Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K6 - Fra slides > Onkologi: F6 - Mammacancer > Flashcards

Onkologi: F6 - Mammacancer Flashcards

1
Q

Hvor på “ranglisten” ligger mammacancer ift. hyppighed?

A

Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder, 26% af alle kræfttilfældene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Er incidensen stigende eller faldende?

A

Stigende siden 2. verdenskrig

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Er mortaliteten stigende eller faldende?

A

Faldende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er 5-års overlevelsen ved mammacancer?

A

87% (1250 dødsfald om året)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor mange mammacancere ses der om året?

A

4500-5000 tilfælde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan er det med incidensen og alder?

A

Stigende med alderen. Begynder at stige efter 35-års alderen, men først for alvor >50 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken aldersgruppe tilbydes screening? Hvor hyppigt?

A

50-69 årige hvert andet år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke årsager er der til mammacancer (2)?

A
  • Arvelige faktorer (10-15% af tilfældene)

- Resten (ukendt, men hormonelle faktorer er involveret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke arvelige risikofaktorer findes der?

A
  1. gradsslægtninge med c.mammae, patogene varianter (BRCA1/2, TP53) eller 2. gradsslægtninge via en mand
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke hormonelle risikofaktorer findes der?

A
  • Tidlig menarche
  • Få eller ingen fødsler
  • Første fødsel >30 år
  • Sen alder for menopause
  • P-piller i sen alder (hvor sen ved jeg ikkeee)
  • Hormonbehandling for menopause

Er du forvirret? Så læs nedenstående. Hvis ikke, good for you, så spring det over:

Risikoen for at få brystkræft hænger sammen med antallet af menstruationer, som en kvinde får i løbet sit liv. Jo flere menstruationer, jo større risiko. Jo tidligere man får sin første menstruation, og jo senere man kommer i overgangsalder (menopause), des større er risikoen for at få brystkræft.
Det kan forklares ved, at der under hver menstruationscyklus sker en øget dannelse af østrogen. Den øgede mængde østrogen kan medvirke til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller, især hos kvinder der ikke har været gravide. Det skyldes, at brystet først bliver helt færdigmodnet og modstandsdygtigt, når man bliver gravid første gang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke livstilsrisikofaktorer findes der?

A

Alkohol, rygning, overvægt.

amning og motion er begge beskyttende faktorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke kriterier er der for at sende en kvinde i pakkeforløb for brystkræft (7)?

A
  1. Palpatorisk suspekt tumor
  2. Nytilkommen papil-retraktion
  3. Nytilkommen hudindtrækning
  4. Papil-areola-eksem/ulceration
  5. Klinisk suspekte aksillære lymfeknuder
  6. Ukendt primærtumor med histologi-verificerede aksilmetastaser
  7. Billeddiagnostisk suspekt forandring, som kræver yderligere udredning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvornår er en tumor altid suspekt indtil det modsatte er bevist?

A

Enhver nytilkommen tumor hos en postmenopausal kvinde er suspekt indtil det modsatte er bevist.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er telorrhagi?

A

Væske fra papillen. Det er et relativt hyppigt og oftest ganske ufarligt fund. Derfor er det ikke selvstændigt et pakkeforløbskriterium.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvornår er der indikation for udredning ved telorrhagi?

A

Hvis væsken er klar og i en mængde, der spontant vil gennemvæde en tynd sommerbluse (meget specifikt haha), eller hvis den er blodig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er den hyppigste årsag til papilsekretion?

A

Papillom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan foregår kræftpakkeforløbet overordnet?

A

Tumor opdaget ved egen læge –> mammografi –> biopsi –> svar på biopsi på brystkirurgisk center (BKC) –> genetisk vurdering og behandlingsplanlægning –> MDT –> operation/onkologisk behandling, evt. af flere omgange

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad består en klinisk mammografi af?

A
  • Samtale
  • Klinisk undersøgelse (inspektion, palpation)
  • Mammografi i 3 projektioner
  • UL-scanning af mammae og lokoregionale lymfeknyder
  • Evt. biopsi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad består en screeningsmammografi af?

A

Mammografi i 2 projektioner, bedømmes af 2 radiologer, ved suspekte forandringer indkaldes til klinisk mammografi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hos hvem undlader man mammografien? Hvad gør man i stedet?

A

Gravide lakterende, kvinder <30 år, mænd. Her laves i stedet UL.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvor mange procent af de screeningsfundne tumorer er <10 mm og uden synlige lymfeknudemetastaser?

A

50%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvor mange procent af screeningsfundne tumorer er malignitetssuspekte mikroforkalkninger?

A

10%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Kirtelvævets densitet graderes hvordan?

