Orthopædi hest

Question 1

Beskriv kort de forskellige typer af vinklingsanomalier hos føl med angivelse af den hyppigst forekommende.

Answer 1

Svar: Valgusdeformitet: Den del af benet, der er distalt for vinklingsdeformiteten peger udad (lateralt) i forhold til den proksimale del.
Varusdeformitet: Den del af benet, der er distalt for vinklingsdeformiteten peger indad (medialt) i forhold til den proksimale del.
Vinklingsdeformiteter forekommer i carpus, tarsus og kodeled og benævnes efter placering, f.eks. carpus varus eller kodeledsvalgus.
Vinklingsdeformiteter kan forekomme både unilateralt og bilateralt.

Herudover skelnes der mellem medfødte og erhvervede vinklingsdeformiteter.

Den hyppigst forekommende vinklingsdeformitet er Carpus valgus.
(Den dygtige studerende vil muligvis også vide at i carpus er det oftest valgusdeformiteter der ses, mens det i kodeleddet oftest er varusdeformiteter der ses).

Question 2

Hvilke årsagsforhold kan gøre sig gældende ved vinklingsanomalier?

Answer 2

Svar:
Mangelfuld ossifikation af carpal- og tarsalknogler (øget risiko hos præmature og dysmature føl samt tvillingeføl).

Traume af vækstlinien, herunder physitis ―> asynkron vækst af metaphysen

Asynkron vækst af metaphysen, den ene side gror hurtigere end den anden. (Langt den hyppigste årsag)

Asynkron vækst af epiphysen.
Slappe ledbånd/ledkapsel.

Traumatisk luxation eller fraktur af carpalknogler.

Trauma i form af abnormal kompression henover physen menes at være hovedårsagen til asynkron vækst. Traumet forsinker calcifikationen af den modne og døende chondrocyt i vækstlinien, hvilket medfører en fortykkelse af vækstlinien. En hvilken som helst faktor, der giver en asymmetrisk kompression henover physen kan medføre denne proces, der resulterer i en vinklingsdeformitet. Til disse udløsende faktorer hører løse led/slappe ledbånd, malposition i uterus, dårlig beskæring, excessiv aktivitet og halthed i det kontralaterale ben.

Question 3

Beskriv kort mulig behandlingsstrategi for mangelfuld ossifikaiton

Answer 3

Mangelfuld ossifikation:
Stricte boksro kombineret med gips eller skinneforbindinger. Gips/skinneforbinding fra lige proksimalt for kodeled til albue/distalt for knæ.
Formålet med boksro er at nedsætte belastningen på knoglerne mest muligt. Gips/skinner har det formål at holde benet i korrekt position for at forebygge forbening i skæv/forkert form samt på bagbenene at reducere sammenpresning af tarsalknoglerne dorsalt son følge af den naturlige vinkling af haserne.

Question 4

Beskriv kort 3 mulige behandlingsstrategi for assymetrisk væskst af physis

Answer 4

1)Beskæring:
Føllet hov beskæres/raspes i balance. Dette vigtigt, da en ubalanceret hov vil give skæv belastning på led og physer og dermed uens vækst.

2)Kirurgi, periosteal stripping:
Foretages på den konkave (’korte’) side. Periosteal stripping menes at stimulere væksten som følge af at den mekaniske begrænsning fra periosten reduceres ved at løsne denne fra knoglen lige proksimalt for physen. Effekten af denne operation af selvbegrænsende, dvs. der ses ikke overkorrektion.

3)Kirurgi, transphyseal bridging:
Foretages på den konvekse (’lange’) side. Ved hjælp af implantater låses vækstlinien, hvorved væksten hæmmes. Effekten vedbliver så længe implantatet sidder i, hvorfor det er vigtigt at fjerne dette så snart benet er korrigeret.
OBS! Ved skæv vækst af vækstlinier er gips og skinnebandagering kontraindiceret!!

Slappe ledbånd/ledkapsel: Boksro/begrænset motion indtil leddet støttende strukturer er strammet op. (Obs! står ikke i pensum)

Question 5

Hvilke metoder kan bruges til assymetrisk physis væskt hos føl og hvad er det overordnede princip bag behandlingen?

Answer 5

Asymmetrisk vækst af physis:
Behandlingen retter sig mod at rette den skæve vækst op – dvs. øge væksten i den ’korte’ side eller bremse væksten i den ’lange’ side. Dette kan gøres ved hjælp af én eller flere metoder, begrænset motion, beskæring, perioststripping og transphyseal bridging::