ET 3: Finansiering

Question 1

Hvad er egenfinansiering?

Answer 1

Kapital, som en virksomheds ejere skyder ind i selskabet (f.eks. indskud i et interessentskab eller kapitalandele i et kapitalselskab). Det indskudte beløb fremtræder som egenkapital på virksomhedens balance.

Question 2

Hvad er fremmedfinansiering?

Answer 2

Kapital, som stilles til rådighed for selskabet (men som ikke skydes ind i selskabet) af i udgangspunktet ikke-ejere (f.eks. pengeinstitutter eller investorer). Det beløb, der stilles til rådighed, fremtræder som fremmedkapital på virksomhedens balance.

Question 3

Hvad er et prospekt?

Answer 3

Et salgsmateriale, som indeholder en række oplysninger, der er relevante for en investors beslutning om at investere i et finansielt instrument udbudt til offentligheden. Prospektet etablerer i en vis forstand retsgrundlaget mellem investor og udstederselskabet.

Question 4

Hvad er en resultatopgørelse?

Answer 4

En opgørelse over en virksomheds indtjening over en given periode (f.eks. regnskabsåret).

Question 5

Hvad er en balance?

Answer 5

En opgørelse over virksomhedens økonomiske situation (formue) på et givent tidspunkt (f.eks. ved årets ultimo). Balancen angiver virksomhedens aktiver, dvs. formueværdier, og hvordan aktiverne er finansieret (passiver).

Question 6

Hvad er venturefinansiering?

Answer 6

Finansiering af nystartede virksomheder, der baseres på risikovillig kapital stillet til rådighed af investorer, der samtidig opnår en ejerandel i virksomheden, og som til gengæld følger virksomhedens drift nøje.

Question 7

Hvad er “private equity”?

Answer 7

Udvalgte investorers indskydning af ejerkapital (i modsætning til den kapital, der tilvejebringes fra offentligheden via et reguleret marked).

Question 8

Hvad er pengelån?

Answer 8

En transaktion, hvor långiver stiller et pengebeløb eller en kreditfacilitet til låntagers disposition i en bestemt periode. Transaktionen kendetegnes ved, at lånet skal betales tilbage (på forfaldstidspunktet), og at låntager betaler et vederlag i form af en kreditrente samt evt. provisioner og /eller gebyrer relateret til lånet.

Question 9

Hvordan sondrer man mellem indlån og udlån?

Answer 9

Ved indlån modtager pengeinstituttet et beløb til forretning og optræder herefter som debitor over for kunden. Det omvendte er tilfældet ved udlån.

Question 10

Hvordan påvirkes danske pengeinstitutters almindelige forretningsbetingelser?

Answer 10

Af den offentligretlige tilsynsregulering, der navnlig finder udtryk i lov om betalingskonti og god skik-bekendtgørelsen.

Question 11

Hvilke former for lån sondrer man mellem?

Answer 11

Lån med fast løbetid (“term loans”), kassekreditter og revolverende kreditfaciliteter.

Question 12

Hvad kendetegner lån med fast løbetid (“term loans”)?

Answer 12

I et term loan vil alle vilkår vedrørende løbetid og afvikling være fastlagt på forhånd. Lånet vil typisk blive udbetalt på én gang, typisk til brug for en konkret finansiering (f.eks. køb af en virksomhed eller i forbindelse med refinansiering af eksisterende lån).

Question 13

Hvor lang er løbetiden typisk for et term loan i erhvervsforhold?

Answer 13

3-5 år. Hvis behovet for finansiering rækker længere, vil virksomheden i stedet kunne se en interesse i at etablere et lån via erhvervsobligationer.

Question 14

Hvad kendetegner en aftale om kassekredit?

Answer 14

At låntageren opnår ret til at låne et varierende beløb inden for et fastsat maksimum. Kassekreditaftaler er typisk ikke-tilsagte, hvorfor de kan opsiges af banken med kort varsel.

Question 15

Hvad er en revolverende kreditfacilitet (RCF)?

