ET 4: Arbejdsopdrag Flashcards

1
Q

Hvad antog den principielle dom i U.1978.901H?

A

At en avis ikke erhvervede videre ophavsretlige beføjelser fra en ansat journalist end de, der var nødvendige for avisens sædvanlige virksomhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er arbejdsmarkedsklausuler?

A

Aftalevilkår, der i bred forstand begrænser medarbejderens og samarbejdsparters adgang til at konkurrere med opdragsgiveren (også) efter opdragets ophør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad pålægger en konkurrenceklausul?

A

Den pålægger den forpligtede ikke at drive forretning eller søge og tage ansættelse i virksomheder, der konkurrerer med den virksomhed, som den berettigede udøver. Klausulen afgrænses enten geografisk eller markedsmæssigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad forbyder en kundeklausul?

A

Den forbyder den forpligtede (f.eks. en ansat eller en partner) at drive forretning med eller opnå ansættelse hos kunder, som den forpligtede har haft kontakt med hos den berettigede virksomhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er en leverandørklausul?

A

En variant af kundeklausulen, der opfylder en tilsvarende funktion i relation til virksomhedens leverandører.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad forstås ved jobklausuler?

A

Aftaler, som en arbejdsgiver indgår med andre virksomheder med henblik på at hindre eller begrænse en lønmodtagers muligheder for at opnå ansættelse i en anden virksomhed. Bl.a. fordi jobklausuler indgås hen over hovedet på medarbejderen, anses de for stærkt betænkelige. Derfor opstiller AKL § 3 et generelt forbud mod sådanne i ansættelsesforhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad pålægger en uddannelsesklausul?

A

Den pålægger en medarbejder under uddannelse særlige pligter, fordi arbejdsgiveren har betalt for dennes uddannelse. En virksomhed, der finansierer en medarbejders (efter)uddannelse, vil f.eks. forvente, at medarbejderen nyttiggør sine nye færdigheder i virksomheden i en vis periode efter endt uddannelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad går fastholdelsesklausuler ud på?

A

At medarbejderen opnår en særlig kompensation, hvis han ikke opsiger ansættelsesaftalen inden for et bestemt tidsinterval. Sådanne klausuler indgås ofte med nøglemedarbejdere, når arbejdsgiveren indleder forhandlinger med henblik på virksomhedsoverdragelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er en royaltyklausul?

A

En konkurrenceklausul, der tillader den tidligere medarbejder at tage ansættelse i konkurrerende virksomheder mod betaling af en royalty til den tidligere arbejdsgiver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er afgørende for, om den ansættelsesretlige lovgivning kan anvendes?

A

Om en person er tilknyttet virksomheden som ansat medarbejder (dvs. indgår i et tjenesteforhold) eller som selvstændig erhvervsdrivende (f.eks. konsulent).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er akkordarbejde?

A

Betegnelsen for resultatforpligtelser i ansættelsesforhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan kan kreditor minimere risikoen for, at ydelsen ikke opnår sit tiltænkte formål i aftaler om indsatsforpligtelser?

A

Ved at indføre prøveforløb (f.eks. prøvetidsansættelse) eller ved at lade transaktionen opdele i faser (f.eks. den faseopdelte rådgivningsydelse i ABR 18 § 11).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan bør konflikter mellem virksomheden og en ledende medarbejder løses?

A

Hvis virksomheden har et ønske om diskretion, bør aftales voldgift. Insisterer virksomheden herpå, bør den dog også påtage sig samtlige omkostninger til voldgiftsretten. Ellers kan voldgiftsklausulen blive prohibitiv for medarbejderens mulighed for efterfølgende at sagsøge virksomheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er en ansættelsesaftale?

A

En gensidigt bebyrdende aftale, hvis realdebitor er en fysisk person (den ansatte), der under lydighedspligt præsterer en personlig tjeneste for en anden (arbejdsgiveren) mod betaling i penge (løn).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad indebærer tjenesteforholdet i an ansættelsesaftale?

A

At arbejdsgiveren kan pålægge den ansatte at foretage eller undlade bestemte handlinger, så længe disse falder inden for den ansattes arbejdsområde.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan reguleres ansættelsesaftaler?

A

Af en flerhed af retskilder, hvor individuelle aftaler og kollektive overenskomster suppleres med udfyldende og præceptiv lovgivning. Dele af lovgivningen fremtræder horisontalt, dvs. med gyldighed for alle ansættelsesforhold (f.eks. lov om ansættelsesbeviser og ferieloven); andre dele kendetegnes ved at gælde vertikalt, dvs. med gyldighed for bestemte ansættelsesforhold (f.eks. funktionærloven).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvorfor er den ansættelsesretlige lovgivning ofte beskyttelsespræceptiv?

