non infektiøs GI hos kvæg - ikke færdig Flashcards
Hvilke parakliniske test kan benyttes ved undersøgelse af ko med Gi problemer?
Hyppigt anvendte farmaka: • NSAID. • Metamizol(Vetalgin,Buscopancompositas). • Flunixin(Finadyne). • Opiater. • Butorfanol(Torbugesic). • Metadon. • Alfa2-agonister • Xylazin(Narcoxyl,Rompun). • Detomidin(Domosedan). • Spasmolytica • Butylscopolamin(Buscopan,Buscopancompositas) • Dekompression. • Ventriklen. • Coecum.
hvilke led er der i en klinsk undersøgelse af en ko med GI problemer?
• Anamnese • Inspektion – Alment befindende – TPR – Smerteadfærd : fremstragt hals, stønnen, skærer tænder, tygger fråde. Dyb palpation, ryggreb, stavprøve. – Svedudbrud – Abdomens form • Palpation – Abdomens fylde • Kredsløb - Tegn på dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne) - Slimhinder (farve og fugtighed) - Kapillærfyldningstid - Perifer temperatur • Auskultation – Abdominal auscultation (perskussions- og sving-) • Rektalundersøgelse
Hvilken systematik vil du bruge når du rektalundersøger?
Systematik er vigtig: – Kønsorganer – Vom – Caudale tyndtarmsslynger – Venstre nyre evt pol af højre nyre – Peritoneum – Aorta med bifurkatur – Bækkenknogler – Blære – Lymfekirtler
Årsager til indigestion
Motorisk indigestion - Vagal indigestion – hoflund syndrom - Abdominal distension – trommesyge - Øget mængde væske eller skum i rumen – anteroir intestinal obstruktion - Øget mængde fast fiberrigt materiale i rumen – nedsat ruminal inaktivitet pga dårligt grovfoder - Ruminal parakeratose - Indigestion pga systemisk sygdom - Feber – fx pga traumatisk reticuloperitonitis eller reticuloruminitis. - Nedsat rumen fylde –ved længerevarende anorexi og nedstemthed ¨ - Endotoxæmi - Øget fast fase med nedsat ruminal fyldning – stasis pga kronisk anorexi Forgæringsforstyrrelser - Nedsat rumen fylde – fermentativ indigestion - Hypermotilitet – tidlige stadier af frothy bloat. - Abdominal smerte fx pg reticuloperitonitis. - Vom acidose – giver øget mængde væske i vommen - Vom alkalose
Årsag til vomacidose
skyldes øget mændge majs og sukker (dvs stivelse) i pelleteret foder så der giver en øget mængde mælkesyre ophobning og dermed en forsuring af vomindholdet.
Patofysiologi ved vomacidose
Normalt er pH i vommel lige omkring 7. Hvis den falder til under 5.5 dræber det de fermenterende gram negative vombakterier. Dette giver yderligere et dyk i antallet af flygtige fede syre der frigives til blodet. Der sker en nedsat osmolaritet og et pH dyk som kan inducere ruminitis og ødelæggelse af vombarrieren med mulighed for endotoxæmi og anden infektion. Når de gramnegative dør selekteres for syrefaste gram positive bakterier som der ses en femvækst af. Derudover vil de gram negative forsøge at dele dig for at holde trit med det store henfald – derfor ses netto en stigning i antallet af bakterier. Når der er stort henfald af gram negative ses frigivelse af endotoxiner, som nu kan komme over i blodet pga rumnitis der har ødelagt vombarrieren.
Behandlig af vomacidose
Er reelt behandling af det endotoxiske shock. Der gives: Væske NSAID AB Tømning af vomindhold Etablering af sund vomflora fx med vomsaft fra en anden ko – kan gives med sonde, men hvis koen er for dårlig kan man give det gennem et trokar eller et større hul (rumenotomi) – CAVE vommen kan være meget fyldt og derfor kan der være øget infektionsrisiko. Idgivelse af hø – direkte i vommen ved rumenotomi
Hvordan laves en rumenotomi?