Answer 15

En låneaftale, hvor kreditgiveren stiller en kreditramme til rådighed i en tilsagt periode, som normalt varer op til 5 år. RCF-aftaler vil typisk indeholde vilkår om, hvilket varsel låntageren kan få pengene udbetalt efter, og hvornår de skal tilbagebetales.

Question 16

Hvad er renten, og hvordan beregnes den (pengelån)?

Answer 16

Renten er långivers vederlag for at yde lånet. Den beregnes i lånetiden efter en på forhånd fastsat (evt. variabel) rentesats og af den til enhver tid værende restgæld (inkl. tilskrevne renter).

Question 17

Hvad er rentens funktion (pengelån)?

Answer 17

Udover at udgøre et vederlag for den tjeneste, långiver yder låntager, kompenserer renten långiver for dennes risiko for, at lånebeløbet ikke betales tilbage (kreditrisiko). Dertil sikrer renten lånet mod inflatorisk udhuling.

Question 18

Hvordan kan långiver i længerevarende låneforhold sikre sig mod inflationsrisikoen?

Answer 18

Ved at vedtage en variabel rentesats (“floating rate”), der efter nærmere vilkår ændrer sig i takt med (typisk) renteudviklingen på et pengemarked. En sådan aftale kan f.eks. gå ud på, at der betales en rentesats svarende til en kendt rentesats (f.eks. nationalbankens officielle udlånsrente) med tillæg af et bestemt antal procentpoint.

Question 19

Hvad er CIBOR?

Answer 19

CIBOR står for Copenhagen Interbank Offered Rate. Det er et indeks, der viser den rente, som et antal større pengeinstitutter er parate til at yde lån uden sikkerhed for til såkaldte “primebankers” på interbankmarkedet i København. Som andre pengemarkedsrenter er det altså et benchmark for den rene kapitalmarkedsrente.

Question 20

Hvad er problemet med CIBOR?

Answer 20

At det pengemarked, som søges reflekteret, ikke altid er aktivt, og at de medvirkende bankers skøn over pengemarkedsrenten ikke nødvendigvis reflekterer realiteterne. I stedet kan man benytte en rente baseret på oplysninger om låneaftaler, som et antal banker faktisk er parate til at indgå (transaktionsbaseret benchmark).

Question 21

Hvad er provision (pengelån)?

Answer 21

Et vederlag, der betales til långiver - typisk som et startbeløb, der kompenserer långiver for hans transaktionsomkostninger ved lånets etablering (stiftelsesprovision), og som et løbende vederlag, der udgør betaling for selve kreditfaciliteten, hvad end den udnyttes eller ej (løbende provision).

Question 22

Hvad betegner “tilskrivning” (pengelån)?

Answer 22

Det, at man opgør og lægger renten til lånet. Hvis der er faste betalingsterminer, kan det være aftalt, at renten tilskrives ved udløbet af hver termin. Ellers sker det årligt (pro anno). Fordi tilskrivningen forøger debitors gæld til kreditor, skal der betales rente af den.

Question 23

Hvad betyder “amortisation”?

Answer 23

Afvikling af lån.

Question 24

Hvad kendetegner stående lån?

Answer 24

I et stående lån betales der ikke afdrag i løbetiden. De løbende ydelser består derfor kun af rente og provision. Hovedstolen forfalder herefter fuldt ud ved lånets udløb (“bullet repayment”).

Question 25

Hvad kendetegner serielån?

Answer 25

Serielån kendetegnes ved, at lånet tilbagebetales med et fast afdrag med tillæg af en rente, som beregnes af den til enhver tid værende restgæld.

Question 26

Hvad kendetegner annuitetslån?

Answer 26

I annuitetslån betaler debitor den samme ydelse gennem hele lånets løbetid. Selvom ydelsen er den samme, falder renten over tid, mens afdraget bliver større.

Question 27

Hvad er en "cross default"-klausul?

