ET 7: Informationshåndtering Flashcards
Hvordan adskiller information sig fra materielle formuegoder?
Mens materielle formuegoder (f.eks. et kemisk stof) overgives ved at blive flyttet fra overdrager til erhverver, “overgives” information (f.eks. den formel, der beskriver stoffets kemiske opbygning), når den er genskabt (f.eks. kopieret, læst eller forstået - afhængigt af kommunikationsprocessen) af en modtager.
Hvad kendetegner information som formueværdi?
At den ikke er underlagt den knaphedens lov, som vi kender fra ejendomsrettens verden. Når information først er skabt, kan den i princippet kopieres i det uendelige.
På hvad beror parternes værdiansættelse i en informationsrelateret transaktion?
Hvilken relativ knaphed informationen er underlagt. Kan A f.eks. hævde en immaterielretlig beskyttelse, skaber denne beskyttelse en knaphed, som vil påvirke værdiansættelsen.
Må en leverandør, der har udviklet en skræddersyet ydelse til en virksomhed, efterfølgende udbyde denne ydelse som en standardydelse til andre virksomheder?
I princippet: ja. Virksomheden, ydelsen er udviklet til, kan imidlertid ønske at opnå del i denne værdi, eller at undgå, at leverandøren gensælger den oparbejdede informationsløsning (billigt) til virksomhedens konkurrenter. Dette kan løses med en konkurrenceklausul.
Hvorfor beskyttes en virksomheds forretningshemmeligheder?
Fordi beskyttelsen kan være afgørende for virksomhedens evne til at konkurrere med andre virksomheden og dermed ultimativt for virksomhedens overlevelse.
Hvad må en aftale om forretningshemmeligheder præcisere?
Hvilken information, der skal vedblive at være hemmelig som forretningshemmelighed (retsfaktum), og hvilke retlige virkninger (retsfølge) der er knyttet til hemmelighedens eventuelle kompromittering.
Hvornår er brug (eller videregivelse) af en forretningshemmelighed ulovlig ifølge FHL?
Når forretningshemmeligheden bruges (eller videregives) af en person, der har (1) erhvervet forretningshemmeligheden ulovligt; (2) misligholdt en fortrolighedsaftale eller enhver anden pligt til at undlade at videregive forretningshemmeligheden; eller (3) misligholdt en kontraktlig forpligtelse eller enhver anden pligt til at begrænse forretningshemmelighedens brug. Det følger af FHL § 4, stk. 2.
Hvad forudsætter beskyttelsen ifølge FHL?
At forretningshemmeligheden holdes hemmelig ved brug af relevante retlige og/eller faktiske foranstaltninger, jf. FHL § 2, nr. 1, litra c. Som eksempler på retlige foranstaltninger til sikring af hemmeligholdelsen kan nævnes aftaleindgåelse om fortrolighed med ansatte og samarbejdsparter, som virksomheden ønsker at dele hemmeligheden med. Praktiske foranstaltninger kan involvere procedurer, der tilsigter at afskærme den kommunikation, der kan risikere at bringe hemmeligheden ud til en videre kreds (f.eks. ved at anvende “sikre” medier som pengeskabe og kryptering).
Hvorfor er løftet om fortrolighed helt afgørende for muligheden for at sikre forretningshemmeligheden beskyttelse efter reglerne i FHL?
Ellers kan erhververen frit dele forretningshemmeligheden med andre.
Kan en forretningshemmelighed erhverves lovligt?
Ja. FHL § 3, stk. 1, opregner en række tilfælde, som falder uden for FHL’s beskyttelse, f.eks. “reverse engineering”, jf. nr. 2, der beskrives med ordene “observation, undersøgelse, demontering eller test af et produkt eller en genstand, som offentligheden har fået adgang til, eller som den person, der erhverver oplysninger, lovligt er i besiddelse af, og hvor personen ikke er bundet af nogen juridisk gyldig forpligtelse til at begrænse erhvervelsen af forretningshemmeligheden”.
Beskytter FHL forretningshemmeligheder af enhver art?
Nej. Ifølge FHL § 2, nr. 1, litra b, skal oplysningerne have en handelsværdi, dvs. en kommerciel værdi, fordi de er hemmelige.
Kan du komme med nogle eksempler på forretningshemmeligheder?
Typiske eksempler er opskrifter, beskrivelser af tekniske procedurer, kundelister og priskalkulationer
Hvem dækkes af beskyttelsen i FHL?
Enhver fysisk og juridisk person, som lovligt kontrollerer en forretningshemmelighed, jf. FHL § 1, nr. 2. Loven stiller altså intet krav om, at hemmeligheden aktuelt benyttes af en virksomhed,
Hvad forstås ved “know-how”?
Begrebet er ubestemt og hverken defineret i FHL eller det bagvedliggende direktiv. Det sigter formentlig bl.a. til den færdighed, hvormed en enkeltperson (uden præcist at kunne forklare hvordan) efter lang tids træning udfører en proces med et særligt håndelag, dvs. sagkundskab eller specialviden.
Hvilke sanktioner tildeler FHL indehaveren af en forretningshemmelighed?
FHL hjemler mulighed for at nedlægge forbud, hvis overtrædelse kan håndhæves gennem tvangsbøder. FHL hjemler også straf med indetil 1 år og 6 måneder for den, for den der overtræder lovens centrale bestemmelse i § 4 ved at bryde en nærmere bestemt samarbejdrelation (obs. på særligt skærpet strafhjemmel i STRFL § 299 a).
Er beskyttelsen af forretningshemmeligheder en del af immaterialretten?
