ET 3: Finansiering Flashcards

1
Q

Hvad er egenfinansiering?

A

Kapital, som en virksomheds ejere skyder ind i selskabet (f.eks. indskud i et interessentskab eller kapitalandele i et kapitalselskab). Det indskudte beløb fremtræder som egenkapital på virksomhedens balance.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er fremmedfinansiering?

A

Kapital, som stilles til rådighed for selskabet (men som ikke skydes ind i selskabet) af i udgangspunktet ikke-ejere (f.eks. pengeinstitutter eller investorer). Det beløb, der stilles til rådighed, fremtræder som fremmedkapital på virksomhedens balance.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er et prospekt?

A

Et salgsmateriale, som indeholder en række oplysninger, der er relevante for en investors beslutning om at investere i et finansielt instrument udbudt til offentligheden. Prospektet etablerer i en vis forstand retsgrundlaget mellem investor og udstederselskabet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en resultatopgørelse?

A

En opgørelse over en virksomheds indtjening over en given periode (f.eks. regnskabsåret).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er en balance?

A

En opgørelse over virksomhedens økonomiske situation (formue) på et givent tidspunkt (f.eks. ved årets ultimo). Balancen angiver virksomhedens aktiver, dvs. formueværdier, og hvordan aktiverne er finansieret (passiver).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er venturefinansiering?

A

Finansiering af nystartede virksomheder, der baseres på risikovillig kapital stillet til rådighed af investorer, der samtidig opnår en ejerandel i virksomheden, og som til gengæld følger virksomhedens drift nøje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er “private equity”?

A

Udvalgte investorers indskydning af ejerkapital (i modsætning til den kapital, der tilvejebringes fra offentligheden via et reguleret marked).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er pengelån?

A

En transaktion, hvor långiver stiller et pengebeløb eller en kreditfacilitet til låntagers disposition i en bestemt periode. Transaktionen kendetegnes ved, at lånet skal betales tilbage (på forfaldstidspunktet), og at låntager betaler et vederlag i form af en kreditrente samt evt. provisioner og /eller gebyrer relateret til lånet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan sondrer man mellem indlån og udlån?

A

Ved indlån modtager pengeinstituttet et beløb til forretning og optræder herefter som debitor over for kunden. Det omvendte er tilfældet ved udlån.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan påvirkes danske pengeinstitutters almindelige forretningsbetingelser?

A

Af den offentligretlige tilsynsregulering, der navnlig finder udtryk i lov om betalingskonti og god skik-bekendtgørelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke former for lån sondrer man mellem?

A

Lån med fast løbetid (“term loans”), kassekreditter og revolverende kreditfaciliteter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kendetegner lån med fast løbetid (“term loans”)?

A

I et term loan vil alle vilkår vedrørende løbetid og afvikling være fastlagt på forhånd. Lånet vil typisk blive udbetalt på én gang, typisk til brug for en konkret finansiering (f.eks. køb af en virksomhed eller i forbindelse med refinansiering af eksisterende lån).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvor lang er løbetiden typisk for et term loan i erhvervsforhold?

A

3-5 år. Hvis behovet for finansiering rækker længere, vil virksomheden i stedet kunne se en interesse i at etablere et lån via erhvervsobligationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad kendetegner en aftale om kassekredit?

A

At låntageren opnår ret til at låne et varierende beløb inden for et fastsat maksimum. Kassekreditaftaler er typisk ikke-tilsagte, hvorfor de kan opsiges af banken med kort varsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er en revolverende kreditfacilitet (RCF)?

A

En låneaftale, hvor kreditgiveren stiller en kreditramme til rådighed i en tilsagt periode, som normalt varer op til 5 år. RCF-aftaler vil typisk indeholde vilkår om, hvilket varsel låntageren kan få pengene udbetalt efter, og hvornår de skal tilbagebetales.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er renten, og hvordan beregnes den (pengelån)?

A

Renten er långivers vederlag for at yde lånet. Den beregnes i lånetiden efter en på forhånd fastsat (evt. variabel) rentesats og af den til enhver tid værende restgæld (inkl. tilskrevne renter).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er rentens funktion (pengelån)?

A

Udover at udgøre et vederlag for den tjeneste, långiver yder låntager, kompenserer renten långiver for dennes risiko for, at lånebeløbet ikke betales tilbage (kreditrisiko). Dertil sikrer renten lånet mod inflatorisk udhuling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan kan långiver i længerevarende låneforhold sikre sig mod inflationsrisikoen?