Answer 27

En klausul, hvorefter debitors misligholdelse af en anden låneaftale får retsvirkninger i relation til låneforholdet med kreditor. Sådanne klausuler er almindelige i større erhvervslån og tilgodeser bl.a. kreditors interesse i at kunne opsige lånet, idet misligholdelsen af det andet lån indicerer debitors manglende betalingsevne.

Question 28

Kan gældsbreve tjene til grundlag for tvangsfuldbyrdelse?

Answer 28

Ja, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet. Det følger af RPL § 478. stk. 1, nr. 5.

Question 29

Hvad er "covenants"?

Answer 29

Klausuler, der indeholder særlige forpligtelser for låntager ud over pligten til at forrente lånet og fastholde de etablerede sikkerheder. Pligterne kan enten angå handlinger ("affirmative covenants") eller undladelser ("restrictive covenants").

Question 30

Hvad er formålet med covenants?

Answer 30

At undgå, at låntager disponerer på en måde, der øger långivers risiko eller forringer den aktivmasse, som ellers skulle anvendes til fyldestgørelse.

Question 31

Hvilke covenants sondrer man mellem?

Answer 31

Informationsforpligtelser (hvor låntager pålægges løbende at orientere långiver om forhold, der kan påvirke tilbagebetalingen), finansielle covenants (der pålægger låntager at overholde visse finansielle nøgletal) og øvrige forpligtelser (f.eks. pantsætningsforbud eller forbud mod frasalg af kerneaktiver).

Question 32

Hvad er en "MAC"-klausul?

Answer 32

MAC står for "Material Adverse Change". Klausulen er en art opsamlingsbestemmelse, der giver långiver ret til at opsige (eller genforhandle) aftalen, hvis der indtræder en begivenhed, som er til alvorlig skade for låntager.

Question 33

Hvad er et syndikeret lån?

Answer 33

En samlet (typisk stor) lånefinansiering, som ydes af et antal pengeinstitutter (lånesyndikat), der herved begrænser deres risiko. Lånet har derved karakter af sameje.

Question 34

Hvilke typer lånesyndikater sondrer man mellem?

Answer 34

Egentlige lånesyndikater, hvor de deltagende pengeinstitutter træder frem over for låntager med hver deres andel af den samlede lånefinansiering, og "sub-participation"-syndikater, hvor de deltagende pengeinstitutter optræder som underleverandører med en enkelt långiver som umiddelbar aftalepart.

Question 35

Hvordan er forholdet mellem de involverede pengeinstitutter i et lånesyndikat?

Answer 35

Lånet har karakter af sameje. Derfor kræve centrale vilkårsændringer i udgangspunktet enstemmighed. For at sikre effektivitet, vil man dog typisk aftale, at et kvalificeret flertal på 2/3 af långiverne (opgjort efter lånets størrelse) kan vedtage ændringer i aftalen med bindende virkning for de øvrige parter.

Question 36

Hvad er en erhvervsobligation?

Answer 36

Et massegældsbrev, dvs. et gældsbrev, der fremtræder som led i en sammenhørende udgivelse af et større antal gældsbreve med fælles tekst, som udstedes af en erhvervsvirksomhed. Se hertil GBL § 4, stk. 2.

Question 37

Hvad er sekuritisering?

Answer 37

Ved sekuritisering puljer man et antal gældsbreve og udbyder dem til salg på et reguleret marked.

Question 38

Hvad er kaution?

Answer 38

Et løfte fra en tredjepart (kautionisten) til en kreditor om at ville betale debitors (hovedmandens) gæld, hvis denne ikke selv kan betale.

Question 39

Hvordan adskiller tredjemandspant sig fra kaution?

Answer 39

Ved at tredjemandspantsætteren ikke står personligt inde for debitors fordring (personal sikkerhed). Han hæfter blot med sit pant (real sikkerhed).

Question 40

Hvad er forskellen på simpel kaution og selvskyldnerkaution?

Answer 40

I simpel kaution opstår kautionistens forpligtelse først, når kreditor beviser, at debitor ikke kan betale. I selvskyldnerkaution opstår kautionistens forpligtelse allerede, når debitor har misligholdt (forudsætter udtrykkelighed).

