Metabolisme sygdomme Kvæg og får Flashcards

1
Q

Hvad bruges kalk til? -

A

komponent i knoglevæv, transmission af nerveimpulser, muskelsammentrækning, komponent i mælk, enzymer og intracellulært som second messenger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvordan mobiliserer koen mælk til laktationen.

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad sker der ved hyperkælcæmi?

A

der ved hypercalcæmi blive udskilt calcitonin fra gl paratyreoidea. Calcitonin vil binde Ca i knoglerne og øge udskillelsen af Ca over nyrerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Ætiologi bag hypocalcæmi?

A

Ætiologien er ukendt, men man mener det udløses hvis man fodrer med et højt Ca. indhold lige før kælving. Det højre foderindhold fører til atrofi af Gl parathyreoidea, og derfor er denne ikke klar til at producere rigeligt med PTh når der skal mobiliseres kalk fra knoglerne. Det er ikke muligt at optage nok Ca gennem foderet, så dette kan være den primære Ca kilde i startlaktationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad sker der meg musklerne når der er hypokalcæmi?

A

Lav extracallulært Ca medfører hyperexcitabilitet. Dette giver musketrækninger og fachikulationer og kramper hos hest, hund, kat og menneske.

Men AChs virkning på den postsynaptiske neuron er afhængig af lav Ca og derfor vil der i tilfælde af lav extracellulært Ca ses lammelse og svagere muskekontraktioner hos kvæg og får.

Ved ikke hvorfor det ikke giver anledning til den samme klinik hos alle dyrearter. Begge er tilstede på en gang, men mere udtalt hos de noterede dyrearter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvad prædisponerer til hypocalcæmi?

A

Prædisponering for mælkefeber kan være at koen står i en metabolisk alkalose fx hvis den spiser meget kaliumholdigt foder. Alkalosen medfører at PTH receptorerne undergår en konformationsændring som nedsætter dens følsomhed for PTH og derned regulering af metabolismen.

Desuden ses der øget risiko for mælkefeber ved hypomagnesiæmi. Når koen eller fået mangler Mg ses der til at starte med en nedsat effekt af PTH. Dette skyldes at Mg er nødvendige for de receptorer som PTH binder sig til kan virke og lave second messengers. Ved meget kræftigt hypomagnesiæmi ses der decideret nedsat PTH sekretion som følge af nedsat respons på hypocalcæmien. Derfor ses både hypocalcæmi og hypomagnesiæmi og der vil være kramper.

Derudover:

Oftere en jersy end en Holstein: fordi Jersy har højrere Ca i mælken og færrer Dvit receptorer til at datte 1,25hydroxyvitaminD. Ædre køer oftere end unge kører fordi de har mindre aktivt knoglevæv og færre vitD receptorer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

DDX til hypocalcæmi:

A

Det kan også være en patient som står med en voldsom infektion eller intixokation fx fra en mastitis, der kan give hypocalcæmi og dermed lignende symtomer.

Fraktur.

Dystoki hvor nerverne i ryggen bliver trykket så koen ikke kan rejse sig.

Luxation af hoften ved skred på gulvet

Polyarthritis: med smerter i alle led

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

klinik ved hypocalcæmi:

A

Ataksi
Ufysiologiske stillinger

Parese - liggende

Ikke i stand til at rejse sig

Lette muskelsammentrækninger

Fjern hjertelyd

Kolde ekstremiteter (varme)

Normal eller lav rektaltemperatur

Let trommesyge

Pupilrefleks nedsat/væk

Hovedet langs siden

S-formet hals

Subklinisk hypocalcæmi er helt normalt hos alle køer 24 timer efter kælvinv og giver delvis nedsatte muskelsammentrækninger à nedsat vommotilitet, nedsat immunforsvar, nedsat foderindtag og nedsat ringmuskelsammentrækningskræft. Derfor er der øget risiko for mastitis og metritis, tilbageholdt efterbyrd og uterusprolaps.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvordan sitilles diagnoes hypocalcæmi?