A

Ved at vedtage en variabel rentesats (“floating rate”), der efter nærmere vilkår ændrer sig i takt med (typisk) renteudviklingen på et pengemarked. En sådan aftale kan f.eks. gå ud på, at der betales en rentesats svarende til en kendt rentesats (f.eks. nationalbankens officielle udlånsrente) med tillæg af et bestemt antal procentpoint.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er CIBOR?

A

CIBOR står for Copenhagen Interbank Offered Rate. Det er et indeks, der viser den rente, som et antal større pengeinstitutter er parate til at yde lån uden sikkerhed for til såkaldte “primebankers” på interbankmarkedet i København. Som andre pengemarkedsrenter er det altså et benchmark for den rene kapitalmarkedsrente.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er problemet med CIBOR?

A

At det pengemarked, som søges reflekteret, ikke altid er aktivt, og at de medvirkende bankers skøn over pengemarkedsrenten ikke nødvendigvis reflekterer realiteterne. I stedet kan man benytte en rente baseret på oplysninger om låneaftaler, som et antal banker faktisk er parate til at indgå (transaktionsbaseret benchmark).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er provision (pengelån)?

A

Et vederlag, der betales til långiver - typisk som et startbeløb, der kompenserer långiver for hans transaktionsomkostninger ved lånets etablering (stiftelsesprovision), og som et løbende vederlag, der udgør betaling for selve kreditfaciliteten, hvad end den udnyttes eller ej (løbende provision).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad betegner “tilskrivning” (pengelån)?

A

Det, at man opgør og lægger renten til lånet. Hvis der er faste betalingsterminer, kan det være aftalt, at renten tilskrives ved udløbet af hver termin. Ellers sker det årligt (pro anno). Fordi tilskrivningen forøger debitors gæld til kreditor, skal der betales rente af den.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad betyder “amortisation”?

A

Afvikling af lån.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad kendetegner stående lån?

A

I et stående lån betales der ikke afdrag i løbetiden. De løbende ydelser består derfor kun af rente og provision. Hovedstolen forfalder herefter fuldt ud ved lånets udløb (“bullet repayment”).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad kendetegner serielån?

A

Serielån kendetegnes ved, at lånet tilbagebetales med et fast afdrag med tillæg af en rente, som beregnes af den til enhver tid værende restgæld.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad kendetegner annuitetslån?

A

I annuitetslån betaler debitor den samme ydelse gennem hele lånets løbetid. Selvom ydelsen er den samme, falder renten over tid, mens afdraget bliver større.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er en “cross default”-klausul?

A

En klausul, hvorefter debitors misligholdelse af en anden låneaftale får retsvirkninger i relation til låneforholdet med kreditor. Sådanne klausuler er almindelige i større erhvervslån og tilgodeser bl.a. kreditors interesse i at kunne opsige lånet, idet misligholdelsen af det andet lån indicerer debitors manglende betalingsevne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Kan gældsbreve tjene til grundlag for tvangsfuldbyrdelse?

A

Ja, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet. Det følger af RPL § 478. stk. 1, nr. 5.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er “covenants”?

A

Klausuler, der indeholder særlige forpligtelser for låntager ud over pligten til at forrente lånet og fastholde de etablerede sikkerheder. Pligterne kan enten angå handlinger (“affirmative covenants”) eller undladelser (“restrictive covenants”).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er formålet med covenants?

A

At undgå, at låntager disponerer på en måde, der øger långivers risiko eller forringer den aktivmasse, som ellers skulle anvendes til fyldestgørelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilke covenants sondrer man mellem?

A

Informationsforpligtelser (hvor låntager pålægges løbende at orientere långiver om forhold, der kan påvirke tilbagebetalingen), finansielle covenants (der pålægger låntager at overholde visse finansielle nøgletal) og øvrige forpligtelser (f.eks. pantsætningsforbud eller forbud mod frasalg af kerneaktiver).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad er en “MAC”-klausul?

A

MAC står for “Material Adverse Change”. Klausulen er en art opsamlingsbestemmelse, der giver långiver ret til at opsige (eller genforhandle) aftalen, hvis der indtræder en begivenhed, som er til alvorlig skade for låntager.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er et syndikeret lån?