Question 41

Hvad regulerer FIL § 48 i forhold til privat pengekaution?

Answer 41

Bl.a. at et kautionsløfte, der er afgivet over for pengeinstitutter uden for erhvervsforhold, kan tilsidesættes, hvis det står i misforhold til kautionistens økonomi, jf. stk. 10, og at pengeinstitutter ikke kan gøre kautionsforpligtelser gældende for beløb, der overstiger lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indgåelse, jf. bestemmelsens stk. 4. Dertil må pengeinstituttet sikre sig, at kautionisten er informeret om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen, jf. stk. 1.

Question 42

Hvor længe gælder kautionsløfter?

Answer 42

I udgangspunktet så længe gælden i medfør af det underliggende retsforhold består.

Question 43

Frigøres kautionisten, hvis kreditor giver hovedmanden henstand med betalingen?

Answer 43

Ikke i det omfang, at kreditor kan godtgøre, at henstanden ikke har forringet fyldestgørelsesmuligheden (fraviges ofte i lånedokumenter, så kreditor kan give debitor henstand uden samtykke).

Question 44

Hvad omfatter kautionen?

Answer 44

I udgangspunktet hele debitors gæld, herunder hovedstol, renter, gebyrer, inkassoomkostninger mv. Kautionen kan dog begrænses til en bestemt del af fordringen eller maksimeres til et bestemt beløb.

Question 45

Hvad er en alskyldserklæring?

Answer 45

Et kautionsløfte, der omfatter enhver forpligtelse, som hovedmanden nu eller senere måtte få overfor kreditgiveren.

Question 46

Kan kautionisten rette et regreskrav mod hovedmanden, når han har indfriet kautionen?

Answer 46

Ja: Kautionsløftet er ikke ment som en gave til hovedmanden.

Question 47

Hvad er kontrakaution?

Answer 47

En kaution, der stilles en kautionist for det tab, han kan komme til at lide ved kautionen. Kontrakaution har dermed karakter af forsikring.

Question 48

Kan en kautionist opsige sin kautionsforpligtelse over for kreditor?

Answer 48

Nej: ikke uden særlig hjemmel.

Question 49

Hvad er samkaution?

Answer 49

En kaution, der afgives af flere kautionister, der kender hinandens kautionsforpligtelser.

Question 50

Hvordan hæfter samkautionister?

Answer 50

I udgangspunktet: solidarisk, jf. GBL § 61, der henviser til hovedreglen om solidarisk hæftelse i GBL § 2.

Question 51

Har samkautionister regres mod hinananden?

Answer 51

I udgangspunktet: ja, så de i det endelige regnestykke bærer en ligelig andel af indfrielsesbyrden.

Question 52

Hvordan adskiller kautionsløftet sig fra en garanti, der afgives som et finansielt produkt?

Answer 52

Kautionsforpligtelsen er subsidiær. En tredjemandsgaranti er derimod fritstående, og om den udløser betaling, og med hvilket indhold, beror alene på, hvilke betingelser der er aftalt.

Question 53

Hvad er leasing?

Answer 53

En speciel form for udlejning af driftsinventar, biler, bygninger eller andre erhvervsaktiver. I leasingforhold kaldes udlejer leasinggiver eller "lessor", mens lejer eller bruger kaldes leasingtager eller "lessee".

Question 54

Hvilke aftaleformer dækker leasingbegrebet over?

Answer 54

Operationel leasing og finansiel leasing.

Question 55

Hvad kendetegner operationel leasing?

Answer 55

Operationel leasing ligner en klassisk lejeaftale, men med det formål at stille driftsudstyr til rådighed i en begrænset periode. Leasingtageren kan dermed benytte dette udstyr uden at skulle investere i det (leasinggiver vil ofte være leverandør af det leasede).

Question 56

Hvad kendetegner finansiel leasing?

Answer 56

Ved finansiel leasing er formålet at finansiere brugerens anskaffelse og langsigtede brug af erhvervsaktiver, evt. samtidig med at leasinggiver opnår skattemæssige fordele, først og fremmest ret til afskrivning.

