PA 5: Grundregulering

Question 1

Hvad viser partsangivelsen?

Answer 1

Hvem der hæfter for aftaleopfyldelsen.

Question 2

Hvad er hæftelsesgennembrud?

Answer 2

Det forhold, at en kreditor med et krav mod et kapitalselskab af en domstol gives mulighed for at gøre kravet gældende over for kapitalejere der har haft afgørende indflydelse over selskabet. Hæftelsesgennembrud antages kun i helt særlige tilfælde.

Question 3

Hvordan bør et interessentskab partsangives?

Answer 3

Med sine ansvarlige indehavere, f.eks. Interessentskabet AB ved A og B.

Question 4

Hvorfor bør aftalen angive oplysninger om partens adresse og forretningssted?

Answer 4

Fordi angivelsen kan være forbundet med retsvirkninger. Er andet ikke anført, bliver den angivne adresse eller forretningsstedet f.eks. det sted, hvor parten forpligtes af påbud.

Question 5

Hvad er en juridisk person?

Answer 5

En retlig enhed (f.eks. et selskab), som i visse henseender kan påtage sig rettigheder og forpligtelser på samme måde som fysiske personer.

Question 6

Hvad er et CVR-nummer?

Answer 6

Et unikt nummer, der identificerer en juridisk enhed, f.eks. et selskab.

Question 7

Hvad er formålet med CVR-numre?

Answer 7

Da selskaber kan skifte navn, viser selskabsnavnet ikke nødvendigvis, hvilken juridisk person en pligt påhviler. Dette problem løser man ved at lade selskabsnavnet ledsage af det unikke og uforanderlige CVR-nummer.

Question 8

Hvordan opnår man sikkerhed om et udenlandsk selskabs identitet?

Answer 8

Man kan gøre brug af udefrakommende erklæringer, f.eks. legal opinions.

Question 9

Kan et kapitalselskab, der ikke er registreret, pådrage sig forpligtelser?

Answer 9

Nej, men det kan være nødvendigt for det uregistrerede selskab at drive virksomhed i perioden frem til registreringen. Derfor bestemmer SL § 41, at de personer, der har påtaget sig forpligtelser, eller som har medansvar herfor, hæfter solidarisk.

Question 10

Kan en koncern være aftalepart?

Answer 10

Som udgangspunkt: nej. Skulle den være det, ville hvert enkelt koncernselskab hæfte for aftaleopfyldelsen som i et interessentskab.

Question 11

Hvornår benytter man partsrepræsentanter?

Answer 11

Hvis aftalen danner grundlag for et projektpræget samarbejde, hvor det kan blive aktuelt at revidere det aftalte. Da bør aftalen udpege partsrepræsentanter, som skal have fuldtmagt til at optræde på parternes vegne ved en aftalerevision (se f.eks. K02, pkt. 29.2).

Question 12

Hvordan forholder det sig, hvis aftalen er indgået via fuldmægtig?

Answer 12

Da må medkontrahenten sikre sig dokumentation for fuldmagten.

Question 13

Giver en aktieoverdragelse, der medfører, at et kapitalselskab nu kontrolleres af en anden ejerkreds eller af en anden selskabsledelse end ved aftaleindgåelse, modparten ret til at træde tilbage fra aftalen?

Answer 13

Nej. Det er et velkendt og hyppigt scenarie, at aktier skifter hænder. Modparten kan dog indsætte en “change of control”- eller “change of ownership”-klausul, som f.eks. fastslår, at aftalen kan opsiges, hvis der indtræder et aktieskifte eller indsættes en ny ledelse. Sådanne vilkår indgår ofte i aftaler om finansiering.

Question 14

Er en aftaleparts død eller konkurs ensbetydende med, at aftalen er misligholdt?

Answer 14

Som udgangspunkt: nej. Ved en persons død træder dødsboet i vedkommendes sted. Tilsvarende kan et konkursbo - afhængig af vedkommende retsforholds beskaffenhed - indtræde i de af skyldneren gensidigt bebyrdende aftaler (indtrædelsesret), jf. KL § 55.

Question 15

Kan en aftalepart overføre sine aftaleforpligtelser til tredjemand?

Answer 15

Hvis andet ikke er aftalt, kræver et sådant debitorskifte kreditors samtykke.

Question 16

Kræver et debitorskifte altid kreditors samtykke?

Answer 16

Nej. Der findes en række lovfæstede undtagelser, f.eks. § 2 i virksomhedsoverdragelsesloven, hvorefter erhververen af en virksomhed, der overdrages ved aktivoverdragelse, indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, som bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til aftaler om løn- og arbejdsforhold.

Question 17

Hvordan forholder det sig ved delvist debitorskifte?

Answer 17

Udgangspunktet er det samme. Hvis f.eks. en interessent ønsker at træde ud af et interessentskab og frigøre sig fra sin hæftelse, kræver det i princippet modpartens samtykke.

Question 18

Er der nogen mellemløsninger mellem at tillade og forbyde debitorskifte?

Answer 18

Ja. Det kan f.eks. aftales, at debitor kan overføre sine forpligtelser til tredjemand, der godkendes af kreditor, og at kreditor kun kan nægte godkendelse med saglig begrundelse.

Question 19

Hvad indebærer hovedreglen om kreditorskifte?

Answer 19

At rettigheder hjemlet ved aftale frit kan overføres til tredjemand. Hvis et kreditorskifte bringer aftalens formål i fare eller er til væsentlig ulempe for debitor, kan det dog nægtes.

Question 20

Hvad er en kompetencetildeling?