A

En samlet (typisk stor) lånefinansiering, som ydes af et antal pengeinstitutter (lånesyndikat), der herved begrænser deres risiko. Lånet har derved karakter af sameje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilke typer lånesyndikater sondrer man mellem?

A

Egentlige lånesyndikater, hvor de deltagende pengeinstitutter træder frem over for låntager med hver deres andel af den samlede lånefinansiering, og “sub-participation”-syndikater, hvor de deltagende pengeinstitutter optræder som underleverandører med en enkelt långiver som umiddelbar aftalepart.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvordan er forholdet mellem de involverede pengeinstitutter i et lånesyndikat?

A

Lånet har karakter af sameje. Derfor kræve centrale vilkårsændringer i udgangspunktet enstemmighed. For at sikre effektivitet, vil man dog typisk aftale, at et kvalificeret flertal på 2/3 af långiverne (opgjort efter lånets størrelse) kan vedtage ændringer i aftalen med bindende virkning for de øvrige parter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er en erhvervsobligation?

A

Et massegældsbrev, dvs. et gældsbrev, der fremtræder som led i en sammenhørende udgivelse af et større antal gældsbreve med fælles tekst, som udstedes af en erhvervsvirksomhed. Se hertil GBL § 4, stk. 2.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er sekuritisering?

A

Ved sekuritisering puljer man et antal gældsbreve og udbyder dem til salg på et reguleret marked.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er kaution?

A

Et løfte fra en tredjepart (kautionisten) til en kreditor om at ville betale debitors (hovedmandens) gæld, hvis denne ikke selv kan betale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvordan adskiller tredjemandspant sig fra kaution?

A

Ved at tredjemandspantsætteren ikke står personligt inde for debitors fordring (personal sikkerhed). Han hæfter blot med sit pant (real sikkerhed).

40
Q

Hvad er forskellen på simpel kaution og selvskyldnerkaution?

A

I simpel kaution opstår kautionistens forpligtelse først, når kreditor beviser, at debitor ikke kan betale. I selvskyldnerkaution opstår kautionistens forpligtelse allerede, når debitor har misligholdt (forudsætter udtrykkelighed).

41
Q

Hvad regulerer FIL § 48 i forhold til privat pengekaution?

A

Bl.a. at et kautionsløfte, der er afgivet over for pengeinstitutter uden for erhvervsforhold, kan tilsidesættes, hvis det står i misforhold til kautionistens økonomi, jf. stk. 10, og at pengeinstitutter ikke kan gøre kautionsforpligtelser gældende for beløb, der overstiger lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indgåelse, jf. bestemmelsens stk. 4. Dertil må pengeinstituttet sikre sig, at kautionisten er informeret om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen, jf. stk. 1.

42
Q

Hvor længe gælder kautionsløfter?

A

I udgangspunktet så længe gælden i medfør af det underliggende retsforhold består.

43
Q

Frigøres kautionisten, hvis kreditor giver hovedmanden henstand med betalingen?

A

Ikke i det omfang, at kreditor kan godtgøre, at henstanden ikke har forringet fyldestgørelsesmuligheden (fraviges ofte i lånedokumenter, så kreditor kan give debitor henstand uden samtykke).

44
Q

Hvad omfatter kautionen?

A

I udgangspunktet hele debitors gæld, herunder hovedstol, renter, gebyrer, inkassoomkostninger mv. Kautionen kan dog begrænses til en bestemt del af fordringen eller maksimeres til et bestemt beløb.

45
Q

Hvad er en alskyldserklæring?

A

Et kautionsløfte, der omfatter enhver forpligtelse, som hovedmanden nu eller senere måtte få overfor kreditgiveren.

46
Q

Kan kautionisten rette et regreskrav mod hovedmanden, når han har indfriet kautionen?

A

Ja: Kautionsløftet er ikke ment som en gave til hovedmanden.

47
Q

Hvad er kontrakaution?

A

En kaution, der stilles en kautionist for det tab, han kan komme til at lide ved kautionen. Kontrakaution har dermed karakter af forsikring.

48
Q

Kan en kautionist opsige sin kautionsforpligtelse over for kreditor?

A

Nej: ikke uden særlig hjemmel.

49
Q

Hvad er samkaution?

A

En kaution, der afgives af flere kautionister, der kender hinandens kautionsforpligtelser.

50
Q

Hvordan hæfter samkautionister?