Question 57

Optræder tredjeparter ved finansiel leasing?

Answer 57

Ja: typisk leverandøren af det leasede (som altså er en anden en leasinggiver).

Question 58

Hvad forstås ved "sale and lease back"?

Answer 58

Vedrører leasingaftalen aktiver, som før leasingaftalen ejedes af den erhvervsdrivende selv, tales der om "sale and lease back" (tilbageleasing), hvorved den erhvervsdrivende leasingtager normalt får frigjort midler.

Question 59

Hvad er leasinggivers interesser ved finansiel leasing?

Answer 59

At sikre forrentningen af det beløb, leasinggiver har investeret i det leasede. Derfor opbygges aftalen normalt sådan, at summen af leasingydelserne i aftalens grundperiode modsvarer leasinggivers anskaffelsesomkostninger og forrentning. Leasinggiver kan desuden opnå skattemæssige fordele ved muligheden for at kunne afskrive på det leasede.

Question 60

Hvad indebærer sondringen mellem indirekte og direkte leasing?

Answer 60

Ved indirekte leasing indgås leasingaftalen med leverandøren, som straks herefter videretransporterer sine rettigheder i henhold til aftalen til leasinggiver. Ved direkte leasing optræder leasinggiver vedblivende i rollen som sådan.

Question 61

Hvem er typisk leasinggiver i aftaler om finansiel leasing?

Answer 61

Et leasingselskab, der indgår i en finansiel koncern. Til eksempel er Nordania Leasing - et af Danmarks største leasingselskaber - en del af Danske Bank-koncernen.

Question 62

Hvad er ABL 95?

Answer 62

Almindelige bestemmelser for finansielle leasingaftaler. ABL 95 er frembragt af Finans og Leasing, der er en brancheorganisation for bl.a. finansielle virksomheder.

Question 63

Hvad kendetegner leasingaftalens varighed (finansiel leasing)?

Answer 63

Sammenlignet med andre aftaler om leje (af løsøre) stilles det leasede til rådighed i en længere periode. I denne periode (grundperioden) er aftalen typisk uopsigelig, fordi leasingydelsen skal dække genstandens anskaffelsesværdi.

Question 64

Hvor lang er grundperioden?

Answer 64

Det beror på udstyrets forventede levetid.

Question 65

Hvad er en "cut off"-klausul (finansiel leasing)?

Answer 65

En klausul, hvorefter leasinggiver fraskriver sig ansvaret for mangler mv. ved det leasede. Til kompensation herfor overdrager leasinggiver sine beføjelser i forhold til leverandøren til leasingtager på nærmere bestemte vilkår (f.eks. at leasingtager skal acceptere afhjælpning mv.).

Question 66

Hvorfor er cut off-klausuler vigtige i finansiel leasing?

Answer 66

Fordi leasinggiver ikke er inde i billedet som leverandør af en realydelse, men kun som leverandør af en finansiel tjenesteydelse, der ydes med sikkerhed i ejendomsretten til det leasede.

Question 67

Er en aftale om finansiel leasing, der involverer fast ejendom, omfattet af ELL (sådan at lejen f.eks. kan reguleres til "markedslejen")?

Answer 67

Praksis herom er usikker. Nyere praksis synes dog i højere grad at tage højde for de særlige forhold, der bestemmer lejefastsættelsen i finansiel leasing.

Question 68

Hvorfor bør det ikke vedtages, at leasingtager blot kan beholde det leasede efter grundperiodens udløb?

Answer 68

Fordi det efterlader tvivl om, hvorvidt der reelt foreligger et (maskeret) kreditkøb, hvor retten til at afskrive på aktivet ligger hos leasingtager.

Question 69

Hvad aftales normalt vedrørende vedligeholdelse og forsikring i finansiel leasing?

Answer 69

At leasingtager har pligt til at skadesforsikre og vedligeholde det leasede i overensstemmelse med leverandørens instruktioner.

