ET 5: Produktion

Question 1

Hvad er baggrundsrettens nærmeste retskildegrundlag for aftaler om overdragelse af produktionsudstyr?

Answer 1

KBL, idet loven gælder umiddelbart ved levering af løsøre og ved bestillingskøb (uden for forbrugerforhold), hvor den overvejende del af de for fremstillingen nødvendige materialer skal ydes af den, der har påtaget sig fremstillingen.

Question 2

Hvilke konsekvenser har det, at KBL gælder for en aftale?

Answer 2

I erhvervsforhold har det som konsekvens, at (1) mangelskrav forældes to år efter genstandens overgivelse; at (2) enhver forsinkelse anses at være væsentlig (og dermed hævebegrundende); og at (3) erstatningsansvaret er ubegrænset.

Question 3

Gælder KBL for rene informationsprodukter?

Answer 3

Det må formentlig antages, at KBL gælder for færdige, overdragelige informationsprodukter (f.eks. standardprogrammel), der enten er integreret i et overdrageligt fysisk medie (hvorved det kan leveres og tages tilbage som fysiske produkter), eller som i kraft af en ophavsretlig slutbrugerlicens kan gøres til genstand for en sådan overgivelse og tilbagetagelse.

Question 4

Hvad er en behovsopgørelse?

Answer 4

Et teknisk dokument, der danner grundlag for et udviklingsarbejde. Dokumentet er frembragt af kunden, enten (hvis teknikken er kendt) med bistand fra dennes teknikere eller (hvis teknikken er ukendt) med bistand fra rådgivere.

Question 5

Hvad er formålet med afklaringsfasen i it-udviklingskontrakter?

Answer 5

At give leverandøren indsigt i kundens behov, forretningsgange og it-miljø og at give kunden indsigt i leverandørens løsningsforslag med henblik på at kunne foretage en yderligere konkretisering af leverancens indhold og formål.

Question 6

Hvad er en aflevering?

Answer 6

En afprøvning, hvor leverandøren beviser, at det leverede fungerer som lovet.

Question 7

Hvilke prøver etablerer K02?

Answer 7

En fabriksprøve, en installationsprøve, en delleveranceprøve, en overtagelsesprøve og en driftsprøve.

Question 8

Hvad er formålet med fabriks- og installationsprøverne i K02?

Answer 8

At sikre, at software, udstyr og dokumentation er som aftalt (og dermed parat til påbegyndelse af delleveranceprøven).

Question 9

Hvad er formålet med delleveranceprøven i K02?

Answer 9

Primært at konstatere, om den aftalte funktionalitet og dokumentation opfylder aftalens krav. Der gennemføres delleverancer for hver fase.

Question 10

Hvad er formålet med den endelige overtagelsesprøve i K02?

Answer 10

At konstatere, om den aftalte funktionalitet for leverancen og dokumentationen som helhed opfylder de aftalte krav.

Question 11

Hvad er formålet med driftsprøven i K02?

Answer 11

At måle servicemål i kundens normale driftssituation.

Question 12

Har en leverandør pligt til at yde bistand?

Answer 12

En sådan pligt vil være almindelig, hvis ydelsen er kompleks, og ydelsens anvendelighed beror på, at kunden får hjælp til tilpasning, installation, uddannelse og vedligeholdelse.

Question 13

Hvorfor vil aftaler om levering af produktionsudstyr normalt indeholde vilkår om voldgiftsbehandling?

Answer 13

Fordi parterne herved kan sikre sig, at uenighed afgøres af en instans med teknisk forståelse. Dertil vil en voldgiftsbehandling kunne afsluttes langt hurtigere end en civil retssag. Endelig vil en voldgiftsbehandling kunne understøtte parternes ønske om at hemmeligholde transaktionen.

Question 14

Hvad indebærer en klausul om bindende konstatering?

Answer 14

At parterne til en it-udviklingsaftale (K01/K02) kan anmode voldgiftsinstituttet om at udmelde en uvildig sagkyndig, der afgør et teknisk spørgsmål (f.eks. kravene til driftseffektivitet) bindende for begge parter.

Question 15

Hvordan bruges udtrykket “outsourcing” generelt?

Answer 15

Om tilfælde, hvor en funktion eller aktivitet udskilles fra en virksomhed til en underleverandør.

Question 16

Hvori består virksomhedens fordel ved outsourcing?

Answer 16

Det kan være et spørgsmål om kapacitet, men virksomheden kan også tænkes at se en fordel i at koncentrere indsatsen om de dele af produktionen, hvor den har særlig kompetence, og overlade de mere rutinemæssige dele til andre. Dertil er der spørgsmålet om prisen på arbejdskraft (“international outsourcing”).

Question 17

Hvad indebærer produktionsoutsourcing?