A

I udgangspunktet: solidarisk, jf. GBL § 61, der henviser til hovedreglen om solidarisk hæftelse i GBL § 2.

51
Q

Har samkautionister regres mod hinananden?

A

I udgangspunktet: ja, så de i det endelige regnestykke bærer en ligelig andel af indfrielsesbyrden.

52
Q

Hvordan adskiller kautionsløftet sig fra en garanti, der afgives som et finansielt produkt?

A

Kautionsforpligtelsen er subsidiær. En tredjemandsgaranti er derimod fritstående, og om den udløser betaling, og med hvilket indhold, beror alene på, hvilke betingelser der er aftalt.

53
Q

Hvad er leasing?

A

En speciel form for udlejning af driftsinventar, biler, bygninger eller andre erhvervsaktiver. I leasingforhold kaldes udlejer leasinggiver eller “lessor”, mens lejer eller bruger kaldes leasingtager eller “lessee”.

54
Q

Hvilke aftaleformer dækker leasingbegrebet over?

A

Operationel leasing og finansiel leasing.

55
Q

Hvad kendetegner operationel leasing?

A

Operationel leasing ligner en klassisk lejeaftale, men med det formål at stille driftsudstyr til rådighed i en begrænset periode. Leasingtageren kan dermed benytte dette udstyr uden at skulle investere i det (leasinggiver vil ofte være leverandør af det leasede).

56
Q

Hvad kendetegner finansiel leasing?

A

Ved finansiel leasing er formålet at finansiere brugerens anskaffelse og langsigtede brug af erhvervsaktiver, evt. samtidig med at leasinggiver opnår skattemæssige fordele, først og fremmest ret til afskrivning.

57
Q

Optræder tredjeparter ved finansiel leasing?

A

Ja: typisk leverandøren af det leasede (som altså er en anden en leasinggiver).

58
Q

Hvad forstås ved “sale and lease back”?

A

Vedrører leasingaftalen aktiver, som før leasingaftalen ejedes af den erhvervsdrivende selv, tales der om “sale and lease back” (tilbageleasing), hvorved den erhvervsdrivende leasingtager normalt får frigjort midler.

59
Q

Hvad er leasinggivers interesser ved finansiel leasing?

A

At sikre forrentningen af det beløb, leasinggiver har investeret i det leasede. Derfor opbygges aftalen normalt sådan, at summen af leasingydelserne i aftalens grundperiode modsvarer leasinggivers anskaffelsesomkostninger og forrentning. Leasinggiver kan desuden opnå skattemæssige fordele ved muligheden for at kunne afskrive på det leasede.

60
Q

Hvad indebærer sondringen mellem indirekte og direkte leasing?

A

Ved indirekte leasing indgås leasingaftalen med leverandøren, som straks herefter videretransporterer sine rettigheder i henhold til aftalen til leasinggiver. Ved direkte leasing optræder leasinggiver vedblivende i rollen som sådan.

61
Q

Hvem er typisk leasinggiver i aftaler om finansiel leasing?

A

Et leasingselskab, der indgår i en finansiel koncern. Til eksempel er Nordania Leasing - et af Danmarks største leasingselskaber - en del af Danske Bank-koncernen.

62
Q

Hvad er ABL 95?

A

Almindelige bestemmelser for finansielle leasingaftaler. ABL 95 er frembragt af Finans og Leasing, der er en brancheorganisation for bl.a. finansielle virksomheder.

63
Q

Hvad kendetegner leasingaftalens varighed (finansiel leasing)?

A

Sammenlignet med andre aftaler om leje (af løsøre) stilles det leasede til rådighed i en længere periode. I denne periode (grundperioden) er aftalen typisk uopsigelig, fordi leasingydelsen skal dække genstandens anskaffelsesværdi.

64
Q

Hvor lang er grundperioden?

A

Det beror på udstyrets forventede levetid.

65
Q

Hvad er en “cut off”-klausul (finansiel leasing)?

A

En klausul, hvorefter leasinggiver fraskriver sig ansvaret for mangler mv. ved det leasede. Til kompensation herfor overdrager leasinggiver sine beføjelser i forhold til leverandøren til leasingtager på nærmere bestemte vilkår (f.eks. at leasingtager skal acceptere afhjælpning mv.).

66
Q

Hvorfor er cut off-klausuler vigtige i finansiel leasing?