A

Fra 1-4 (A-D). Mørkt er fedtvæv og har densiteten 1.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

UL-scanningssvar: Hvad er benigne tegn?

A

Hvis processen respekterer den normale kirtelopbygning, er velafgrænset, rund, parallel med overfladen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

UL-scanningssvar: Hver er maligne tegn?

A

Proces vinkelret på overfladen, gennembryder arkitekturen, kirtelvævets struktur er brudt, kan have “skygge” profund for processen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Mammografianalyse: Hvide (radiodense) områder - hvornår ser det benignt ud? Hvornår ser det malignt ud?

A

Benignt tegn: velafgrænsede

Malignt tegn: Stellate (stjerneformede) og ikke velafgrænsede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Mammografianalyse: Hvordan ser hhv. benigne og maligne forkalkninger ud?

A

Benigne: Grove, fordelte
Maligne: Fine, duktalt arrangeret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Mammografianalyse: Hvad kan maligne forkalkninger være et tegn på?

A

DCIS (duktalt karcinom in situ)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Mammografianalyse: Hvad er de sorte (pelucide) områder?

A

Fedt. Benignt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

I hvilken klassifikation samles konklusionen på billeddiagnostikken?

A

I BIRADS klassifikationen der går fra 1-6 i DK

31
Q

Hvad betyder BIRADS 1 og hvad gør man?

A

Betyder at alt er normalt, do nothing

32
Q

Hvad betyder BIRADS 2 og hvad gør man ?

A

Betyder at det er benignt. Dog biopsi ved palpabel tumor og ved alder >25 år

33
Q

Hvad betyder BIRADS 3 og hvad gør man?

A

Betyder at det er atypisk. Kræver biopsi, opfølges med billeddiagnostik.

34
Q

Hvad betyder BIRADS 4 og hvad gør man?

A

Betyder at det er malignitetssuspekt.

  • ALTID biopsi.
  • Supplerende kontrastforstærket MR-mammografi ved tætte fibroglandulære mammae (densitet >3-4)
  • Rtg thorax
  • Blodprøver
35
Q

Hvad betyder BIRADS 5 og hvad gør man?

A

Betyder at det er malignt.

  • ALTID biopsi
  • Supplerende kontrastforstærket MR-mammografi ved tætte fibroglandulære mammae (densitet >3-4)
  • Rtg thorax
  • Blodprøver
36
Q

Hvad betyder BIRADS 6 og hvad gør man?

A

Betyder at det er biopsi-verificeret malignt. Ja, så er der ikke så meget mere udredningsmæssigt.

37
Q

Mamma-tumor-diagnostik er baseret på triplediagnostikken. Hvad indebærer dette? Er der en af de tre der kan overrule de andre?

A
  1. Palpation
  2. Billeddiagnostik
  3. Histologi- eller cytologisvar
  • Ved konkordans (enighed) mellem de 3 udsagn afgøres om tumor er malign eller benign.
  • Histologi overruler som udgangspunkt altid
38
Q

Hvornår skal man genetisk udredes?

A

Generelt ved mistanke om arvelig disposition. Der er FUCKING meget omkring det her, det kan ikke stå i et flashcard. Vi må se om det er vigtigt, men for now må man slå det op i noterne i stedet….

Evt. husk på:

  • Triple-negative mammacancer
  • Familie med tidlig alder
  • Mænd
  • Cancere som relaterer til mammacancer: ovarie
39
Q

Hvad betyder det at være triple-negativ? Hvad skal det give mistanke om, hvis en patient er triple-negativ?

A

Det betyder at den cancer man har hverken har receptorer for østrogen, progesteron eller HER2. Cellerne er dermed hverken følsomme over for antihormon eller anti-HER2-behandling.
Det skal give mistanke om en evt. BRCA1 mutation, da de oftere er triple-negative.

40
Q

Ved hvilke genmutationer er brysterne et risikoorgan ift kræft (6)?

A

BRCA1, BRCA2, PALB2, PTEN, STK11, TP23

41
Q

Hvor mange procent af mammacancerne er ER+?

A

80-85% er ER+

42
Q

Hvor mange procent af mammacancerne er HER2+?

A

10-15% er HER2+

43
Q

Hvor mange procent af mammacancerne er tiple-negative?

A

15% er triple-negative

44
Q

Hvilken type mammacancer er hyppigst - epithlial eller stromal?

A

Epithelial

45
Q

Hvilke maligne epitheliale tumorer findes der?

A

Invasivt karcinom, CIS, morbus paget

46
Q

Invasivt karcinom: Hvilken type er hyppigst?

A

80% er duktalt not specified

47
Q

Carcinoma in situ. Hvad er det? Hvilke 2 typer findes der?

A

Malign, ikke-invasiv celleforandring, uden gennemvækst af basalmembranen. Ved gennemvækst omdannes til invasivt karcinom.

