori en eller flere deltagere (komplementarerne) hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere andre deltagere (kommanditisterne) hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser.

48
Q

Hvori består kommanditselskabets skattemæssige fordel?

A

I muligheden for at variere parternes hæftelse og heraf følgende adgang til at fradrage udgifter og afskrive aktiver mv.

49
Q

Hvordan hæfter den enkelte kommanditist?

A

Som udgangspunkt op til værdien af sin kommanditistanpart.

50
Q

Hvordan er beslutningskompetencen i et kommanditselskab?

A

Da komplementardeltagerne hæfter med hele deres formue, vil der være en formodning for, at disse deltagere har vetoret om selskabets anliggender. Derimod stemmer kommanditisterne alene i forhold til deres indskud.

51
Q

Hvordan forvaltes et kommanditselskab?

A

Generalforsamlingen vil typisk være øverste myndighed, mens den daglige ledelse varetages af komplementaren eller et til denne knyttet managementselskab.

52
Q

Hvad er et “joint venture”?

A

Et erhvervsmæssigt samvirke om et bestemt projekt - ofte i kraft af et separat selskab (kapitalselskab eller I/S), som ejes af de forskellige virksomheder.

53
Q

Hvad indebærer sondringen mellem “contractual” og “equity” joint ventures?

A

I et contractual joint venture defineres det begrænsede samarbejde udelukkende af en samarbejds- eller samejeaftale (f.eks. et byggekonsortium). Derimod får parterne i et equity joint venture ejerandele i en virksomhed, hvad enten denne er et kapitalselskab eller et interessentskab.

54
Q

Hvorfor er de konkurrenceretlige regler vigtige i forbindelse med joint ventures?

A

Fordi der - når deltagerne viderefører deres eksisterende virksomheder - består en risiko for, at de benytter joint venturet til at begrænse konkurrencen, navnlig hvis deltagerne er konkurrenter.

55
Q

Hvad bør joint venture-aftalen regulere?

A

Hvordan samarbejdet skal opløses (f.eks. hvis det fælles projekt mislykkes) eller transformeres (hvis der opstår behov for at etablere et selskab). Joint venture-aftalen må også regulere den indbyrdes hæftelse og fordeling af det eventuelle overskud og tab.

56
Q

Hvordan ledes et joint venture?

A

Ofte vil deltagerne organisere deres joint venture sådan, at modstående synspunkter udveksles i en “executive committee” (et besluttende organ a la en bestyrelse). Dertil vil der typisk blive udpeget en daglig leder, som har til opgave at gennemføre de trufne beslutninger.

57
Q

Hvordan kan en virksomhed prisfastsættes?

A

Hvis virksomheden er vanskelig at prissætte, kan købesummen opdeles i to, så der betales en ubetinget (fast) købesum up front og en betinget købesum, som beror på resultatet af driften i en efterfølgende earn out-periode.

58
Q

Hvilke forhold bør indføjes i en bestemmelse om earn out?

A

Varigheden af earn out-perioden, beregningsgrundlaget, om der skal ske en samlet beregning ved periodens udløb eller løbende udbetales delbeløb samt eventuelle maksimumbeløb. Det bør også aftales, hvordan parterne er stillet, hvis køber sælger (en del af) virksomheden videre, inden earn out-periodens udløb.

59
Q

Hvorfor kan en earn out-betalingsstruktur være risikabel for sælger?

A

Fordi sælger i udgangspunktet ingen indflydelse har på driften efter overtagelsen. Det kan dog aftales, at sælger - som medlem af direktionen eller bestyrelsen - bevarer indflydelse efter overtagelse.

60
Q

Hvordan kan en virksomhed, der drives i (kapital)selskabsform, overdrages?

A

På to principielt forskellige måder: Ved overdragelse af de kapitalandele (eller en bestemmende andel heraf), der etablerer virksomhedens ejergrundlag (aktieoverdragelse) eller ved overdragelse af de enkelte aktiver i virksomheden (aktivoverdragelse).