Question 70

Hvorfor vil en finansiel leasingaftale ofte indeholde en option for leasingtager til at købe det leasede til en nedskreven værdi efter grundperiodens udløb?

Answer 70

Fordi et finansielt leasingaktiv sjældent har nogen markedsværdi ved aftaleudløb. Derfor vil det være i begge parters interesse, at leasingtager til den tid kan erhverve aktivet på favorable vilkår.

Question 71

Hvad er factoring?

Answer 71

En form for finansiering, hvor en virksomhed mod betaling overlader sine kortfristede fordringer (fakturaer) til en anden, som herefter inddriver fordringerne.

Question 72

Hvordan kan en factoringaftale gennemføres?

Answer 72

Enten som fakturabelåning eller som det, der betegnes som factoring.

Question 73

Hvad indebærer fakturabelåning?

Answer 73

At factoringselskabet yder klientvirksomheden et lån med sikkerhed i de nævnte kundefordringer.

Question 74

Hvad indebærer det, der betegnes som factoring?

Answer 74

At factoringselskabet erhverver alle klientvirksomhedens nuværende og fremtidige kundefordringer efter et vederlag, som udbetales til klientvirksomheden ved overdragelsen af den enkelte fordring (typisk en fast procentdel af fordringens størrelse, f.eks. 80 %).

Question 75

Hvad er fordelen ved factoring?

Answer 75

For klientvirksomheden ligger fordelen dels i den finansiering, der opnås, når factoringselskabet betaler virksomheden for fordringerne, dels i den administrative lettelse ved at administration og inddrivelse nu overtages af factoringselskabet (administrativ outsourcing).

Question 76

Hvad er den retlige ramme for factoring?

Answer 76

GBL's regler om overdragelse af simple fordringer til eje eller pant (sikkerhed).

Question 77

Hvad går den typiske factoring-ordning ud på?

Answer 77

At fordringerne overdrages til sikkerhed for det forskud, der betales ved deres overdragelse til factoringselskabet. Factoringselskabet forbeholder sig dermed regres mod klientvirksomheden for fordringer, der viser sig ikke at være solide.

Question 78

Hvorfor er det ikke i factoringselskabets interesse, at fordringerne overdrages til eje?

Answer 78

Fordi det vil indebære, at factoringselskabet påtager sig risikoen for debitors betalingsdygtighed.

Question 79

Hvorfor bærer klientvirksomheden risikoen for, at aftalegrundlaget bag fordringen er i orden?

Answer 79

Fordi overdrageren af et gældsbrev til eje eller pant indestår for, at fordringen består, jf. GBL § 9.

Question 80

Hvilke aftaleretlige instrumenter indgår i en factoringtransaktion?

Answer 80

En basisaftale mellem factoringselskabet og klientvirksomheden, et antal overdragelseserklæringer afgivet af klientvirksomheden til factoringselskabet, et antal løbende kundeforhold og et antal denuntiationer.

Question 81

Hvad indeholder basisaftalen mellem klientvirksomheden og factoringselskabet?

Answer 81

De finansielle aftalevilkår, herunder om den rente, som klientvirksomheden skal betale for det lån, der etableres ved forskuddets udbetaling, henholdsvis ved eventuelle overtræk.

Question 82

Hvorfor betinger factoringselskabet sig typisk en grænse for belåningen (f.eks. 80 % af fordringens pålydende)?

Answer 82

Fordi klientvirksomheden kan være på svage fødder. Grænsen betyder, at retsbeløbet først afregnes af factoringselskabet til klientvirksomheden, når debitor har betalt.

Question 83

Hvad er overdragelseserklæringernes formål?

Answer 83

Erklæringerne henviser til de fakturaer, der præciserer fordringernes størrelse og grundlag. Denne præcisering er afgørende for factoringsselskabets udbetaling til klientvirksomheden.

Question 84

Hvad vil klientvirksomheden typisk præcisere i aftaleforholdet til dets kunder (debitorer) (factoring)?

Answer 84

Hvordan kundernes gæld overdrages til factoringselskabet.