1) Først klargøres koen med vask af flanke og lokalbedøvelse (lineblok eller omvendt l-blok eller intervertebral bedøvelse), post OP Ab behandling, pre OP analgetika. 2) Der laves et labarotomisnit i venstre flanke på stående ko –Forsigtig bughule exploration – andre tilstande, løbedrejning, drægtighed, adhærencer, andet. 3) Rumenotomi - incision ca. 5 cm fra sidste ribben over vommens sulcus longitudinales. 4) Isættelse af vomkroge og en Weingard ramme som holde rumen åben og lukker af ind til peritonealhulen. Uden comramme kan vommen sutureres fast på huden mens indgrebet forgår. 5) Tømning af vom og fjernelse af evt fremmedlegmer – VIGTIGT – steril ny explorationshandske over din anden handske. 6) Fyldning med hø og ny vomsaft 7) Suturering af vom 8) Suturering af laparotomi – sutureres i 3 lag, 2x simpel fortløbende og ford interlocking ihuden. Stent kan påsyes, mindsker tryk og beskytter for skidt. Evt 3 aafbrudte suturer ventralt til dræning af evt væske (anbefaler de ikke). 9) Post OP behandling – AB, NSAID
Hvilske post OP konsekvenser kan en rumenotomi have?
Peritoniter, sår hissidens, fisteldannelse, abcess i såret og på længere sigt hoflunds syndrom pga vagus beskadigelse.
Hvad er de 6 trin i behandling af fermentations indigestion (vom acidose)?
1) Find årsag – juster foder sammensætningen 2) Ret Ruminal pH – magensium hydroxid (hvis alkalose gives eddike) 3) Ret metabolisk syrebase balance ved parenteral væske (spec. Ca og K) 4) Fjern makroskopisk unormal ingesta – rumenotomi 5) Korriger rumen fylde – med hø 6) Transfaunér – giv ny vomsaft – gerne flere gange
Hvad er ruminal alkalose og hvornår ses det og hvad gør man??
Ses ved stort N-indtag fx ved højt protein indtag. Giver øget pH giver alkalose og kan lede til urea toxicitet. Eddike gives i vomsonde.
Hvad forsager reticuloperitonitis og hvordan behandles det?
Et traume fra slugt fremmedlegme som vandrer fra retikulum og ud i peritoneal hulen. Behandles med AB, NSAID og evt OP. Diganosen er tentativ. Profylakse ved nedlægning af vommagnet.
Hvad skal man overveje når man skal vurdere om en ko skal opereres for en reticuloperitonitis?
Hvor sikker er diagnosen? Hvilke DDXer er der? Hvor værdifuld er koen? Hvor godt vil den fortsætte med at producere? Har den andre lidelser? Kan koen slagtes (har den fået AB, kan den transporteres, har den feber?)?
Hvad er hoflunds syndrom
Er en gruppe af forstyrrelser i motorfunktion til abomasum og reticulorumen eller begge dele. Hoflund prøvede at skære vagusnerven over og fik disse symptomer.
Hvad er de 6 tirn i behandlingen af vagal indigestion hos kvæg?
1) find primær årsag ofte ved eksplorativ laparotomi 2) Administrer spec behandling af denne 3) Frigør distention i vommen ved trokar eller rumenotomi 4) Begræns vand og føde indtag – høj fiber men korte strå 5) Transfaunér med vomsaft 6) Fistuler rumen hvor kronisk bloat er årsag til vagal indigestion.
hvorfor ses nedsat rumenmotilitet ved skummende trommesyge?
1) Når vommen strækkes meget fordi den er meget fuld stimuleres højtærskel stræk sensoerer som inhiberer vomkontraktioner – i modsætning til lavtærskel muskel sensorer som stimulerer vomkontraktioner. 2) Når skummet opstår af små partikler og meget chlorofyl holdigt foder kommer der stimulation af sensorer omkring cardiaca og dette gør at den ikke åbnes: reflex bue for at undgå at der ikke kommer forkeret ingeste fra vommen ind i abomasum under de sekundære vomkontraktioner.
hvad ses klinsk ved trommesyge?
Distension i venstre flanke. Evt kolik symptomer - smerter. Kan blive fatal hvis rumen bliver så stor at den presser på lungerne så koen ikke kan få luft. Risiko for vom acidose og ruminitis.
HVodan kan man diffrentiere trommesyge?
ved i læggelse af næsesvælg sonde og undersøgelse af indhold.
Løbesår:
Årsag og klink til løbesår
Årsag til løbesår: man kender den ikke i detaljer men det er nok multifaktorielt. Hos kalve er kobbermangel og stress samt micooranismer som Cl. Perfringens og svamp med til at lave sårene. Hos voksne dyr ses det omkring stress i forbindelse med kælving, peak i produktionen eller tilstedeværelse af længerevarende smertefuld sygdom. Desuden er det en bivirkning ved NSAID behandling.