A

Fordi leasinggiver ikke er inde i billedet som leverandør af en realydelse, men kun som leverandør af en finansiel tjenesteydelse, der ydes med sikkerhed i ejendomsretten til det leasede.

67
Q

Er en aftale om finansiel leasing, der involverer fast ejendom, omfattet af ELL (sådan at lejen f.eks. kan reguleres til “markedslejen”)?

A

Praksis herom er usikker. Nyere praksis synes dog i højere grad at tage højde for de særlige forhold, der bestemmer lejefastsættelsen i finansiel leasing.

68
Q

Hvorfor bør det ikke vedtages, at leasingtager blot kan beholde det leasede efter grundperiodens udløb?

A

Fordi det efterlader tvivl om, hvorvidt der reelt foreligger et (maskeret) kreditkøb, hvor retten til at afskrive på aktivet ligger hos leasingtager.

69
Q

Hvad aftales normalt vedrørende vedligeholdelse og forsikring i finansiel leasing?

A

At leasingtager har pligt til at skadesforsikre og vedligeholde det leasede i overensstemmelse med leverandørens instruktioner.

70
Q

Hvorfor vil en finansiel leasingaftale ofte indeholde en option for leasingtager til at købe det leasede til en nedskreven værdi efter grundperiodens udløb?

A

Fordi et finansielt leasingaktiv sjældent har nogen markedsværdi ved aftaleudløb. Derfor vil det være i begge parters interesse, at leasingtager til den tid kan erhverve aktivet på favorable vilkår.

71
Q

Hvad er factoring?

A

En form for finansiering, hvor en virksomhed mod betaling overlader sine kortfristede fordringer (fakturaer) til en anden, som herefter inddriver fordringerne.

72
Q

Hvordan kan en factoringaftale gennemføres?

A

Enten som fakturabelåning eller som det, der betegnes som factoring.

73
Q

Hvad indebærer fakturabelåning?

A

At factoringselskabet yder klientvirksomheden et lån med sikkerhed i de nævnte kundefordringer.

74
Q

Hvad indebærer det, der betegnes som factoring?

A

At factoringselskabet erhverver alle klientvirksomhedens nuværende og fremtidige kundefordringer efter et vederlag, som udbetales til klientvirksomheden ved overdragelsen af den enkelte fordring (typisk en fast procentdel af fordringens størrelse, f.eks. 80 %).

75
Q

Hvad er fordelen ved factoring?

A

For klientvirksomheden ligger fordelen dels i den finansiering, der opnås, når factoringselskabet betaler virksomheden for fordringerne, dels i den administrative lettelse ved at administration og inddrivelse nu overtages af factoringselskabet (administrativ outsourcing).

76
Q

Hvad er den retlige ramme for factoring?

A

GBL’s regler om overdragelse af simple fordringer til eje eller pant (sikkerhed).

77
Q

Hvad går den typiske factoring-ordning ud på?

A

At fordringerne overdrages til sikkerhed for det forskud, der betales ved deres overdragelse til factoringselskabet. Factoringselskabet forbeholder sig dermed regres mod klientvirksomheden for fordringer, der viser sig ikke at være solide.

78
Q

Hvorfor er det ikke i factoringselskabets interesse, at fordringerne overdrages til eje?

A

Fordi det vil indebære, at factoringselskabet påtager sig risikoen for debitors betalingsdygtighed.

79
Q

Hvorfor bærer klientvirksomheden risikoen for, at aftalegrundlaget bag fordringen er i orden?

A

Fordi overdrageren af et gældsbrev til eje eller pant indestår for, at fordringen består, jf. GBL § 9.

80
Q

Hvilke aftaleretlige instrumenter indgår i en factoringtransaktion?

A

En basisaftale mellem factoringselskabet og klientvirksomheden, et antal overdragelseserklæringer afgivet af klientvirksomheden til factoringselskabet, et antal løbende kundeforhold og et antal denuntiationer.

81
Q

Hvad indeholder basisaftalen mellem klientvirksomheden og factoringselskabet?

A

De finansielle aftalevilkår, herunder om den rente, som klientvirksomheden skal betale for det lån, der etableres ved forskuddets udbetaling, henholdsvis ved eventuelle overtræk.

82
Q

Hvorfor betinger factoringselskabet sig typisk en grænse for belåningen (f.eks. 80 % af fordringens pålydende)?

A

Fordi klientvirksomheden kan være på svage fødder. Grænsen betyder, at retsbeløbet først afregnes af factoringselskabet til klientvirksomheden, når debitor har betalt.