2 typer:

  • DCIS: inddeles efter nekrose og kernepleomorfi, altså ift. hvor meget det ligner normalt væv. Typisk associeret med mikrokalk.
  • LCIS: typisk tilfældigt fund i biopsi foretaget på anden indikation. 70% er multifokale, 22-60% er bilaterale.
48
Q

Hvad er Morbus paget? Hvad ser man ofte, hvis en pt har Morbus paget?

A

Maligne mammaceller i hudens epidermis - ligner eksem!
Vil ved en cytokerativfarvning (CK-farvning) være positiv, modsat almindeligt hudvæv, som normalt er negativt.

Ofte ses underliggende DCIS eller invasivt karcinom

49
Q

Hvilke benigne epitheliale tumorer findes der?

A

Adenom, papillom (ved papillomet ses typisk sekretion fra papil, bør fjernes i sin helhed, da de kan være heterogene)

50
Q

Hvilke tumorlignende epitheliale processer findes der?

A

Fibroadenomatose, radialt ar, gynækomasti

51
Q

Hvilke maligne og benigne stromale tumorer findes der?

A

Malign: Phyllodestumor
Benign: Fibroadenom

52
Q

Fibroadenom: hvem er det hyppigst hos?

A

Generelt hyppigt, ses specielt ved yngre kvinder (20-30 år), typisk velafgrænset. Der ses struma og kirtelvæv samt en tynd kapsel

53
Q

Hvilke tumorlignende stromale processer findes der?

A

Traumatisk fedtnekrose, inflammatorisk tilstand, ductektasi

54
Q

Hvad er undersøgelsen “senitel node”?

A

Man undersøger den første lymfeknude på lymfedrænage-snoren. Hvis denne er rask er resten også. Det gøres ved at indsprøjte og trace radioaktivt stof, hvorved første lymfeknude lokaliseres og udtages til undersøgelse

55
Q

Hvornår anvendes aksil rømning?

A

Anvendes diagnostisk til patienter der har fået påvist c. mammae, men som ikke kan tilbydes sentinel node + terapeutisk ved påvist aksilspredning.

56
Q

Hvem laves sentinel node på?

A

Laves på alle kvinder med brystkræft som ikke har påvist spredning til lymfeknuderne samt alle kvinder med DCIS eller suspekte læsioner i øvre, laterale kvadrant.

57
Q

Hvad bruger man lymfeknudestatus til?

A

Det er en væsentlig prognostisk faktor.

Lymfeknudespredning = dårligere prognose

58
Q

Hvordan behandles en lille kræftknude?

A

Den er lille, når den er 10-15% af det samlede brystvæv:

  • Lumpektomi (undersøger frie rander)
  • Ved non-palpabel knude eller kalk benyttes UL- eller rtg-vejledt nålemarkering.
  • Hele tumoren skal kunne tages ud, og pt skal kunne tåle og acceptere efterfølgende strålebehandling
59
Q

Hvordan behandles en mellemstor kræftknude?

A

Den er mellemstor, når den er 20-25% af brystvævet:
- Onkoplastisk lumpektomi
Kan gøres på 2 måder:
–> Volume displacement: ofte ved kvinder med store, lidt hængende bryster. Lokal omplacering af vævet i nærheden af tumoren, reduktionsplastik, brystløft.
- Volume replacement: ofte ved kvinder med mindre bryster. Lokal opfyldning af tumorkavitet med væv fra områder væk fra knuden - lokale eller fjerne, frie lapper.

60
Q

Hvordan behandles en stor kræftknude?

A

Den er stor, når den fylder >25% af brystvævet:

- Mastektomi og evt. efterfølgende rekonstruktion

61
Q

Hvornår vil man benytte sig af sekundær rekonstruktion i stedet for primær?

A

Bruges hvis man efter fjernelse skal have kemoterapi eller stråleterapi

62
Q

Hvem kan tilbydes neoadjuverende kemoterapi? Hvad er formålet med det?

A

Patienter med T2 - 20 mm < tumor < 50 mm, N0-N1, kandidat til kemoterapi og ikke lobulært karcinom, eller hvis man er kandidat til adjuverende behandling (taget fra slides, forstår det ikke rigtig).
Formål: Downstaging, monitorering af behandlingseffekt, prognostisk information efter kirurgi (triple negativ, HER+)

63
Q

Hvad er lokal adjuverende behandling? Hvem får det? Formål?

A

Strålebehandling. Gives postoperativt til lumpektomerede, DCIS, tumor >5cm eller spredning askillært.

Formål: Halvere risikoen for lokalrecidiv efter brystbevarende kirurgi og nedsætte dødeligheden med ca. 12%.