Spørgsmålet har ikke noget alment accepteret svar, men TRIPS art. 39 beskytter til eksempel “undisclosed information” på lige fod med andre immaterialrettigheder.
Hvori består forskellen på formålet med at indgå hemmeligholdelsesaftaler?
Visse hemmeligholdelsesaftaler (“non disclosure agreements” eller “NDA”) søger alene at forbyde kompromittering af de forretningshemmeligheder, som indehaveren råder over. Andre hemmeligholdesesaftaler søger omvendt at tillade en særlig brug af bestemte forretningshemmeligheder med sigte på kommercielle transaktioner.
Hvorfor rummer indgåelse af forudgående hemmeligholdelsesaftaler et praktisk problem?
Fordi den information, der ønskes hemmeligholdt, optræder i et aftalemæssigt vakuum mellem parterne på hemmeligholdelsestidspunktet.
Hvordan løses det praktiske problem ved indgåelse af forudgående hemmeligholdesesaftaler?
Ved at udveksle information i faser eller ved at overlade spørgsmålet til en troværdig tredjepart (f.eks. ved en due diligence-undersøgelse).
Er de forretningshemmeligheder, parter udveksler med hinanden under deres forhandling, fri, hvis parterne ikke udtrykkeligt har indgået aftale herom?
I udgangspunktet: ja. Men hvis den fortrolige information udnyttes, kan det efter omstændighederne være i strid med “redelig erhvervspraksis”, jf. FHL § 4, stk. 1, nr. 2. Det kan også være underforstået, at der (stiltiende) er indgået aftale om fortrolighed.
Kan en forpligtet videregive hemmeligholdte oplysninger til rådgivere?
En hemmeligholdelsespligt kan til eksempel ikke afskære den forpligtede fra at informere en advokat til brug for sagsførelse, men adgangen til at dele hemmeligholdt information med advokaten går ikke længere, end formålet med sagsførelsen begrunder.
Hvordan er det med hemmeligholdelse i forhold til due diligence?
Targetselskabet vil selv råde over mange af de oplysninger, der er belagt med hemmeligholdelse, men andre kan være belagt med hemmeligholdelsesklausuler. For sådanne oplysninger må den (tredje)part, der har krav på hemmeligholdelse, i givet fald give samtykke til, at hemmeligholdelsespligten lempes.
Hvordan bør pligten til hemmeligholdelse formuleres?
Som en undladelsesforpligtelse (i form af et forbud mod at benytte informationen) og en handlepligt (f.eks. til at destruere de medier, hvorpå den måtte være manifesteret).
Hvorfor bør den berettigedes økonomiske interesse i hemmeligholdelse løses gennem regler om koventionalbod?
Pga. vanskelighederne ved at prissætte information.
Hvad bør præciseres, når en juridisk person påtager sig en hemmeligholdelsespligt ved aftale?
Hvilke medarbejdere der må få kendskab til hemmeligheden (og disse bør pålægges tilsvarende pligter i aftaleforholdet med den juridiske person). Dertil bør indehaveren af forretningshemmeligheden selv indgå aftale med de berørte medarbejdere for dermed at sikre sig muligheden for direkte gennemtvingelse af fortrolighedspligten (med tilhørende aftalte sanktioner).
Hvorfor er den immaterialretlige hjemmelbestemmelse central for enhver immaterielretlig aftaleregulering?
Fordi hjemlen er forudsætningen for, at man har en immaterielrettighed, der nyder beskyttelse, og som man kan overdrage.
Hvad er den ophavsretlige hjemmel, og hvad omfatter ophavsretten?
Hjemlen følger af OPHL § 1, hvorefter den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket. I det moderne samfund omfatter ophavsretten en bred mængde af rettigheder, der rækker langt videre end til klassisk kunst og litteratur, herunder edb-programmer, bygningsarkitektur og brugskunst.
Hvad er ophavsrettens retsfølge?
At ophavsmanden har eneret til at råde over sig værk ved at fremstille eksemplarer af det (eksemplarfremstilling) og ved at gøre værket tilgængeligt for almenheden. Det følger af OPHL § 2.
Hvordan kan et ophavsretligt værk gøres tilgængeligt for almenheden?
På tre måder, jf. OPHL § 2, stk. 3: (1) Ved at eksemplarer af værket sælges, distribueres, udlånes, udlejes mv. (spredning); (2) ved at værket vises offentligt (visning); eller (3) ved at det fremføres offentligt (fremførelse).
Hvad indebærer de ideelle ophavsrettigheder, jf. OPHL § 3?
At ophavsmanden har ret til navngivning og til at modsætte sig krænkende behandling.
Hvorfor kan formløs overdragelse af ophavsrettigheder give anledning til retlig tvivl?
Fordi, det er udtryk for vidt forskellige retlige dispositioner og indebærer vidt forskellige økonomiske konsekvenser, om der f.eks. overdrages “den fulde ophavsret til værket XYZ” eller “en ret til af udgive bogen XYZ”.
Hvad bestemmer OPHL § 53?
At ophavsmanden har ret til at overdrage sine rettigheder efter loven helt eller delvist. Efter ordlyden forstås herved den totale overdragelse af ophavsretten som overdragelsen af enkelte ophavsretlige beføjelser.
Hvad er et patent?
En tidsbegrænset eneret til en opfindelse.
Hvornår kan en opfinder få et patent?
Når han har gjort en opfindelse, som kan reproduceres, og som kan udnyttes industrielt.
Hvor længe vedvarer pantentretten?
I 20 år fra datoen for indgivelsen af patentansøgning, jf. PL § 40 (forudsat, at patentansøgeren betaler en årsafgift).