Answer 20

En disposition, der giver en anden ret til at disponere på afgiverens vegne, f.eks. en fuldmagt.

Question 21

Hvad er sondringen mellem en fuldmagts indre og ydre forhold?

Answer 21

Det ydre forhold er legitimationen, som udgør den tekst, der vises frem til tredjemand. Det indre forhold er den instruks, der gælder mellem hovedmanden og fuldmægtigen.

Question 22

Hvad er en funktionel fuldmagt?

Answer 22

En fuldmagt, der fastslår den type beslutning, som fuldmægtigen kan træffe - f.eks. “almindelige indkøb, bortset fra køb af fast ejendom”.

Question 23

Hvad er en limiteret fuldmagt?

Answer 23

En fuldmagt, der er afgrænset beløbsmæssigt, så fuldmægtigen kun kan disponere på fuldmagtsgiverens vegne op til et bestemt beløb.

Question 24

Hvad er en generalfuldmagt?

Answer 24

En fuldmagt, som legitimerer fuldmægtigen til at disponere frit.

Question 25

Hvorfor kan det være nødvendigt at regulere kommunikation?

Answer 25

For f.eks. at afklare, om der er indgået ordrer eller modtaget påbud, kan det være hensigtsmæssigt at regulere, hvilke kommunikationsformer der anvendes til retsskabende meddelelser.

Question 26

Hvad er et påbud?

Answer 26

Et påbud kendetegnes ved at pålægge modtageren pligter.

Question 27

Hvornår får påbud virkning?

Answer 27

Da modtageren kan have en interesse i at smyge pligterne af sig, er udgangspunktet, at påbud får virkning ved fremkomst.

Question 28

Hvem bærer forsendelsesrisikoen for et påbud?

Answer 28

Hvis det er indlevet med post eller under anvendelse af “forsvarligt befordringsmiddel”, bestemmer AFTL § 40, at risikoen for, at påbuddet forsinkes eller ikke kommer frem, påhviler modtageren.

Question 29

Har du et praktisk eksempel på aftaleregulering om parternes retsstilling ved elektronisk kommunikation?

Answer 29

Ja. F.eks. de vilkår, der benyttes i moderne netbank-systemer. I sådanne vilkår vil det ofte være bestemt, at bankkunden modtager de elektroniske dokumenter fra banken i samme omfang og med samme retsvirkning som almindelig post på papir.

Question 30

Hvad er et kommentarafkald?

Answer 30

Når en sag har fundet sin afslutning ved forlig, kan dens parter påtage sig et kommentarafkald, hvorefter det er en del af forliget, at det ikke kommenteres af nogen af parterne.

Question 31

Hvad indebærer princippet om aftalers relativitet?

Answer 31

At en aftale kun binder dens parter.

Question 32

Kan en leverandør frit gøre brug af underleverandører i sin aftaleopfyldelse?

Answer 32

Som udgangspunkt: ja. Men modparten kan have en interesse i at begrænse denne frihed. I teknisk prægede aftaler og i aftaler, hvis opfyldelse beror på et særligt personligt tillidsforhold, er det f.eks. almindeligt at regulere retten til at antage underleverandører.

Question 33

Hvem bærer risikoen for underleverandørers misligholdelse?

Answer 33

Den aftalepart, der har antaget underleverandørerne.

Question 34

Hvad sikrer en mestbegunstigelsesklausul (“most favoured customer’s clause”)?

Answer 34

At en part får vilkår og betingelser, der til enhver tid er mindst lige så gode som dem, der gives til enhver anden kunde.

Question 35

Hvad er en forkøbsret?

Answer 35

A’s løfte om, at B forud for C kan indgå købsaftale med A på de vilkår, som C ville have accepteret. En ejeraftale bør f.eks. sikre de tilbageværende aktionærer i selskabet, at en udtrædende kapitalejer ikke bringer en fremmed fugl ind i ejerkredsen. Dette kan ske ved at give de øvrige aktionærer forkøbsret til den udtrædendes aktier.

Question 36

Kan et forbud mod overdragelse gyldigt aftales?

Answer 36

Som udgangspunkt: ja. En saglig begrundelse for at afskære overdragelse til trejdemand kan være, at produktet, der overdrages, bærer på forretningshemmeligheder, som kompromitteres i hænderne på en senere erhverver.

Question 37

Hvad er konkursregulering?

Answer 37

En ret for konkursboet til at opsige med sædvanligt varsel i løbende retsforhold, selvom der er aftalt længere varsler (eller uopsigelighed).

Question 38

Hvad er individualisering?

Answer 38

Udskillelse af et parti af en artsbestemt ydelse. Hvis sælger f.eks. har lovet at levere “en sæk kartofler”, sker individualiseringen, når sælgeren udskiller en sæk kartofler og mærker den som bestemt for køberen. Det indebærer, at køberen opnår ejendomsret til sækken forud for sælgerens øvrige kreditorer (individualiststilling).

Question 39

Hvordan kan parterne til en aftale sikre sig i forhold til skatte- og afgiftskrav?

Answer 39

Parterne kan f.eks. opnå vished om aftalens skattevirkninger ved at indhente et bindende svar fra Skatteforvaltningen, eller de kan gøre den skattemæssige virkning til en aftalebetingelse (skatteforbehold).

Question 40

Hvad bør et skatteforbehold anføre?

Answer 40

Hvilken skattemæssig virkning parterne forventer, samt hvordan de påtænker at ændre aftalens vilkår, hvis forventningen ikke indfries (f.eks. ved regulering af købesummen).