Answer 17

At en kundevirksomhed overlader det til en bearbejder at producere en delmængde af kundens produkt (f.eks. en knap eller noget emballage), eller at tilpasse produktet for herefter at returnere det til kunden (“lønarbejde” eller “contract manufacturing”).

Question 18

Hvordan vederlægges lønarbejde?

Answer 18

Typisk pr. styk bearbejdet emne eller efter samlet tilbud. På grund af bearbejderens faste omkostninger igangsættes produktionen normalt kun med et minimumskvantum.

Question 19

Hvordan sikres det, at der ikke tilflyder andre af bearbejderens kunder informationer om kundens produktionsproces?

Answer 19

Parterne er typisk pålagt pligt til hemmeligholdelse. Dertil kan der aftales eksklusivitet, så bearbejderen afstår fra at indgå aftale om bearbejdning med konkurrerende virksomheder, mens kundens emne bearbejdes.

Question 20

Bærer bearbejderen et produktansvar over for slutbrugeren af det bearbejdede emne?

Answer 20

Nej: Ifølge PAL § 7, stk. 3, er producenten af et delprodukt ikke ansvarlig, hvis han beviser, at defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgår.

Question 21

Hvad er administrativ outsourcing (og it-drift)?

Answer 21

Outsourcing af ikke-fysiske arbejder, f.eks. rengøring, kantinedrift, administrative funktioner eller it-drift.

Question 22

Hvad er “facility management”?

Answer 22

En aftale, hvorefter leverandørvirksomheden påtager sig at drifte det udstyr, de bygninger og undertiden også de medarbejdere, der indgår i en bestemt driftsfunktion hos kunden, f.eks. i tilknytning til fast ejendom, kontorudstyr, kantinedrift eller receptionsfunktioner.

Question 23

Hvad er “hosting” en betegnelse for?

Answer 23

Outsourcing af it-drift.

Question 24

Hvad angår servicebureaudrift?

Answer 24

Standardiserede databehandlingsopgaver, som præsteres over for en flerhed af kunder. Denne form for administrativ outsourcing er navnlig kendt på regnskabsområdet, hvor en række virksomheder (f.eks. Visma) bistår ved automatisering af lønudbetalinger mv.

Question 25

Hvad er en ASP?

Answer 25

En ASP (“Application Service Provider”) er en virksomhed, som udlejer og vedligeholder software til virksomheder over internettet. Softwaren er installeret hos ASP’en i stedet for lokalt på brugerens computer.

Question 26

Hvad er virksomhederes interesse i at købe ydelser hos en ASP?

Answer 26

Primært at væsentlige dele af deres it-funktioner og investeringer dermed kan outsources med forventning om reduktion i de samlede it-omkostninger til følge.

Question 27

Hvad er “cloud computing”?

Answer 27

Begrebet dækker over en række netbaserede løsninger, hvor virksomheder har deres software i “skyen” (på et serverfællesskab) i stedet på deres egne lokale servere. Et eksempel på en cloud-løsning, der benyttes af mange virksomheder, er muligheden for at tilgå sine dokumenter uanset, hvor man logger på fra (f.eks. OneDrive).

Question 28

Hvad skal man være opmærksom på, når en afdeling af en virksomhed outsources, og det aftales, at de medarbejdere, der hidtil har stået for den outsourcede funktion, følger med?

Answer 28

At der herved etableres en partiel virksomhedsoverdragelse (spaltning), som er omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven. Det betyder, at erhververen af virksomheden succederer i medarbejderens ansættelsesforhold.

Question 29

Hvad er ofte det største konciperingsproblem i aftaler om administrativ outsourcing?

Answer 29

At beskrive præstationshandlingen. Aftalen bør f.eks. fastslå funktionsområder og serviceniveau.

Question 30

Hvordan bør driftsstop forårsaget af it-nedbrud mv. håndteres?

Answer 30

Leverandøren bør påtage sig en pligt til at indgå aftale med et “varmt backupcenter”, der med få timers varsel kan stille maskintid til rådighed på en platform, der svarer til den anvendte.

Question 31

Hvad bør aftaler om administrativ outsourcing fastslå i forhold til ejendomsret?

Answer 31

At kunden har den fulde råderet over de data, der i kraft af aftalen overdrages til leverandøren.

Question 32

Hvordan sikrer kundevirksomheden i en administrativ outsourcing-aftale sig i forhold til sine offentligretlige forpligtelser?

Answer 32

Kundevirksomheden bør pålægge outsourcing-leverandøren at kunne opfylde disse forpligtelser lige så godt som virksomheden selv.

Question 33

Hvorfor forventes en aftale om administrativ outsourcing at have en vis varighed?

