Non infektiøs GI Hest.

Question 1

Kliniske tegn på spiserørsforstoppelse:

Answer 1

Savler skum gennem munden og næsen - lugtløst, fodermateriale kommer ud gennem næsen og munden, står med strukket hals, restløs, forsøger at drikke, hosten og kløgning (harker) det gør den for at få nogle antiperistaltiske bevægelser.
Hvis længere varende partiel kam symptomerne komme og gå, hvis komplet ses nedstemhed og vægttab.

Question 2

Prædilektionssteder for spiserørsforstoppelse:

Answer 2

Typsik der hvor der sidder lymfeknuder – så ved indgangen til eosophagus med ln retropharymgeale, midt på cervikalregionen (klart det mest hyppige), ved indgangen til thorax og ved udmundingen af eosophagus ind i ventriklen.

Question 3

Behandlining af spiserørsforstoppelse:

.

Answer 3

1) ejer ringer og du siger at de skal tage alt foder fra hesten og komme den i en tom ustrøet boks eller gå med den i ridehus. Du kan berolige og sige at det ikke er noget livstruende.
2) Komplet klinisk US og giv sedation med xylazin 0,5mg/kg – godt for det virker også som muskelafslappende, hesten vil typisk sænke halsen og det vil man gerne når man skal skylle. I svære tilfælde gives også væske.
3) Ilæg næse svælg sonde og identificer hvor der er obstuktion eller passageforsnævring.
4) Lav lavage af esophagus med hovedet nedad. Skyl ikke for meget da man irriterer slimhinden meget. Skyld i 30 min og vent da lidt før du skyller igen. Brug ikke en pumpe eller en vandslange da du kan risikere at esofagus rupturerer.
5) Viderede undersøgelse kan være at man laver endoskopi for at tjekke at man har fået fjerne det hele og se hvor meget skade der er sket på slimhinden. Man kan også endoskopere trachea for fremmedlegmer der kan give aspirationspneumoni.
6) Ultralyd af halsregion og røntgen med og uden kontrast for at finde evt fisteldannelse.
7) Hesten kan fodres igen efter 24 timer med opblødt foder
8) NSAID hvis smerte og AB hvis aspirationspneumoni-
OBS: kirurgi er virkelig sidste udvej da der er stor sandsynlighed for striktur dannelse.

Question 4

Prognose og forebyggelse for spierørsforstoppense:

Answer 4

god i de fleste tilfælde. Hvis ikke løsnet de sidste 24 timer så skal man bekymre sig.

Forebyggelse: regelmæssig tandundersøgelse, god kvalitet, sten i krybben hos hurtigspisere. Gamle heste har dårlige tyggeeffekt – undgå tørfoder og roepiller (blød evt op før fodring), undgå for pressede høpaller og fibrøse hesteguf hvis hesten ikke er vandt til dem.

Question 5

Patofysiologi ved ventrikel ulceration

Answer 5

Samspil mellem epithelets modtandsdygtighed, aciditeten i maveindholdet og hvordan hesten responderer på ulcer provokerende stress faktorer. I cardiaca har hesten pladeepithel som er meget følsomt over for syreskader, hvorimod det glandulære epithel har udviklet modstanddygtige mekanismer mod syreskader.
Øget syreproduktion kan ske ved ændring i foder sammensætning – fx fra græsning til staldfodring, anorexi ved sygdom, højt ydende sportsheste.
Læsioner i den gladulære del f maven kan skyldes Helicobacter infektion men er er ikke særlig godt forstået.
NSAIDS?

Question 6

Klinsk ved gastritis:

Answer 6

De færreste heste og føl viser kliniske tegn. De ses først når der er meget svære ulcerationer på den nonglandulare del af cardiaca. Kolik, nedsat apetit, evt vægttab, stifhed, discomfort og nedsat præstationsevne. Hæmorragi fra ulceration kan give hypoproteinæmi og anæmi.

Question 7

Diagnose ved gastritis:

Answer 7

Endoskopi, klinik og repsons på behandling

Question 8

Behandling ved gastritis:

.

Answer 8

Man vil gerne fremme helingen ved at øge blod flow til tarmen, dette sker hurtigt hvis man fjerner den udløsende årsag. Hvis man gerne vil gøre yderlige kan man mindste hestens ubehag ved at give syrenedsættende fx h2 blokkere og omeprazol(protinpumpe inhibitor)

Question 9

Hvad er forstoppelse?