A

Blodprøver enten til lab eller som snaptest i stalden. Normal Ca. i blodet hos ko er 8,5 til 10 mg/dl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

hvordan behandles hypocalcæmi?

A

Ca salte IV (Calcium-boroglukonat), evt med Mg og P og glukose. Der er 7-15g/capr500mL og koen skal have 2g/100kg ved hastigheden 1g/min iv.

Komplikationer ved behandlig: forhurtig infusion kan medføre arrytmier – derfor bør hjertet auskulteres og monitoreres mens man behandler.

Hvis dyret er uden for akut fare kan man give subcutan depot 1-1,5g/injektionssted subcutant. Det er vigtigt at huske at blodcirkulationen er nedsat ved hypocalcæmi og det er derfor kun at fortrække ved milde tilfælde.

Oral Ca tilskud kan kun gives forbyggende lige ved kælving og op til 24 timer senere. Ved behandling kan ses muskel sammentrækninger, skælven, øget puls og hjertelyde, defækering og sved på mulen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan forebygges kælvningfeber?

A

Det kan være nødvendigt at nedsætte Ca indholdet i foderet kraftigt AP. Dette gør at gl Paratyreoidea er helt klar og parat og der er mobiliseret en masse Ca til når det skal bruges. Hvis det ikke er muligt at give foder der er meget lav på Ca kan man give Ca bindende tilskud i foderet fx Zeolitter.

Derudover: Lav kation-anion-balance i foder (DCAB) => let metabolisk acidose => øger funktionen af PTHreceptor og dermed mobiliseringen af calcium (reducér K+ indhold, evt tilsæt Cl-)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Normal fysiologi ved græs tetani (hypoMg)

A

Normal Fysiologi

Magnesium er en cofaktor i enzym reaktioner og extravellulær Mg er nødvendigt for et normalt nervesignal. Dyret er stort set udelukkende afhængig af fodertilført Mg for at overlevet. Det Mg der er i knoglerne er ikke tilgængeligt som lagring.

Normalt optages Mg over vomepitelet (hos kalve og lam over tyndtarmen).Mængden af Mg i blodet er selvfølgelig afhængig af hvor meget Mg der er tilstede i vommen som kan optages. Mg optaget er afhængig af Na for at virke og derfor kan det ikke lade sig gøre hvis der er for høj K niveau i vommen fx hvis der fodres med meget K holdigt foder og mangel på Na (fx ved ubinding om sommeren). Mg fælder ud på pH i vommen stiger, dvs det ikke er tilstede hvid pH er over 6,5 (sker fx ved stor spytproduktion fx ved græsning eller foder med mange umættede fedtsyrer).

Desuden kan høj protein i foderet også være med til at hæmme Mg optag i fordøjelseskanlen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

HVad er anamnese og klinske tegn hos en ko med græstetani?

A

Anamnese

Tidligt i laktationen hos kreatur som går på noget frodigt græs rigt på N og K men lavt med Mg og Na. Typisk når det er køligt i vejret fx forår og efterår.

Klinik

Hypereksitabilitet
Små fibrillære sammentrækninger af muskler

(ansigt, ører, øjne, skulder, flanke) Tetani (intermitterende muskelspasmer) Kramper/rystelser (fx tyggemuskler)
Fråde, tænderskæren, øget salivation Nystagmus
Stjernekiggen
Padlen med benene
Ataksi
Hypermetri

Pludselig død

Ses ofte hos Får 2-4 uger efter læmning – nedstemthed, apatisk evt med kramper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

hvordan stilles diagnosen grestetani?

A

Urinprøve. Hvis der ikke er nok Mg i foder vil der ikke være noget Mg i urinen. Elles kan man tage prøve fra vitreous humor fra øjet. Da der frigives Mg fra muskel til blod under kramper bliver det let falsk forhøjet, så man kan ikke stole på en blodprøve. Man kan også tage prøve fra CSF

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

hvordan behandles græstetani?