Answer 33

Fordi begge parter vil investere betydelige ressourcer i at få skabt grundlaget for aftalen.

Question 34

Hvordan indgås aftaler om anskaffelse af (kendt) produktionsudstyr (maskinanskaffelser)?

Answer 34

Ofte på grundlag af standardvilkår udarbejdet af leverandøren. I andre tilfælde indgås sådanne aftaler på grundlag af agreed documents (sådanne standarder er ikke accepteret af den danske forsikringsbranche, og derfor benyttes de ikke herhjemme).

Question 35

Hvad indebærer sondringen mellem it-systemudvikling og drift?

Answer 35

En aftale om it-udvikling går ud på at bringe et it-system til verden. En driftsaftale går ud på, at en ekstern leverandør varetager driften af virksomhedens eksisterende it-systemer.

Question 36

Hvad er en totalleverandør?

Answer 36

En it-systemudvikler, som forestår den samlede systemudvikling til kunden.

Question 37

Hvad risikerer kunden, hvis en it-systemudviklingsaftale ikke indgås som en totalleverance?

Answer 37

At blive kastebold mellem de enkelte leverandører, når der opstår problemer (“blame game”).

Question 38

Hvordan kan koncipisten til en it-systemudviklingsaftale identificere, begrænse og fordele uforudsete risici?

Answer 38

Ved at strukturere udviklingsprojektet i en antal delforløb (faser), som gennemføres på grundlag af særskilte aftaler (tilgodeser leverandøren), eller ved at leverandøren leverer og indestår for en samlet leverance, der afleveres under ét og under én og samme aftale (totalløsning) (tilgodeser kunden).

Question 39

Hvad er vandfaldsmodellen?

Answer 39

En model, hvor kravene til it-systemudviklingen er fastlagt på forhånd, og hvor processen flyder fremad gennem en række faser, der kan aflæses i en aftalt tidsplan: kravsspecifikation, løsningsbeskrivelse, design, implementering, afprøvning, integration og vedligeholdelse (se hertil K01 og K02).

Question 40

Hvad er den agile udviklingsmodel?

Answer 40

En model, hvor kravene til it-systemudviklingen fastlægges i et løbende samarbejde mellem parterne (se hertil K03).

Question 41

Hvilke delydelser kan it-systemudvikling rumme?

Answer 41

En mangfoldighed af delydelser, der ikke nødvendigvis skal præsteres af leverandøren: hardware, lokaleindretning, kabelføring, software, programudvikling, information (rådgivning, levering af manualer mv.), vedligeholdelse mv.

Question 42

Hvordan kan man anskue “it-systemet”?

Answer 42

Som en totalitet bestående af komponenter, der er sammensat i overensstemmelse med visse tekniske og organisatoriske lovmæssigheder og forudsætninger med henblik på at udføre visse funktioner.

Question 43

Hvordan forventes kunden i en it-udviklingstransaktion at medvirke i opfyldelsesprocessen?

Answer 43

Under udviklingsforløbet må kunden f.eks. deltage i de projektgrupper, der skal specificere de nærmere krav til det leverede i takt med, at udviklingsprojektet tager form. Inden leveringen skal kunden også have indrettet sine lokaler med f.eks. elektricitet og ventilation, så systemet kan installeres og tages i brug (ellers foreligger der fordringshavermora).

Question 44

Hvad er kildetekst?

Answer 44

Indholdet af et computerprogram skrevet som sætninger i et programmeringssprog. Ved hjælp af en oversætter omformes kildekodens tekst til en binær programfil (objektkoden), som computeren kan udføre. Kildeteksten rummer programmets beskrivelse, læselig for alle med kendskab til det anvendte programmeringsprog. Af forretningshensyn holdes den derfor normalt hemmelig.

Question 45

Hvorfor er brugeren afhængig af leverandøren, når et it-system er udviklet?

Answer 45

Fordi brugeren normalt kun får licens til objektkodeversionen, er brugeren afhængig af leverandøren (rettighedshaveren), hvis der opstår programfejl, eller hvis brugeren ønsker tilpasninger i programmet.

Question 46

Hvorfor aftales det, at leverandøren eller rettighedshaveren skal deponere et eksemplar af den kildetekst (og anden dokumentation), der ligger til grund for it-systemet, hos tredjemand?

Answer 46

For at sikre sig mod leverandørens konkurs samt mod leverandørens eventuelle (væsentlige) mislighodlelse af pligten til at vedligeholde og opdatere brugerens program.

Question 47

Hvorfor er et centralt punkt i en deponeringsaftale, hvornår depositaren må henholdsvis skal udlevere kildeteksten?