Answer 9

Resultat af at hesten har indtaget noget uden der er tilstrækkelig motitilitet at få det videre i systemet. Kan komme hvis man fodrer med roe piller, hø, hvede og havre, og kan blive yderligere værre af hvis hesten har et dårligt tandsæt så det ikke tykkes ordentligt. Det pakker sig i maven, bliver dehydreret.

Question 10

Diagnose af gatric imparction/ventrikel forstoppelse

Answer 10

En svær diagnose at stille og stilles først ved eksplrativ laparotomi. Der kan ses dårligt tygget foder fra en næsesvægsonde og positiv ventrikelskyldning. Man kan se at milten er forskudt bagud fordi maven er blevet stor og tung. Den vigtigste diagnostiske test at mangel på tøming af maven inden for 12-24 timer.

Question 11

Behandling af gatric imparction/ventrikel forstoppelse

Answer 11

Man kan give salt pulver: Dioctyl sodium succinat – virker både som osmotisk gradient og bryder overfladespændingen så vanden kan komme ind i forpakningen og passere i maven.

Question 12

hvornår ses ventrikel ruptur?

Answer 12

Er et sequelae til ventrikel distention over 20-25L. Ventrikel væggen kan være svækket af et ulcer eller fordi der kommer en infarcion fordi blodflow kan være nedsat når der er distention.

Question 13

hvad er duodenitis?

Answer 13

Kort oprids fra bogen
Ses hos føl og er ikke særlig godt forstået. Der er for meget HCl og pepsin i duodenum og det giver ulcerationer. Giver symptomer som var det en svær ulcerativ gastritis. Nonspec. Feber, mild til moderat abdominal ubehag, diarre. Diagnose ved douodenoskopi og der kan ses samtidig involvering af pylerusregionen. Behandligen består i at mindske produktionen af syren fx ved H2 blokkere. Undgå at de dier de første 3 dage efter begyndt behandling og giv her parenteral foder.

Question 14

Hvad forstås ved duodenitis og proximal jejunitis hos voksne heste, hvad ses og hvordan behandles det?

Answer 14

Inflammation og ødem i duodenum og proximal jejunum. Giver anledning til forøget væske sekretion og elektrolyttab. Der ses serositis og hyperæmi i området. Væsken i tarmen bliver ved reflux sendt tilbage ind i maven.
Ligner meget et tyndtarms obsruktion med akut onset af feber, smerte og varierende grader af nedstemthed. Ved passage af nasogastric tubus kan findes en stor mængde ildelugtende orange til brunt enterogastisk indhold. Med elle ruden positiv ventrikelskyldning. Kommer ofte o anfald af 24-48 timers varighed og kommer ofte igen og hesten forbliver lettere nedstemt i tiden mellem anfald. Dette kan være med til at diff fra en obstruktion.
Behandling. Decompression af ventriklen så man undgår for meget indhold der kan lave reflux, NSAIDS, parenteral fodring indtil tarmen har helet fuldstændig. Intravenøs væske hvis indikeret. Komplikationer er septisk peritonitis, mycardiel og renal infacering, aspirations penumoni. Laminitis og adhærnecer kan også forkomme.

Question 15

Hvad er problemet i relation til forstoppelse med høj ormebyrde?

Answer 15

Hvis meget høj ormebyrde og man dræber dem meget hurtigt med fx organophosfater eller pyrantel kan de lave voldsomme obstruktioner i tarmene. Daignosen er baseret på positiv flotation og anamnese om ormekur.

Question 16

Hvorfor ses der ofte cercum forstoppelse ved bændelorm infektion hos hest?

Answer 16

Sætter sig lige mellem ilium og cecum og forstyrrer flowet lige hvor den snævrer ind.

Question 17

Hvad kan være med til at lave en forarmen epiplorika strangulation, hvornår ses det og hvad gør man ?

Answer 17

Ses oftere om efteråret og vinteren og er noget man ser mere hos krybbe biderere. Foramen epiplorica ligger lige om af den caudele del af leveren, og vena cava og ventalt af pancreas og det hepato duodenale ligament og portal venen. Derfor hvis hesten har gentagen abdominal aktion vil tarmen gentage gange bevæge sig ind i foramen epiplorica. Klinik som tyndtarms kolik. Diagnose kan evt først stilles ved UL og kirurgi. Man må ikke forstørre foramen epiploricum da man nemt kommer til at skade de store vener.

Question 18

Hvad er et strangulernde pendulerende lipom, og hvordan opstår det og hvad gør man?

