Onkologi: F15 - Øvre GI cancer Flashcards
Hvilke organer er involveret i øvre GI cancer?
Esophagus, gastroesophagale overgang (GEJ), ventrikel, pankreas, lever, galdeblære/galdegang, tyndtarm
Hvor mange rammes af esophagus og GEJ cancer om året? Hvor mange mænd? Hvor mange kvinder?
I alt ca. 530 om året, 390 mænd, 140 kvinder.
Incidensen forventes dog at stige med 200.
1-års overlevelse ved esophagus og GEJ cancer for hhv. mænd og kvinder?
46% for mænd, 47% for kvinder
5-års overlevelse ved esophagus og GEJ cancer?
20-30% for begge køn
Hvor meget kan man øge overlevelsen ved esophagus og GEJ cancer med pallierende behandling?
Fra 3 til 9-12 mdr.
Hvor mange procent af cancerne i esophagus og GEJ er planocellulære carcinomer? Hvad er ætiologien bag det? OG hvor rammer canceren hyppigst?
40% af cancerne er planocellulære karcinomer. Skyldes tobak og alkohol. Rammer typisk øverste 1/3 af esophagus.
Hvor spreder cancer der sidder i den øverste 1/3 af esophagus sig oftest til?
Regional spredning til lymfeknuder på halsen + supraclavikulært
Hvor spreder cancer der sidder i den nederste 2/3 af esophagus sig oftest til?
Spreder sig oftest til regionale lymfeknuder omkring ventriklen og truncus coeliacus.
Hvor sidder fjernmetastaserne oftest ved esophagus og GEJ cancer?
Lever, lunger, knogler (der står også hjerne i PP, men ved ikke hvor hyppigt det egentlig er)
Opdages esophagus og GEJ cancer oftest tidligt?
De fleste har på diagnosetidspunktet regional eller metastaserende sygdom. Så nej ikke rigtig. Det er sjældent det opdages, mens det “bare” er lokalt.
Hvilke symptomer ses der ved esophagus og GEJ cancer?
Synkebesvær er det hyppigste debutsymptom!
Udover dette: vægttab, retrosternale smerter, opkastning af føde (ikke surt (fordi det ikke har været nede i maven, det har siddet fast)), aspiration (risiko for pneumoni)
Hvordan udreder man esophagus og GEJ cancer?
Gastroskopi med biopsi. Endoskopisk UL (EUS) til vurdering af spredning. CT/PET-CT til yderligere vurdering af spredning. Før evt. operation laves laparoskopi med UL (LAP og LUS)
Hvor mange procent af cancerne i esophagus og GEJ er adenokarcinomer? Hvad er ætiologien bag det? OG hvor rammer canceren hyppigst?
60% er adenokarcinomer. Skyldes oftest refluks af mavesyre (Barrets esophagus). Fedme er en risikofaktor, da det øger risikoen for refluks. Rammer typisk nedre 2/3 af esophagus.
Hvor mange rammes af ventrikelcancer om året? Hvor mange mænd? Hvor mange kvinder?
Ca. 575 om året, 380 mænd, 195 kvinder. Forventes dog at stige ved mænd, men falde hos kvinder.
1-års overlevelsen ved ventrikelcancer for hhv. mænd og kvinder?
56% for mænd, 57% for kvinder
5-års overlevelsen ved ventrikelcancer?
20-40% for begge køn.
Hvad er ætiologien bag ventrikelcancer?
- Stærk, saltet og røget mad
- Kronisk gastrit pga. helicobacter pylori, atrofisk gastrit og achlorhydri (ses v. pernicøs anæmi)
(faldende incidens grundet friskere mad, mindre rygning og saltning af mad)
(stigende incidens af adenokarcinomer i den proksimale del af ventriklen (cardia) pga. fedme)
Hvor mange procent af cancerne i ventriklen er adenocarcinomer?
95% (intestinale og diffuse)
Hvilken type ventrikelcancer er de sidste 5% (som ikke er adenokarcinomer)?
Planocellulære karcinomer + andre (sarkomer, GIST, non-Hodgkin)
Hvor spredes/hvordan vokser ventrikelcanceren? Hvor metastaserer canceren sig typisk til (fjernmetastaser)?
Generelt:
Spredes gennem mavesækken til de omgivende organer (omen, pankreas, colon, milt og diaphragma) + diffus spredning til bughinde med ascites og udsæd til ovarierne (Kruckenberg tumor).
Spredning til de regionale lymfeknuder omkring ventriklen og ved truncus coeliacus sker tidligt.
Fjernmetastaser: lever (via v. porta), lunger, knogler + hjerne
Hvilke symptomer ses ved ventrikelcancer?
De er generelt vage og uspecifikke!
Tidlig mæthed, anoreksi, kvalme, opkast, smerter i epigastriet, træthed, anæmi og vægttab.
En sjælden debut kan være at der er sket en perforation –> akut abdomen
Hvordan udredes ventrikelcancer?
Gastroskopi m. biopsi, EUS, CT/PET. Før en evt. operation laves laparoskopi med UL (LAP og LUS)
(så altså på samme måde som esophagus/GEJ cancer udredes)
Esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer “inddeles” i 3 overordnede grupper ift. hvor “slemt” det er. Hvilke grupper er det? (der er i svaret også angivet hvor hyppig hver gruppe er)
Resektable (35%), lokalt avancerede (15%) og metastaserende (20%).
Behandlingen af esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer er ens. Hvordan behandler man canceren hvis den er resektabel?
- 3 serier neoadjuverende kemoterapi (FLOT/DOS)
- Operation
- 3 serier postoperativ kemoterapi (FLOT/DOS)
- Kontrolforløb på kirurgisk afd. A, OUH (efter 4 uger, følges i 2 år)
Hvad skal man huske at give en pt der er behandlet for en resektabel tumor?
HUSK B12 injektioner hver 3. måned, vitaminpiller og diætistvejledning.
Behandlingen af esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer er ens. Hvordan behandler man canceren hvis den er lokalt avanceret?
- Vurdering mhp. kemoterapi (øger overlevelsen, bedrer livskvalitet)
- 6 måneders kemoterapi med vurdering af respons hver 2. måned (MDT: vurdering mhp. mulighed for operation)
- Efter endt behandling: kontrolforløb på onkologisk afdeling hver 3. måned
Behandlingen af esophagus-, GEJ- og ventrikelcancer er ens. Hvordan behandler man canceren hvis den er metastaserende?
Kemoterapi (Cis + FU/Cap) og evt. resektion af levermetastaser. Kemoterapien forlænger overlevelsen fra 3 til 9-12 mdr.
Hvad tillægger man til kemoterapien hvis canceren har HER2 overekspression? Og hvad kan det gøre?
Trastuzumab/Herceptin (monoklonale antistof). Kan forlænge overlevelsestiden og evt. downstage tumor fra lokal avanceret til resektabel.
Hvad er de 3 overordnede ting man gerne vil vide til en MDT når behandlingsplanen skal planlægges?
Vi vil gerne kende:
- Operabilitet
- Resektabilitet
- TNM-stadiet
Hvad er incidensen for tyndtarmskræft i DK?
Rammer ca. 150 om året
Hvilke symptomer ses der ved tyndtarmskræft?
Uspecifikke. Abdominalia, smerter, vægttab osv. Sene symptomer kan være akut abdomen grundet høj ileus.
Hvordan behandles tyndtarmskræft ved hhv. lokaliseret og udbredt sygdom?
Kirurgi ved lokaliseret sygdom, pallierende kemoterapi ved udbredt sygdom
Hvor mange rammes af levercancer om året i DK?
Rammer ca. 430 pr år
På verdensplan: hvor hyppig en dødsårsag er levercancer?
- hyppigste dødsårsag (pga. hepatitis B og C (så har det vel ikke noget med cancer at gøre)), 3. hyppigste cancerrelaterede død.
Hvilke symptomer ses der ved levercancer?
Ukarakteristiske symptomer. Ikterus, ascites og almene symptomer (vægttab, almen utilpashed).
Hvad vurderer man behandling af levercancer ud fra?
TNM- og cirrosestadie.
Hvilke behandlingsmuligheder findes der for levercancer?
- Kirurgi
- Lokalbehandling (TACE-RFA, MWA, strålebehandling)
- Multityrosinkinase-hæmmere (Sorafinib, Reogorafinib) hvis der er tale om multifokal, dissemineret sygdom.
Hvad er ætiologien bag hhv. galdeblære- og galdegangskræft?
Galdeblærekræft: kronisk betændelse og sten
Galdegangskræft: skleroserende kolangit + colitis ulcerosa
Hvor mange tilfælde af galdeblære- og galdegangskræft ses der om året i DK?
Ca. 210 nye tilfælde om året
Hvilken “type” tumor er galdeblære- og galdegangskræft hyppigst (patologi)? Hvor sidder det hyppigst - og hvad kaldes det så?
> 90% er adenokarcinomer hvoraf 60-70% er lokaliseret til sammenløbet af hø. og ve. galdegang = Klatskin tumor
Hvilke symptomer ses der ved galdeblære- og galdegangskræft?
Vage, opdages ofte tilfældigt ved kolecystektomi. Sene symptomer: smerter under højre kurvatur, ikterus og almene symptomer.
(fordi det ofte opdages sent (hvis ikke det bliver tilfældigt opdaget) er det ofte uden for kirurgisk rækkevide på diagnosetidspunktet)
Hvad er behandlingen ved galdeblære- og galdegangskræft?
- Kirurgi og evt. adjuverende kemoterapi (gemcitabin/platin)
- Pallierende kemoterapi eller pallierende stent.
1-års overlevelse ved galdeblære- og galdegangskræft for hhv. mænd og kvinder?
49,4% for mænd, 44,6% for kvinder
5-års overlevelse ved galdeblære- og galdegangskræft for hhv. mænd og kvinder?
16,6% for mænd, 13,7% for kvinder.
Hvor mange rammes af pancreascancer om året?
900-1000 om året, 500 mænd, 465 kvinder. Forventes at stige med 150 ved begge køn, dunno why
Hvilken “type” kræft er pancreascancer hyppigst (patologi)?
Duktale, mucinøse adenokarcinomer
1-års overlevelse ved pancreascancer for hhv. mænd og kvinder?
Den er sgu ikke god, 30% for mænd, 34% for kvinder…
5-års overlevelse ved pancreascancer for hhv. mænd og kvinder?
Even worse!! 7% for mænd, 9% for kvinder
Ætiologi for pancreascancer?
Rygning øger risikoen med 2-4 gange, kun 10% skyldes arv
Symptomer på pancreascancer?
Vage og uspecifikke - anoreksi, kvalme, træthed utilpashed.
Sene symptomer: smerter ved ryggen, ikterus, øget tilbøjelighed til DVT og LE (LE og DVT kan være et debutsymptom).
Udredning ved pancreascancer?
Billeddiagnostik, biopsi perkutant eller tranduodenalt UL-vejledt, ERCP ved periampullære tumorer
Hvordan behandler man resektabel pancreascancer? Og hvor mange procent af pancreascancerne er respektable?
20% er resektable. Man laver en radikal duodeno-pancreatektomi (Whipple - fjerner milt, pankreas og stor del af duodenum)
Adjuverende kemoterapi øger 5-års overlevelsen med 10-20%
Hvordan behandler man lokalt avanceret pancreascancer? Og hvor mange procent af pancreascancerne er lokalt avancerede?
20% er lokalt avancerede. Man behandler det med kemoterapi og strålebehandling, evt. stereotaktisk. Derved kan man evt. downstage til resektabel, Median overlevelse på 9 mdr.
Hvordan behandler man metastaserende pancreascancer? Og hvor mange procent af pancreascancerne er metastaserende?
20% er metastaserende. Det behandles med kemoterapi, og medianoverlevelsen er på 6 mdr.
(40 % er generelt i så dårlig almentilstand at de ikke kan tilbydes behandling)