A

Fordi den ansatte typisk vil stå svagt i aftaleforhandlingen og derfor kan føle sig presset til at acceptere vidtgående vilkår for ansættelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad opstiller ansættelsesklausulloven (AKL) §§ 6 og 7?

A

En række betingelser, der skal være opfyldte, for at konkurrence- respektive kundeklausuler er gyldige i et ansættelsesforhold. Mest centralt er den ansattes præceptivt sikrede krav om kompensation, jf. AKL § 8.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er det bærende hensyn bag lov om ansættelsesbeviser?

A

At arbejdsgiveren skal sikre, at der foreligger et bevis, som klargør ansættelsesforholdene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er konsekvensen, hvis arbejdsgiveren ikke opfylder sin oplysningspligt i henhold til lov om ansættelsesbeviser?

A

At den ansatte kan tilkendes en godtgørelse, der fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder om manglen har haft konkret betydning for lønmodtageren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er en overenskomst?

A

En kollektiv aftale på arbejdsmarkedet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, som fastlægger centrale vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan kan en virksomhed blive overenskomstdækket?

A

Enten ved at tilslutte sig en overenskomstforpligtet arbejdsgiverforening eller ved selv at underskrive en overenskomst med en fagforening (tiltrædelsesoverenskomst).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan indgås overenskomsten på lønmodtagersiden?

A

Kollektivt. Som lønmodtager er man kun dækket af en overenskomst, hvis ens virksomhed er blevet overenskomstdækket på én af de to ovennævnte måder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvorfor spiller overenskomsterne en stor rolle i Danmark?

A

Fordi lovgivningen kun i begrænset omfang regulerer de dele af ansættelsesforholdet, som overenskomsterne dækker (f.eks. løn og arbejdstid).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan kan brancheorganisationer mv. indgå overenskomster med virkning for arbejdsgivere og arbejdstagere?

A

Der er tale om en kompetencetildeling, som typisk følger af vedtægterne for de respektive organisationer: Ved at melde sig ind anerkender medlemmet, at de kollektive overenskomster, der indgås af organisationen, har umiddelbar gyldighed for de berørte arbejdsgivere og arbejdstagere.

26
Q

Hvad er en henvisningsklausul?

A

En klausul, der henviser til de vilkår for ansættelsesaftalen, som udspringer af andre retskilder.

27
Q

Hvad er et funktionsbestemt lønsystem?

A

Et lønsystem, hvor man tager udgangspunkt i en basisdel og en antal særlige funktionstillæg, der aflønner medarbejderen i forhold til de nævnte arbejdsfunktioner. Hertil kommer som en tredje del nogle personlige tillæg, der tager udgangspunkt i medarbejderens specifikke indsats.

28
Q

Hvad er en lønpakke?

A

En aftale, som indebærer en samlet vederlæggelse bestående af forskellige lønkomponenter og frynsegoder mv.

29
Q

Hvorfor er lønmodtagerens opsigelsesvarsel normalt længere end arbejdsgiverens?

A

Fordi hensynet til lønmodtagerens lønforventning antages at værre større end hensynet til arbejdsgiverens arbejdsforventning.

30
Q

Hvad kendetegner publikumsorienterede opdrag?

A

At de angår (stærkt) personlige, sportslige eller kunstneriske præstationer, der i en eller anden form vises for et publikum.

31
Q

Hvordan adskiller publikumsorienterede opdrag sig fra ansættelsesforhold?

A

Der er ikke en arbejdsgiver til at “lede og fordele” arbejdet, og betalingen er typisk langt højere og anderledes struktureret. Derfor spiller de almindelige ansættelsesretlige temaer kun en beskeden rolle.

32
Q

Hvordan reguleres ophør i aftaler med professionelle sportsudøvere?

A

Ofte særegent: På den ene side kan det være bestemt, at en aftale skal falde bort under bestemte omstændigheder (f.eks. hvis en fodboldklub pga. dårlige resultater rykkes ned i en lavere division). På den anden side vedtager man ofte uopsigelighed. Derved kan en fodboldklub f.eks. opnå en fortjeneste ved at “sælge” en spiller.

33
Q

Hvordan indgås aftaler om fotooptagelser med eller fremvisning af fotomodeller almindeligvis?