Answer 18

Ses hos ældre heste, vallaker og ponyer. Lipom vokser frem mellem mesenterie folderne og bliver længere og tungere jo ældre hesten bliver. Der ses akutte kolik tegn og man skal operere og fjerne lipomet og det beskadigede stykke tarm kan ressecteres. Prognose er 50-70%

Question 19

Hvorfor opstår der volvulus af tarme, hvordan stilles diagnosen og hvad har betydning for prognosen?

Answer 19

Omkring mesenteriets akse – resultat af at der er ændret lokal peristaltik, men ellers er det ikke særlig godt forstået. Føl med ændring i fodring kan være prædisponerede. Hos voksne heste ses det som sequelae til anden Gi stygdom hvor der ses distension og ileus. Ses oftest i den mest i distal jejunum og ileum (her er mesenteriet meget langt).
Diagnose stilles ved at mæske twist i mesenteriet eller ved eksplorativ laparotomi. Behandling består af kirurgi og ressection af det necrotiske tarm.
Prognose ud fra hvor meget af tarnen er involeret og hvorlænge hesten har haft smerter og været i narkose. Prognose for overlevelse er god.

Question 20

hvad forsager nonsrangulerende infarcioner?

Answer 20

Sekundært til migration i krøsroden af ascaris vulgrais larver. Der ses intermiterende episoder med koliksymptomer og evt positiv for larver i fæces flotation. Behandling med anhelmitica og behandling for kolik, dehydrering og endotoxæmi er infdikeret. Ekspolrativ laparotomi for difinitiv diagnose. Fair prognose i heste med minde koliktegn – slet hos heste hvor kirurgi er nødvendig.

Question 21

HVad menes med post OP ileus?

Answer 21

Forstyrrelse af tarmperistaltik over 72 timer efter kirurgi i tarmene (især tyndtarme) kaldes paralytisk ileus. Ses typisk inden for 24 timer efter OP og giver kolik symptomer med tachycardi, dehydrering og nedsat tarmlyde og nedsat fæcalt output. Går oftest over af sig selv, men kan kræve støtte terapi eller behandling.
Opstår pga inflammationsfaktorer og øget N produktion omkring OP såret inhiberer det neurale signal til muskelcellerne om at trække sig sammen.
Ileus kan ogsp opstår som følge af overekstension af muskecellerne og effekt af endotoxin. Giv væske, dekompression af tarmstykket, elektrolytter og NSAIDS

Question 22

Hvad gør man ved cecum tympani?

Answer 22

Generel kraftig gas udvikling som ophober sig i cecum. Kraftig steelband i højre flanke. Kan give mange smerter med høj puls osv. Behandling kan være dekompression ved torakering

Question 23

Hvordan opstår cecum forstoppelse?
Kniniske tegn
Diagnose
Behandling.

Answer 23

Når noget pakker sig i cecum. Man ved ikke helt hvorfor det sker. Men kan være forbundet med post OP ileus, pga bændelorm eller en forgæringsfejl. Kan være en silent killer – da symptomer udvikles over nogle dage og når de bliver rigtig slemme og ejer tinger efter dyrlægen kan det være så sent at blindtarmen allerede er ruptureret (cecum har større tendens til at rupturere end andre tarmafsnit).
Klinik ved cecum impaction:
Der ses kolik/abdominal smerte som er tiltagende over nogle dage.
Diagnose ved cecum impaction:
Stilles på baggrund af rektal undersøgelse, hvor blindtarmen findes forstørret, udspile og evt dislokeret bagud.
Behandling ved cecum impaction: Her kan ikke gives olie da det bare shunter forbi blidtarmen, men man kan give saltpulver som kan trække noget vand ud i imparctionen. Giv også NSAID og væske terapi hvis indiceret.

Question 24

Hvad forstås ved en sand kolik og hvor opstår det?

Answer 24

Fodres på sand jord på jorden.
Højre dorsale colon. Maveagtige udviddelse - oftest.
Nedre del af colon. Der ses kronisk irritation og fortykkelse af mukosa.
Sandtest, røntgen og UL – kan evt også høres på auskultationen.
Giver diarre fordi foderet ikke kommer i forbindelse med mucosa i colon så vandet ikke optages – diarré.
Hvis ikke hesten har symptomer – tag dem af den sandede jord, fordring med HUAK fiber og olie – effekt???.
Hvis hesten har kolik symptomer bør kirurgi for tømning af colon foretages.

Question 25

Prædilektionssted for stortarmsforstoppelse:

Answer 25

Flexura pelvina og colon dorsalis sinistre.

Question 26

Årsag til stortarmsforstoppelse:

Answer 26

Ofte ændret motionsvaner fx i forbindelse med halthed, eller kan være fodringsbetinget. Dvs hvis man kun fodrer to gange om dagen mobiliseres der væske til tyndtarmene lige på de to tidspunkter. Dette betyder at der sker et lille blodtryksfald i det perifære kredsløb omkring fodring. Renin-angiotensin kaskaden gør at der bliver optaget væske fra stortarmen som svar på blodtryksfald og dette trækker væske ud af ingesta som så kan lave en impaction.

Question 27

Klinik ved stortarmsforstoppelse:

Answer 27

Der ses gradvis tegn på mild kolik som gerne kan kontrolleres med NSAIDS. Hvis flexura pelvina forstoppelse kan ses tryk på blæren og dermed hyppig urinering.

Question 28

Diagnose ved stortarmsforstoppelse:

Answer 28

Rektal undersøgelse hvor du finder en fast masse i colon (4tænier) – OBS du kan dog sjældent sige noget om ubdredelsen af forstoppelsen da meget af den kan ligge længere kranialt end du kan nå.
Ventrikel skyldning: ofte negativ – men hvis sekundær paralytisk ileus ses positiv ventrikel skyldning.

Question 29

Behandling og prognose for stortarmsforstoppelse:

Answer 29

Faste men vand ad lib. 
Smerte terapi – fenadyne – kvart dosis. 
Væske terapi – oral eller iv. 
Olie 5L hver 4 timer indtil den begynder at løsne sig. 
Laksantia 
Evt kirurgi (ekstreme tilfælde) 
Prognosen er som regel god.

Question 30

Hvad forstås ved non strangulerende forstoppelse?

Answer 30

Der ses obstruktion af tarmtumen men ikke nedsat blodforsyning (dog kan der opstå lidt stase)

Question 31

Hvilken klinik og behandling ses ved nyremiltbåndhernie?

Answer 31

Klinik ved nyremiltbåndshernie:
Mild til moderat kolik med gasdistention, forværres efterhånden som mere gas ophober sig.
Behandling af nyremiltbåndshernie:
Kirurgisk rykkes colon forsigtigt ud af hernieringen, men man kan prøve at bedøve den og rulle den (?!)
Ellers mam kan give den phenylephrin som kan fømme milten. Hvis man motionerer hesten let i 30 min efter milten har trukket sig sammen kan man være heldig at colon falder på plads – bruges på heste med moderat colik som kan holdes under kontrol med NSAID.
Prognosen er god – uanset teknik.

Question 32

Hvad forstås ved strangulerende obstruktioner?

Answer 32

Deles op i to:
• Hæmoragisk strangulerende obstruktion – kun venøst blodtilførsel er stoppet men der er stradig arteriel blodtilførsel.
• Iskæmisk strangulerende obstruktion – både arteriel og venøst blodtilførsel er afsnørret.
Det afgøres af hvor stramt afsnøringen bliver – generelt hvis der er noget i tarmen kan den ikke snørre sig lige så tæt som hvis der ikke er noget i tarmen.

Question 33

Årsag til stortarnsvolvulus:

Answer 33

vides ikke, men multifaktoriel: højdrægtighed, nylig foling, transport ingen for de sidste 24 timer, ændret motionsvaner, mangelfuld antiparasitær behandling.

Question 34

Klinik ved stortarms volvulus:

Answer 34

Når tarmen er fuld stranguleret (>360grader) ses kraftig gasudviddelse, udviddelse af abdomen, nedsat respiration da det trykker på diaphragma, viceral stase fx i lever fordi vena cava bliver sammenpresset. Hesten ligger end og responderer slet ikke på noget form for smertestillende. Der ses skader op slimhinden efter ca. 3 timer og der er stor risiko for endotoxæmi shock og død.
Pga vagal tonus ses normal til nedsat hjertefrevens (paradox).

Question 35

Kliniske og parakliniske fund ved stortarms strangulation:

Answer 35

• Anamnese:perakutforløb.

• Ædelyst: ophørt.

• Defækation:ophørt.
• Kolikuro: moderat – voldsom ofte med svedudbrud.
• Abdominaldistension.

• Rektaltemperatur:normal–nedsat(shock).

• Pulsfrekvens: moderat - kraftigt forøget (> 60) – eller kan være nedsat.
• Respirationsfrekvens:forøget.
• Kredsløb:
• CRT>2sek.
• Slimhinder røde / cyanotiske / toksiske.
• Nedsat perifer temperatur.
• Hydreringsgrad: moderat - højgradig dehydrering.
• Ht:>45%
• Pp: > 80 g/l – senere i forløbet kan ses hypoproteinæmi som følge af tab af protein til bughulen. 