64
Q

Hvilke akutte og sene bivirkninger kan der ses ved stråleterapi?

A

Akutte: hudreaktion, rødme, pneumonitis (hoste, subfebril, dyspnø). Strålepneumonitis opstår 1-3 mdr efter stråleterapien, kan ende med kronisk lungefibrose. Behandlingen er prednisolon 25-50 mg dagligt i den akutte fase.

Sene: hyperpigmentering, teleangiektasier, cikatrice, fast, skrumpet mammae, lymfødem, nedsat bevægelighed af skulder, let øget risiko for isoleret systolisk hypertension, lungefibrose og påvirkning af plexus brachialis

65
Q

Hvilke systemisk adjuverende behandlinger findes der?

A

Kemoterapi, antistof, endokrin terapi, bisfosfonater

66
Q

Hvordan gives kemoterapien hyppigst?

OBS: der menes nok som adjuverende behandling.

A

Typisk gives 3 serier epirubicin og cyclofosfamid efterfulgt af paclitaxel ugentligt i 9 uger, varer i alt 18 uger. Gives IV, ambulant

67
Q

Hvilket bivirkninger kan der ses ved kemoterapi?

A
  • Kvalme (giv antimetika)
  • Opkast
  • Infusionsrelateret allergisk reaktion (giv prednisolon)
  • Hårtab
  • Marvsuppression (særligt neutrofilocytter, obs febril penicillin) (giv AB)
  • Menopause
  • Neuropati
  • Dosisafhængig cardotoksicitet
68
Q

Hvilket antistof benyttes der som behandling, hvad er det rettet mod, hvordan/hvor længe gives det?

OBS: der menes nok adjuverende behandling.

A

Trastuzumab, rettet mod HER2.

- 1 års behandling, 17 gange hver 3. uge, IV

69
Q

Hvilke bivirkninger kan der ses ved antistofbehandling?

A

Infusionsrelateret allergisk reaktion, influenzalignende symptomer, cardotoksicitet (reversibelt, monitoreres med MUGA-scannign hver 3. måned)

70
Q

Hvad er endokrin terapi rettet mod? Hvornår opstartes det?

A

Rettet mod ER.

Opstartes efter kemoterapi, da man tror det kan hæmme kemoens effekt

71
Q

Der findes to typer endokrin terapi. Hvilke? Og hvem gives det til? Hvor længe?
Der er en 3. type endokrin terapi - hvornår benyttes den?

A

Tamoxifen:
- Gives til præmenopausale kvinder i 5-10 år. Det er ikke en aromatasehæmmer, da man ved dette kompensatorisk blot vil danne mere østrogen.

Letrozol:
- Gives til postmenopausale kvinder sammen med tamoxifen i 5 år. Er en aromatasehæmmer.

Man bruger fulvestrant ved metastaser (nedbryder østrogenreceptorer)

72
Q

Hvilke bivirkninger kan der ses ved endokrin terapi?

A

Generelt:
Hedeture, svedeture, let udtynding af håret, depression, humørsvingninger, vægtøgning, tørre slimhinder

Tamoxifen: DVT, LE, endometriecancer
Letrozol: Muskel-/ledgener, typisk symmetrisk i mindre led, osteoporose, frakturer

73
Q

Hvem gives bisfosfonater til? Hvorfor? Hvilken dosis? Hvor længe?

A

Zoledronsyre 4 mg, IV, hver 6. måned i ca. 4 år postoperativt.
Gives til alle postmenopausale i højrisikogruppen (II), samt præmenopausale ved ovariesuppression. Nedsætter risikoen for frakturer, knoglerecidiv samt brystspecifik mortalitet.

74
Q

Hvad er mastitis? Symptomer? Hvem ses det overvejende hos? Hvilke bekymrende faktorer er der? Hvordan behandles det?

A

Absces i brysterne. Opstår typisk i løbet af få timer til dage uden forudgående palpabel udfyldning.
Ses overvejende (90%) ved rygere.
Symptomer: rødme, ømhed, varme, ofte palpable udfyldning af tumoragtig karakter, sommetider fluktuation, evt. samsidige ømme lymfeknuder.
Bekymrende faktorer: længere anamnese med udfyldning forud for henvendelse, fast, hårdt væv ved punktur og intet pus at aspirere, fravær af rødme og ømhed, forkert alder (sjældent hos kvinder >50 år).
Behandling:
Palpabel: eksprimering af pus via lille incision under lokalbedøvelse, sendes til D+R, efterskyl med saltvand/lokalbedøvelse. Kontrol efter 2-3 dage.
Uspecifik, evt. dybtliggende palpationsfund eller bekymrende anamnese: subakut punktur på mammaradiologisk sektion på rtg-afd.

K6 - Fra slides (34 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions