Onkologi: F2 - Onkologisk patologi

Question 1

Nævn 5 forskellige vævsprøver

Answer 1

Incisions- og excisionsbiopsier
Nålebiopsier
Cytologisk undersøgelse af vævsvæsker
Cytologisk undersøgelse af skrab fra væv 
Finnålsaspirat (FNA)

Question 2

Hvordan fungerer incisions- og excisionsbiopsier?

Answer 2

Incisionsbiopsier: tager en lille del af tumor ud som sendes til undersøgelse –> derefter operation
Excisionsbiopsier: tager en hel tumor ud, undersøger herefter tumoren. Dvs. samtidig fjernelse og undersøgelse af tumor.

Question 3

Hvordan fungerer nålebiopsier?

Answer 3

Stikker en nål ind og får en del af tumor ud som sendes til undersøgelser. Nålen er ca. 1-2 mm i diameter og 15-20 mm i længden. Disse biopsier er meget små.
Man får rigtig væv ud (pølse med væv), hvorfor man kan se strukturen af vævet.

Question 4

Hvordan fungerer cytologisk undersøgelse af vævsvæsker?

Answer 4

Man skraber celler ud og kigger på cellerne enkeltvis. Her kan man ikke se cellerne i den struktur de har inde i tumoren, hvilket kan være problematisk.

Kan bruges ved undersøgelser af lymfeknuder, urin eller pleuravæske.

Question 5

Hvordan fungerer cytologisk undersøgelse af skrab fra væv?

Answer 5

Man skraber celler af fra overfladen som bliver undersøgt.

Dette bruges særligt ved cervixcancer:
skraber celler af fra overfladen af cervix uteri, hvorefter cellerne undersøges for papillomavirus vha. PCR-test.

Question 6

Hvordan fungerer finnålsaspirat (FNA)?

Answer 6

Stikker en nål ind, hvorefter kan man hive celler ud igennem en nål. Cellerne udstryges på et glad. Man ser ikke sammenhængen af cellerne og derfor foretrækker man nålebiopsi frem for denne.

Bruges fx til cancersygdomme i thyroidea og evt. mammae, samt til screening.

Question 7

Hvad er 4 måder man kan behandle væv til undersøgelse?

Answer 7

Fiksering
Makroskopisk udskæring
Histologisk præparering (indstøbning og skæring + farvning og montering)
Frysesnit

Question 8

Hvordan fungerer fiksering?

Answer 8

Man tager sit biopsimateriale og putter det i et glas med formalin

Question 9

Hvordan fungerer histologisk præparering?

Answer 9

Man er begyndt at bruge digital mikroskopi, men førhen laves der:
Indstøbning og skæring
Farvning og montering

Question 10

Hvordan fungerer frysesnit?

Answer 10

Lyndiagnostik under operation, hvor man kan finde diagnosen i løbet af 30 min. Vævet bliver ikke fikseret men frosset ned.

Kan bruges til at tjekke resektionsrande og til hvis man ikke ved hvilken cancerform man har med at gøre.
Man vil typisk lave normal undersøgelse med fiksering og indstøbning bagefter.

Question 11

Hvilke 3 typer hovedfarvningskategorier findes der?

Answer 11

Rutinefarvning: HE-farvning hvor cytoplasma bliver rødt og kerner bliver blå

Specialfarvning

Immunhistokemisk farvning: farvning af antigener. Bruges ved standarddiagnostik.

Question 12

Hvilket kodningssystem bruger patologer oftest?

Answer 12

SNOMED + CT (clinical terms version 3)

Hvorfor: det er mere præcist end WHO (ICD)

Question 13

Hvad er SNOMED?

Answer 13

Et multiaksialt system hvor hver akse indeholder et defineret område af kodificerede udsagn. Hver akse er identificeret ved en bogstavbetegnelse der sættes foran et 5-cifret kodenummer.

Note: Der var kun 15 slides i det her PP… aner ikke om det her er vigtigt

Question 14

Hvilke bogstavbetegnelser bruges i SNOMED?

Answer 14

T: topografi. En form for anatomikode
M: morfologi. Den forandring der er fundet og som beskrives (diagnosen)
Æ: ætiologi. Hvad der har udløst sygdommen
F: funktion. Hvis der er en abnorm tilstand som knytter sig til diagnosen
S: sygdom. Bruges sjældent.
P: procedure. fx nålebiopsi, biopsi osv.