A

Via mellemled: Enten et modelbureau, hvortil modellen er knyttet (ofte på eksklusiv basis), eller - hvis modellen er særligt eftertragtet - via en agent.

34
Q

Hvad overdrager skuespilleren typisk procenten ved filmproduktion?

A

En eneret til uden tidsbegrænsning at vise filmen i hele verden, i alle filmformater og på alle fremføringsmåder og til at lade filmen tekste og eftersynkronisere på fremmede sprog.

35
Q

Hvad kendetegner direktørstillingen?

A

Dels at der ikke består noget tjenesteforhold mellem direktøren og virksomheden (arbejdsgiveren), dels (og derfor) ved fraværet af en præceptiv ansættesesretlig baggrundsret.

36
Q

Hvad er fordelen ved at præcisere og afgrænse den “daglige ledelse” i en direktionsinstruks frem for i direktøraftalen?

A

Herved understøtter man en større fleksibilitet: Ændringer opfattes ikke som genforhandlinger af direktøraftalen, men som praktiske foranstaltninger.

37
Q

Hvad er det væsentligste aftaletema - foruden vederlaget - i direktøraftalen?

A

Direktørens ansvarsområde. For kapitalselskaber er ansvarsområdet defineret i SL § 117, stk. 1, hvorefter direktionen skal varetage den daglige ledelse af kapitalselskabet og derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.

38
Q

Tager direktøraftaler stilling til direktørens arbejdstid?

A

I udgangspunktet: nej. Opgaven er jo at frembringe en slags “arbejdsresultat”, nemlig at lede virksomheden. Direktøren forventes derfor at stille sin fulde arbejdskraft til rådighed for selskabet.

39
Q

Har en direktør ret til bibeskæftigelse?

A

Uden modstående aftale må det antages, at en ansat direktør er heltidsansat. Bl.a. fordi bestyrelseshverv kan give direktøren værdifuld erfaring, tilladels det dog ofte, at en direktør kan påtage sig sådanne hverv i ikke-konkurrerende selskaber.

40
Q

Hvordan er direktørens vederlag ofte sammensat?

A

Som en kombination af fast og præstationsafhængig betaling. Til eksempel er aftaler om aktieoptioner eller fantomaktioner helt sædvanlige.

41
Q

Hvorfor aftales ofte lange opsigelsesvarsler i direktøraftalen?

A

Fordi en vellønnet, midaldrende direktør i en virksomhed kan have vanskeligt ved efter opsigelse at skaffe sig anden beskæftigelse på samme niveau.

42
Q

Hvad er et “gyldent håndtryk”?

A

En fratrædelsesaftale, som indebærer, at direktøren skal fratræde umiddelbart efter opsigelsen, idet det aftales, at han ikke skal tilbagebetale sin løn (og øvrige kompensation) i opsigelsesperioden, selv om han måtte finde anden beskæftigelse.

43
Q

Hvad er to af de væsentligste temaer for konkurrenceklausuler i direktøraftaler?

A

Konkurrenceklausulens varighed (typisk 1-2 år) og direktørens vederlag for at påtage sig klausulen (ofte et beløb på 40-60 % af årslønnen eller mere).

44
Q

Hvad indebærer en fusionsklausul i en direktøraftale?

A

At direktøren får løn i en længere opsigelsesperiode (f.eks. 3-4 år), hvis der efter en fusion eller anden overtagelse af virksomheden ikke længere er brug for ham.

45
Q

Hvad leverer en rådgiver?

A

Information tilpasset en klients individuelle behov. Rådgivning præsteres af talrige liberale erhverv, f.eks. advokater, revisorer, landinspektører og arkitekter.

46
Q

Hvordan afgrænses rådgivertitlen over for titlen som konsulent?

A

Rådgivning er kendetegnet ved at blive præsteret af bestemte professioner (med en tilhørende professionsetik). En rådgiver, der ikke befinder sig inden for en veldefineret profession, betegnes ofte som en “konsulent”.

47
Q

Hvorfor har rådgiveransvaret stor betydning for rådgiveraftalen?

A

Fordi rådgivning ofte har betydelige økonomiske komplikationer: Forkert rådgivning kan påføre klienten tab, f.eks. ved fejlindkøb eller ved rådgiverens ubeføjede accept af en afleveringprøve (hvorved mangelskrav fortabes).

48
Q

Hvorfor pålægger mange rådgiverprofessioner deres udøvere at tegne forsikring inden for bestemte maksima?

A

På grund af rådgiverens ansvarseksponering.