61
Q

Finder KBL anvendelse ved virksomhedsoverdragelser, der gennemføres som aktieoverdragelser?

A

I udgangspunktet: ja, eftersom KBL gælder ved køb af aktier, jf. forudsætningsvis KBL § 19. I praksis vil parterne dog træffe aftale om alle de forhold, som KBL regulerer, og langt flere.

62
Q

Hvad er private equity-investeringer?

A

Når en kapitalfond køber en virksomhed med henblik på at omstrukturere den for herefter at sælge den videre i en ny skikkelse til en markant højere værdi, eventuelt ved en børsintroduktion. Udtrykket “private equity” eller “PE” signalerer, at den egenkapital (“equity”), som investeres, hentes fra private kilder (ofte institutionelle investorer) og ikke fra et reguleret marked.

63
Q

Hvad indebærer en auktionsproces (virksomhedsoverdragelse)?

A

At sælger gennemfører en salgsproces, så et antal udvalgte købere efter at have afgivet LoI (med behørige hemmeligholdelsesforpligtelser) først afgiver et antal indikative bud og herefter - efter at have gennemført due diligence - mere konkretiserede tilbud, som der i givet fald optages forhandling om.

64
Q

Hvilke fordele og ulemper indebærer auktionsprocessen?

A

Processen er tidskrævende og vil ofte indebære, at en større kreds af potentielle købere får kendskab til planerne om at sælge virksomheden med heraf følgende kompromittering af forretningshemmeligheder. På den anden side rummer den oplagte muligheder for at optimere pris og handelsvilkår.

65
Q

Hvad er due diligence?

A

En betegnelse for den undersøgelse, en potentiel køber foretager af en virksomhed, der overvejes som mål for en investering.

66
Q

Hvad er formålet med due diligence?

A

Typisk at afdække risici, herunder latente byrder, dvs. at identificere skjulte eller uforudsete forhold af økonomisk betydningen for selskabet, der er mål for opkøbet. I den forbindelse gennemgås f.eks. virksomhedens kontrakter med kunder, leverandører og samarbejdspartnere, ansættelseskontrakter, ledelsesmedlemmernes ansættelsesvilkår mv.

67
Q

Hvordan behandles persondata i forbindelse med due diligence?

A

Hvis en due diligence-undersøgelse skal udstrækkes til følsomme personoplysninger, kræves samtykke.

68
Q

Hvad er et datarum?

A

En form for intranet, der giver mulighed for at behandle, tracke og dele fortrolige dokumenter samt styre Q&A-processen i forbindelse med en due diligence-undersøgelse.

69
Q

Hvilke ulemper er forbundet med aktivoverdragelse?

A

Overdragelsen af et aktiv kan indebære overdragelse af pligter, og et sådant debitorskifte kræver som udgangspunkt samtykke. Til eksempel vil en ejendomstransaktion, der er struktureret som en aktivoverdragelse, også udløse en tinglysningafgift på 1.850 kr. + 0,6 % af købesummen. Afhængigt af transkationens værdi, kan en sådan afgift være høj.

70
Q

Hvad aftales ofte, hvis en virksomhed, der overdrages i en aktivhandel, drives fra lejede lokaler?

A

At lejeren (dvs. sælger) har ret til at afstå lejemålet til en af udlejeren godkendt tredjepart (dvs. køber). En sådan afståelsesret kan være nødvendig for at sikre værdien af den goodwill, lejeren har oparbejdet for lejemålet.

71
Q

Hvad er medarbejdernes status efter en aktivoverdragelse?

A

Det følger af § 2, stk. 1, i virksomhedsoverdragelsesloven, at erhververen af en virksomhed umiddelbart indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til aftaler om løn- og arbejdsforhold. Ved virksomhedsoverdragelse sker der altså ikke nogen ændring af lønmodtagerens ansættelsesforhold.

72
Q

Indebærer et ejerskifte i sig selv en misligholdelse af de særlige forpligtelser, overdrageren har over for medarbejderen?