Question 85

Hvorfor må factoringtransaktionen indebære en denuntiation til den enkelte kunde?

Answer 85

Fordi sådan meddelelse til klientvirksomhedens debitorer er afgørende for factoringselskabets sikkerhed: Denuntiationen sikrer factoringselskabet over for klientvirksomhedens retsforfølgende kreditorer og omsætningserhververe, jf. GBL § 31. Den kan f.eks. være indeholdt i kundeaftalen (men den kan også være fremsendt særskilt af enten klientvirksomheden eller factoringselskabet).

Question 86

Hvordan sikrer factoringselskabet sig mod, at kunden (debitor) fejlagtigt betaler til klientvirksomheden?

Answer 86

Ved at kunden har fået meddelelse om, at han kun kan betale med frigørende virkning til factoringselskabet, jf. GBL § 29.

Question 87

Hvad er en støtteerklæring?

Answer 87

En erklæring, hvori afgiveren (typisk en ejer eller et moderselskab) over for kreditor meddeler sin hensigt om at støtte debitor uden dermed (nødvendigvis) at påtage sig nogen aftaleretlig pligt hertil. Hovedbudskabet er ofte, at afgiveren er "indstillet på" at tilføre debitor midler i en sådan grad, at debitor kan opfylde sine forpligtelser.

Question 88

Hvorfor afgives støtteerklæringer?

Answer 88

For at løse et finansieringsbehov. Formålet er enten at opnå likviditet hos en långiver eller kredit hos en leverandør.

Question 89

Hvad refererer et "comfort letter" til?

Answer 89

Den "trøst", en hensigtserklæring om at yde støtte giver modtageren (svag støtteerklæring).

Question 90

Hvad er et "letter of awareness"?

Answer 90

En støtteerklæring, der indeholder afgiverens konstatering af, at et lån optages eller en kredit meddeles med hans indforståelse og billigelse.

Question 91

Hvad lover afgiveren ved et "letter of responsibility"?

Answer 91

At ville tage aktiv del i debitors drift.

Question 92

Hvad meddeler afgiveren i et "letter of support"?

Answer 92

At han vil tilføre debitor midler - evt. ved kapitalindskud - så han kan opfylde sine forpligtelser. Her nærmer man sig det felt, hvor der kan indtræde løftevirkninger.

Question 93

Hvordan kan afgiveren sikre sig mod, at blive aftaleforpligtet af en støtteerklæring?

Answer 93

Ved at indsætte en disclaimer i erklæringen, f.eks. med ordene: "Dette dokument pålægger ikke nogen aftaleretlig hæftelse for debitors forpligtelser over for modtageren".

Question 94

Hvad forstås ved en tilbagetrædelseserklæring?

Answer 94

Et løfte, hvorved en kreditor (juniorkreditor) lover at lade sin fordring mod debitor være efterstillet en anden kreditor (seniorkreditor), der har en fordring mod samme debitor. Herved afklares den usikkerhed, dansk ret efterlader om kreditorers indbyrdes forhold.

Question 95

Hvad er en legal opinion?

Answer 95

En erklæring afgivet af en præsumptivt troværdig tredjepart (f.eks. en advokat) om retlige forhold af betydning for virksomhedens aftalerelation med erklæringens modtager. Det kan f.eks. erklæres, om låntager som juridisk person er lovligt bestående.

Question 96

Hvad er en soliditetserklæring (kreditvurdering)?

Answer 96

En særlig type kreditvurdering afgivet af en tredjepart (typisk et pengeinstitut), der har et særligt kendskabt til debitors virksomhed.

Question 97

Hvad er en "negative pledge"?

Answer 97

En særlig forpligtelse ("covenant"), hvorefter låntager lover at undlade visse nærmere dispositioner, navnlig at optage lån hos andre långivere eller at give pant i bestemte aktiver. Herved mindsker långiver sin kreditrisiko, ligesom långiver efter omstændighederne kan opnå bestemmende indflydelse som enekreditor i en insolvenssituation.