Answer 47

Fordi rettighedshaveren eller dennes kreditorer vil protestere imod en frigivelse af kildeteksten pga. den heri liggende risiko for kompromittering af forretningshemmeligheder, og fordi brugeren samtidig vil gøre gældende, at en manglende frigivelse fratager it-systemet dets funktionalitet pga. manglende fejlrettelse.

Question 48

Hvordan kan (teknisk) vedligeholdelse præsteres?

Answer 48

Som led i leverandørens afhjælpning, som en del af leverandørens funktionsgarantier eller som en selvstændig transaktion (outsourcing).

Question 49

Hvad er formålet med forebyggende vedligeholdelse?

Answer 49

At undgå, at fejl og uhensigtsmæssigheder opstår.

Question 50

Hvad er formålet med afhjælpende vedligeholdelse?

Answer 50

At fjerne opståede fejl mv., typisk sådan at kunden bestiller reparation, efterhånden som fejlene viser sig.

Question 51

Hvad tager supplerende vedligeholdelse sigte på?

Answer 51

Forhold, der ikke var omfattet af den oprindelige vedligeholdelsesordning mellem kunden og vedligeholderen, men som det af forskellige grunde kan være praktisk, at leverandøren påtager sig som supplement hertil.

Question 52

Hvor længe påtager leverandøren af it-systemer sig typisk vedligeholdelse?

Answer 52

I 4 år regnet fra overtagelsesdagen (se hertil K01, K02 og K03).

Question 53

Hvilke krav til ydelsen bør vedligeholdelsesaftalen præcisere?

Answer 53

Indeholdet af den aftalte tekniske bistand mv. (f.eks. telefonisk support, fjernafhjælpning gennem direkte onlineopkobling fra leverandøren mv. eller teknisk support på stedet) og de tidsrammer, inden for hvilke bistanden skal være præsteret.

Question 54

Hvad sker der, hvis brugeren selv har foretaget eller har ladet foretage ændringer i systemet (vedligeholdelse)?

Answer 54

Så vil vedligeholdelsespligten normalt bortfalde.

Question 55

Hvordan kan samspillet mellem vedligeholdelsesaftalen og it-udviklingsaftalen tilrettes (aftalekompleks)?

Answer 55

F.eks. sådan, at leverandøren frigøres for sit sælgeransvar, i det omfang et forhold er dækket af vedligeholdelsesordningen.

Question 56

Hvordan betales der typisk for vedligeholdelse?

Answer 56

Vedligeholderen vederlægges som regel med et fast beløb for at stå til rådighed, uanset hvilke vedligeholdelseshandlinger der udføres (karakter af forsikring, evt. på abonnementsbasis). Men vedligeholdelsen kan også afregnes efter regning.

Question 57

Hvem må sikre levering af reservedele i en vedligeholdelsesaftale?

Answer 57

Hvis leverandøren har påtaget sig en pligt til at vedligeholde, må han også sikre levering af de nødvendige reservedele. Det kan derimod diskuteres, hvilket leveringsberedskab vedligeholderen skal opretholde af sine reservedele.

Question 58

Hvordan håndteres fejlbetjening i vedligeholdelsesaftaler?

Answer 58

Vedligeholderen vil normalt fraskrive sig ansvar for følgerne heraf, ligesom vedligeholderen vil sikre sig honorar for den tid, der er medgået med en forgæves vedligeholdelseshandling, som havde årsag i en fejlbetjening.

Question 59

Hvilke former for entrepriseforhold sondrer man mellem?

Answer 59

Totalentreprise (hvor entreprenøren ikke alene påtager sig at udføre bygge- eller anlægsarbejdet, men også at projektere det) og fagentreprise (hvor samtlige arbejder er opdelt fagvis).

Question 60

Hvad indebærer sondringen mellem bygge- og anlængsarbejder?

Answer 60

Byggearbejder angår almindeligvis opførelse mv. af byggeri til og med fundament. Anlægsarbejder indgår derimod som en del af samfundets samlede faste investeringer, f.eks. veje, broer, havneanlæg, jernbanenet eller el- og gasforsyningsanlæg.

Question 61

Hvordan udmøntes planlægning af et bygge- eller anlægsarbejde typisk?

Answer 61

Ved, at parterne lader processen udføre i forskellige faser: I initiativfasen afklarer bygherren (i samråd med eventuelle rådgivere) sit behov. I programfasen nuanceres dette behov, evt. i samspil med arkitekter, jurister, økonomer, ingeniører mv. På grundlag heraf kan etableres et udbudsmateriale, som entreprenørerne kan afgive bud på baggrund af.

Question 62

Hvad er bygherrens ydelser i en entrepriseaftale?

Answer 62

Bygherren skal selvfølgelig betale for entreprisen, men hertil kommer en ganske væsentlig pligt til at skabe forudsætninger for entreprenørens arbejde.