A

Efter de regler, der kan udledes af retspraksis, beror det på medarbejderens forudsætninger for ansættelsesforholdet. Hvis medarbejderen har haft en særlig personlig tilknytning til virksomhedens indehaver (f.eks. den faste assistent for en tandlæge), er der praksis for, at virksomhedsoverdragelsen kan anses som en opsigelse.

73
Q

Hvordan betragtes overførsler af kundekartoteker (persondata)?

A

Hvis kundekartoteket indeholder personoplysninger, indebærer aktivoverdragelsen isoleret set en “behandling” af personoplysninger. I Datatilsynets praksis betragtes overførsler som led i aktivoverdragelser dog som udtryk for en succession, der ikke som sådan betragtes som en behandling.

74
Q

Hvad betegner “goodwill”?

A

Værdien af virksomhedens kunderelationer. Den del af købesummen, der ligger betydeligt over de bogførte værdier, vil ofte blive posteret som goodwill, når den samlede værdi opgøres.

75
Q

Hvad er “badwill”?

A

Faktorer, der demotiverer markedsdeltagere fra at blive kunder, f.eks. negativ omtale eller en belastende relation mellem kunde og leverandører.

76
Q

Hvordan behandles immaterialrettigheder ved aktivoverdragelse?

A

Hvor en immaterialret som sådan (f.eks. et patent) som udgangspunkt behandles som en tinglig rettighed, der frit kan videreoverdrages, må den licens, der giver virksomheden ret til at benytte en tredjeparts immaterialret, som udgangspunkt behandles som andre gensidigt bebyrdende aftaler. Skal virksomhedskøberen indtræde i disse rettigheder, kræves altså licensgiverens samtykke.

77
Q

Hvad indebærer det, når en transaktion struktureres som en aktieoverdragelse?

A

At A overdrager kapitalandelene i et kapitalselskab til B. Isoleret set påvirkes selskabets retsforhold ikke ved en sådan handel. Derfor er udgangspunktet, at rettigheder og pligter i henhold til de aftaler, der er indgået med selskabet, ikke berøres (modsvaret hertil er change of control- og change of ownership-klausuler).

78
Q

Hvad bør en aktieoverdragelse sikre (closing)?

A

At virksomhedens værdier er i behold ved closing. Derfor erklærer overdragen typisk bl.a., at selskabet i tiden frem til overtagelsesdagen vil blive drevet på normal og sædvanlig vis.

79
Q

Hvad er forpagtning?

A

En uegentlig virksomhedsoverdragelse, hvor en part (bortforpagteren) giver en anden part (forpagteren) ret og pligt til at drive en virksomhed, som tilhører bortforpagteren, i en bestemt eller ubestemt periode mod et periodisk vederlag, der enten fastslås til et fast beløb eller som en variabel del af den realiserede omsætning eller af det realiserede overskud (forpagtningsafgiften).

80
Q

Hvordan adskiller forpagtning sig fra franchising?

A

Ved ikke at være ledsaget af en ret til at benytte varemærker mv., og ved at overlade forpagteren til sin helt egen beslutningskompetence.

81
Q

Hvor er forpagtning udbredt?

A

B.la. inden for hotel- og restaurationsvirksomhed, hvor “produktionsapparatet” er en indrettet fast ejendom, og i relation til landbrugsejendomme (jorden).

82
Q

Finder ELL anvendelse på forpagtningsaftaler?

A

Det beror på forpagtningsaftalens realiteter. Hvis transaktionen i det væsentlige går ud på at overlade forpagteren brugsret til nogle lokaler, og der i hovedsagen svares vederlag herfor, vil aftalen blive anset for en lejeaftale.

83
Q

Hvornår tegnes W&I-forsikringer?

A

Navnlig når virksomheder - f.eks. kapitalfonde - har behov for at kunne udlodde provenuet fra et virksomhedssalg til deres ejerkreds kort efter transaktionens gennemførelse for derved at kunne genneføre et “clean exit”.