A

Magnesium sulfat IV 1,5-2,25 g/ko. Ro efter behandlingen. Genbehandling kan være nødvendig. Jo længere det har stået på, jo længere for dyret er helt rask igen. OBS kan være et besætningsproblem og derfor bør du tjekke alle dyrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

hvordan forebygges græstetani?

A

Optimer mængden af Mg i foder rationen

Giv evt tilskud omkring kælving

Undgå højt K niveau i foder.

17
Q

Ætiologi og patogenese ved ketose

A

Ætiologi og patogenese

Køernes ydelse topper før de kan nå at følge med i foderindtag à negativ energibalance = hypoglycæmi. Størst risiko i de første 3 mdr. efter kælvning. Energien går til produktion af laktose (glucose, laktat, propionat, pyrovat (flygtige fede syrer)à energi).

For at kompensere for manglende glukose mobiliserer koen ketogene stoffer: acetat, fedt, butyrat til gluconeogenesen så den kan holde gang i kreps cyklus. Det er normalt at der er en vis grad ad ketose hos nykælvere, men det bliver patologisk når de ophober sig og ikke kan blive nedbrudt.

18
Q

hvilke to typer ketose findes der?

A

Primær ketose

Behov for energi overstiger indtag

Sekundær ketose

Sygdom gør at koen ikke æder
Indtag af ketonstoffer
Coboltmangel (ko faktor i krebs cyklus kan ikke omdanne glucose)

19
Q

hvordan er anamnesen og de kliniske tegn for en ko med ketose?

A

Anamnese

Højt ydende ældre malkeko, der har kælvet for 3-4 uger siden som er i god stand og har ofte haft ketose tidligere. Kan evt være fodret på ketogent foder: ensilage med højt smørsyre indhold eller stort fedt indhold.

Klinik

Ofte uspecifikke symptomer. Koen æder ikke, virker nedstemt, bevæger sig ikke så gerne. Taber sig og yder dårligt. Fæces er tør og fast. Kan have pica (æder mærkeligt ting). Der vil ofte være nedsat vommotiitet og acetone lugt.

Der kan også være et ”nervøst” sygdomsbillede: Ataksi
Blindhed Hovedpressen Slikken
Savlen
Kramper
Forøget respiration

Anfald af 1-2 timers varighed Tilbagevendende efter 8-10 timer

20
Q

hvilke DDX er der til ketose?

A

DDX: Løbedrejning, mastitis, metritis, peritonitis, mælkefaber, neurologsik sygdom, mv.

21
Q

diagnose af ketose:

A

Ketonstoffer i urinen: Dipstick. Ellers blodprøve

22
Q

Behandling for primær ketose:

A

Primær ketose behandling:

Glucose IV
Bolus (100-500 ml 50% glucose)

Drop (0,5 g/min)

Glukose-”precursors” PO
Propylenglykol (200g 2xdgl 2 dage, 100g 1xdgl 2 dage)

For meget/længe påvirker vomflora negativt

Glycerol (500g 2 x dagligt op til 10 dage)
Corticosteroider (dexa-/betamethasone 0,04 mg/kg)

Øger lever gluconeogenese
Hæmmer glukose optag i perifere væv
Nedsætter mælkeproduktion
Appetitstimulerende
overdosering=> nedsat appetit og immunforsvar

Man kan evt give B12 da det er en vigtig komponent i omsætningen af propionat, men man kender ikke effekten enednu.
Ved nervøs ketose kan man med fordel give lidt xylasin og få koen til at slappe lidt af og komme til kræfter.