83
Q

Hvad er overdragelseserklæringernes formål?

A

Erklæringerne henviser til de fakturaer, der præciserer fordringernes størrelse og grundlag. Denne præcisering er afgørende for factoringsselskabets udbetaling til klientvirksomheden.

84
Q

Hvad vil klientvirksomheden typisk præcisere i aftaleforholdet til dets kunder (debitorer) (factoring)?

A

Hvordan kundernes gæld overdrages til factoringselskabet.

85
Q

Hvorfor må factoringtransaktionen indebære en denuntiation til den enkelte kunde?

A

Fordi sådan meddelelse til klientvirksomhedens debitorer er afgørende for factoringselskabets sikkerhed: Denuntiationen sikrer factoringselskabet over for klientvirksomhedens retsforfølgende kreditorer og omsætningserhververe, jf. GBL § 31. Den kan f.eks. være indeholdt i kundeaftalen (men den kan også være fremsendt særskilt af enten klientvirksomheden eller factoringselskabet).

86
Q

Hvordan sikrer factoringselskabet sig mod, at kunden (debitor) fejlagtigt betaler til klientvirksomheden?

A

Ved at kunden har fået meddelelse om, at han kun kan betale med frigørende virkning til factoringselskabet, jf. GBL § 29.

87
Q

Hvad er en støtteerklæring?

A

En erklæring, hvori afgiveren (typisk en ejer eller et moderselskab) over for kreditor meddeler sin hensigt om at støtte debitor uden dermed (nødvendigvis) at påtage sig nogen aftaleretlig pligt hertil. Hovedbudskabet er ofte, at afgiveren er “indstillet på” at tilføre debitor midler i en sådan grad, at debitor kan opfylde sine forpligtelser.

88
Q

Hvorfor afgives støtteerklæringer?

A

For at løse et finansieringsbehov. Formålet er enten at opnå likviditet hos en långiver eller kredit hos en leverandør.

89
Q

Hvad refererer et “comfort letter” til?

A

Den “trøst”, en hensigtserklæring om at yde støtte giver modtageren (svag støtteerklæring).

90
Q

Hvad er et “letter of awareness”?

A

En støtteerklæring, der indeholder afgiverens konstatering af, at et lån optages eller en kredit meddeles med hans indforståelse og billigelse.

91
Q

Hvad lover afgiveren ved et “letter of responsibility”?

A

At ville tage aktiv del i debitors drift.

92
Q

Hvad meddeler afgiveren i et “letter of support”?

A

At han vil tilføre debitor midler - evt. ved kapitalindskud - så han kan opfylde sine forpligtelser. Her nærmer man sig det felt, hvor der kan indtræde løftevirkninger.

93
Q

Hvordan kan afgiveren sikre sig mod, at blive aftaleforpligtet af en støtteerklæring?

A

Ved at indsætte en disclaimer i erklæringen, f.eks. med ordene: “Dette dokument pålægger ikke nogen aftaleretlig hæftelse for debitors forpligtelser over for modtageren”.

94
Q

Hvad forstås ved en tilbagetrædelseserklæring?

A

Et løfte, hvorved en kreditor (juniorkreditor) lover at lade sin fordring mod debitor være efterstillet en anden kreditor (seniorkreditor), der har en fordring mod samme debitor. Herved afklares den usikkerhed, dansk ret efterlader om kreditorers indbyrdes forhold.

95
Q

Hvad er en legal opinion?

A

En erklæring afgivet af en præsumptivt troværdig tredjepart (f.eks. en advokat) om retlige forhold af betydning for virksomhedens aftalerelation med erklæringens modtager. Det kan f.eks. erklæres, om låntager som juridisk person er lovligt bestående.

96
Q

Hvad er en soliditetserklæring (kreditvurdering)?

A

En særlig type kreditvurdering afgivet af en tredjepart (typisk et pengeinstitut), der har et særligt kendskabt til debitors virksomhed.

97
Q

Hvad er en “negative pledge”?

A

En særlig forpligtelse (“covenant”), hvorefter låntager lover at undlade visse nærmere dispositioner, navnlig at optage lån hos andre långivere eller at give pant i bestemte aktiver. Herved mindsker långiver sin kreditrisiko, ligesom långiver efter omstændighederne kan opnå bestemmende indflydelse som enekreditor i en insolvenssituation.