• Auskultation:

• Kraftigt nedsat – ophørt peristaltik
• Steelband
• Ventrikelskylning: Ofte negativ.

Question 36

Diagnose, behandling og prognose ved stortarmsvolvulus.

Answer 36

Diagnose stilles ved palpation per rectum – abdominocentese kan ofte ikke laves pga den meget store tarm.

Behandling og prognose:
Kræver kirurgi ASAP (inden for timer) og selv da er prognosen slet. Der må gives intensiv shockterapi med kolloider og endotoxæmibehandling. Vasopressiv farmaka kan øge hestens eget optag af vand over nyrerne.

Question 37

Nævn de mest anvendte farmaks ved kolik hos hest:

Answer 37

Hyppigt anvendte farmaka:
•	NSAID.
o	Metamizol(Vetalgin,Buscopancompositas).
o	Flunixin(Finadyne). 
•	Opiater
o	Butorfanol(Torbugesic)
o	Metadon 
•	Alfa2-agonister
o	Xylazin(Narcoxyl,Rompun)
o	Detomidin(Domosedan)
•	Spasmolytica
o	Butylscopolamin(Buscopan,Buscopancompositas) 
•	Dekompression.
o	Ventriklen 
o	Coecum.

Question 38

Giv et eksempel på en behandlingsstrategi for en kolikhest:

Answer 38

1. Metamizol og buscopan combination
   Vent: 1 time
2. Lav dosis potent NSAID (fenadyne) og/eller metadon og xylazin. Hvis du har en fast diagnose kan du give fuld dosis NSAID (CAVE cecumforstoppelse)
   Vent: 1-4 timer
   Ved fuld dosis NSAID vent da: 8-12 timer
3. Butorphanol og potente NSAID – overvejh kraftigt om hesten skal indlægges.
   Vent: Ca. 1 time
   Herefter indlæggelse.

Question 39

Nævn 6 andre terapimuligheder som ikke er NSAID, opioider, spasmolytika, alfa2 agonister eller dekopression.

Answer 39

Andre terapimuligheder:

1) smørende og fæcesblødgørende:
a. minalsk olie
b. saltpulver
c. overhydreing med isoton polyionisk væske iv og po
2) Motilitets stimulerende midler:
a. Lidokaindrop
b. Metroclopramid
c. Cisaprid
d. Neostigmin (cave tarmruptur)
e. Foder (fiber)
3) Diarré stoppende midler
4) Antibiotika – kontroversielt til GI problemer, men kan være indiceret
5) Antiulcerative midler:
a. H2 antagonister
b. Syre pumpe blokkere: omeprazol
c. Mucosa protektive: sucralfat
6) Kirurgi:
a. Laparatomi
b. Enterotomi
c. Tarmressection og anastomose

Question 40

Hvornår bør patienten henvises?

Answer 40

• HVIS I ER I TVIVL – HENVIS!!!!
• Specifik diagnose, der kræver kirurgi.
• Voldsomme og vedvarende smerter, der er refraktære for behandling.
• Dårligt kredsløb (shock).
• Positiv ventrikelskylning.
• Proteinrigt bughulepunktat med hæmolyse.
• Voldsom eller tiltagende abdominal distension.
• Rektalfund med:
• Luftudspilede tyndtarme.
• Fejllejrede tarmafsnit (stramme tænier).
• Indurerede tyndtarmsafsnit.
• Hurtig progression i tilstanden.
• Vedvarende koliksymptomer over lang tid.
• Forstoppelser, der ikke responderer på behandling inden for 24 timer.
HUSK! Økonomi og forsikringsforhold er ofte afgørende faktorer!

Question 41

Lidt om rektaludrivninger:

Answer 41

Kan opstå i forbindelse med rektalundersøgelse – blod på handsken
Opstår ofte i loftet – 15 – 55 cm fra anus Deles i fire grader
Grad 1: kun mucosa og subserosa
Grad 2: kun muscularis
Grad 3: alle ovenstående 3 lag minus serosa Grad 4: Alle 4 lag
Udrivning er altid alvorligt – fejl ikke at forebygge!!

Question 42

hvordan behandler vi rektaludrivninger?

Answer 42

1) Nedsætaktivitetirektum(epidural)
2) Fjernefæcesknoldeirektum
3) Behandletilforebyggelseafperitonitisog septisk shock
4) Fastedefølgendedage
5) Evt.hospitaliserehesten