Derudover:

Insulin (ingen MRLværdi - må ikke bruges til produktionsdyr!) Hæmmer lipolyse

Stimulerer glykolyse i lever Øger glukoseoptag i væv

Kloralhydrat (ingen MRLværdi - må ikke bruges til produktionsdyr!) Sedativ effekt til nervøs ketose

Øger nedbrydning af stivelse Propionsyreomsætning

23
Q

Behandling for sekundær ketose:

A

Sekundær ketose behandling:

Fjern primær årsag – hvis findes
Godt foder evt. med glukose precursers
Fjern/fortynd dårlig ensilage
Motion
Godt underlag
Vompodning

24
Q

Forebyggelse af ketose:

A

Forebyggelse

Passende huld opnået sidst i drægtigheden og hold hele vejen gennem goldperioden. Ikke for tyk ikke for tynd. Foderet skal smage godt, have den rigtige fordeling af fiber, energi og protein. Fin snittet halm. Opstart 4-5 uger før partum og gradvist øge. Kan dog være svært i praksis.

Minimere stress og have god plads ved fodertruget.

Overvågning kan gøres ved sticks i urinen og overvågning af foderindtag og ydelse via computeren.

25
Q
A

Ætiologi og patogenese

Egentlig en ketose tilstand med giveer også anledning till hypocalcæmi.

Modsat kvægets hypocalcæmi er dette mangel på calcium til fostervækst sidst i drægtigheden når fostrene er blevet meget store. Mobilisering fra knoglerne kan være nedsat pga nedsat osteoklastaktivitet pga øget østrogen niveau. Drægtighedssyge og hypocalcæmi er ofte tilstede samtidig.

26
Q

Anamnese og klinik drægtighedssyge hos får

A

Anamnese

Sidste 2-4 uger af drægtigheden. Får med tvillinger eller geder med trillinger. Negativ energibalance, dårlig kvalitet foder, stress fx pga flytning, mangel på motion, kulde eller fedme i starten af drægtigheden.

Klinik

Nedstemt, ophørt eller nedsat ædelyst, svag evt liggende, neurologiske tegn: opistotonus, rystelser, inkoordination, cirkler, skærer tænder.

27
Q

DDX, diagnostik, behandling og forebyggelse af Drægtighedssyge hos får

A

DDX: hypocalcæmi, mastitis, cerebrospinal necrose.

Diagnostik

Kliniske billede, ketonuri og frie fede syre i blodet (BHB). Der ses ect acidose, hypocalcæmi og neutrofili.

Behandling

Terminér partuition: induktion eller kejsersnit. Giv glukose IV, glucerol PO, korriger mineral forskydning (hypoMg, hypoCa og acidose). Vopodning fra vomsaft hos ko. God prognose hvis fåret stadig står ved behandlings påbegyndelse.

Forebyggelse

Passende mængde høj kvalitets foder der er justeret efter hvor mange fostre der er. Fåret skal være i passende huld, må hverken være for tynd eller for fed. Calcium tilskud sidst i drægtigheden.

28
Q

Fedt lever hos kvæg:
Ætiologi

A

Ætiologi og patogenese

Resultat af sekundær ketose – glucose omsætningen er ikek fuld stimuleret, der dannes non-esterfied-fatty-acids (NEFA) som omdannes til triglycerider, der ophobes i leveren og giver fedtlever

Tidlig og effektiv behandling af andre sygdomme omkring kælvning

29
Q

Fedt lever hos kvæg:

Anamnese klink og diagnostik

A

Anamnese

Lige efter kælving – fed ko

Klinik

Nedstemt, nedsat ædelyst, nedsat ydelse, nedsat vommotilitet og vægttab.

Diagnostik

Ingen er rigtig gode. Biopsi kan bekræfte der.. ellers necropsi fund – hepatomegali, but-randet, lullig smøragtig lever (nedsat tekstur).

30
Q

Fedtlever hos kvæg:

Behandling og forebyggelse

A

Behandling

Behandling af primær lidelse. Vend nergi balance – glucose iv evt clukokortikoider. Vompodning, vitE og selen.