49
Q

Kan der aftales begrænsninger i en rådgivers erstatningsansvar?

A

Ja: ABR 18 afskærer f.eks. ansvar for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Ansvaret kan også begrænses beløbsmæssigt i rimeligt omfang (f.eks. til det maksimum for forsikringsdækningen, der gælder for rådgiverens profession).

50
Q

Hvorfor kan det for rådgivningsydelser være vanskeligt at drage grænsen mellem indsats- og resultatforpligtelser?

A

Fordi nogle typer af rådgivning, f.eks. dele af den juridiske, skattemæssige, regnskabsmæssige og ingeniørmæssige rådgivning, nærmest kan være eksakt videnskab. Anden rådgivning har derimod en langt mere svævende karakter, feks. strategisk ledelsesrådgivning og kommunikationsrådgivning.

51
Q

Hvorfor kan det være hensigtmæssigt at strukturere større rådgivningsopdrag i faser?

A

For at minimere risikoen for, at rådgiveren har misforstået centrale elementer i kundens behov, således at ydelsen ikke bliver uden praktisk værdi for kunden.

52
Q

Hvordan betales der typisk for rådgiverydelser?

A

Man kan for det første aftale en fast betaling for ydelsen, eventuelt fordelt i rater. For det andet kan der betales for medgået tid, som enten opgøres ved opdragets afslutning eller i løbende terminer. En tredje mulighed er at lade rådgiverens betaling bero på dennes skøn over værdien af det udførte arbejde, jf. princippet i KBL § 5.

53
Q

Hvorfor kan honorar efter byggeudgift være problematisk?

A

Pga. det indbyggede incitament for rådgiveren til at få byggeudgiften i vejret.

54
Q

Hvilke mellemmandsforhold kan man sondre mellem?

A

Mellemmandsforhold, hvor mellemlanden i kraft af sin kompetencetildeling (1) skaber forpligtelser mellem hovedmanden og tredjemand (fuldmagt); (2) hvor pligterne skabes mellem mellemmanden og tredjemand, idet hovedmanden herefter friholder mellemmanden for de økonomiske følger heraf (kommission og konsignation); og (3) hvor mellemmande kun knytter en kontakt, men ikke i øvrigt involverer sig i aftaledannelsen (agentur).

55
Q

Hvilke retsforhold opstår, når en transaktion formidles via en mellemmand?

A

To retsforhold: Det indre forhold, der typisk etableres først, består mellem hovedmanden og mellemmanden, og det ydre forhold, der typisk defineres ved den efterfølgende disposition, og som derfor etableres senere, involverer tredjemanden og enten hovedmanden (fuldmagt og agentur) eller mellemmanden (kommission og konsignation).

56
Q

Hvordan kan mellemmandens kompetence afgrænses?

A

Materielt med henvisninger til selve den disposition, mellemanden skal træffe (f.eks. i relation til valg af aftalepart, varetype, pris og leveringsvilkår) eller formelt, dvs. i henseende til den procedure, han skal følge ved aftaleindgåelsen.

57
Q

Hvorfor bør mellemmandens kompetence tidsbegrænses?

A

Herved opnår hovedmanden sikkerhed for, at kompetencen ikke misbruges efter samarbejdsforholdets afslutning.

58
Q

Hvad er principal-agent-problemet?

A

Den interesse- og prioriteringskonflikt, der opstår, når en person (agenten) handler på vegne af en anden person (hovedmanden).

59
Q

Hvordan reduceres det dillema, der består i principial-agent-problemet?

A

Ved at lade mellemlandes vederlag incitere mellemmanden til at disponere i hovedmandens interesse, f.eks. ved at man beregner mellemmandens vederlag i forhold til det opnåede resultat.

60
Q

Hvad indebærer princippet “no cure, no pay”?

A

At mellemmanden alene aflønnes ud fra succeskriterier. Hermed påføres mellemanden risikoen for ikke at modtage betaling, hvis transaktionen trods en måske betydelig arbejdsindsats mislykkes.

61
Q

Hvad indebærer selvindtræde?

A

At mellemlanden gør sig selv til part i den aftale, han på hovedmandens vegne skulle indgå med en tredjemand, i steder for at identificere en tredjemand. Dette vil som udgangspunkt være i strid med den aftaleretlige loyalitetspligt.

62
Q

Hvordan tildeles en fuldmagt “særlig tilværelse”?

A

I praksis sker det ved, at fuldmagten udtrykkes i et dokument, der kan vises frem for tredjemand som dokumentation for fuldmægtigens aftaleretlige kompetence.