Forebyggelse

Undgå at køerne er fede sidst i laktation/i goldperioden Kælvingsinterval 12-13 mdr
Tilpas fodring til behov (energi + protein)
Godt grovfoder

Gradvis opstart af kraftfodertildeling 2-4 uger før kælvning

31
Q

Akut og subakut vomacidose:

Ætiologi:

A

Subakut vomacidose:

Stort indtag af let omsættelig kulhydrater og for lidt fiber gør at vommens bakterie flora ændres. Det betyder at der produceres kortkædede fede syre (VFA) – ikke laktat. Kortvarigt fald i pH når bufferkapaciteten for VFA overskrides. Når dette sker spise koen mindre og pH kommer op igen. Sådan står det bare og svinger og koen er yder konstant under norm. Kan få hypertrofi af vomepithelets papiller og vomnecrose der medfører skade på epithel og pludselig septikæmi (dog sjældent).

Akut vomacidose: Voldsom ændre bakterie flora over kort til pga. produktion af korte fede syre – rigtig meget kulhydratholdigt foder over meget kort tid – ruminitis og endotoxæmi til følge.

32
Q

Akut og subakut vomacidose:

Anamnese og klink

A

Anamnese

Subakut vomacidose: tidlig eller peak laktation

høj ydelse/svingende

Akut vomacidose:

ko der har forædt sig, blandefejl, ”hul i hegnet”

Klinik

Subakut vomacidose: nedsat/svingende ædelyst og ydelse nedsat vommotorik
huldtab
dårlig trivsel

Sekundære komplikationer:
Hornrelaterede klovlidelser (laminitis) og halthed Leverbylder
Rumenitis, diarre

Akut vomacidose:

nedstemt, ophørt/voldsomt nedsat ædelyst, ingen vomkontraktioner-vomatoni, forøget TPR

33
Q

Akut og subakut vomacidose:

Diagnostik, behandling og forebyggelse

A

Diagnostik

Subakut vomacidose: pH-målinger af vomindhold

ruminocentese, vomsonde, kontinuert

Akut vomacidose: Acidose, forhøjet laktat, pH-måling af vomindhold

Behandling

Subakut vomacidose: Grovfoder og mindre intensiv fodring

Akut vomacidose: PO bicarbonat, aktivt kul, olie, IV væske, bicarbonat Rumentomi – udtømning af vomindhold, skylning af vommen. – prognosen er reserveret.

Forebyggelse

Subakut vomacidose: Balanceret foderplan

Akut vomacidose: Undgå forædning

34
Q

Hypocalcæmi med anden årsag - hvilke?

A

Ses oftest hos ældre individer evt tegn på pyelonephritis – sekundær hyperparathyreoidisme.

Ved nyresvigt hvor GFR er meget nedsat vil fosfor være tilbageholdt og give en hyperfosfatæmi. Fosfor og calcium er altid modsat rettede, så det fører til en hypocalcæmi ved at det frie Ca i blodet bindes til fosfat i som CaHPO4. Dette giver en hypocalcæmi og en hyperfosfatæmi som begge fordrer PTH frigivelse og dermed mobilisering af Ca fra knoglerne og tilbageholdese af Ca og udskillelse af P i nyrerne (men da GFR er nedsat kan dette ikke ske). I og med der også kommer fosfor med når knoglerne nedbrydes bliver hyperfosfatæmien værre da det overskydende fosfor ikke kan fjernes via nyrerne. Derfor er det en selvforstærkende lidelse, som kan ende med at knoglerne er så svage at dyret ikke kan gå. Der dannes ingen 1,25hydroxyvitaminD og der optages derfor ikke mere Ca over tarmen.

Kronisk hypocalcæmi

Pga dårlig fodring vil give afkalkning af knogler og evt indlejring af fibrøst væv i stedet – fibrøs ostreodystrofi. Hos unge dyr ses vækstabnormalier, hævede bløde vækstlinjer og evt frakturer.

Mangel på vitD giver rakitis, som har samme symptomer.

35
Q
A